Legislator Case Law & Legislation
C19896021460 DK

Vejledning om fastsættelse af egetbehold

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1989 60214 Historic

Vejledning om fastsættelse af egetbehold

1. Denne vejledning gælder for danske livsforsikringsselskaber og generalagenturer for udenlandske livsforsikringsselskaber.

2. Ifølge § 30, stk. 1, nr. 4 i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984 med senere ændringer), skal Finanstilsynet godkende det højeste beløb, som selskabet må overtage på enkelt risiko uden genforsikring (selskabets egetbehold). Tilsynets praksis med hensyn til godkendelse af forhøjede egetbehold er, at ansøgninger, der indebærer, at egetbeholdet ikke overstiger 0,04% af summen af selskabets positive dødsrisikosummer for egen regning, som hovedregel godkendes, mens et større egetbehold kun vil kunne godkendes efter en nærmere gennemgang af det enkelte selskabs forhold.

3. Idet der i øvrigt henvises til Forsikringstilsynets vejledning af 7. februar 1986, skal Finanstilsynet derfor anmode om, at ansøgninger om godkendelse af et forhøjet egetbehold ledsages af en angivelse af den nævnte sum af risikosummer ved udgangen af de tre senest afsluttede regnskabsår samt af, hvad denne sum ville have været ved udgangen af det seneste regnskabsår, hvis det forhøjede egetbehold havde været gældende.

Finanstilsynet, 30. november 1989

Ole Haugaard Nielsen

/Steen Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →