Vejledning til bekendtgørelse om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere

Kapitel 1 Lønmodtagerbegrebet.

Kapitel 1

Lønmodtagerbegrebet.

1.1 Arbejdsløshedsforsikringsloven angiver ingen retningsliner for, hvad der skal forstås ved lønarbejde. I tvivlstilfælde må det afgøres konkret ud fra en undersøgelse af de kendetegn, der traditionelt er knyttet til det typiske lønmodtagerforhold. For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at den pågældende modtager et vederlag, og at vederlaget er skattepligtigt.

Af yderligere kendetegn, der kan være vejledende - uden hver for sig at være afgørende - er de vigtigste angivet nedenfor.

1.2 Følgende momenter taler for, at der foreligger lønarbejde

1) Pågældende er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Arbejdet udføres for arbejdsgiverens regning og i dennes navn.

3) Arbejdsgiveren leverer arbejdsmaterialer.

4) Pågældende er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

5) Pågældende modtager et vederlag, der ikke afviger væsentligt fra den løn, der ifølge overenskomst ydes for arbejde af samme eller lignende karakter.

6) Pågældende skal ikke svare moms af det udførte arbejde.

7) Pågældende betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder

a) pågældende har krav på lønmodtagerfradrag i skattemæssig henseende,

b) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

c) pågældende er omfattet af ferieloven,

d) pågældende er omfattet af funktionærloven,

e) pågældende er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring, og

f) pågældende vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens eventuelle konkurs.

1.3 Følgende momenter taler imod, at der foreligger lønarbejde

1) Pågældende er ikke undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for

arbejdets udførelse.

2) Pågældende er registreret med et arbejdsgivernummer i skattevæsenet.

3) Pågældende er momsregistreret.

4) Pågældende indbetaler arbejdsgiverbidrag til ATP.

5) Pågældende fremstår som selvstændig, for eksempel ved skiltning, optagelse

i telefonbogen m.v.

6) Pågældende og/eller pågældendes ægtefælle/samlever ejer aktier eller anparter i det selskab, hvor pågældende er ansat.

7) Pågældende ejer i sameje med andre det firma, hvor pågældende er beskæftiget.

8) Pågældende får en løn, der afviger væsentligt fra lønnen for tilsvarende arbejde i eller uden for virksomheden.

9) Arbejdet udføres for pågældendes egen regning og risiko.

10) Pågældende er ikke forpligtet til selv at udføre arbejdet.

Hvis der arbejdes inden for rammerne af en kollektiv overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Omfattes arbejdet ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for arbejde af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om en fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

Der vil således kunne være tale om lønarbejde, selv om lønnen er mindre end den overenskomstmæssige løn på området.

Særlige afgrænsningsproblemer over for selvstændig virksomhed.

1.4 Det forhold, at en ansat i skattemæssig henseende betragtes som lønmodtager, er ikke altid ensbetydende med, at den pågældende også anses for lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. En medarbejder kan således gennem direkte medejerskab eller ved nære familiemæssige relationer til arbejdsgiveren have en så væsentlig indflydelse på driften af virksomheden, at der i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand er tale om udøvelse af selvstændig virksomhed.

1.4.1 Ægtefæller: Personer, der som hovedbeskæftigelse deltager i driften af en virksomhed, der helt eller delvis ejes/kontrolleres af den pågældendes ægtefælle, kan som hovedregel ikke optages i en lønmodtagerkasse. Pågældende sidestilles med indehaveren og skal derfor optages i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende med forsikringsmæssig status som selvstændig, jf. direktoratets cirkulære af 23. juni 1989 vedrørende ligestilling af medarbejdende ægtefæller med indehavere.

1.4.2 Samlevende: Der henvises til direktoratets B-vejledning af 31. maj 1989 om retningslinier for kassernes administration af sager vedrørende medlemmer, der er beskæftiget i samleverens virksomhed.

1.4.3 Familievirksomhed: Ved afgørelsen af om en ansat i en virksomhed, der ejes af pågældendes nærmeste familie, kan anses for som lønmodtager, må der foretages en konkret vurdering. Hvis pågældendes løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden i det væsentlige svarer til de vilkår, der ifølge overenskomst gælder for tilsvarende arbejde, og hvis lønnen er skattepligtig m.v., jf. ovenfor om de typiske kendetegn ved lønmodtagerbegrebet, må det anses for hovedreglen, at beskæftigelsen kan anerkendes som lønarbejde og dermed berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt beskæftigelsen kan anerkendes som lønarbejde, kan arbejdsløshedskassen forlange, at der fremlægges særlig dokumentation for, at ovennævnte krav er opfyldt.

1.4.4 Aktie- og anpartsselskaber: For så vidt angår personer, der er beskæftiget i et aktieselskab eller anpartsselskab, hvor de pågældende selv og/eller ægtefællen er (med-) indehaver(e), henvises der til retningslinierne i direktoratets cirkulære af 9. juli 1986 vedrørende medlemskab m.v. for ansatte, der har aktier eller anparter i virksomheden.

1.4.5 Overskudsdeling: Frivillige ordninger vedrørende overskudsdeling bevirker ikke, at de personer, der er omfattet af ordningen, betragtes som selvstændige.

1.4.6 Freelance: Freelancevirksomhed, konsulentvirksomhed og lignende vil kunne henføres til såvel lønarbejde som arbejde ved selvstændig virksomhed. Også her må der foretages en konkret vurdering for at afgøre, om den pågældende kan henføres til lønmodtagerbegrebet, jf. ovenfor.

Særlige ansættelsesforhold.

1.5 I det følgende opregnes en række arbejdsområder/ansættelsesforhold, som på forskellige punkter adskiller sig fra, hvad der normalt forstås ved lønmodtagerforhold, og som derfor behandles særskilt. Udover at henholde sig til de nedenfor nævnte særlige krav må man i alle tilfælde tage de almindelige kendetegn ved lønmodtagerbegrebet, jf. ovenfor, med i betragtning.

1.5.1 Hjemmearbejde: Ved hjemmearbejde forstås arbejde, der udføres i arbejdstagerens eget hjem uden egentlig arbejdsledelse og kontrol. For at hjemmearbejde kan betragtes som lønarbejde og dermed berettige til optagelse i en lønmodtagerkasse, vil det normalt være en betingelse, at arbejdsområdet er reguleret ved faglig kollektiv overenskomst. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, må løn- og ansættelsesvilkår kunne sidestilles med, hvad der i overenskomst er fastsat for arbejde af lignende karakter. Endvidere må der foreligge en ansættelsesaftale, som angiver, at der består et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, og at den pågældende er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

Endelig må der lægges vægt på, om arbejdsgiveren fører en vis kontrol med arbejdets udførelse.

1.5.2 Hjemmehjælpere i eget hjem: Hvis en person ansættes som hjemmehjælper for ægtefælle eller andre i den pågældendes eget hjem på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige for kommunale hjemmehjælpere - herunder at pågældende er undergivet kommunens tilsyn - betragtes beskæftigelsen som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

1.5.3 Døgnplejere: Kun et egentligt ansættelsesforhold mellem den anbringende myndighed og døgnplejeren kan betragtes som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. For at døgnplejeforholdet kan berettige til optagelse, stilles særlige krav til ansættelsesaftalen og dens indhold

1) der skal foreligge en skriftlig ansættelseskontrakt mellem den anbringende myndighed og døgnplejemoderen/faderen (og ikke for eksempel mellem den anbringende myndighed og plejeforældrene) indeholdende aftalt opsigelsesvarsel,

2) lønandelen af plejevederlaget skal mindst svare til det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 fastsatte højeste dagpengebeløb,

3) lønandelen af plejevederlaget skal være indkomstskattepligtig, og

4) pågældende skal være omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og lov om arbejdsskadeforsikring.

Herudover er det en betingelse, at beskæftigelsen udøves som hovederhverv (= fuldtidsbeskæftigelse).

Finder beskæftigelsen som døgnplejer sted på andre vilkår end anført, kan beskæftigelsen ikke betragtes som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

1.5.4 Borgerligt ombud, hvortil man er valgt m.v.: Hverv som for eksempel folketingsmedlem, borgmester og udvalgsformand kan ikke danne grundlag for optagelse, idet arbejdet ikke kan henføres til en fagligt afgrænset kasse.

1.5.5 Arbejde med offentlige tilskud: For at kunne medregnes som arbejde, der berettiger til optagelse, skal arbejde, hvortil der ydes støtte til arbejdsgiveren fra det offentlige, være tilskudsberettiget i henhold til særlig lovgivning om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ud fra en konkret vurdering kunne karakteriseres som lønarbejde, jf. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at beskæftigelse med støtte i henhold til bistandslovens § 42 samt beskæftigelse på revalideringsinstitution eller i øvrigt på beskyttet arbejdsplads - for eksempel i henhold til bistandslovens § 91 - ikke betragtes som arbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Kapitel 2 Ad § 1, stk. 1, pkt. 1. Bopælskravet.

Kapitel 2

Ad § 1, stk. 1, pkt. 1. Bopælskravet.

2.1 Den, der ønsker optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, skal have bopæl i Danmark.

I bopælskravet ligger, at den pågældendes adresse i Danmark skal kunne anses for at være den egentlige bopæl set i forhold til andre eventuelle midlertidige opholdssteder i udlandet. Hvor der alene foreligger postboksadresser og andre former for adresser uden faktisk bopæl, samtidig med, at den pågældende har fast bopæl i et andet land, er bopælskravet således ikke opfyldt. Hvor der er tvivl om, hvorvidt den pågældende har bopæl i Danmark, kan det være vejledende, om pågældende er tilmeldt folkeregisteret i Danmark.

Nordiske statsborgere og statsborgere i EF-landene kan dog uanset bopæl optages i en dansk arbejdsløshedskasse ved udmønstring med dansk skib, idet de pågældende anses for at have bopæl og være ansat i det land, hvis flag skibet fører.

Endvidere kan personer, der arbejder i Danmark, men bor i et andet EF-land eller et andet nordisk land (»grænsearbejdere« og »andre end grænsearbejdere«), uanset kravet om bopæl optages i en dansk arbejdsløshedskasse. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71, direktoratets bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987 om medlems- og dagpengeret for personer, der har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i andre nordiske lande m.v. og til direktoratets vejledning af 24. april 1989 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EF.

Personer, der midlertidigt er udsendt til arbejde i det øvrige udland for danske arbejdsgivere, på danske ambassader eller som u-landsfrivillige, kan uanset kravet om bopæl i Danmark optages i en dansk arbejdsløshedskasse, hvis der umiddelbart før arbejdet påbegyndes har været fast bopæl i Danmark. For u-landsfrivillige er det yderligere en betingelse, at de er udsendt i henhold til programmer, der er anerkendt ifølge dansk lovgivning om internationalt udviklingssamarbejde, og som helt eller delvist finansieres over den danske finanslov. Udenrigsministeriet kan oplyse, hvilke programmer der er godkendt.

For så vidt angår arbejde i udlandet henvises der endvidere til det anførte under beskæftigelseskravet.

Kapitel 3 Ad § 1, stk. 1, pkt 2. Alderskravet.

Kapitel 3

Ad § 1, stk. 1, pkt 2. Alderskravet.

3.1 Optagelse kan ske efter det fyldte 16. år og indtil det fyldte 65. år.

Før det fyldte 16. år (16-års fødselsdagen) og efter det fyldte 65. år (65-års fødselsdagen) kan optagelse således ikke finde sted.

Kapitel 4 Ad § 1, stk. 1, pkt 3. Optagelsesgrundlaget.

Kapitel 4

Ad § 1, stk. 1, pkt 3. Optagelsesgrundlaget.

4.1 Optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere kan alene ske på baggrund af

1) lønarbejde, der kan henføres til en arbejdsløshedskasses faglige område, eller

2) hvad der i et beskæftigelsesforhold kan sidestilles med lønarbejde, jf. nedenfor, eller

3) erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan henføres til en arbejdsløshedskasses faglige område, eller

4) aftjening af dansk værnepligt.

Beskæftigelseskravet.

4.2 Ved optagelse på baggrund af lønarbejde stilles der krav om, at lønmodtageren inden for en periode af 10 uger har haft eller kan dokumentere at få

a) som fuldtidsforsikret - arbejde i mere end 300 timer eller

b) som deltidsforsikret - arbejde i mindst 150 og højst 300 timer.

Alle arbejdstimer ved lønarbejde, der ikke har karakter af egentligt bierhverv, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i 10-ugers perioden. Egentligt bierhverv er karakteriseret ved, at der typisk er tale om beskæftigelse, som en person kan have sideløbende med sit hovederhverv. Der vil således typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og beskæftigelse, som ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse. Som eksempler kan nævnes

1) Viceværter (fritids).

2) Kirkesangere.

3) Kontrollører (fritids).

4) Frivillige brandmænd.

Det skal understreges, at der ikke kan tales om bierhverv, hvis arbejdet har samme karakter, som den pågældendes hovedbeskæftigelse.

For så vidt angår personer, der er beskæftiget i flere ansættelsesforhold, kan de, hvis ingen af ansættelsesforholdene er at betragte som bierhverv, medregne arbejdstimer fra samtlige ansættelsesforhold ved optagelsen. Som eksempel herpå kan nævnes en person, som er beskæftiget 23 timer pr. uge med ekspedition i en forretning, og som ligeledes har 22 timers rengøringsarbejde pr. uge. I optagelsessituationen kan samtlige 45 timer medregnes.

Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal være uafbrudt, at der skal være et fast ansættelsesforhold til een arbejdsgiver, at der skal være arbejde i hver enkelt af de 10 uger, eller på selve optagelsesdagen.

Derimod stilles der krav om, at den optagelsessøgende skal være i et beskæftigelsesforhold på optagelsestidspunktet. Dette krav anses for opfyldt, hvis den pågældende fysisk faktisk er i arbejde på optagelsesdagen, eller hvis den pågældende er beskæftiget hos samme arbejdsgiver på begge sider af et eventuelt fravær. Optagelse kan således finde sted under ferie og sygdom.

Når der foreligger arbejde i mere end 300 timer, skal lønmodtageren optages som fuldtidsforsikret. I denne situation er der ikke mulighed for at vælge mellem fuldtids- og deltidsforsikring.

Når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige, overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for aften- eller nathold eller for weekend-arbejde, betragtes denne kortere arbejdstid som fuld arbejdstid, hvis aflønningen svarer til en normal ugeløn inden for faget.

Hvor den faktiske arbejdstid består af forberedelse og undervisning, vil det være den inden for området anvendte omregningsfaktor, der bruges ved udregningen af det faktiske timetal.

Det lønarbejde, der skal danne grundlag for optagelsen, skal som hovedregel være udført i Danmark.

Dette udgangspunkt fraviges dog for så vidt angår arbejde på ambassader og internationale organisationer beliggende i Danmark.

Endvidere vil søfarende, der arbejder på passagerskibe (færger), som anløber dansk havn, eller udflagede danske skibe, kunne optages. Med færgeruter sidestilles flyselskaber med fast destination Danmark.

Endelig vil arbejde for danske arbejdsgivere i udlandet samt arbejde som u-landsfrivillig kunne danne grundlag for optagelse.

For at arbejde som u-landsfrivillig kan medregnes, er det en yderligere betingelse, at den pågældende er udsendt i henhold til programmer, der er anerkendt ifølge dansk lovgivning om internationalt udviklingssamarbejde, og som helt eller delvist financieres over den danske finanslov. Udenrigsministeriet kan oplyse, hvilke programmer der er godkendt.

Følgende sidestilles med lønarbejde

4.2.1 Rådighedsvagter: Faktisk arbejde udført under en vagt indgår med den værdi, hvorefter det honoreres tidsmæssigt i henhold til overenskomst.

Inden for områder, hvor rådighedstjeneste ikke indgår i den ugentlige arbejdstid med bestemt angivne værdier i henhold til overenskomst, skal rådighedstjenesten indgå i beregningen af beskæftigelseskravet efter forholdet mellem indtægten ved vagten og den til enhver tid fastsatte omregningssats.

4.2.2 Undervisning i tilknytning til et arbejdsforhold: Undervisning, som indgår i et almindeligt lønmodtagerforhold, og som aflønnes med sædvanlig løn, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

EF-lande

4.3 Det bemærkes, at der gælder særlige regler for personer, der arbejder i andre EF-lande. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71 (og nr. 574/72), samt direktoratets vejledning af 24. april 1989 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EF.

Nordiske lande

4.4 For så vidt angår personer, der har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i andre nordiske lande, henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987 med tilhørende vejledning og direktoratets vejledning af 10. november 1987 til Nordisk overenskomst af 12. november 1985.

Ad § 1, stk. 2.

4.5 For at en uddannelse kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal følgende betingelser være opfyldt

1) uddannelsen skal som udgangspunkt være dansk,

2) hele uddannelsen skal som hovedregel være gennemført og afsluttet i Danmark,

3) uddannelsen skal være af mindst 18 måneders/3 semestres varighed,

4) uddannelsen skal være erhvervsmæssig,

5) uddannelsen skal kunne henføres til en kasses faglige område,

6) uddannelsen skal være offentligt anerkendt, og

7) den skriftlige anmodning om optagelse skal være modtaget i arbejdsløshedskassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning.

4.5.1 Uddannelser i udlandet: I tilfælde, hvor en del af en erhvervsmæssig uddannelse gennemføres i udlandet, kan kravet i pkt. 2 fraviges, hvis

1) den samlede, afsluttede uddannelse af den danske uddannelsesinstitution ligestilles med en tilsvarende uddannelse, som fuldt ud er gennemført i Danmark, eller

2) uddannelsen indeholder en obligatorisk del, som alene kan gennemføres i udlandet, og der er tale om en dansk uddannelse med dansk afgangsbevis.

I andre tilfælde, hvor en uddannelse helt eller delvist er gennemført i udlandet, skal spørgsmålet om ret til optagelse som nyuddannet afgøres af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Ved vurderingen af, om en sådan tilladelse kan gives, vil der blandt andet blive lagt vægt på, om den pågældende eller en lignende uddannelse findes i det danske uddannelsessystem, herunder om der foreligger et fagligt område, inden for hvilket uddannelsen kan placeres, og om uddannelsen opfylder kravet om offentlig anerkendelse, jf. nedenfor. Personer, som anmoder om optagelse på baggrund af en udenlandsk uddannelse, skal umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse have haft bopæl i Danmark.

4.5.2 Offentlig anerkendelse: Følgende momenter vil være vejledende for, hvorvidt en uddannelse opfylder kravet i pkt. 6 om offentlig anerkendelse

1) Uddannelsen er baseret på officielle bestemmelser.

2) Uddannelsen har en af det offentlige normeret studietid.

3) Uddannelsen er tilskudsberettiget i henhold til officielle bestemmelser.

4) Eksamensbevis udstedes af en anerkendt uddannelsesinstitution.

4.5.3 Uddannelsens varighed: Der kan alene ske optagelse på baggrund af et samlet uddannelsesforløb, der faktisk har varet i 18 måneder/3 semestre. Flere selvstændige uddannelser, hvor hver enkelt uddannelse er på under 18 måneder, kan ikke sammenstykkes og derfor ikke berettige til optagelse som dimittend.

En uddannelse af over 18 måneders/3 semestres varighed, der afbrydes og senere genoptages og gennemføres, opfylder betingelserne for optagelse.

En uddannelse, som er tilrettelagt på en sådan måde, at det forudsættes, at den studerende kan have fuldtidsarbejde sideløbende med gennemførelsen af uddannelsen (deltidsstudier), kan ikke danne grundlag for optagelse, selv om uddannelsen opfylder kravet om 18 måneders/3 semestres varighed.

4.5.4 Et medlem af en arbejdsløshedskasse, som gennemfører en uddannelse af 18 måneders/ 3 semestres varighed kan, hvis uddannelsen falder ind under den hidtidige kasses faglige område, vælge mellem at blive betragtet som dimittend i denne uden karenstid eller at bevare hidtidig medlemsstatus.

Er der tale om uddannelse inden for en anden kasses faglige område, er der ligeledes valgfrihed mellem overflytning med dimittendrettigheder uden karenstid til denne anden kasse, eller fortsat medlemskab af den hidtidige kasse med bevarelse af hidtidig medlemsstatus.

Det er en forudsætning for umiddelbar dagpengeret som dimittend, at det pågældende medlem under sit tidligere medlemskab har udstået den et-årige karenstid, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Når man een gang er blevet optaget på baggrund af en uddannelse, kan man efterfølgende få status som dimittend på baggrund af en overbygning på denne uddannelse på betingelse af

1) at der udstedes selvstændigt afgangsbevis for overbygningen,

2) at overbygningen er normeret til og faktisk har varet i 18 måneder/3 semestre, og

3) at overbygningen opfylder kravene om offentlig anerkendelse, jf. ovenfor.

I alle tilfælde hvor et medlem ønsker at gøre brug af sin ret til at blive betragtet som dimittend, skal meddelelse herom gives til kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning.

4.5.5 Uddannelsens afslutning: Anmodning om optagelse skal være modtaget i kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning. Anmodningen kan indsendes, inden uddannelsen er afsluttet, men optagelsen kan dog tidligst få virkning fra den dag, hvor der er sikkerhed for, at uddannelsen er gennemført, og den afsluttende eksamen er bestået.

Uddannelsens afslutning er som hovedregel datoen for udstedelse af eksamensbevis eller lignende. Herudover vil uddannelsen kunne anses for afsluttet fra det tidspunkt, hvor der kan fremskaffes fornøden, særskilt dokumentation for, at eksamen er bestået.

Afsluttes uddannelsen således med skriftlig eller mundtlig eksamen, betragtes uddannelsen som afsluttet den dag, hvor alle karakterer er offentliggjort, og al studieaktivitet er ophørt.

Afsluttes uddannelsen med hovedopgave eller speciale, vil en forhåndsgodkendelse fra censor og vejleder indebære, at uddannelsen anses for afsluttet, hvis alle andre karakterer er givet, og hele uddannelsen dermed er gennemført. Det er dog en forudsætning for at anerkende en forhåndsgodkendelse, at al studieaktivitet er ophørt.

Bacheloruddannelser, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 15. september 1988, § 1, anses for afsluttet enten på det tidspunkt, hvor begæring om udstedelse af bevis for gennemført uddannelse indgives, eller den dato, hvor beviset er udstedt.

For så vidt angår uddannelse, som afsluttes efter ovennævnte bekendtgørelses § 2, anvendes de sædvanlige regler.

Ad § 1, stk. 3.

4.5.6 Ved optagelse under aftjening af værnepligt stilles der ikke krav om, at beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, litra a eller b skal være opfyldt.

Kapitel 5 Ad § 2, stk. 1.

Kapitel 5

Ad § 2, stk. 1.

5.1 Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, litra a og b, hvorefter optagelse kun kan ske på baggrund af faktiske arbejdstimer.

Det er en betingelse for anvendelse af undtagelsen

1) at den pågældende gruppes arbejdstid ikke kan kontrolleres, og

2) at kassen har fået tilladelse fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til at anvende omregning i forbindelse med optagelse af den pågældende gruppe.

Der vil således aldrig være valgfrihed med hensyn til på hvilken måde, beskæftigelseskravet i forbindelse med optagelse skal opfyldes.

Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, foretages omregningen af indtægt til arbejdstimer efter følgende model

Bruttoindtægt - dokumenterede udgifter -------------------------------------- = omregnet timetal Omregningssats

Det er alene dokumenterede udgifter, der er knyttet til den/de enkelte arbejdsdag(e), engagement(er) og lignende, der skal fradrages bruttoindtægten. Udgifter som fordeles over hele indkomståret, skal således ikke fratrækkes, før der foretages omregning.

Ad § 2, stk. 2.

5.2 Da der maksimalt kan medregnes 16 omregnede timer pr. arbejdsdag til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forbindelse med optagelse, vil det være et krav, at den optagelsessøgende har mindst 19 arbejdsdage inden for 10-ugers perioden.

Eksempel

En musiker får et honorar på kr. 2.000,00 for et enkeltdagsarrangement. Omregnet vil dette honorar svare til

2000 - (dokumenterede udgifter) ------------------------------- = 20,9 omregnede timer 86,06

På grund af bekendtgørelsens »loft« på 16 omregnede timer, vil musikeren alene kunne medregne 16 af de 20,9 timer.

Kapitel 6 Ad § 4.

Kapitel 6

Ad § 4.

6.1 For så vidt angår ferie bemærkes, at al ferie inden for ferielovens rammer kan medføre forlængelse.

Kapitel 7 Ad § 5, stk. 1.

Kapitel 7

Ad § 5, stk. 1.

7.1 Hvis den optagelsessøgende samtidig har flere arbejdsforhold inden for forskellige arbejdsløshedskassers faglige områder, skal optagelse ske i den arbejdsløshedskasse, hvor der er den største grad af beskæftigelse (det vil sige flest arbejdstimer). Samtlige timer kan medregnes ved afgørelsen af, om den pågældende skal deltids- eller fuldtidsforsikres.

Personer, der søger optagelse i en værnepligtsperiode, skal optages i den kasse inden for hvis faglige område, den pågældende har været/vil blive arbejdssøgende. Hvis den pågældende ikke har en faglig tilknytning til arbejdsmarkedet i form af for eksempel en uddannelse, må pågældende betragtes som ikke-faglært og derfor søge optagelse i en kasse for ufaglærte.

Er den optagelsessøgende beskæftiget både ved lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed, kan den pågældende optages i en lønmodtagerkasse med den forsikringsmæssige status (fuldtid/deltid), som antallet af beskæftigede timer ved lønarbejde berettiger til. Pågældende kan dog også vælge at lade sig optage i en kasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Ad § 5, stk. 2.

7.2 Hvis den optagelsessøgende er optagelsesberettiget i en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse, kan den pågældende vælge at lade sig optage i en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Medlemskab af mere end een arbejdsløshedskasse er i strid med arbejdsløshedsforsikringsloven.

Kapitel 8 Ad § 6, stk. 1.

Kapitel 8

Ad § 6, stk. 1.

8.1 Hvis anmodning om optagelse sker ved anden skriftlig henvendelse end ved udfyldelse af en godkendt optagelsesblanket, jf. § 7, stk. 1, skal kassen, efter påstempling af modtagelsesdato, opbevare denne første skriftlige anmodning i overensstemmelse med reglerne i direktoratets B-vejledning af 23. januar 1990 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Ad § 6, stk. 2.

8.2 Ved særlige forhold forstås i denne forbindelse »force majeure«-lignende situationer, som for eksempel poststrejke.

Kapitel 9 Ad § 7, stk. 1.

Kapitel 9

Ad § 7, stk. 1.

9.1 Efter modtagelsen af optagelsesblanketten skal arbejdsløshedskassen forsyne blanketten med datoen for modtagelsen af den skriftlige anmodning om optagelse.

Hvis optagelsesbetingelserne er opfyldt på den anførte modtagelsesdato, vil den pågældende blive optaget med virkning fra denne dato, hvilket kassen ligeledes skal anføre på blanketten.

Hvis der begæres optagelse på baggrund af løfte om arbejde, kan optagelsesdatoen ikke påføres optagelsesblanketten, før der foreligger dokumentation for, på hvilken dato arbejdet er påbegyndt.

Om arbejdsløshedskassernes anvendelse af egne optagelsesblanketter henvises til reglerne i afsnit XIII i direktoratets B-vejledning af 23. januar 1990 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ad § 7, stk. 2.

9.2 Begæring om optagelse skal ledsages af lønsedler eller lignende dokumentation, hvis pågældende på begæringstidspunktet er i beskæftigelse og har haft tilstrækkeligt arbejde til at opfylde betingelserne for optagelse.

Opfylder pågældende på begæringstidspunktet ikke optagelsesbetingelserne (ved løfte om arbejde), må pågældende anmodes om at fremlægge den nævnte dokumentation inden for en vis frist.

Hvis lønsedlerne ikke kan anses for tilstrækkeligt sikkert grundlag for, at beskæftigelseskravet ved optagelse er opfyldt, skal arbejdsløshedskassen indhente nærmere oplysninger ved hjælp af blanketten »Oplysninger fra arbejdsgivere I« (blanket AR 262).

Dokumentationen for, at optagelsesbetingelserne er opfyldt, skal opbevares i overensstemmelse med reglerne i afsnit XIV i direktoratets B-vejledning af 23. januar 1990 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Arbejdsløshedskassen skal på optagelsesbegæringen angive i hvilken form, dokumentationen foreligger.

Dokumentationen skal som udgangspunkt foreligge inden for en 3 måneders periode efter arbejdets begyndelse. Såfremt medlemmet ikke inden for denne periode giver kassen den ønskede dokumentation, kan optagelsen annulleres.

Arbejdsløshedskassen har dog mulighed for efter en vurdering af eventuelle dokumentationsproblemer at give længere frist.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. maj 1990

Ole Hammer Jensen

/ Jannie Arge

Vejledning til bekendtgørelse om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere

I det følgende angives Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens retningslinier for anvendelsen af bestemmelserne i direktoratets bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988.

Ingen