Legislator Case Law & Legislation
C19900017609 DK

Cirkulære om lægers adgang til at opnå turnusstillinger (Til landets lægestuderende, læger og lægelige videreuddannelsesudvalg) (Turnuscirk.)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 1. Turnusordningen omfatter et antal turnusstillinger, som anvises læger, der omfattes af § 2.

Stk. 2. Turnusstillingerne omfatter ansættelse i turnusblokke, hvor hele turnustjenesten i medicin, kirurgi eller ortopædkirurgi samt 6 måneders tjeneste hos alment praktiserende læge for den offentlige sygesikring gennemføres.

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 2. Lægevidenskabeligt studerende, der ønsker at deltage i ordningen, skal tilmelde sig denne efter at have indstillet sig til den afsluttende del af eksamen og inden en af Sundhedsstyrelsen fastsat frist. Indtræden i ordningen sker efter autorisation som læge.

Tilsvarende gælder for lægevidenskabeligt studerende, som skal syge- eller reeksamineres.

Sundhedsstyrelsen kan meddele personer med udenlandsk lægeeksamen optagelse i turnusordningen.

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 3. Lægestuderende, som ikke tilmelder sig ordningen inden den angivne frist, kan ikke indtræde i ordningen. Læger, som ikke tager imod en anvist turnusstilling, udtræder af turnusordningen og kan ikke senere indtræde i ordningen.

Tilmelding

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 4. Sundhedsstyrelsen tilsender enhver, der indstiller sig til afsluttende del af lægevidenskabelig embedseksamen, oplysninger om turnusordningen med angivelse af tilmeldingsfrist samt en oversigt over antallet af turnusblokke i sygehuskommunerne.

Stk. 2. Ved tilmelding skal vedkommende i prioriteret rækkefølge anføre samtlige sygehuskommuner. Udfyldes tilmeldingen mangelfuldt, behandles tilmeldingen efter de korrekt udfyldte tilmeldinger på basis af lodtrækningsnummeret, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 3. Efter tilmeldingsfristens udløb fastsætter Sundhedsstyrelsen, hvor mange kandidater, der skal fordeles til hver af sygehuskommunerne.

Sundhedsstyrelsen fordeler lægerne til turnusstillingerne efter følgende retningslinjer

De indkomne tilmeldinger ordnes i en rækkefølge bestemt ved lodtrækning af Notarius Publicus. Tilmeldingerne behandles herefter i denne rækkefølge, således at det højest prioriterede ønske, der kan imødekommes, opfyldes, jf. dog § 4, stk. 2.

Sundhedsstyrelsen kan tillade gifte eller samlevende læger, der samtidigt tilmelder sig turnusordningen, at indtræde på fælles plads i lodtrækningen.

Særlige hensyn

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 5. Finder Sundhedsstyrelsen, at forhold af familiemæssig eller lignende art, herunder aftjening af værnepligt, kan begrunde en særlig hensyntagen til en kandidats ønsker, tildeles denne den ønskede sygehuskommune foran de øvrige kandidater i lodtrækningsrækkefølgen.

Sundhedsstyrelsen fastsætter en særlig frist for ansøgning om særlige hensyn.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan under særlige omstændigheder tillade, at en læge på venteliste i en sygehuskommune flyttes til ventelisten i en anden sygehuskommune.

Det lokale videreuddannelsesudvalg

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 6. Det lokale videreuddannelsesudvalg kan under særlige omstændigheder såsom graviditet, aftjening af værnepligt eller ansættelse i forskningsstilling fritage en læge for i et nærmere fastsat tidspunkt, dog højst 3 år, at få anvist turnusstilling, uden at lægen udtræder af turnusordningen.

Stk. 2. Turnusblokkene tildeles primært de nyuddannede læger, men kan i tilfælde af afbud, efter det lokale videreuddannelsesudvalgs skøn, tilbydes andre læger, der er tilmeldt turnuslisten.

Stk. 3. Når Sundhedsstyrelsen har fordelt samtlige de i turnusordningen optagne læger på sygehuskommuner, foretager det lokale videreuddannelsesudvalg en fordeling af turnusblokke inden for sygehuskommunen. Det lokale videreuddannelsesudvalg afgør selv fordelingsmåden inden for udvalgets område.

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 7. En læge, som er tilmeldt turnusordningen inden dette cirkulæres ikrafttræden, forblider på ventelisten i den sygehuskommune, hvor pågældende er optaget den 1. januar 1991. Læger, som efter dette tidspunkt ønsker at ændre turnuskommune, er omfattet af § 5, stk. 2.

Ikrafttræden

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

§ 8. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens cirkulære af 8. juni 1984 om lægers adgang til at opnå turnusstillinger og Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 8. juni 1984 for fordeling af turnusstillinger.

Sundhedsstyrelsen, den 21. september 1990

Palle Juul-Jensen

/ Mogens Kjærgaard Hansen

Cirkulære (1 sp) 1990 176 Historic

Cirkulære om lægers adgang til at opnå turnusstillinger

(Til landets lægestuderende, læger og lægelige

videreuddannelsesudvalg)

(Turnuscirk.)

I medfør af § 3, stk. 2 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr.

657 af 20. september 1990 om uddannelse til selvstændigt virke som

læge fastsættes

Turnusordningen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →