Legislator Case Law & Legislation
C19900005032 DK

Meddelelse til landets fødesteder og jordemødre om ændrede retningslinier for jordemoerenss anvendelse af K-vitamin

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1990 50 Historic

Meddelelse til landets fødesteder og jordemødre om ændrede retningslinier for jordemoerenss anvendelse af K-vitamin

Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet tilførsel af K-vitamin til nyfødte enten ved intramuskulær injektion til barnet umiddelbart efter fødslen eller ved intramuskulær injektion til moderen senest 4 timer før fødslen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at nyfødte gives K-vitamin med henblik på forebyggelse af neonatale blødninger.

Jordemoderen bør ved en af de sidste svangrekonsultationer sikre sig, at forældrene er informeret om risikoen for blødning hos det nyfødte barn og om, at blødning kan forebygges ved at tilføre barnet K-vitamin.

Mange forældre har ønsket, at det nyfødte barn ikke skulle gives en injektion, og moderen har derfor enten taget fytomenadion tabletter i nogle uger før fødslen eller fået en injektion senest 4 timer før fødslen.

Placentapassagen er imidlertid usikker, hvorfor en direkte tilførsel til barnet må foretrækkes. Det er nu dokumenteret, at peroral tilførsel af K-vitamin til raske, fuldbårne børn kan erstatte intramuskulær tilførsel.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at der til raske fuldbårne børn gives 1 mg fytomenadion peroralt (svarende til 1 dråbe Konakion Roche, dråber a 20 mg/ml) så hurtigt som muligt efter fødslen. Der dryppes 1 dråbe ind i barnets mundhule uden samtidig indgift af væske. Hvis barnet spytter dråben ud, gentages proceduren, indtil man er sikker på, at barnet har fået en. Der er ingen risiko for overdosering, selv om proceduren må gentages op til 4-5 gange.

Man anbefaler fortsat intramuskulær injektion af 1 mg fytomenadion (fytomenadion 0,2%, dosis 0,5 ml - 1 mg) til

a. Børn med fødselsvægt under 2.500 g

b. Børn født mere end 3 uger før terminsdatoen

c. Børn med asfyxi eller respirationsproblemer

d. Instrumentalt forløste børn (tang eller vacuumextractor)

e. Børn, hvis mødre har fået fenemal eller andre antiepileptika.

Palle Juul-Jensen / Lone de Neergaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →