Skattestraffesager Administrative bøder § 13 § 16 (* 1)

Skattestraffesager Administrative bøder § 13 § 16 (* 1)

Administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16.

Ligningsrådet har fastsat følgende retningslinier for administrative bødefastsættelser ved skatteyderes overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16

A. Tilregnelse

Overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16 er kun strafbar, hvis der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold.

Simpel uagtsomhed, der kan defineres som tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed, er straffefri.

Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl kunne komme skatteyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal bødekrav ikke rejses.

Er der tvivl om, hvorvidt der foreligger et fortsætligt eller kun groft uagtsomt forhold, skal tvivlen på samme måde komme skatteyderen til gode, således at der kun rejses bødekrav efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.

Hvor forholdene ved overtrædelse af § 13 taler for, at der ikke foreligger et åbentbart forsætligt forhold, og hvor de samlede ansvarspådragede skatte- og eventuelle afgiftsunddragelser ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdet enten er straffefrit eller højst kan henføres under skattekontrollovens § 13, stk. 2.

B. Normalbøder

1. Skattekontrollovens § 13

Ved fortsætlige overtrædelser fastsættes bøden normalt til 2 gange de unddragne indkomst- og formueskatter.

Ved grov uagtsomhed udgør normalbøden 1 gang de unddragne indkomst og formueskatter.

Af den del af en skatteunddragelse, der ikke overstiger 30.000 kr., beregnes bøden dog kun som 1 gang de unddragne skatter ved fortsæt, og som 1/2 gang de unddragne skatter ved grov uagtsomhed.

Hvis der både foreligger forhold, som skyldes grov uagtsomhed og forsætlige forhold foretages bødeberegningen i relation til skalatrinnet på følgende måde

- først beregnes bøden vedrørende den unddragelse, som skyldes grov uagtsomhed

- dernæst beregnes bøden vedrørende det forsætlige forhold på toppen af det forhold, som skyldes grov uagtsomhed

Hvis der foreligger flere arter af differencer, forholdes der ved beregningen af de bødegivende skatter på følgende måde.

- først tillægges de ikke ansvarspådragende, konkrete differencer, hvori der ikke indgår noget ligningsmæssigt skøn,

- dernæst tillægges de differencer, der skyldes grov uagtsomhed, og

- endelig tillægges de differencer, der skyldes forsætligt forhold

Ikke ansvarspådragende skønsmæssige forhøjelser holdes uden for denne skatteberegning.

Ved forskydningsdifferencer fastsættes bøden normalt til halvdelen af de ovennævnte satser.

Der rejses ikke sag for forskydningsdifferencer

- der ikke overstiger eller har oversteget 30.000 kr.

- der ikke er væsentlige i forhold til den aktiv-/passivmasse differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« forstås en difference der er mindre end 10 % af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr.

2. Skattekontrolovens § 16

Overtrædelse af § 16 kan ske på to måder

Enten med forsæt til skatteunddragelse, § 16, stk. 3, dvs. at den pågældende med viden om, at den meddelte ansættelse er for lav og med hensigt til at unddrage det offentlige skat undlader at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættelse.

Eller ved forsætligt eller ved grov uagtsomhed at undlade at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættelse, § 16, stk. 2. I disse tilfælde har forsættet eller den grove uagtsomhed alene relation til undladelse af at opfylde handlepligten i § 16, stk. 1 - og ikke til skatteunddragelsen, hvor skatteyderen selv efter udløbet af 4 ugersfristen har underrettet skattemyndighederne om den for lave ansættelse.

Ved overtrædelse af § 16, stk. 3 beregnes bøden efter samme retninglinier som ved forsætlige overtrædelser af § 13, jf. ovenfor under 1.

Ved overtrædelse af § 16, stk. 2 er normalbøden ved forsætlige forhold for indkomstdifferencer på 50.000 kr. og derunder 1/3 af de unddragne skatter og for indkomstdifferencer over 50.000 kr. 2/3 af de unddragne skatter. Ved groft uagtsomme forhold udgør bødesatserne henholdsvis 1/6 og 1/3 af de unddragne skatter.

C. Forsøg

For forsøg udgør bøden halvdelen af de ovenfor under B anførte satser.

D. Medvirken

For medvirken udgør bøden halvdelen af de ovenfor under B anførte satser.

Bøder mod revisorer og andre rådgivere (»revisorbøder«) udmåles ikke som multiplarbøder, men der tages et vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden bør normalt ikke fastsættes til under 5.000 kr.

