Cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte i perioden 1. august - 31. december 1990 (Til alle uddannelsesinstitutioner med uddannelsessøgende, der er berettiget til statens uddannelsesstøtte Nr 87 af 25/04/1990 BKG i MT: 10/05/1990
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Kapitel 1. Oplysning og rådgivning til de uddannelsessøgende om støtte.
Kapitel 1.
Oplysning og rådgivning til de uddannelsessøgende om støtte.
Uddannelsesinstitutionen skal oplyse og rådgive uddannelsesinstitutionens uddannelsessøgende om mulighederne for at få statens uddannelsesstøtte.
Oplysning og rådgivning skal ske på grundlag af gældende love, bekendtgørelser og cirkulære og i øvrigt i overensstemmelse med de anvisninger, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver uddannelsesinstitutionerne. Oplysningerne og rådgivningen skal angå alle forhold omkring statens uddannelsesstøtte. Alle bestemmelser og alt oplysningsmateriale om statens uddannelsesstøtte skal ligge fremme på uddannelsesinstitutionen, hvor det er tilgængeligt for de uddannelsessøgende.
Kapitel 2. Uddannelsesinstitutionens medvirken ved uddeling af statens
Kapitel 2.
Uddannelsesinstitutionens medvirken ved uddeling af statens
uddannelsesstøtte.
Udannelsesinstitionen indkalder ansøgninger, fastsætter afleveringsterminer og kontrollerer de udfyldte ansøgningsskemaer, inden de sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. nærmere om disse opgaver i kapitel 5.
Uddannelsesinstitutionen medvirker på tilsvarende måde i forbindelse med ændring af tildelt uddannelsesstøtte, jf. nærmere i kapitel 5, afsnit 7.
Kapitel 3. Meddelelser til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Kapitel 3.
Meddelelser til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Uddannelsesinstitutionen skal straks underrette Styrelsen for Statens uddannelsesstøtte om forhold, der er af betydning for tildeling og tilbagebetaling af støtte. Uddannelsesinstitutionen skal således straks give meddelelse herom, hvis støttemodtager ikke mere er studieaktiv, når støttemodtager igen bliver aktiv, får lønnet praktik, som udelukker støtte, tager orlov, afbryder uddannelsen, afslutter uddannelsen før det forventede tidspunkt, overgår til selvstudium eller ikke længere opfylder mindstekravene med hensyn til ugentligt timetal ved enkeltfagsundervisning. Uddannelsesinstitutionen skal endvidere straks underrette styrelsen, hvis støttemodtager bliver hjemmeboende, opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter eller får anden offentlig ydelse, der udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvist. Den indberettede orlovsperiode skal være den faktiske orlovsperiode, selv om perioden ikke svarer til støtteåret/støtteperioden.
Uddannelsesinstitutionen skal samtidig give den uddannelsessøgende meddelelse om denne indberetning og om, at støtten standses, og at for meget udbetalt stipendium og studielån vil blive krævet tilbagebetalt.
Afbrydelser, herunder orlov, skal meddeles, også i tilfælde, hvor den, der afbryder, ikke er aktuel støttemodtager. Hvis en uddannelsessøgende afbryder en uddannelse ved en uddannelsesinstitution for umiddelbart efter af fortsætte på samme uddannelsesretning ved en anden uddannelsesinstitution, sker støttetildelingen på grundlag af den ansøgning, der er indsendt gennem den første uddannelsesinstitution. I andre tilfælde skal der indsendes ny ansøgning gennem den anden uddannelsesinstitution. Der skal også indsendes ny ansøgning, hvis en uddannelsessøgende skifter fra en uddannelse til en anden ved samme uddannelsesinstitution.
Forholdet meddeles på en formular, når en sådan er udarbejdet af styrelsen til dette formål.
Kapitel 4 Sikkerhedsforanstaltninger
Kapitel 4
Sikkerhedsforanstaltninger
4.1. Tavshedspligt.
Uddannelsesinstitutionens medarbejdere og andre med tilknytning til udannelsesinstitutionen, som gennem arbejdet får kendskab til oplysninger om ansøgeres og forældres private og økonomiske forhold, har tavshedspligt om disse forhold. Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af dette arbejde, eller fordi stillingen forlades.
4.2. Opbevaring af ansøgninger.
Udfyldte ansøgniger skal opbevares i aflåst rum eller skab, når der ikke arbejdes med ansøgningerne. Ansøgerliste skal opbevares på tilsvarende måde og skal destrueres inden for et år efter støtteårets udløb.
4.3. Opbevaring, udskillelse og tilintetgørelse af resultatmateriale.
Resultatmateriale i form af støttelister, ændringsstøttelister, klippekortlister og kopi af afslagsbreve og ændringsstøttemeddelelser skal opbevares under sådanne forhold, at det er utilgængeligt for uvedkommende. Resultatmateriale, der ikke indgår som en del af en konkret sag, skal destrueres, så snart opbevaring ikke længere er nødvendig for at varetage de pålagte opgaver. Støttelister, ændringsstøttelister og klippekortlister skal destrueres inden for 3 år efter det pågældende støtteårs udløb.
Kapitel 5. Udannelsesinstitutionens medvirken i ansøgningsproceduren.
Kapitel 5.
Udannelsesinstitutionens medvirken i ansøgningsproceduren.
5.1. Klargøring af ansøgningsskemaer før udlevering til ansøgerne.
5.1.1. I april måned sender Styrelsen for Statens uddannelsesstøtte ansøgningsskemaer og vejledningsmateriale til uddannelsesinsstitutionen.
5.1.2. Uddannelsesinstitutionen skal udfylde felterne til institutions- og retningskoder på skemaernes forside, inden de udleveres til ansøgerne. Samtidig påføres institutionsnavn og uddannelsesretning. Det er hensigtsmæssigt at anvende stempel med institutions adresse og telefonnummer. Om støtteperioden (spørgsmål 6 på ansøgningsskemaet) se under 5.3.
5.2. Indkaldelse af ansøgninger. Terminer og frist.
5.2.1. Uddannelsesinstitutionen skal indkalde ansøgninger om uddannelsesstøtte. Dette bør ske ved tydeligt opslag på uddannelsesinstitutionen med angivelse af, hvor og hvornår ansøgningerne skal afleveres. For uddannelsessøgende, der er under fortsat uddannelse ved institutionen, skal der ske indkaldelse af ansøgninger en eller flere gange inden sommerferien. Ansøgninger for begynderårgange indkaldes så hurtigt efter optagelsen som muligt, gerne før fremmøde på uddannelsesinstitutionen. I øvrigt skal ansøgninger sendes til styrelsen senest 8 dage efter modtagelsen.
5.2.2. Ansøgninger skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Er den 1. oktober en lørdag eller søndag, skal ansøgning være institutionen i hænde senest den følgende hverdag. Uddannelsesinstitutionen bør i god tid gøre de uddannelsessøgende opmærksom på sidste sidste frist for at ansøge. Uddannelsessøgende, der afleverer ansøgning efter fristens udløb, skal have oplysning om, at ansøgningen ikke bliver sendt til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og ikke behandlet, og at der kan klages over denne afgørelse til Styrelsen for Statens Uddannelsestøtte. Ansøgninger, der er afleveret efter fristens udløb, kan anses for rettidige, hvis forsinkelsen skyldes helt ekstraordinære forhold, som ikke kan lastes ansøger fx. akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før fristens udløb. Rettidigt afleverede ansøgniger skal videresendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte snarest, og senest 8 dage efter modtagelsen.
5.3. Kontrol af de udfyldte ansøgninger.
Når ansøgningsskemaerne modtages fra de uddannelsessøgende, skal uddannelsesinstitutionen efterse, at felterne på ansøgningsskemaerne er korret udfyldt. Kontrollen skal navnlig angå
Ansøgerens adresse. Hvis den uddannelsessøgende har oplyst en adresse i udlandet, skal uddannelsesinstitutionen udfylde det hvide felt øverst til venstre i den del af ansøgningens forside, der skal udfyldes af uddannelsesinstitutionen. Hvis det er adresse i de øvrige nordiske lande (også Færøerne) skrives »2«. Er det en adresse i det øvrige udland skrives »1«.
Særbehandling. Hvis uddannelsesinstitutionen mener, at ansøgningen giver anledning til særlig behandling i styrelsen, skal der i feltet »særbehandling« skrives »1«. Det skal uddannelsesinstitutionen bl.a. gøre i følgende tilfælde
Hvis ansøgeren ikke har dansk statsborgerskab og ikke tidligere har fået støtte.
Hvis ansøgeren får anden offentlig støtte, bortset fra de tilfælde, hvor det drejer sig om støtte efter § 42, stk. 1, i bistandsloven.
Hvis ansøgeren tidligere har haft en periode med uddannelsesydelse, der er anført i spørgsmål 6.
Hvis ansøgeren i spørgsmål 16, 17, 18 og 19 har søgt dispensationer, eller om at der ses bort fra klip inden for de 12 ekstraklip, som uddannelsesinstitutionen ikke mener bør imødekommes.
Hvis en ansøger, der søger støtte til en videregående uddannelse, i spørgsmål 18 og 19 søger om dispensation eller om at få set bort fra klip i videregående uddannelse.
Hvis en ansøger, der søger om støtte til en ungdomsuddannelse, i spørgsmål 18 eller 19 søger om dispensation eller om at få set bort fra klip i ungdomsuddannelse.
Hvis an ansøger i spørgsmål 19 søger om at få set bort fra klip for en periode, der ligger før 1. august 1989'.
Hvis uddannelsesinstitutionen mener, at der er andre problemer i forbindelse med klippekortet.
Hvis der søges statsgaranteret lån.
Hvis der er sat kryds i feltet »En af mine forældre er afgået ved døden efter den 1. januar 1989«.
Hvis forældrene havde indkomst på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, eller hvis der søges om, at den aktuelle forældreindkomst lægges til grund ved støtteberegningen.
Hvis forældrenes underskrift ikke kan opnås.
Hvis den uddannelsessøgende i punkt 25 på ansøgningsskemaet har angivet, at der er særlige forhold, der skal tages i betragtning ved støttetildelingen.
Spørgsmål 3. Dansk statsborgerskab - udlændige.
Hvis en ansøger ikke er dansk statsborger og ikke tidligere har fået statens uddannelsesstøtte, skal der sammen med støtteansøgningen indsendes oplysningsskema for udlændinge, formular 4. Der skal skrives »1« i feltet »særbehandling« på forsiden af skemaet.
Ansøgere, der af Justitsministeriet er overgivet til Dansk Flygtningehjælp, skal ikke udfylde oplysningsskema for udlændinge. Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen skal på det almindelige ansøgningsskema, spørgsmål 4, bekræfte, at ansøgeren er overgivet til flygtningehjælpen. Der skal skrives »1« i feltet »særbehandling« på forsiden af skemaet.
Spørgsmål 5. Uddannelsens begyndelse og forventede afslutningstidspunkt skal angives korrekt og realistisk.
Spørgsmål 6. Støtteperiode. Udannelsesinstitutionen skal kontrollere, at støtteperioden er korrekt angivet. Støtteperioden skal ligge inden for uddannelsens begyndelses- og afslutningstidspunkt.
Ansøgere, der har en støtteperiode på hele efteråret 1990 (1. august 1990 - 31. december 1990), er ansøgere der er fyldt 18 år før den 1. august, og som forventes at være støtteberettigede hele efteråret 1990. Uddannelsesinstitutionen skal sikre sig, at ansøgere, der har en støtteperiode på hele efteråret 1990, har sat kryds i ja-feltet ved spørgsmålet: »Min støtteperiode er hele efteråret 1990 (1. august 1990 - 31. december 1990)»
Ansøgere der ikke har en støtteperiode i hele efteråret 1990, er ansøgere, der ikke er støtteberettigede hele efteråret. Uddannelsesinstitutionen skal sikre sig, at disse ansøgere har angivet støtteperioden korrekt. For ansøgere, der fylder 18 år i løbet af efteråret 1990, er støtteperiodens begyndelse, begyndelsen af SU-kvartalet, efter at de er fyldt 18 år. SU-kvartalerne begyder 1. august og 1. november.
Støtteperiodens begyndelse er den 1. i måneden for uddannelsens begyndelse. Støtteperioden slutter ved udgangen af den måned, hvor udannelsen afsluttes. Hvis støtteberettigelsen ophører i løbet af efter 1990 fx på grund af støttetidsreglerne anføres den sidste måned, hvor ansøgeren er støtteberettiget, som støtteperiodens ophørsmåned.
Hvis der i støtteåret indgår perioder med lønnet praktik, skal uddannelsesinstitutionen anføre støtteperioden, inden ansøgningsskemaet udleveres til den uddannelsessøgende.
Spørgsmål 15. Dobbeltklip. Har den uddannelssøgende angivet en måned, fra hvilken der ønskes udbetalt dobbeltklip, skal uddannelsesinstitutionen undersøge, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder fra dette tidspunkt. Derudover skal uddannelsesinstitutionen undersøge, hvor mange klip er er opsparet efter den 1. august 1989. På bagsiden af ansøgningsskemaet skal uddannelsesinstitutionen skrive antallet af opsparede klip, og skrive under på, at uddannelsen kan afsluttes indenfor 12 måneder.
Spørgsmål 16 og 17. Besvarelsen af disse spørgsmål danner grundlag for indplaceringen i klipkortsystemet af uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989.
Spørgsmål 16. Skal kun besvares af ansøgere, der ikke er »indplaceret« i klippekortsystemet (dvs. ansøgere, der ikke har søgt uddannelsesstøtte i 1989/90). Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at feltet kun udfyldes af ansøgere, som har begyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988 og ikke har søgt støtte i 1989/90. Uddannelsesinstitutionen skal på baggrund af den uddannelsessøgendes oplysninger udfylde feltet »indskrivningsperiode i alt antal måneder«. Feltet angiver det antal måneder, de uddannelsessøgende har været indskrevet ved videregående uddannelser med fradrag af perioder, hvor støtte har været udelukket på grund af orlov, lønnet praktik i tidligere uddannelser eller inaktivitet. Perioder med lønnet praktik i den igangværende uddannelse skal medregnes i indskrivningsperioden.
Uddannelsesinstitutionen skal endvidere udfylde feltet »Dispensationer i alt antal måneder«. Feltet skal udfyldes med det antal dispensationsmåneder, som der efter uddannelsesinstitutionens opfattelse bør ses bort fra ved opgørelsen af støttetiden. Hvis der er søgt om en dispensation, som uddannelsesinstitutionen ikke mener bør imødekommes, skal uddannelsesinstitutionen skrive »1« i feltet »særbehandling« på forsiden af skemaet.
Individuel sædvanlig studietid. Dette felt skal kun udfyldes i de helt specielle tilfælde, hvor den sædvanlige studietid afviger fra den, der normalt gælder for uddannelsen.
Spørgsmål 17. Skal kun udfyldes af ansøgere, der ikke er indplaceret i i »klippekortet« (dvs. ansøgere der ikke har søgt udannelsesstøtte i 1989/90). Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at feltet kun udfyldes af ansøgere, der har begyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988 til 31., juli 1989 og ikke har søgt støtte i 1989/90. Uddannelsesinstitutionen skal på baggrund af den uddannelsessøgendes oplysninger udfylde felterne »Dispensationer i alt, antal måneder, og antal måneder til ikke bestået prøve under igangværende og under tidligere uddannelser«. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke kan godkende den uddannelsessøgendes ansøgning om dispensation fra støttetidsreglerne eller om at få set bort fra klip brugt til ikke bestået prøve eller afbrudt uddannelse skrives »1« i feltet »særbehandling« på skemaets forside.
Spørgsmål 18. Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at feltet ikke ydfyldes af ansøgere, der har udfyldt felt 16 eller 17. Felt 18 anvendes til ansøgning om dispensationer for såvel ansøgere i ungdoms- som i videregående uddannelse. Dispensationer, der tidligere er godkendt, må ikke anføres.
Uddannelsesinstitutionen skal på baggrund af ansøgerens oplysninger udfylde feltet »Dispensationer i alt, antal måneder«. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke kan godkende den uddannelsessøgendes ansøgning om dispensation fra støttetidsreglerne, hvis en uddannelsessøgende, der nu er i ungdomsuddannelse, søger om dispensation for støttetid brugt i en tidligere videregående uddannelse, eller en uddannelsessøgende, der nu er i videregående uddannelse, søger om dispensation for støttetid brugt i ungdomsuddannelse, skrives »1« i feltet »særbehandling« på skemaets forside.
Bemærk, at ansøgere, der har begyndt den første videregående uddannelse før 15. marts 1988, og som tidligere er blevet indplaceret i klippekortet, kan søge om dispensation i 18 også for perioder, der ligger før indplaceringen i klippekortet.
Spørgsmål 19. Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at feltet ikke udfyldes af ansøgere, der har udfyldt felt 16 eller 17 eller af ansøgere, der har begyndt den første videregående uddannelse før den 15. marts 1988. Feltet kan bruges af ansøgere i både ungdoms- og videregående uddannelser, som søger om »ekstraklip« (max. 12). Klip, der tidligere er set bort fra, må ikke anføres. Uddannelsesinstitutionen skal på baggrund af den uddannelsessøgendes oplysninger udfylde felterne »ikke bestået prøve ved igangværende uddannelse«, »Ikke bestået prøve ved tidligere uddannelse« eller »Afbrudt uddannelse« - »Antal måneder«. Hvis perioden, der skal ses bort fra, ligger før den 1. august 1989, skal feltet »særbehandling« på skemaets forside udfyldes med »1«. Der skal også skrives i feltet »særbehandling« hvis en uddannelsessøgende, der nu er i ungdomsuddannelse søger om at få set bort fra klip brugt i videregående uddannelse, eller hvis en uddannelsessøgende, der nu er i videregående uddannelse, søger om at få set bort fra klip brugt i ungdomsuddannelse. Der skal endelig skrives »1« i feltet særbehandlig, hvis uddannelsesinstitutionen ikke kan godkende ansøgningen om, at der ses bort fra klip.
Spørgsmål 20-23. Forældreoplysninger. Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at uddannelsessøgende, der i hele støtteperioden eller en del af denne, skal have tildelt støtte på grundlag af deres forældres indtægt, giver oplysninger om deres forældre. Uddannelsessøgende, der i en hel del af støtteperioden er afhængige af forældreindkomsten, skal altid give oplysninger om deres forældre. Uddannelsessøgende er afhængige af forældrenes indkomst indtil udgangen af SU-kvartalet, hvor de fylder 19 år. SU-kvartalerne begynder 1. august, 1. november.
Hvis en ansøger ønsker den aktuelle forældreindkomst lagt til grund, skal dette angives i punkt 25. Det kan kun ske, hvis forældrenes indkomst på grund af længereværende arbejdsløshed efter afskedigelse, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension er faldet væsentligt. Den uddannelsessøgende skal vedlægge dokumenterede oplysninger om forældrenes aktuelle månedlige indkomster. Ansøgningen skal også indeholde forældrenes erklæring om, hvorvidt indkomsten kan forventes at svare til deres gennemsnitlige månedlige indkomster i hele ansøgerens støtteperiode.
Normalt skal ansøgeren sørge for, at forældrene skriver under på side 3 på ansøgningsskemaet. I undtagelsestilfælde vil styrelsen dog behandle ansøgninger, selv om forældrene ikke har skrevet under. Det drejer sig om tilfælde, hvor ansøger over for uddannelsesinstitutionen har sandsynliggjort, at forældrenes underskrift ikke kan opnås. Sådanne ansøgninger skal i punkt 25 tydeligt mærkes med »forældreunderskrift kan ikke opnås«. Feltet »særbehandling« på skemaets forside udfyldes med »1«.
Spørgsmål 24. Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at uddannelsessøgende, der søger statsgaranteret lån, samtidig har besvaret spørgsmål 1-6 og 13. Hvis ansøgeren ikke har søgt uddannelsesstøtte i 1989/90 skal felt 16 være udfyldt. Uddannelsesinstitutionen skal være opmærksom på, at kun uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før den 15. marts 1988 og har overskredet den tid, hvor de kan få stipendium og studielån, kan søge statsgaranteret lån.
Den uddannelsessøgende har mulighed for at søge statsgaranteret lån for et helt studieår. Uddannelsessøgende, der også ønsker statsgaranti for foråret 1990, skal på ansøgningsskemaet oplyse den sidste måned i den periode, der ønskes statsgaranti. Der kan længst søges om statsgaranti til udgangen af juli 1991.
Underskrift. Uddannelsesinstitutionen skal kontrollere, at ansøgeren har skrevet under på side 4 på ansøgningsskemaet.
Udfyldes af uddannelsesinstitutionen. På bagsiden af ansøgningen skal uddannelsesinstitutionen besvare følgende spørgsmål
Lønnet praktik. Uddannelsesinstitutionen skal anføre perioder med lønnet praktik. Perioderne skal anføres, selvom de ligger efter udløbet af det aktuelle støtteår. Der kan kun skrives 2 perioder på skemaet. Hvis der i uddannelsen er mere end 2 lønnede praktikperioder, anføres de 2 første praktikperioder. Praktikperioden, der ligger i slutningen af uddannelsesforløbet, skal også anføres. For hver gang, der i uddannelsesforløbet som helhed forekommer 1 måned med lønnet praktik, vil de uddannelsessøgende være udelukket fra at få støtte i 1 måned. Denne måned placeres således i uddannelsesforløbet, at den så vidt muligt falder sammen med perioder med lønnet praktik.
Fradrag for kost og logi. Udfyldes for visse uddannelsessøgende (fx elever på sygeplejeskolerne, søfartsskolerne og efg-elever på skolehjem), der i henhold til særlige regler kan opnå hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter. Beløbet anføres på årsbasis.
Undervisningsafgift. Uddannelsesinstitutionen skal angive den enkelte ansøgers faktiske årlige undervisningsafgift ifølge den afgiftssats, der er gældende ved støtteårets begyndelse.
Hvis ansøgeren fra anden offentlig side modtager hel- eller delvis friplads, angives nettoafgiften.
Individuel normeret studietid. Dette felt skal kun udfyldes i de helt specielle tilfælde, hvor den normerede studietid afviger fra den, der normalt gælder for uddannelsen.
Dobbeltklip. Se ovenfor under spørgsmål 15.
5.4. Sortering og registrering af udfyldte ansøgninger.
Inden skemaerne indsendes, skal de lægges i personnummerorden, dvs. i talrækkeorden, således at hvert personnummer betragtes som et ticifret tal.
Ansøgningerne skal indsendes med en følgeskrivelse (formular 1). For hver følgeskrivelse skal uddannelsesinstitutionen udfylde ansøgerliste (formular 3), hvorpå ansøgerne opføres i personnummerorden. Der må højst indsendes 100 ansøgninger med en følgeskrivelse.
De ansøgninger, hvor feltet »særbehandling« er udfyldt, indsendes med en særlig følgeskrivelse.
Der må ikke med den samme følgeskrivelse indsendes både ansøgninger om støtte til ungdomsuddannelser og ansøgninger om støtte til videregående uddannelser.
Hvis der ved indsendelse skal anvendes flere ansøgerlister, skal disse forsynes med sideangivelse og hæftes sammen (højst 4).
På følgeskrivelserne (formular 1) skal anføres institutionsnavn - eventuelt ved stempel- og antallet af ansøgninger, der indsendes.
To ansøgningsskemaer (formular 2) fra samme person må aldrig indsendes samtidig.
5.5. Resultatmateriale fra styrelsen.
Resultatmaterialet i form af støttemeddelelse og eventuelt lånebevis eller statsgarantierklæring eller afslagsbrev bliver sendt direkte til ansøgeren. Støttelister og kopi af afslagsbreve bliver samtidig sendt til uddannelsesinstitutionen. Klippekortlister sendes normalt til uddannelsesinstitutionerne hvert kvartal. I en del tilfælde vil støttelisterne omfatte færre ansøgere, end der var anført på de indsendte ansøgerliste. Ansøgninger kan være længere tid under behandling på grund af særlige forhold ved ansøgningen eller fejl i det indsendte materiale.
Hvis der på støttelisten forekommer navne på ansøgere, der ikke længere opfylder de studiemæssige betingelser for at modtage uddannelsessttøtte, skal uddannelsesinstitutionen straks give styrelsen besked herom, se under kapitel 3.
5.6. Støtteberegning og udbetaling.
Første stipendieudbetaling i støtteåret finder normalt sted i løbet af første uge i august måned.
Første udbetaling af studielån vil normalt finde sted 2-3 uger efter, at det underskrevne lånebevis er modtaget retur i styrelsen.
Ansøgninger, der er modtaget i styrelsen inden udgangen af juni måned, kan normalt forventes at føre til stipendieudbetaling i løbet af første uge i august måned.
Det tager normalt styrelsen ca. 3 uger at behandle en korrekt udfyldt ansøgning, der ikke kræver særlig sagsbehandling. Der kan dog i spidsbelastningsperioder blive tale om længere ekspeditionstider.
Stipendie- og studielånsrater vil normalt være til disposition på den uddannelsessøgendes konto næstsidste hverdag i hver måned.
Uddannelsesinstitutionen skal gøre de uddannelsessøgende bekendt med disse udbetalingsterminer og ekspeditionstider, herunder oplyse, at ekspeditionstiden gælder fra modtagelsen i styrelsen.
5.7. Ændring i tildelt støtte.
Sker der i løbet af støtteperioden væsentlige ændringer i det oprindelige beregningsgrundlag, kan der indsendes ændringsansøgning gennem uddannelsesinstitutionen på en særlig formular (nr. 5), der vil blive udsendt ca. 1. juni forud for støtteåret.
Ændringsskema skal indsendes hurtigst muligt. Dette gælder også, selv om den uddannelsessøgende endnu ikke har modtaget en støttemeddelelse om resultatet af den oprindelige indsendte ansøgning (formular 2).
Alle anmodninger om ændringer af tildelt støtte skal indsendes på formular 5. Uddannelsesinstitutionen modtager meddelelse om resultatet af ændringsberegningen.
5.7.1. Ændringsansøgninger skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. oktober i støtteåret. Er den 1. oktober en lørdag eller søndag, skal ansøgningen være institutionen i hænde senest den følgende hverdag.
Uddannelsesintitutionen bør i god tid gøre de uddannelsessøgende opmærksom på sidste frist for at ansøge. Uddannelsessøgende, der afleverer ansøgning efter fristens udløb, skal have oplysning om, at ansøgningen ikke bliver sendt til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og ikke behandlet, og at der kan klages over denne afgørelse til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Ansøgninger, der er afleveret efter fristens udløb, kan anses for rettidige, hvis forsinkelsen skyldes helt ekstraordinære forhold, som ikke kan lastes ansøger, fx akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb. Rettidigt afleverede ansøgninger skal videresendes til styrelsen snarest og senest 8 dage efter modtagelsen.
Kapitel 7. Ikrafttræden.
Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 1990 og finder anvendelse på ansøgninger i støtteåret 1990 (1. august - 31. december 1990).
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, den 25. april 1990.
P. s. v.
Birte Pinstrup
Cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte i perioden 1. august - 31. december 1990
(Til alle uddannelsesinstitutioner med uddannelsessøgende, der er
berettiget til statens uddannelsesstøtte
Nr 87 af 25/04/1990
BKG i MT: 10/05/1990
Cirkulæret indeholde følgende kapitler
1. Oplysning og rådgivning til de uddannelsessøgende om støtte.
2. Uddannelsesinstitutionens medvirken ved tildeling af statens uddannelsesstøtte.
3. Meddelelser til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
4. Sikkerhedsforanstaltninger.
5. Uddannelsesinstitutionerns medvirken i ansøgningsproceduren.
6. Ikraftttræden.
Ingen