Vejledning til bekendtgørelse om standardvedtægt for danske anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 1. Kassens formål

Standardvedtægtens § 1 angiver udtømmende rammerne for kassens virksomhed. Det vil sige, at aktiviteter med formål, der ikke omfattes af bestemmelsen, ikke er tilladt. Det følger heraf, at en anerkendt arbejdsløshedskasse f.eks. ikke kan drive erhvervsvirksomhed, administrere livsforsikringsordninger eller anvende midler til kursusaktiviteter, bortset fra kortvarige jobsøgningskurser.

Ud over administration af dagpenge m.v. har kassen f.eks. i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 pligt til at vejlede medlemmerne om deres rettigheder og pligter ifølge loven, herunder rådighedsforpligtelsen, og kassen skal påse, at medlemmerne står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kassen har endvidere pligt til at vejlede medlemmerne om de foreliggende muligheder for uddannelse, genoptræning og omskoling, og kassen kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise dem til samtale i henhold til reglerne om arbejdsformidling.

Det er endvidere pålagt kasserne at administrere kursusgodtgørelse m.v. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt uddannelses- og iværksætterydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

§ 2, stk. 5. Valg af repræsentanter til årsmødet.

Kassen skal selv fastsætte i vedtægten, hvordan repræsentanterne til årsmødet vælges.

§ 3, stk. 2. Anvendelse af formuen ved anerkendelsens ophør.

Hvis kassens anerkendelse bortfalder, skal kassens mellemværende med staten vedrørende forskud og refusion af udgifter til dagpenge m.v. gøres op, og eventuel saldo udlignes.

Kassen skal træffe afgørelse om anvendelse af den herefter resterende formue. Afgørelsen er først gyldig, når den er godkendt af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

§ 4, stk. 1. Optagelsesbetingelserne.

Der kan ikke stilles den yderligere betingelse for optagelse, at medlemmet tillige er eller bliver medlem af den tilknyttede faglige organisation.

§ 4, stk. 2. Kassens faglige område.

Lønmodtagerkasserne er - bortset fra Kristelig Arbejdsløshedskasse - fagligt afgrænsede.

Den enkelte kasses faglige område skal derfor beskrives så nøjagtigt som muligt i vedtægtens § 4, stk. 2, med tilhørende bilag, således at det fremgår af vedtægten, hvilken beskæftigelse/uddannelse, der kræves som betingelse for optagelse som medlem af kassen.

Beskrivelsen i § 4, stk. 2, kan enten tage udgangspunkt i den tilknyttede faglige organisations overenskomstområde - alternativ (a) - eller, hvis det faglige område ikke kan afgrænses på baggrund af overenskomstdækning, ved anvendelse af formuleringen i alternativ (b).

Alternativ (a)

Hvis afgrænsningen af kassens faglige område foretages på baggrund af den tilknyttede faglige organisations overenskomstområde - alternativ (a) - anføres det i bilaget, hvilke faggrupper, der omfattes af overenskomstdækningen. Hvis det faglige område omfatter flere organisationers overenskomstområder, angives faggrupperne for hver enkelt.

Alle faggrupperne skal anføres i bilaget, jf. eksempelvis bilaget til vedtægten for Snedker- og Tømrerfagets Arbejdsløshedskasse, hvorefter kassens faglige område omfatter faggrupperne: Tømrer, snedker, glarmester, linoleumspålægger, sadelmager, tapetserer, rejsetøjs- og lædervareområdet.

Det kan eventuelt yderligere specificeres i bilaget, hvilke fagområder eller arter af virksomheder, overenskomstdækningen omfatter.

Hvis området yderligere er reguleret ved grænseaftaler i organisations- og/eller kasseregi, bør der henvises til disse i bilaget eller eventuelt i et underbilag, f.eks. således

Eksempel 1

»I henhold til aftale af . . . med . . . Arbejdsløshedskasse henhører medlemmer inden for . . . (faggruppe) med beskæftigelse i . . . under . . . Arbejdsløshedskasse, medens medlemmer, der er beskæftiget i . . . hører under . . . Arbejdsløshedskasse.«

Eksempel 2

»Der er mellem . . . Arbejdsløshedskasse og . . . Arbejdsløshedskasse enighed om, at medlemsafgrænsningen for så vidt angår . . . (faggruppe) følger grænseaftale af . . . mellem . . . (organisation) og . . . (organisation), således at forsikrede beskæftiget med . . . henhører under . . . Arbejdsløshedskasse, medens forsikrede beskæftiget med . . . hører under . . . Arbejdsløshedskasse.«

Ordene i stk. 2: »i væsentligt omfang« indebærer, at der ikke stilles krav om, at pågældendes beskæftigelse konkret sker i henhold til overenskomsten. Det er tilstrækkeligt, at beskæftigelsen efter sin art i almindelighed omfattes af den tilknyttede organisations overenskomstområde. En uddannet murer, der er beskæftiget med murerarbejde, kan således optages i Murerfagets Arbejdsløshedskasse, selv om der ikke for det konkrete arbejde er indgået overenskomst mellem arbejdsgiveren og Murerforbundet i Danmark.

Alternativ (b)

Hvis det faglige område ikke kan afgrænses på baggrund af overenskomstdækning, anvendes formuleringen i stk. 2 (b), der tilpasses efter, om der er tale om medlemsberettigelse i enkeltorganisation(er) eller organisationer tilsluttet en hovedorganisation. Hvis der er tale om en hovedorganisation, opregnes de tilsluttede organisationer i bilaget.

I bilaget angives endvidere - for hver organisation - en fortegnelse over de faggrupper, der kan optages i organisationen. Hvis kassen optager medlemmer på grundlag af uddannelse, skal bilaget tillige angive de pågældende uddannelsesområder.

Bilaget er en del af vedtægten, og ændringer heri får derfor først gyldighed, når direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har godkendt dem.

Vedrørende ændringer, der berører andre kassers område, henvises til bekendtgørelsens § 4.

Kristelig Arbejdsløshedskasse og kasserne for selvstændige erhvervsdrivende skal ikke bruge § 4, stk. 2, direkte.

§ 4, stk. 3. Fuldtidsforsikring/deltidsforsikring.

Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der overgår til delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 66, stk. 2.

§ 5, stk. 1. Skriftlig anmodning om optagelse.

Efter de gældende optagelsesregler skal anmodningen om optagelse være skriftlig.

§ 7, stk. 1. Betingelser for at bevare medlemskabet.

Arbejdsløshedsforsikringslovens betingelser for at bevare medlemskabet fremgår af lovens §§ 42-44 med henvisninger.

§ 8, stk. 1. Frist for udmeldelse.

Kassen har valgfrihed med hensyn til fastsættelse af fristen.

§ 8, stk. 2. Kontingentbetaling ved overflytning.

Ved overflytning skal medlemmet, uanset fristerne i stk. 1, kun betale kontingent til den fraflyttede kasse til overflytningsdagen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at de involverede kasser aftaler en praktisk overflytningsdato med henblik på at undgå overlapning af kontingentperioder.

§ 10, stk. 1. Udbetaling af ydelser.

Medlemmet kan som hidtil vælge konto i Postgirokontoret på lige fod med andre pengeinstitutter.

§ 10, stk. 2. Udbetalingsperioder.

Alle kasser med »månedsvis« udbetaling udbetaler i praksis bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

§ 10, stk. 4. Indlevering af dagpengekort.

Dagpengekort m.v. skal indleveres snarest muligt og senest 3 måneder efter udbetalingsperiodens udløb. Et medlem, der ikke overholder 3 måneders fristen, mister retten til de forfaldne ydelser, medmindre der har været fyldestgørende grund til forsinkelsen, f.eks. sygdom eller bortrejse i en længere periode.

§ 10, stk. 5. Udbetalingsspecifikation.

Kassen bør så vidt muligt sende udbetalingsspecifikation til medlemmerne ved hver udbetaling. Kassen har pligt til at fremsende specifikation, hvis medlemmet forlanger det.

§ 11. Valgbarhed.

Det følger af reglen, at kassen ikke i vedtægten (afsnit 7) kan fastsætte regler om begrænsning af medlemmernes valgbarhed, f.eks. ved at indføre aldersgrænser eller ved at undtage efterlønsmodtagere eller medlemmer, der ikke er medlem af den tilhørende faglige organisation.

§ 12, stk. 1. Kontingenter.

Bortset fra restancegebyret, jf. § 14, stk. 3, har kasserne ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer, som f.eks. gebyr for optagelse eller gebyr for udbetaling af dagpenge eller lignende, der er naturlige led i kassernes administration.

Kassen har valgfrihed med hensyn til fastsættelse af terminen for kontingentbetaling.

§ 13. Administrationsbidraget.

Reglerne i § 13 skal beskytte ledige, efterlønsmodtagere og medlemmer, der ikke er medlemmer af den faglige organisation, mod negativ særbehandling ved kontingentfastsættelsen.

Kassen skal vælge den af de to formuleringer, der passer på kassens forhold. Der kan kun kræves ekstra kontingent af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation tilknyttet kassen, hvis administrationsudgifterne for fagligt organiserede medlemmer betales fuldt ud af den/de faglige organisation(er). Det årlige administrationsbidrag for de ikke-organiserede medlemmer kan i disse tilfælde højst fastsættes til 11/2 x højeste dagpengesats.

I kasser, der er organiseret i afdelinger, kan bidraget til afdelingsadministrationen variere fra afdeling til afdeling.

§ 14, stk. 1. Kontingentbetalingen.

Det følger af reglen i stk. 1, at kassen ikke kan stille krav om personligt fremmøde ved betaling af kontingent.

§ 14, stk. 2 og stk. 6. Modregning af kontingent i efterlønnen/dagpengene.

For at sikre, at efterlønsmodtagere ikke slettes for kontingentrestance, er der givet kassen adgang til at modregne efterlønsmodtagernes kontingent ved udbetaling af efterlønnen.

Ved udbetaling af dagpenge m.v. kan kassen modregne kontingent, som ikke er betalt rettidigt.

§ 15. Pligt til at kende reglerne.

Vedtægten indeholder ikke en udtømmende gengivelse af reglerne for medlemskab, overflytning, dagpengeret m.v. Medlemmerne har derfor pligt til at holde sig orienteret om de gældende regler.

§ 16. Medlemmernes oplysningspligt.

Overtrædelse af oplysningspligten vil være en forseelse over for kassen, der kan medføre tab af medlemsret eller ret til dagpenge m.v., jf. vedtægtens § 19 og lovens § 87. Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning ved afgørelse af, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette.

Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opregning af medlemmernes oplysningspligt. F.eks. har en efterlønsmodtager pligt til at underrette kassen, hvis der i årets løb sker eller vil ske overskridelse af grænsen for det tilladte arbejde (200-timers reglen), eller hvis der påbegyndes selvstændig virksomhed m.v. Endvidere skal et helt eller delvist ledigt medlem kunne dokumentere at være aktivt arbejdssøgende ved løbende at udfylde et jobsøgningsskema. Medlemmet har i øvrigt pligt til at give kassen alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af medlemmets rådighed, afvisning af arbejde og arbejdsophør.

§ 18. Særlig medlemsadministration.

Bestemmelsen skal kun medtages i vedtægten for kasser med decentral administration eller decentrale valghandlinger.

Det fremgår af vedtægtens § 4, stk. 2, med bilag, hvilke faglige organisationer, der er tilknyttet kassen.

Et medlem kan modsætte sig hovedbestyrelsens beslutning om administration direkte under hovedbestyrelsen. Omvendt har medlemmet ikke ret til at blive overført, hvis hovedbestyrelsen ikke ønsker at træffe beslutning herom.

Hovedbestyrelsen skal sikre, at også medlemmer, der ikke er fagligt organiserede, kan udøve deres rettigheder i forbindelse med valg af kassens delegerede, ledelse og revision, jf. § 11. Hvis medlemmerne er overført til administration direkte under hovedbestyrelsen, skal der derfor træffes afgørelse om, på hvilken måde de pågældende medlemmer kan deltage i valghandlingerne m.v. Dette kan enten ske ved, at medlemmerne fortsat deltager i møder og valg i afdelingerne, eller ved etablering af en særskilt afdeling under hovedkontoret.

§ 20. Klageadgang.

Kassen skal i sin vedtægt kun medtage den af de to formuleringer af klagereglerne, som er i overensstemmelse med forholdene i kassen.

Afsnit 7. Administrationsafsnittet.

Den ny standardvedtægt indeholder ingen mønsterbestemmelser for kassevedtægternes administrative afsnit, men vedtægtsbestemmelserne skal mindst omfatte de forhold, der er angivet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Kassen skal sikre, at reglerne så nøjagtigt og udførligt som muligt beskriver kassens opbygning og administrative struktur, ledelse og de enkelte organers opgaver og kompetence. Afsnittet skal bygges op således, at der for hvert niveau udtømmende angives, hvilken kompetence, der tilkommer det pågældende organ, således at der ikke er tvivl om opgavernes fordeling.

Det bør angives, hvem der har kompetencen til at indkalde de kompetente organer til møder (delegeretmøder/generalforsamlinger, møder i hovedbestyrelse og forretningsudvalg m.v.), hvilke indkaldelsesvarsler, der gælder, hvilke regler, der gælder vedrørende beslutningsdygtighed, samt hvor stort flertal, der kræves for at træffe beslutninger.

Det skal fremgå af vedtægten, i hvilket forum, der vælges delegerede/repræsentanter, hvor lang disses valgperiode er, og hvilke regler, der gælder for supplering.

Valgreglerne skal sikre, at alle medlemmer får mulighed for at lade sig vælge til kassens ledelse og revision, jf. standardvedtægtens § 11, stk. 1. Reglerne bør i detaljer angive, hvordan opstilling og valghandlinger gennemføres. Hvis der skal vælges suppleanter, bør det tillige fremgå, om suppleanterne er personlige, eller om de indtræder efter stemmetal.

Det skal fremgå, hvem der er tegningsberettiget, dvs. legitimeret til at forpligte kassen i forhold til omverdenen, f.eks. ved køb og salg af fast ejendom.

Reglerne for afholdelse af ekstraordinære delegeretmøder/generalforsamlinger samt urafstemning skal angive, hvem der har kompetence til indkaldelse, samt under hvilke betingelser indkaldelse kan finde sted. Reglerne skal endvidere angive, om indkaldelse skal godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, idet der ikke længere i standardvedtægten er krav herom.

Hvis kassen ikke udfærdiger mønstervedtægt for afdelingerne, jf. bekendtgørelsens § 3, skal afdelingernes struktur, ledelse og opgaver ligeledes fastsættes i vedtægten.

§ 32, stk. 3. Underskrift af årsregnskabet.

Alle hovedbestyrelsesmedlemmer skal gøres bekendt med årsregnskabet, men det er tilstrækkeligt, at regnskabet underskrives af et flertal af hovedbestyrelsens medlemmer og af revisorerne.

Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at regnskabet underskrives af forretningsudvalget.

§ 35, stk. 6. Betydningen af ændringer i standardvedtægten.

Hvis standardvedtægten ændres, har ændringerne umiddelbar virkning for kassens vedtægt. Vedtægtsbestemmelser i strid med standardvedtægten har således aldrig gyldighed, og nye standardregler kan påberåbes, selv om kassens vedtægt (endnu) ikke er bragt ajour.

Da mange kasser kun har delegeretmøder/generalforsamlinger med flere års mellemrum, er der tillagt hovedbestyrelsen ret og pligt til at foretage de ændringer af kassens vedtægt, som er nødvendige for at bringe den ajour med standardvedtægten. Denne bestemmelse er gældende, selv om det eventuelt i vedtægtens afsnit 7 er fastsat, at vedtægten kun kan ændres af delegeretmødet/generalforsamlingen.

Til bekendtgørelsens § 2

Bestemmelsen angiver mindstekravet til indholdet af kassens vedtægts administrative afsnit, jf. vejledningen til standardvedtægtens afsnit 7.

Til bekendtgørelsens § 3

Hvis kassen ikke fastsætter en mønstervedtægt for afdelinger, skal forholdene omkring afdelingernes struktur, opgaver, ledelse m.v. være beskrevet i kassevedtægtens afsnit 7, jf. vejledningen hertil.

Reglerne i stk. 5 om indberetning ved oprettelse m.v. af afdelinger gælder, selv om der ikke er udfærdiget mønstervedtægt for afdelingerne.

Til bekendtgørelsens § 4

Ændring af en kasses faglige område kan f.eks. blive aktuel i forbindelse med ændringer af en faggruppes/organisations tilhørsforhold til en hovedorganisation. Hvis der er enighed om ændringen mellem de berørte kasser, vil ændringen normalt blive godkendt. Det samme vil være tilfældet, hvis ændringen er led i en grænseaftale.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. september 1990

Vibeke Dalbro

/ Ove Petersen

Vejledning til bekendtgørelse om standardvedtægt for danske anerkendte arbejdsløshedskasser

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 663 af 25. september 1990 fastsat nye regler om standardvedtægten for danske anerkendte arbejdsløshedskasser.

I modsætning til tidligere er bekendtgørelsen nu udformet således, at selve standardvedtægtens indhold er fastsat i bilag til bekendtgørelsen, medens bekendtgørelsens § 2 angiver de mindstekrav, der stilles til det administrative afsnit i den enkelte kasses vedtægt (afsnit 7).

Kassens vedtægt skal være i overensstemmelse med standardvedtægten. I visse tilfælde indeholder standardvedtægten alternative bestemmelser, hvor kassen må vælge den bestemmelse, der stemmer med forholdene i kassen. Dette gælder således vedtægtens § 4, stk. 2, (kassens faglige område), § 13 (kontingentspørgsmål) og § 20 (klageadgang). I andre tilfælde fremgår det af standardvedtægten, at kassen selv skal beslutte reglernes nærmere indhold, jf. f.eks. § 2, stk. 5, om valg af repræsentanter til årsmødet.

Standardvedtægtens bestemmelser om afdelinger skal kun medtages i vedtægten for kasser, der er organiseret i afdelinger.

Med udformningen af bekendtgørelsens § 2 indeholder standardvedtægten ikke længere udførlige modeller for formuleringen af det administrative afsnit, der dog ikke må være i strid med standardvedtægtens regler.

Vedtægten omhandler ikke de særlige regler, herunder klageregler, regnskabsbestemmelser m.v., der er gældende for administration af kursusgodtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Vedrørende bekendtgørelsens enkelte bestemmelser bemærkes særligt

Til bilaget (Standardvedtægten)

Ingen