E. Gentagelse

Ved overtrædelse af skattekontrolloven inden 5 år fra det tidspunkt, hvor den pågældende tidligere blev pålagt straf for overtrædelse af skattekontrolloven, forhøjes normalbøden med 25 %.

F. Afrunding af bøder

Udregnet bødebeløb Afrundet nedad til et med fra 1.000 kr. til 2.999 kr. 100 deleligt tal fra 3.000 kr. til 9.999 kr. 500 deleligt tal fra 10.000 kr. til 19.999 kr. 1.000 deleligt tal fra 20.000 kr. til 99.999 kr. 5.000 deleligt tal fra 100.000 kr. til 199.999 kr. 10.000 deleligt tal fra 200.000 kr. til 25.000 deleligt tal

G. Advarsel

1. Skattekontrollovens § 13

Hvis der foreligger forsæt, men den samlede ansvarspådragende skatte og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., eller hvis der foreligger grov uagtsomhed, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 8.000 kr., afsluttes sagen med en meddelelse til skatteyderen om, at man har konstateret en overtrædelse, men at der efter omstændighederne ikke vil blive foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil blive gjort ansvar gældende (»advarsel«).

Der kan forholdes på tilsvarende måde, hvor strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende.

2. Skattekontrollovens § 16

Hvis skatteunddragelsen er under de ovenfor under 1 anførte beløb for skatteydere, der har fået tilsendt oplysningskort, eller hvis indkomstdifferencen er under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen på samme måde som beskrevet ovenfor under 1.

H. Nedsættelser af bøder

Straffelovens almindelige del gælder ved behandlingen af administartive bødesager efter skattekontrolloven.

Ved fastsættelsen af bøden kan der derfor tages hensyn til følgende i straffeloven nævnte nedsættelsesgrunde

- skatteyderens betalingsevne, § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 1

- lovovertrædelsens grovhed, oplysninger om skatteyderens person, herunder om hans almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen samt hans bevæggrunde til denne, § 80, stk. 1

Herunder falder, f. eks. ung alder, jf. også § 84, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og høj alder, jf. også nedenfor under I. Der kan også tages hensyn til skatteyderens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale niveau.

- at skatteyderen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse, § 84, stk.1, nr. 3, jf. stk. 2

- at skatteyderen, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldtud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 7

Bestemmelsen kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor efterfølgende er taget til indtægt.

- at skatteyderen i øvrigt frivilligt har bestræbt sig på at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 8

Denne bestemmelse kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor differencen efterfølgende delvis er taget til indtægt.

- at skatteyderen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse (selvanmelder), § 84, stk. 1, nr. 9

Det påhviler skattemyndighederne at påvise, at skatteyderens henvendelse ikke er sket frivilligt.

Udover af de foran anførte grunde vil bøden kunne nedsættes, hvis følgende forhold foreligger

- der er tale om en let konstaterbar difference.

Bøden vil normalt kunne nedsættes med 1/3.

Hvis differencen vedrører beløb der automatisk indberettes til skattemyndighederne, rejses ikke ansvarssag.

- der foreligger medskyld hos en revisor eller anden rådgiver.

I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.

Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, vil grundlaget for at statuere strafansvar hos skatteyderen ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til halvdelen, en trediedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar for fejlen placeres hos revisor.

- der er tale om gamle forhold.

Bøden nedsættes i almindelighed til halvdelen, når alle overtrædelserne er mere end 5 år gamle.

- skatteyderen har medvirket ved sagens opklaring.

I. Fortrydelse

Hvis en skatteyder senest 6 måneder efter, at han har vedtaget et bødeforlæg, meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annuleres bødeforlægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

J. Behandling ved domstolene

Hvis der foreligger et forsætligt forhold, og det i alt unddragne beløb i skatter og eventuel afgift overstiger 100.000 kr., kan sagen ikke afsluttes administrativt. Der bortses fra selskabsskat i det omfang, den samme indkomst er lagt til grund for beskatning i såvel selskabet som hos en hovedaktionær/hovedanpartshaver.

Hvis den pågældende er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sansynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kommer til afsoning, kan sagen dog afsluttes administrativt med en bøde på 2 gange de unddragne skatter, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket normalt er tilfældet, når skatteunddragelsen overstiger 500.000 kr.

K. Ikrafttræden

Cirkulæret træder ikraft den 1. oktober 1990. Samtidig ophæves SD-cirkulære 1989-32.

Carsten Jarlov

/Søren Vilhemsen