Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der påbegynder

lønarbejde i et andet EF-land, skal ifølge EF-forordning nr. 1408/71

om social sikring for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet, som hovedregel omfattes af

arbejdsløshedsforsikringen i det andet EF-land

(beskæftigelseslandet). Da medlemmet ifølge den samme forordning

ikke må være medlem af 2 EF-landes arbejdsløshedsforsikringssystemer

samtidig, skal medlemmet udmeldes af sin danske arbejdsløshedskasse.

Det samme gælder et medlem af en arbejdsløshedskasse, der påbegynder arbejde i et andet nordisk land, jf. Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed og direktoratets bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987 om medlems- og dagpengeret for personer, der har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i andre nordiske lande m.v. med tilhørende vejledning. Der er heri blandt andet fastsat lempeligere regler for personer, der efter at have haft arbejde i et andet nordisk land ønsker at genindtræde i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, det vil sige genoptages som medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Det er disse principper, der er overført til denne bekendtgørelse således, at de lempeligere regler også gælder udenfor Norden.

Det bemærkes, at der er mulighed for at bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse, hvis det arbejde, medlemmet udfører i det andet land, betragtes som selvstændig virksomhed, og medlemmet derfor ikke kan blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet.

For så vidt angår muligheden for at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra andre EF-lande, fremgår det af artikel 67 i EF-forordning nr. 1408/71, at bestemmelsen alene vedrører arbejdstagere. Selvstændige erhvervsdrivende kan derfor ikke medtage forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EF-land til Danmark. Perioder med selvstændig virksomhed vil dog kunne medregnes ved hjemvenden til Danmark, hvis disse perioder efter danske regler anses for perioder med lønmodtagerarbejde.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for grænsegængere. Der henvises til de særlige regler for grænsegængere i EF-forordning nr. 1408/71 og Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Til § 1

En person, der har haft arbejde i et andet EF-land og har været arbejdsløshedsforsikret der, skal ved tilbagevenden til Danmark opfylde kravet om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41, stk. 1, nr. 3, og 67, stk. 2, for at kunne optages i en dansk arbejdsløshedskasse. Dette gælder uanset, om pågældende tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark. Der er dog i § 2 fastsat en undtagelse fra kravet om arbejde, hvis personen genoptages inden 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor pågældende senest har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark.

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 kan ret til dagpenge først opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Der skal her være tale om uafbrudt medlemskab.

Bestemmelsen i denne bekendtgørelses § 1 betyder, at en person kan opnå ret til dagpenge, selvom der ikke er tale om 1 års uafbrudt forsikringsperiode. Der må dog højst være 8 uger, hvor personen ikke er omfattet af et arbejdsløshedsforsikringssystem. Dokumenterede arbejdsperioder fra det andet EF-land vil uanset overskridelse af 8-ugers-fristen kunne medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72. Såvel forsikrings- som arbejdsperioder skal dokumenteres ved en attest E 301, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67.

Til § 2

Hvis en person har haft arbejde i et andet EF-land og har været arbejdsløshedsforsikret der, og det er mere end 5 år siden, at pågældende har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, skal pågældende ved tilbagevenden til Danmark opfylde kravet om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 67, stk. 2. Dette gælder også, hvis 8-ugers-fristen i § 2, stk. 1, nr. 2, overskrides. Medlemmet vil da skulle optages efter bestemmelserne i bekendtgørelsens § 1.

En person, der bliver genoptaget efter § 2, kan straks efter optagelsen få udbetalt dagpenge fra den danske arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser herfor er opfyldt. Dokumenterede forsikrings- og arbejdsperioder fra opholdet i det andet EF-land kan medregnes til opfyldelse af disse betingelser.

Et dansk arbejdsløshedskassemedlem, der har bevaret sine danske dagpenge under arbejdssøgning i et andet EF-land (attest E 303), og som ikke vender tilbage til Danmark inden udløbet af attestperioden, skal opfylde det almindelige krav om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 67, stk. 2, og genindtræder således ikke umiddelbart i dagpengeretten. Forudsætningen for at anvende bekendtgørelsens § 2 er, at personen har været forsikret i et andet EF-land, hvilket ikke er tilfældet i denne situation.

Til § 3

I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 er fastsat regler om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Ifølge denne bekendtgørelses § 6 kan optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse. Hvis optagelsen sker ved løfte om arbejde, kan optagelsen tidligst få virkning fra arbejdets første dag.

Ved tilbagevenden til Danmark skal personen som hovedregel genindtræde i den danske arbejdsløshedskasse, som pågældende tidligere har været medlem af.

Personen skal optages med den forsikringsstatus, som pågældende senest har haft i fraflytningslandet, forudsat at personen kunne have opnået denne status, hvis arbejdet var tilbagelagt i Danmark. For at opnå status som fuldtidsforsikret kræves således 13 ugers arbejde med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge. Hvis der ikke findes deltidsforsikring i fraflytningslandet, vil beskæftigelsens omfang være afgørende for pågældendes forsikringsstatus.

Ved flytningen i § 2, stk. 1, nr. 2, forstås som hovedregel den dag, hvor flytningen anses for at være sket efter reglerne om folkeregistrering i fraflytningslandet.

Til § 4

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, betyder blandt andet, at lærere m.fl. ansat ved det danske skolevæsen i Sydslesvig i overensstemmelse med hidtidig praksis kan bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde i Tyskland. Disse medlemmer vil herefter umiddelbart kunne genindtræde i dagpengeretten ved tilbagevenden til Danmark, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, jf. § 4, stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvis det arbejde, medlemmet udfører i det andet land, betragtes som selvstændig virksomhed, og medlemmet derfor ikke kan blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 31. oktober 1990

Tove Loft

/ Bente Balling

Ingen