Vejledning om afholdelse af folketingsvalg (Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd)

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i henhold til lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989

Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 332 af 23. juni 1988 om optagelse på folketingsvalglisten afpersoner, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

- Bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven

- Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

- Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation

- Bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

- Bekendtgørelse nr. 217 af 2. april 1990 om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg

- Bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

Cirkulærer

- Cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling m.v. af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

- Cirkulære nr.177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

Indenrigsministeriet har endvidere udsendt vejledning nr. 139 af 17. juli 1990 om folkeregistrenes attestation m.v. af vælgererklæringer til brug ved partianmeldelser og vejledning nr. 188 af 8. oktober 1990 om brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg.

Bilag 2

Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg

1. Ny folketingsvalglov

Ved lov nr. 271 af 13. maj 1987, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989, er gennemført en række ændringer af de hidtidige regler om folketingsvalg, der senest fandt anvendelse ved folketingsvalget den 10. maj 1988.

Den nye folketingsvalglov - lov nr. 271 af 13. maj 1987 - trådte i kraft den 1. juli 1988. Ændringsloven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 21. april 1989.

2. Ændringer, der fandt anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989

En række af de ændringer af reglerne om afholdelse af folketingsvalg, der er gennemført ved den nye folketingsvalglov, vedrører også de regler, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, og fandt dermed første gang anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989.

Det drejer sig om følgende ændringer

- Statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, optages på valglisten i seneste bopælskommune og ikke som hidtil i Københavns Kommune (§ 16).

- Personer, der er tilmeldt folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på folketingsvalglisten i Grønland (og ikke i seneste bopælskommune).

- Bekendtgørelse om dag og tid for afstemningen samt om udsendelse af valgkort forestås af indenrigsministeren (og ikke som hidtil af henholdsvis valgbestyrelsen og kommunalbestyrelsen) (§ 21).

- I de kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen (København, Frederiksberg, Gentofte, Odense, Århus, Aalborg) (§§ 23 og 25).

- Nye regler om valg af næstformand for valgbestyrelsen (§ 26).

- Valgstyrernes valgbog benævnes afstemningsbog (for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog) (§ 29).

- Videregående adgang til diæter for valgstyrere og tilforordnede vælgere (§ 31).

- Liberalisering af reglerne om kandidaternes navneangivelse på stemmesedlerne (§33).

- Den hidtidige regel om, at 25% af vælgerne i et afstemningsområde kan forhindre at afstemningsområdet nedlægges, er ophævet (§ 45, jf. § 9).

- Kommunalbestyrelsen skal bestemme hvilket skriveredskab, herunder skriftfarven, der skal anvendes til afkrydsning af stemmesedlen (§ 45).

- Stemmekasser, der kan forsegles, kan anvendes (§ 45).

- Adgangen til middagslukning på afstemningssteder i mindre kommuner er ophævet.

- Almindelig adgang til inden udlevering af stemmesedlen at spørge en vælger om navn, fødselsdato og bopæl (§ 47).

- Krav om 2 tilforordnede vælgere eller valgstyrere ved hjælp til stemmeafgivning på valgdagen (§ 49).

- Smidiggørelse af reglerne om adgang til at afgive brevstemme i institutioner (§ 54).

- Krav om 2 stemmemodtagere ved brevafstemning på sygehuse, plejehjem m.v., i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene samt i vælgerens hjem (§ 55).

- Tilforordnede vælgere skal fungere som stemmemodtagere ved brevafstemning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem (§ 55, stk. 2).

- Adgangen til at afgive brevstemme på danske skibe i indenrigsfart samt på fyrskibe og fyr er ophævet.

- Det er nu lovfæstet, at der er adgang til at afgive brevstemme på danske havanlæg (§ 58).

- Forenkling af reglerne om kontrol med brevstemmer (§§ 64-66). Endvidere lempelse af reglerne om, hvilke brevstemmer der ikke kan tages i betragtning (§ 65, stk. 2, nr. 3).

- Ved flere brevstemmer fra en vælger skal sidst afgivne brevstemme tages i betragtning (og ikke den først afgivne) (§ 65).

- Kravet om udskrivelse af særskilt valgkort for vælgere, der har afgivet brevstemme, er afskaffet.

- Adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven brevstemme, er ophævet (§ 67).

3. Ændringer, der alene vedrører folketingsvalg

De ændringer af reglerne om afholdelse af folketingsvalg, der alene har betydning ved folketingsvalg, vedrører reglerne om opstilling af kandidater uden for partierne, tidsfristen for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse, reglerne om anmeldelse af partiliste, reglerne om varetagelse af »statsamtmandsopgaverne« i storkredsene samt reglerne om kandidatudvælgelsen og stedfortræderrækkefølgen, når der er anmeldt partiliste.

Herudover skal fremhæves, at frister med klokkeslæt er ændret, således at fristen udløber kl. 12 mod hidtil kl. 16. Denne ændring har betydning for partianmeldelser (frist kl. 12 femten dage før valgdagen), for indgivelse af kandidatanmeldelser (frist kl. 12 elleve dage før valgdagen) og for partiernes meddelelse/anmeldelse til statsamtmanden om godkendelse af kandidater, nominering og partiliste (frist kl. 12 otte dage før valgdagen).

Fristen for indgivelse af anmodning om at brevstemme i hjemmet udløber kl. 18 tolv dage før valgdagen.

For kandidater uden for partierne er stillerkravet forhøjet fra mindst 25 og højst 50 til mindst 150 og højst 200 (§ 32).

Tidsfristen for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse er ændret fra kl. 12 otte dage før valgdagen til kl. 12 elleve dage før valgdagen.

Reglerne om anmeldelse af partiliste er ændret, således at partiliste ikke mere kan kombineres med sideordnet opstilling, dvs. tilfælde, hvor der i en opstillingskreds i en stor- eller amtskreds er opstillet mere end een kandidat for et bestemt parti (§ 41).

»Statsamtmandsopgaverne« varetages i 1. og 2. storkreds (Søndre og Østre Storkreds) af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune (borgmesteren for magistratens 1. afd.)(§ 36). Tidligere blev disse funktioner varetaget af Københavns Magistrat.

»Statsamtmandsopgaverne« varetages i 3. storkreds (Vestre Storkreds) af formanden for valgbestyrelsen for Frederiksberg Kommune (borgmesteren i Frederiksberg Kommune) (§ 36). Tidligere blev disse funktioner varetaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Reglerne om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste , går nu ud på, at alene kandidater, der umiddelbart opnår et stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer), der mindst svarer til fordelingstallet, kan sprænge partilisten.

Øvrige kandidater vælges i partilistens rækkefølge(§ 82). Der foretages således ikke mere stemmeoverføringer som led i kandidatudvælgelsen.

Stedfortræderrækkefølgen, når der er anmeldt partiliste , beror nu alene på rækkefølgen på partilisten (§ 85). Tidligere kunne rækkefølgen bero dels på stemmeoverføringer, dels på størrelsen af kandidaternes stemmetal.

4. Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet (teksten på følgebrevet og vejledningen på følgebrevets bagside) er ændret som følge af den nye folketingsvalglov.

5. Afstemningsbøger og valgbøger

Afstemningsbøgerne (tidligere benævnt valgstyrernes valgbog) og valgbøgerne er ændret som følge af den nye folketingsvalglov og den i henhold til loven udstedte bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Bilag 3

Bilag 4

Bemærkninger til den viste stemmeseddel

Som eksempel er vist et udsnit i naturlig størrelse af en stemmeseddel fra folketingsvalget i 1988 fra Frederiksborg Amtskreds 3. opstillingskreds, Hillerødkredsen.

Afstanden mellem de streger, der adskiller de enkelte kandidaters navne bør ikke være mindre end 5 mm. På den viste stemmeseddel er afstanden 7 mm. Afstanden mellem stregerne, der er anbragt over og under partiets bogstavbetegnelse og navn, bør ikke være mindre end 1 cm som på den viste stemmeseddel.

Der kun medtaget det antal partier, som er nødvendigt for at illustrere de forskellige opstillingsformer m.v.

Sideordnet opstilling med nominering (A)

Alle kandidater er anført med halvfede typer, idet alle partiets kandidater i amtskredsen er opstillet i den pågældende opstillingskreds. Den nominerede kandidat øverst. Dernæst de øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge efter efternavn (eller mellemnavn, såfremt dette skal anføres i stedet for efternavn).

Kredsvis opstilling (C)

Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge.

Kredsvis opstilling med partiliste (F)

Opstillingskredsens kandidat er anført øverst med halvfede typer. Dernæst de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i partilistens rækkefølge. - Opstilling med partiliste kan ikke mere kombineres med sideordnet opstilling.

Sideordnet opstilling med nominering (G)

Opstillingskredsens to kandidater er anført øverst med halvfede typer. Af de to er den nominerede kandidat anført først. I dette tilfælde har nomineringen ingen selvstændig betydning, da vedkommende kandidat også uden nominering skulle have været anført først i kraft af den alfabetiske rækkefølge. Efter opstillingskredsens kandidater er anført de øvrige kandidater i amtskredsen med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge.

Opmærksomheden henledes på, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt kun må opføres i to eller flere lodrette kolonner, såfremt det er nødvendigt for at undgå, at stemmesedlen bliver uforholdsmæssig lang.

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg

(Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

2.3. Statsamtmandens opgaver

3. Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

4.3. Manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste

4.4. Særligt om flytning inden for landets grænser senere end 18.-dagen før valgdagen

4.5. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end 18.-dagen før valgdagen

4.6. Udsendelse af valgkort

4.7. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

5.2. Valgstyrere

5.3. Tilforordnede vælgere

5.4. Diæter

6. Kandidater til valget, stemmesedler m.v.

6.1. Kandidatanmeldelser

6.2. Kandidaternes navne på stemmesedlerne

6.3. Valgbestyrelsens undersøgelse af kandidatanmeldelserne

6.4. Valgbestyrelsens indberetning til statsamtmanden

6.5. Partiernes godkendelse af kandidaterne

6.6. Partiernes anmeldelser om nominering og partiliste

6.7. Statsamtmandens meddelelse til valgbestyrelserne

6.8. Stemmesedler og opslag

7. Afstemning på valgdagen

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne og de umiddelbare adgangsveje hertil

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

7.7. Andre afstemninger samtidig med valg

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på

danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på valgaftenen

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

9.7. Indsendelse af valgbogen til Indenrigsministeriet

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne til valget

11. Formularer m.v. til brug ved valget

12. Ophævelse af tidligere udsendt cirkulære og vejledning om folketingsvalg

Bilag

1. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i henhold til lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989

2. Oversigt over ændringer af reglerne om folketingsvalg

3. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

4. Udsnit af en stemmeseddel

5. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

6. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg

7. Cirkulære om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg

Indenrigsministeriets vejledning nr. af 12. oktober 1990

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg (Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd)

1. Indledning

Reglerne om folketingsvalg indeholdes i lov nr. 271 af 13. maj 1987, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989, samt i de bekendtgørelser og cirkulærer, som indenrigsministeren har udsendt i henhold til loven, jf. oversigten i bilag 1 .

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til loven m.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsamtmænd i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af folketingsvalg.

Forud for de enkelte folketingsvalg vil Indenrigsministeriet udsende meddelelser, hvor der i tilknytning til denne vejledning vil blive redegjort for de særlige forhold, der vedrører det pågældende valg.

I bilag 2 findes en oversigt over de ændringer af reglerne om folketingsvalg, der er gennemført ved den nye folketingsvalglov (lov nr. 271 af 13. maj 1987, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989). Disse ændringer omtales derfor ikke i vejledningen.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folketingsvalg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne, valgbestyrelserne og statsamtmændene. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved folketingsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver

1) Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

2) Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

3) Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

4) Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

5) Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem samt udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

6) Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

7) Opbevarer stemmematerialet fra stemmeoptællingens afslutning på valgaftenen og indtil fintællingen dagen efter valgdagen, jf. afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved folketingsvalg varetager valgbestyrelsen følgende opgaver

1) Modtager og godkender kandidatanmeldelser i opstillingskredsen og indsender indberetning herom til statsamtmanden, jf. afsnit 6.

2) Tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår udbringningen heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

3) Modtager på valgaftenen indberetning fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen. Indberetter resultatet af afstemningen for opstillingskredsen som helhed til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

4) Foretager fintælling dagen efter valgdagen samt udarbejder valgbog, der indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

5) Opbevarer valgmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget har godkendt valget, jf. afsnit 10.

Valgbestyrelsen (formanden) for opstillingskredsene i henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager herudover de opgaver, der i den øvrige del af landet varetages af statsamtmændene.

2.3. Statsamtmandens opgaver

Ved folketingsvalg varetager statsamtmanden følgende opgaver

1) Modtager indberetninger fra valgbestyrelserne i amtskredsen om de modtagne og godkendte kandidatanmeldelser, jf. afsnit 6.

2) Modtager fra partierne meddelelser om godkendte kandidater og anmeldelser om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i amtskredsen, jf. afsnit 6.

3) Udarbejder og tilsender valgbestyrelserne i amtskredsen en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i amtskredsen til brug ved udarbejdelse af stemmesedler og opslag. Fortegnelsen sendes endvidere til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i amtskredsen til brug ved brevstemmeafgivningen, jf. afsnit 6 og 8. Fortegnelsen over de opstillede kandidater sendes ligeledes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 6.

3. Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalg

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af folketingsvalg skal afvikles inden for tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister, idet bemærkes, at folketingsvalg sædvanligvis udskrives med et varsel på 3-4 uger.

Valgets udskrivelse

Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samt valgstyrere og tilforordnede vælgere, såfremt dette ikke allerede er sket.

Kommunalbestyrelsen indrykker annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Kommunalbestyrelsen eftersender brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme før valgets udskrivning (fx på danske skibe i udenrigsfart), men som siden da har anmeldt flytning til en anden kommune, til den nye bopælskommune.

3 uger før valgdagen

Brevstemmeafgivning i Danmark kan begynde. På folkeregistrene skal kunne afgives brevstemme fra dette tidspunkt.

18 dage før valgdagen

Skæringsdato for tilflytteres optagelse på valglisten. Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

15 dage før valgdagen

Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder og -steder til vedkommende edb-central.

Sidste frist for anmeldelse af nye partier til Indenrigsministeriet. Denne frist udløber kl. 12.

12 dage før valgdagen

Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om brevstemmeafgivning i hjemmet. Denne frist udløber kl. 18.

11 dage før valgdagen

Sidste frist for indgivelse af kandidatanmeldelser. Sidste frist for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse. Disse frister udløber kl. 12.

Snarest derefter giver valgbestyrelsen meddelelse til statsamtmanden om de modtagne og godkendt kandidatanmeldelser.

10 dage før valgdagen

Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort.

8 dage før valgdagen

Sidste frist for partiernes meddelelse til statsamtmanden om godkendelse og nominering af kandidater samt anmeldelse af partiliste. Disse frister udløber kl. 12. Snarest derefter giver statsamtmanden valgbestyrelserne meddelelse om de opstillede kandidater i amtskredsen.

Maskinelt udskrevne valglister og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

7 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse, enten af kommunalbestyrelsen eller vedkommende edb-central.

5 dage før valgdagen

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før valgdagen

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark.

Dagen før valgdagen

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Valgdagen

Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen og Indenrigsministeriet.

Dagen efter valgdagen

Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen. Afsendelse af valgbog til Indenrigsministeriet.

Ugedagen efter valgdagen

Sidste frist for indsendelse af valgklager til Folketinget.

12 søgnedage efter valgdagen kl. 12

Folketinget sammentræder.

Når Folketinget har godkendt valget, tilintetgøres stemmesedler, valgkort og valglister.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Valgret til Folketinget har enhver, som på valgdagen

- har dansk indfødsret

- er fyldt 18 år og

- har fast bopæl i riget,

medmindre vedkommende er umyndiggjort, jf. lovens § 1 og grundlovens § 29.

Ved umyndiggjorte forstås såvel personer, der alene er umyndiggjort i formueretlig henseende, som personer, der tillige er personlig umyndiggjort. Derimod fortabes valgretten ikke for personer, der sættes under lavværgemål.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget, jf. lovens § 2, stk. 1.

Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder ægtefæller, der samlever med disse personer.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf. lovens § 3.

Vælgere, der er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, optages kun på valglisten, hvis de har anmodet herom.

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder m.v. se afsnit 4.6. nedenfor.

Valglisterne udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i det centrale personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før valgdagen.

Med henblik på den maskinelt udarbejdede valgliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med 18.-dagen før valgdagen, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 18.-dagen før valgdagen,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som folkeregistret har modtaget senest 18.-dagen før valgdagen,

3) meddelelser om umyndiggørelse eller ophævelse af umyndiggørelse, som folkeregistret har modtaget senest 18.-dagen før valgdagen, samt

4) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest 18.-dagen før valgdagen har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten.

Indberetningerne skal foretages senest 18.-dagen før valgdagen, dvs. for meddelelser modtaget denne dag, på samme dag som modtagelsen af meddelelsen. Det forudsættes dog, at meddelelsens rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samt at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande. Om manuel optagelse af visse vælgere, der tilflytter fra et af de øvrige nordiske lande, henvises til afsnit 4.3. nedenfor.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR-registret til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., vil den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valgdagen.

Opmærksomheden henledes på, at valglisten ikke må udleveres til politiske partier m.v.

4.3. Manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste

Berigtigelse af fejl eller mangler vedrørende indberetninger 18.-dagen før valgdagen

Konstateres det, at en ændring, der burde være indberettet til CPR senest 18.-dagen før valgdagen, ikke er indberettet, foretages manuel optagelse på eller sletning af valglisten. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra et af de øvrige nordiske lande

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra et af de øvrige nordiske lande senest 18.-dagen før valgdagen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de opfylder indfødsrets- og aldersbetingelsen for valgret. Vælgere, der tilflytter fra Færøerne uden at aflevere internordiske flyttepapirer, skal derimod ikke optages på valglisten, idet disse vælgere forbliver optaget på valglisten på Færøerne.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af lovens § 2

Såfremt en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet beslutning om optagelse på folketingsvalglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsfristens udløb, gælder følgende

1) Hvis 2-årsfristen udløber på valgdagen eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget. Der skal ikke ske nogen manuel berigtigelse af valglisten.

2) Hvis 2-årsfristen udløber før valgdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest 18.-dagen før valgdagen, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten. Dette er en følge af, at 2-årsfristen forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-årsfristens udløb, jf. lovens § 16, stk. 3.

Det bemærkes, at afslag på anmodninger om optagelse på valglisten, herunder fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis umyndiggørelse ophæves senere end 18.-dagen før valgdagen

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end 18.-dagen før valgdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer, der har været umyndiggjort, men hvis umyndiggørelse ophæves senere end 18.-dagen før valgdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten skal foretages til og med valgdagen.

Manuel slettelse af valglisten

Ved meddelelser om udrejse - men ikke ved fraflytning til Færøerne, jf. dog nedenfor, eller Grønland - dødsfald, umyndiggørelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som modtages i kommunens folkeregister senere end 18.-dagen før valgdagen, skal den pågældende vælger manuelt slettes af valglisten.

Vælgere, der fraflytter til et af de øvrige nordiske lande, skal dog først slettes, når folkeregistret har modtaget underretning om, at pågældende er optaget i folkeregistret i et af de øvrige nordiske lande. Vælgere, der fraflytter til Færøerne, skal kun slettes af valglisten i tilfælde af, at folkeregistret modtager underretning om, at vælgeren er registreret som tilflyttet Færøerne senest 18.-dagen før valgdagen.

Disse berigtigelser (slettelser) skal foretages for de anmeldelser/meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister til og med dagen inden valgdagen.

4.4. Særligt om flytning inden for landets grænser senere end 18.-dagen før valgdagen

Vælgere, hvis flyttedato ligger senere end 18.-dagen før valgdagen, eller som anmelder flytning senere end denne dato enten inden for kommunen eller fra en anden kommune, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. lovens § 18, stk. 4.

Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på et afstemningssted ved den hidtidige bopæl eller ved at brevstemme til den hidtidige bopælskommune.

4.5. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end 18.-dagen før valgdagen

Vælgere, der anmelder flytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end 18.-dagen før valgdagen, eller hvor flyttedatoen ligger senere end 18.-dagen før valgdagen, kan ikke optages på valglisten. Vælgere, der er optaget på valglisten i henhold til lovens § 16, jf. § 2, skal ikke slettes af valglisten, fordi de melder flytning til kommunen senere end 18.-dagen før valgdagen.

4.6. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Til vælgere, der ikke er optaget i kommunens folkeregister (udlandsdanskere m.fl.) skal dog ikke udsendes valgkort.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Ændringer i afstemningsområder og -steder skal løbende indberettes til de kommunale edb-centraler og skal være vedkommende edb-central i hænde senest 15 dage før valgdagen. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før valgdagen.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før valgdagen aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse direkte fra edb-centralen.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end 18.-dagen før valgdagen er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet, umyndiggørelse eller fortabelse af dansk indfødsret).

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.3., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før valgdagen.

4.7. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før valgdagen bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. lovens § 22, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, i Københavns Kommune tillige blandt magistratens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af (formand for) valgbestyrelsen. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand henvises til lovens §§ 23-27.

Valgbestyrelsen skal vælges senest , når valg er udskrevet. Der er således intet til hinder for, at valgbestyrelsen vælges på et tidligere tidspunkt, fx på det konstituerende møde.

Ingen, der er opstillet som kandidat i vedkommende stor- eller amtskreds, kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen, jf. lovens § 27.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til lovens § 23, stk. 2, og til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende valgbogen henvises til afsnit 9.6. Vedrørende de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, henvises til lovens § 28, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 35, næstsidste pkt., § 71, § 74, stk. 3, og § 105, stk. 1.

5.2. Valgstyrere

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet. Valgstyrerne vælges blandt vælgerne i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Der er intet til hinder for, at en person, der er kandidat til valget, vælges til valgstyrer. Der er heller intet til hinder for, at et medlem af valgbestyrelsen samtidig vælges til valgstyrer.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til lovens §§ 46-52, §§ 65-66 og §§ 68-70. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbog henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse.

5.3. Tilforordnede vælgere

Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har bopæl i kommunen.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

Kandidater til valget kan vælges til tilforordnet vælger. Kandidater til valget kan dog ikke udpeges til at varetage hverv som stemmemodtager ved brevstemmeafgivningen, jf. nedenfor.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 55, stk. 2, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989.

Ved denne lovændring er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivningen på valgdagen skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen m.v. på valgdagen.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med valget, jf. lovens § 31, stk. 3.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i den kommunale styrelseslov og ej heller til kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at medlemmerne skal vederlægges efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 280 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, 560 kr. pr. dag, hvis hvervet varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 677 af 4. november 1988, § 22, nr. 5, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

6. Kandidater til valget, stemmesedler m.v.

6.1. Kandidatanmeldelser

En person, der ønsker at opstille som kandidat til valget, skal indgive anmeldelse herom til formanden for valgbestyrelsen i den opstillingskreds, hvor den pågældende ønsker at lade sig opstille. En person kan anmelde sig som kandidat i flere opstillingskredse inden for samme stor- eller amtskreds.

En person kan enten opstille som kandidat for eet opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne, jf. lovens § 32.

Snarest muligt efter, at valget er udskrevet, tilsender Indenrigsministeriet valgbestyrelsen en foreløbig fortegnelse over de opstillingsberettigede partier og de bogstavbetegnelser, som disse er tildelt. Snarest muligt efter udløbet af fristen for anmeldelse af nye partier (15 dage før valgdagen kl. 12), udsender Indenrigsministeriet den endelige fortegnelse over de opstillingsberettigede partier.

Kandidatanmeldelser skal indleveres til formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse senest kl. 12 elleve dage før valgdagen . Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne frist. Kandidatanmeldelser, der indleveres for sent, skal derfor afvises.

Anmeldelsen skal ske på en formular, der er godkendt af Indenrigsministeriet, jf. afsnit 11 nedenfor. Valgbestyrelsen har ikke pligt til at udlevere formularer til kandidaterne.

Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, bopæl og stilling. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført, jf. nedenfor i afsnit 6.2. Endvidere skal i anmeldelsen angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette, herunder partiets navn, i anmeldelsen.

Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere - mindst 150 og højst 200 vælgere i opstillingskredsen - og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl.

Oplysningerne om stillernes navne og bopæl, men ikke personnummer, er offentligt tilgængelige.

Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

En kandidat kan tilbagekalde sin kandidatanmeldelse. Fristen herfor er den samme som for indlevering af en kandidatanmeldelse, dvs. kl. 12 elleve dage før valgdagen.

En stiller for en kandidat uden for partierne kan ikke tilbagekalde sin anbefaling, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret, jf. lovens § 34.

6.2. Kandidaternes navne på stemmesedlerne

Lovens § 33, stk. 2, indeholder følgende regler om kandidaternes navne på stemmesedlerne

»Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlem med sit fulde navn, skal det angives (på kandidatanmeldelsen), hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.«

Anvendelsen af reglerne kan illustreres med følgende eksempler

Eksempel 1

Kandidatens fulde navn er

Anne Marie Vestergaard Andersen . Kandidaten kan anføres på stemmesedlen med sit fulde navn eller med navnet

Anne Andersen

M. Vestergaard

Mie Vestergård Andersen

osv.

Eksempel 2

Kandidatens fulde navn er

Anne Marie Andersen . Anne Maries eget efternavn er Hansen, men hun har som giftenavn antaget sin ægtefælles eget efternavn Andersen. Ægtefællen har som mellemnavn Vestergaard, og Anne Marie har anmeldt til folkergistret, at hun ønsker at anvende sin ægtefælles mellemnavn som mellemnavn. Kandidatens adresseringsnavn er herefter

Anne Marie Vestergaard Andersen.

Kandidaten i eksempel 2 har samme muligheder for navneangivelse på stemmesedlen som kandidaten i eksempel 1. Herudover har kandidaten i eksempel 2 mulighed for at benytte sit eget efternavn, dvs. eksempelvis at blive opført på stemmesedlen som

Marie Hansen.

Sidstnævnte regel fremgår ikke direkte af lovteksten, men af bemærkningerne til lovforslaget. Kandidatens adkomst til eget efternavn kan kontrolleres af folkeregistret.

Reglerne om anmeldelse af brug af mellemnavn findes i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 173 af 13. december 1989 om folkeregistrering, § 31. (I 1991 vil reglerne blive overført til en ny bekendtgørelse om folkeregistrering).

På stemmesedlen skal som minimum anføres fornavn eller forbogstav samt efternavn eller mellemnavn.

I bemærkningerne til lovforslaget til folketingsvalgloven er det forudsat, at spørgsmålet om, hvorvidt et kaldenavn er afledt af fornavnet bliver vurderet lempeligt, samt at kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen med et bestemt kaldenavn, fortsat skal kunne opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).

6.3. Valgbestyrelsens undersøgelse af kandidatanmeldelserne

Så snart fristen for kandidatanmeldelser er udløbet, skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Det skal i forbindelse hermed undersøges, om de anførte oplysninger om kandidatens fulde navn, personnummer og bopæl er i overensstemmelse med de tilsvarende oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Endvidere skal undersøges, om kandidatens ønsker vedrørende angivelsen af navn på stemmesedlen kan imødekommes.

Selv om eventuelle mangler vedrørende ovennævnte oplysninger m.v. typisk ikke kan medføre kandidatanmeldelsens ugyldighed, bør valgbestyrelsen følge den i lovens § 35 angivne fremgangsmåde vedrørende afhjælpning af mangler, der kan medføre ugyldighed (fx at kandidatanmeldelsen ikke er underskrevet af kandidaten).

Den i § 35 foreskrevne fremgangsmåde går ud på, at valgbestyrelsen straks skal give kandidaten eller den vælger, der er anført i anmeldelsen, meddelelse om eventuelle mangler og samtidig indrømme en frist på 12 timer til indlevering af en ny kandidatanmeldelse eller afhjælpning af mangler på anden måde, hvorefter valgbestyrelsens formand træffer afgørelse.

For så vidt angår kandidater uden for partierne skal valgbestyrelsen herudover undersøge, om anmeldelsen er underskrevet af det fornødne antal stillere, herunder at stillerne er vælgere i opstillingskredsen, samt at ingen af stillerne har anbefalet flere kandidater uden for partierne. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne, jf. lovens § 32, stk. 3, og skal derfor slettes.

Mangler vedrørende antallet af stillere skal medføre kandidatanmeldelsens ugyldighed, medmindre de afhjælpes i tide.

Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig i opstillingskredsen.

6.4. Valgbestyrelsens indberetning til statsamtmanden

Snarest muligt efter gennemgangen af kandidatanmeldelserne skal valgbestyrelsen skriftligt indberette til statsamtmanden, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig til valg i opstillingskredsen. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger om hver enkelt kandidat: Fulde navn, personnummer, stilling, bopæl, »stemmeseddelnavn« samt hvilket parti, kandidaten vil opstille for, eller om kandidaten opstiller uden for partierne.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelsen meddelelse om, hvilken form (skema) der skal benyttes ved indberetningen til statsamtmanden.

For så vidt angår opstillingskredsene i Københavns og Frederiksberg Kommuner henvises til lovens § 36, stk. 2 og 4.

6.5. Partiernes godkendelse af kandidaterne

Kandidater, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet.

Partiernes godkendelse skal ske ved en skriftlig meddelelse. I amtskredsene skal meddelelsen gives til vedkommende statsamtmand. I 1. og 2. storkreds (Søndre og Østre Storkreds) til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune. I 3. storkreds (Vestre Storkreds) til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Meddelelsen om godkendte kandidater skal gives senest kl. 12 otte dage før valgdagen . Den skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl samt hvilke(n) opstillingskreds(e), kandidaten er godkendt i.

Hvis meddelelse ikke gives inden udløbet af den anførte frist, kan ingen kandidat opstilles for partiet i den pågældende amtskreds (storkreds).

Kandidater, der ikke godkendes i mindst een opstillingskreds, kan ikke opstilles til valget, heller ikke som kandidater uden for partierne. Dette er en konsekvens af, at disse kandidater ikke opfylder det stillerkrav, der gælder for kandidater uden for partierne.

Det er ikke i loven angivet, hvilket organ inden for partiet der er beføjet til at godkende kandidater eller til at anmelde nominering eller partiliste, jf. nedenfor i afsnit 6.6. Beføjelsen tilkommer principielt det organ, der ifølge partiets egne vedtægter er øverste myndighed inden for partiorganisationen, men beføjelsen kan delegeres til lokale partiorganisationer i amtskredsen (storkredsen). Rent praktisk vil statsamtmanden kunne lægge til grund, at det organ inden for partiet, der ved sidste folketingsvalg indgav meddelelse/anmeldelse om godkendte kandidater, nominering eller partiliste, også vil være beføjet (legitimeret) hertil ved det kommende folketingsvalg, medmindre partiets landsorganisation giver meddelelse om ændrede forhold på dette område.

Med hensyn til nye partier, der ikke var opstillingsberettigede ved sidste folketingsvalg, vil Indenrigsministeriet sørge for, at statsamtmændene m.fl. får underretning om, hvilket organ inden for partiet der er legitimeret til at give de pågældende godkendelser m.v.

6.6. Partiernes anmeldelser om nominering og partiliste

Hvis der for et parti er opstillet to eller flere kandidater i samme opstillingskreds (sideordnet opstilling), kan partiet anmelde, at en af disse kandidater skal være partiets nominerede kandidat i opstillingskredsen. Nominering har den betydning, at den nominerede kandidat skal anføres som partiets første kandidat på stemmesedlen i vedkommende opstillingskreds, jf. lovens § 40, stk. 2.

Et parti, for hvilket der højst er opstillet (godkendt) een kandidat i hver opstillingskreds inden for vedkommende stor- eller amtskreds (kredsvis opstilling), kan anmelde en bestemt rækkefølge (partiliste) for alle partiets kandidater i stor- eller amtskredsen. Anmeldelse af partiliste har betydning dels for kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen, dels for kandidatudvælgelsen og stedfortræderrækkefølgen, jf. lovens § 39, stk. 2 og 4, § 82 og § 85, stk. 3.

Hvis et parti anmelder partiliste, uanset om der i en opstillingskreds er opstillet flere kandidater for partiet, vil anmeldelsen være ugyldig.

Anmeldelser om nominering og om partiliste skal indgives skriftligt til statsamtmanden i vedkommende amtskreds, i 1. og 2. storkreds (Søndre og Østre Storkreds) til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune, i 3. storkreds (Vestre Storkreds) til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, senest kl. 12 otte dage før valgdagen , dvs. inden for samme frist som for partiernes meddelelse om godkendelse af kandidater, jf. afsnit 6.5. ovenfor.

6.7. Statsamtmandens meddelelse til valgbestyrelserne

Snarest muligt efter udløbet af den i afsnit 6.5. og 6.6. anførte frist (kl. 12 otte dage før valgdagen) skal statsamtmanden udarbejde en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i amtskredsen, jf. lovens § 36, stk. 3. Fortegnelserne sendes straks til valgbestyrelserne til brug ved tilvejebringelse af stemmesedler og opslag for de enkelte opstillingskredse.

Statsamtmanden træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvordan et kandidatnavn skal anføres på stemmesedlerne.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give statsamtmanden meddelelse om, hvilken form (skema) der skal benyttes ved udarbejdelsen af fortegnelsen over de opstillede kandidater.

Indenrigsministeriet vil endvidere give statsamtmanden meddelelse om, til hvilke myndigheder m.v. ud over valgbestyrelserne fortegnelsen skal sendes, ligesom Indenrigsministeriet vil give meddelelse om, hvilke særlige fortegnelser over de opstillede kandidater der skal indsendes til Indenrigsministeriet.

For så vidt angår kandidatfortegnelser for storkredsene henvises til lovens § 36, stk. 4 og 5.

6.8. Stemmesedler og opslag

Stemmesedlerne tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Stemmesedlerne udarbejdes på grundlag af de af statsamtmanden m.fl. udarbejdede fortegnelser over de opstillede kandidater.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg, der er optaget som bilag 3 til vejledningen. I bilag 4 er vist et udsnit i naturlig størrelse af en stemmeseddel.

Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m2. En sværere kvalitet kan benyttes, fx med en gramvægt på 135 g/m2.

Vedrørende udformningen af opslag til stemmelokalerne henvises til lovens § 45, stk. 3.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse.

7. Afstemning på valgdagen

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og så længe, der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf. lovens § 46.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i lovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummet er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen.

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det nu er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlerne. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den nye lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere tage stilling til, hvorvidt det skal være tilladt at ryge i stemmelokalerne . Indenrigsministeriet skal herved henlede opmærksomheden på, at Sundhedsministeriet i skrivelse af 7. april 1988 har henstillet, at alle kommuner og amtskommuner træffer de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af intentionerne i cirkulære nr. 56 af 23. marts 1988 om sikring af røgfri miljøer i statslige lokaler, transportmidler o.lign. Ifølge cirkulærets § 3 er tobaksrygning ikke tilladt i lokaler, hvortil der er adgang for offentligheden.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen er i lovens §§ 47 og 48 beskrevet således

»Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn.

En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. lovens § 67.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 49.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Det er nu udtrykkeligt fastsat i loven, jf. § 49, stk. 3, at hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvor på stemmesedlen vælgeren ønsker krydset sat, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlem tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen bør være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det bør nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i lovens § 51, hvorefter de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

De hidtidige regler, hvorefter de opstillede kandidater og for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne angiven vælger havde en særlig ret til at opholde sig i stemmelokalet, er ophævet. Det er dog ikke hermed tilsigtet at ændre eventuelle lokale traditioner for kandidater m.fl.s tilstedeværelse på afstemningsstederne, men spørgsmålet om de pågældendes adgang til at være til stede vil alene bero på valgstyrernes beslutning.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne og de umiddelbare adgangsveje hertil

Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne (stemmelokalerne) eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. lovens § 50.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, fx gange, trapper, skolegårde og lignende.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt en opfordring til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i valgets afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra afstemningslokalerne.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

7.7. Andre afstemninger samtidig med valg

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valg skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra valget, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning har i landet findes i lovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner.

Om stemmeafgivning på mindre øer se nedenfor i afsnit 8.5.

Ifølge lovene om folketingsvalg på Færøerne og i Grønland kan færøske og grønlandske vælgere , der opholder sig her i landet, brevstemme på folkeregistrene her i landet til valget på Færøerne henholdsvis i Grønland. Stemmeafgivning kan finde sted fra 3 måneder før valgdagen. Der benyttes det samme brevstemmemateriale som ved valget i Danmark. Brevstemmesedlen udfyldes med navnet på et parti og/eller en kandidat, der opstiller til valget på Færøerne henholdsvis i Grønland.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg består af

1) en grå stemmeseddel forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, partinavn og kandidatnavn,

2) en blå konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en gulbrun yderkuvert.

Brevstemmematerialet tilvejebringes ved Indenrigsministeriets foranstaltning.

Forud for hvert valg giver Indenrigsministeriet kommunalbestyrelsen m.fl. meddelelse om, hvilket brevstemmemateriale der skal benyttes ved det pågældende valg. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene.

Brevstemmematerialet kan rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag før fristens udløb. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. Der henvises herom til reglerne i lovens § 61, der har følgende indhold

» § 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende stor- eller amtskreds, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.«

På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være to stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst to stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. Den stemmemodtager, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende efterfulgt af sin underskrift eller initialer, mens den anden stemmemodtager attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, fx på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med fortegnelser over de opstillingsberettigede partier og de i vedkommende stor- eller amtskreds opstillede kandidater, så snart disse fortegnelser foreligger.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 62.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem

Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 301 og 303 af 17. maj 1989, hvortil der henvises.

Opmærksomheden henledes på, at det i sidstnævnte bekendtgørelse er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor.

Det er nu fastsat, at hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at kandidater til valget samt ansatte på vedkommende plejehjem m.v., henholdsvis hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker m.fl. ansat i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til stemmemodtagere på plejehjem m.v., henholdsvis i vælgerens eget hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

På afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgives brevstemme til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. lovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

På Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved folketingsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 57.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere , bl.a. ved folketingsvalg.

På Færøerne

Rigsbudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

Landfogden

Sysselmændene

I Grønland

Forbindelsesofficeren, Thule

Forbindelsesofficeren, Søndre Strømfjord

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarsuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christian Sund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladslederen, Constable Pynt

Havnekontrolløren, Færingehavn

Chefen for Slædepatruljen Sirius

I udlandet

Chefen for Dansk Kontingent til De Forenede Nationers styrke på Cypern. Kontingentets underafdelingschefer.

Ældste danske officer ved FN's observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan.

Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas.

På danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg , kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. lovens § 58. Skibsføreren eller dennes stedfortræder, henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder, fungerer som stemmemodtager.

Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen.

Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan dog afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne etc. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet på et sådant tidspunkt, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Danfeltet, Gorm Feltet samt felterne Thyra Øst og Vest.

Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor. På Færøerne anvendes dog det færøske brevstemmemateriale til brug ved folketingsvalg, der navnlig adskiller sig fra det danske derved, at stemmesedlen ikke er forsynet med rubrikker, men alene er påtrykt ordet »Stemmeseddel«.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til lovens § 61 samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Forbundsrepublikken Tyskland eller i Schweiz følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens §§ 64-66.

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 5 til vejledningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. lovens § 65, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har indsendt mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning i valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (umyndiggørelse, fortabelse af dansk indfødsret, udvandring).

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den nye lov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stemmeoptællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne. Reglerne om, hvilke stemmer der anses for opgivet for de enkelte partier, henholdsvis kandidater uden for partierne, findes i lovens § 68, stk. 2 og 3.

Tvivlsomme stemmesedler, herunder stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed, jf. nedenfor i afsnit 9.2.

Resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de ugyldige stemmer fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, indføres i afstemningsbogen.

Resultatet af stemmeoptællingen bekendtgøres for de tilstedeværende og indberettes straks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen.

Til kontrol af optællingen af de afgivne stemmer sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne i valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne i valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på valgdagen og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i de fortrykte afstemningsbøger på side 7 foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

Lovens § 69, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til folketingsvalg er ugyldige.

De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg, hvortil der henvises. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 6 til vejledningen.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

I lovens § 48, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter eet kryds på stemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn. Af lovens § 73, stk. 3 og 4, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt 2 eller flere kryds (jf. dog herved bekendtgørelsens § 13), når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt, kan også være gyldige.

Ifølge lovens § 48, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 11 fremgår, at såkaldte dobbeltkryds, V-formede mærker o.lign. sidestilles med almindelige kryds.

Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge lovens § 61, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører navnet og/eller bogstavbetegnelsen for et parti og/eller et kandidatnavn. Det er tilstrækkeligt, at en af delene er anført, såfremt det anførte vedrører et parti eller en kandidat, der er opstillet til valget i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten.

Brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn), er ugyldige, jf. bekendtgørelsens § 25. Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Stemmesedlen er ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i vedkommende stor- eller amtskreds, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men fx er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26 vedrører bedømmelse af brevstemmesedler, der foruden bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 26 kan anføres følgende

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti i vedkommende stor- eller amtskreds, er gyldig . En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig.

Brevstemmesedler til brug ved folketingsvalg

Ifølge bekendtgørelsens § 29 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved folketingsvalg.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg, er grå, forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, partinavn og kandidatnavn og påtrykt ordet »Stemmeseddel«, jf. afsnit 8.1. ovenfor. Ved brevstemmeafgivning på Færøerne benyttes dog det færøske brevstemmemateriale, hvis stemmesedler er hvide og alene påtrykt ordet »Stemmeseddel«.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til kommunale valg, Europa-Parlamentsvalg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 29.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i de pågældende afstemningsbøger og valgbøger. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgstyrernes afstemningsbog henvises til §§ 9-13 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg. Cirkulæret er optaget som bilag 7 til vejledningen.

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på valgaftenen

Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der gives straks indberetning til Indenrigsministeriet herom.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal følges ved indberetningen.

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, der består af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 73. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i lovens §§ 68-69, jf. afsnit 9.2. om bedømmelse af stemmesedler.

Samtidig med optællingen af stemmer for hvert afstemningsområde for sig foretages en opgørelse af de personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. lovens § 73, stk. 2. Opgørelsen af de personlige stemmer og partistemmerne kan dog også foretages ved en 3. optælling for opstillingskredsen under eet. Reglerne, hvorefter det afgøres, om en stemme er en personlig stemme eller en partistemme, findes i lovens § 73, stk. 3 og 4.

Når de personlige stemmer henholdsvis partistemmerne er optalt, fordeler valgbestyrelsen partistemmerne på de enkelte kandidater i overensstemmelse med lovens § 73, stk. 5.

Hvis to eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme, fordeles denne ikke. Bemærkning herom anføres i valgbogen. Valgbestyrelsen skal således ikke foretage lodtrækning. Lodtrækning foretages ved Indenrigsministeriets foranstaltning.

Resultatet af opgørelsen af afstemningen i opstillingskredsen indføres i valgbogen.

Valgbogen underskrives af valgbestyrelsen.

Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes og opbevares som angivet i lovens § 74, stk. 1 og 2, jf. § 104.

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgbestyrelsens valgbog henvises til §§ 1-8 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990, der er optaget som bilag 7 til vejledningen.

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen af afsluttet og senest dagen derefter skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi (i 2 eksemplarer) af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en bekræftet fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Tillige med valgbøgerne skal indsendes en annulleret stemmeseddel.

Forud for hvert valg vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af udgifterne ved valget

Valgmaterialet opbevares af valgbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i lovens § 104.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt valgmateriale opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver.

Vedrørende tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter valgdagen, henvises til §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Når Folketinget har godkendt valget, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne.

Udgifterne ved folketingsvalg afholdes af kommunerne. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved folketingsvalg indeholdes i lovens § 105.

11. Formularer til brug ved valget m.v.

Formularer til brug ved valget, herunder formularer til kandidatanmeldelser, samt afstemningsbøger og valgbøger kan købes hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

12. Ophævelse af tidligere udsendt cirkulære

og vejledning om folketingsvalg

Ved udsendelsen af denne vejledning bortfalder Indenrigsministeriets cirkulære nr. 174 af 27. oktober 1980 om valg til Folketinget med senere ændringer samt Indenrigsministeriets vejledning nr. 96 af 18. juni 1987 om ændrede regler om kandidatopstilling til folketingsvalg.

Indenrigsministeriet, den 12. oktober 1990

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Ingen