Vejledning om indholdet i aktuarens beretning (* 1) (* 2)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om indholdet i aktuarens beretning (* 1) (* 2)
1. Udviklingen i selskabet. a. Med direkte referencer til regnskabet oplyses overførsler til og fra selskabets fonde med konsekvenser for overførsler til og fra bonusfond(e). De enkelte overførsler kommenteres. b. Aktuaren vurderer tendenser og skønner over udviklingen i forsikringsbestanden fordelt på nytegninger, genkøb, ændringer og indtrufne forsikringsbegivenheder. Det oplyses endvidere, hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. c. Aktuaren vurderer udviklingen i ultimo-tal i selskabets løbende årspræmie fordelt på forsikringer med positiv henholdsvis negativ risikosum og fordelt på forsikringer, som er led i et ansættelsesforhold, henholdsvis forsikringer, som ikke er det. Herunder oplyses årsagen til og betydningen af denne udvikling. Endvidere oplyses, hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. d. Aktuaren vurderer udviklingen i løbende udbetalinger ultimo året, fordelt på
I. aldersbetinget/dødsbetinget løbende ydelse
II. invaliderente
og for de i året udbetalte
I. aldersbetingede summer
II. invalidesummer
III. dødssummer
IV. genkøbsværdier
Der ses bort fra gruppeliv.
Det oplyses, hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. 2. Solvens/likviditet. a. Budget og regnskab for året sammenlignes - især med hensyn til de aktuarmæssige aspekter. Der redegøres for aktuarens vurdering af sammenhængen mellem budget og regnskab. b. Der redegøres for, hvordan aktivmassen svarer til de forsikringsmæssige forpligtelser (afkast, indfrielsesprofil, varighed etc.). c. Det oplyses, hvor meget årets indtjente afkast efter realrenteafgift overstiger de garanterede grundlagsrenter. d. Med udgangspunkt i selskabets regnskabsprognoser for de kommende 5 år redegøres for aktuarens overvejelser vedrørende selskabets fremtidige situation, herunder for bonusevne, solvens, bonusrente, bonusgaranti, nytegning, akkvisitionsomkostninger, basiskapital og forbrug af udjævningsreserver. 3. Præmiereserve/beregningsgrundlag. a. Der redegøres for, hvordan præmiereserven er beregnet, og præmiereservens størrelse opdelt på
I. Livrenter uden ret til bonus,aktuel og eventuel
II. Gruppelivsbestand, jf. iøvrigt pkt. 8
III. Før G-82 bestand, aktuel og eventuel, herunder reserve for pensionistbonus og lignende
IV. G-82 bestand, aktuel og eventuel b. Præmiereserven kontrolfremregnes efter Thieles differentialligning, opdelt i henholdsvis eventuel og aktuel bestand, samt i bestand for livrenter uden ret til bonus. Eventuelt kan bestanden i stedet opdeles i de under punkt 3a. angivne delbestande. c. Det oplyses, hvis enkelte elementer i selskabets beregningsgrundlag ikke længere har den nødvendige sikkerhedsmargen. 4. Omkostningsanalyse. a. Der udarbejdes en analyse af selskabets indtægts- og omkostningsforhold efter de i bilag 1 angivne retningslinier.
I forbindelse med omkostningsanalysen redegøres for udviklingen i selskabets omkostninger. Herunder oplyses årsagen til og betydningen af denne udvikling. Endvidere oplyses, hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. b. Der redegøres for, hvorledes et evt. § 132-aktiv er beregnet, oghvorledes det er anvendt. c. Der redegøres for forbruget af eventuelle fradrag ved udbetaling af kontant bonus. d. Aktuaren vurderer de fordelingsnøgler, selskabet anvender ved fordeling af omkostninger imellem de enkelte delbestande, herunder navnlig en eventuel bestand af puljeordninger. e. Der redegøres for aktuarens overvejelser vedrørende administrationsreservens størrelse sammenholdt med de fremtidige administrationsomkostninger. f. Der gives i et bilag en oversigt over de pensionsordninger, som selskabet tildeler omkostningsbonus, med angivelse af de karakteristika, der begrunder omkostningsbonus, jf. selskabets bonusregulativ, og størrelsen af bonus. 5. Risikoanalyse. a. Tab/gevinst på risikoelementer ved død og invaliditet opgøres for såvel eventuel(le) som for aktuel(le) bestand(e), herunder eventuel og aktuel bestand af mindre gode liv. Opgørelsen sammenholdes med de tilsvarende bonussatser og suppleres med aktuarens overvejelser. Desuden suppleres med risikoundersøgelser i det omfang, sådanne er foretaget. 6. Særlige forhold. a. Der redegøres for specielle analyser, som aktuaren har foretaget, og andre oplysninger gives, som har betydning for aktuarmæssige aspekter i vurdering af selskabet. 7. Bonusopgørelse. a. Der redegøres for størrelse af selskabets indtjening før henlæggelser, samt hvorledes selskabet har anvendt denne indtjening. b. Der udarbejdes et regnskab for bonusfordelingen i overensstemmelse med selskabets bestemmelser for tilbageførsel af bonus til de forsikrede. c. Det oplyses, hvor stor en del af det tekniske overskud (overskud på grundlagselementerne), der er anvendt til bonus. d. Såfremt selskabets bonusrenter ikke godkendes endeligt efter årets udløb, redegøres for, at forskellen mellem bonusrenterne før og efter realrenteafgift er i overensstemmelse med Finanstilsynets »Vejledning om fastsættelse af bonusrenter«. 8. Livrenter uden ret til bonus. a. Der redegøres detaljeret for selskabets eventuelle og aktuelle forpligtelser for livrenter uden ret til bonus, opgjort for hvert enkelt beregningsgrundlag. Der suppleres med en opgørelse over værdipapirbeholdningen svarende til denne bestand, såfremt selskabet har udskilt værdipapirer specielt til bestanden af livrenter uden ret til bonus. Ellers redegøres for, hvilke krav denne bestand stiller til værdipapirbeholdningens afkast. b. Den i § 8, stk. 3, i lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. nævnte rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning oplyses.
Præmiereserven for selskabets bestand af livrenter uden ret til bonus opgøres ved anvendelse af denne rente. Der redegøres for konsekvenserne af differencen imellem den således beregnede præmiereserve og den tilsvarende præmiereserve, opgjort på de for bestanden godkendte beregningsgrundlag, jf. punkt 7a. 9. Gruppeliv. a. Der redegøres for den risikomæssige og omkostningsmæssige udvikling i selskabets gruppelivsbestand, hvis en sådan findes. Der redegøres for årsagen til og betydningen af denne udvikling. Endvidere oplyses, hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. b. Såfremt selskabet tegner gruppeinvalidesum, fordeles denne på arbejdere og funktionærer. c. For gruppelivsbestanden redegøres svarende til pkt. 1 d. 10. Genforsikring. a. Der redegøres for selskabets genforsikringsarrangementer. Herunder redegøres for udviklingen i de pooling-arrangementer, som selskabet måtte deltage i, jf. »Cirkulæreskrivelse til livs- og pensionsforsikringsselskaber om disse selskabers adgang til at indgå i internationale pooling-arrangementer« af 24. november 1983.
Finanstilsynet, den 20. april 1989.
Ole Haugaard Nielsen
chefaktuar
/Bjarne Lentz
beregner
Bilag 1.
Analyse af selskabets indtægts- og omkostningsforhold.
Aktuaren skal i den årlige beretning redegøre for størrelsen af G 82-bestandens tillæg samt omkostningerne ved erhvervelse og administration m.m. af den pågældende forsikringsbestand.
Aktuaren skal ved opgørelsen af tillæggene angive værdien af tillæggene i henhold til det godkendte tekniske grundlag og angive værdien af de tillæg, som faktisk er anvendt i forbindelse med bonustildelingen.
For så vidt angår tillæggene ønskes en særskilt angivelse af værdien af
1) Stk. og Stkrate-tillægget
2) Procenttillægget til bruttopræmien
3) Stkind-tillægget
4) Procenttillægget (7%) ved indskud
5) Den til dækning af omkostninger anvendte andel af det kombinerede omkostnings- og sikkerhedstillæg
6) Stigningen i lovaktivet i det omfang, lovaktivet optræder i selskabets regnskab, jfr. LFV § 132
7) Gebyr
8) Den eventuelle reduktion i præmiereserven i forbindelse med tilbagekøb, og den eventuelle reduktion i bonus ved udbetaling af kontant bonus
9) Eventuelt bidrag fra administrationsreserven
10) Andet, herunder afkast af basiskapitalen (der ønskes en specifikation af posten).
Såfremt nogle af selskabets omkostninger ikke forudsættes dækket af selskabets tillæg, ønskes for de pågældende omkostningsarter dels en begrundelse herfor, dels en angivelse af størrelsen deraf.
Dersom selskabet har forsikringer, opgjort på forskellige beregningsgrundlag, ønskes de omkostninger, som skal dækkes af tillæggene, dels fordelt på selskabets bestand af G 82-forsikringer, dels fordelt på selskabets øvrige forsikringsbestand under eet. I forbindelse hermed ønskes begrundede oplysninger om, efter hvilke principper (hvilken fordelingsnøgle) selskabets omkostninger er fordelt.
Er værdien af tillæggene vedrørende selskabets G 82-bestand mindre end omkostningerne ved administration m.v. af de pågældende forsikringer, ønskes oplyst, på hvilken måde selskabet har finansieret differencen.
Har selskabet forsikringer, opgjort på andre beregningsgrundlag end G 82, herunder en bestand af gruppelivsforsikringer og/eller af livrenter uden ret til bonus, ønskes endelig oplysninger om værdien af de hertil svarende tillæg. Såfremt værdien af tillæggene er mindre end omkostningerne ved administration m.v. af de pågældende forsikringer, ønskes ligeledes oplyst, på hvilken måde selskabet har finansieret denne difference.