Legislator Case Law & Legislation
C19900000610 DK

Cirkulæreskrivelse om fastsættelse af tærskelværdi for offentliggørelse af udbud af bygge- og anlægsarbejder i De Europæiske Fællesskabers Tidende i direktiv 71/305/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1990 6 Historic

Cirkulæreskrivelse om fastsættelse af tærskelværdi for offentliggørelse af udbud af bygge- og anlægsarbejder i De Europæiske Fællesskabers Tidende i direktiv 71/305/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

EF-Kommissionen har meddelt, at tærskelværdien for offentliggørelse af udbud i henhold til direktiv 71/305/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter fra 1. januar 1990 er fastsat til 8.050.000 d.kr.

Herefter skal offentlige bygge- og anlægsarbejder, hvis anslåede værdi uden merværdiafgift udgør 8.050.000 d.kr. (1 mill. ECU) og derover udbydes ved offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Mindste værdi uden merværdiafgift af offentlige bygge- og anlægsarbejder, der frivilligt kan udbydes ved offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, andrager 4.025.000 d.kr. (500.000 ECU).

Der henvises i øvrigt til Boligministeriets cirkulære nr. 214 af 4. oktober 1974 om EF-Rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Det kan oplyses, at den 18. juli 1989 blev direktiv 89/440/EØF om ændring af direktiv 71/305/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter vedtaget. I det ændrede direktiv er det bl.a. bestemt, at tærskelværdien for offentliggørelse af udbud af bygge- og anlægsarbejder i De Europæiske Fællesskabers Tidende forhøjes til 5 mill. ECU. Det bestemmes endvidere, at de ændrede bestemmelser skal finde anvendelse senest 1 år efter direktivets vedtagelse.

Boligministeriet vil senere give de ordregivende myndigheder meddelelse om, hvornår de nye bestemmelser finder anvendelse.

Boligministeriet, den 10. januar 1990

P.M.V.

E.B.

Bjarne Strand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →