Cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster (* 1) (Til stiftsøvrighederne)

Kapitel 1

Tjenesteboligpligt, Erhvervelse og salg m.v. af tjenestebolig

Kapitel 1

Tjenesteboligpligt, Erhvervelse og salg m.v. af tjenestebolig

Tjenesteboligpligt

§ 1. Kirkeministeren træffer afgørelse om, hvorvidt tjenestebolig skal knyttes til en tjenestemandsstilling som præst, jf. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 14.

Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at en bestående boligpligt ophæves.

Stk. 3. Forinden kirkeministeren træffer afgørelse efter stk. 1 og 2, gives der menighedsrådet, provsten og biskoppen samt en eventuel bruger lejlighed til at udtale sig.

Erhvervelse af tjenestebolig

Kapitel 2

Overtagelse og aflevering. Overtagelse, brug og vedligeholdelse m.m.

Kapitel 2

Overtagelse og aflevering. Overtagelse, brug og vedligeholdelse m.m.

af tjenestebolig

§ 2. Når Kirkeministeren har truffet afgørelse om, at tjenestebolig skal etableres, jf. § 1, tager pastoratets menighedsråd beslutning om erhvervelse af boligen enten ved nyopførelse, køb eller leje, jf. § 5 (om konsulentbistand), § 6 (om præstens udtaleret) og § 7 (om godkendelse af menighedsrådets beslutning)

§ 3. Ved opførelse af ny tjenestebolig skal iagttages

1) Byggegrunden bør ikke være større, end det er nødvendigt og sædvanligt efter forholdene på stedet.

2) Boligens bruttoetageareal - inkl. kontor m.v. og bryggers - må ikke overstige 185 kvadratmeter. Herudover vil kunne opføres garage eller carport, redskabsskur og eventuelt cykelskur. De nævnte bygninger opføres som let byggeri, medmindre særlige klimatiske eller æstetiske forhold taler derimod.

3) Skal konfirmandlokale opføres i forbindelse med præsteboligen, må konfirmandlokalet inklusive garderobe, toiletter m.v. ikke overstige, hvad der efter konfirmandernes antal er behov for, og i intet tilfælde 95 kvadratmeter.

4) Bygningen opføres i normal god kvalitet. Håndværkerudgifterne eksklusive merværdiafgift må højst andrage 10 gange byggeindekset for enfamiliehuse (byggeindeks 100 pr. 1. januar 1968). I håndværkerudgifterne medregnes ikke udgiften til vand-, kloak- og elstik, (indmuret) boks, eventuel ekstrafundering, eventuelt vinterbyggeri, anlæg af have og eventuelt gårdsplads, hegn, samt udgifter til opførelse af garage eller carport, redskabsskur og eventuelt cykelskur, hvorimod eventuelle udgifter til kælder skal være indeholdt i håndværkerudgifterne.

Stk. 2. Stiftsøvrigheden kan tillade en overskridelse af bygningsomkostningerne i forhold til stk. 1, nr 4, såfremt overskridelsen nødvendiggøres af krav til byggeriets udførelse, som er foranlediget af beliggenheden.

Stk. 3. Ved køb eller leje af ejendom (lejlighed) til tjenestebolig må de i stk. 1 angivne størrelsesnormer ikke overskrides. Tilsvarende gælder ved tilbygning til eksisterende tjenestebolig. Stiftsøvrigheden kan dog give dispensation herfra, såfremt særlige omstændigheder - herunder beliggenheden, udbuddet og lignende - begrunder det.

Stk. 4. Ved ombygning af en tjenestebolig tilstræbes de i stk. 1 nævnte maksimale størrelsesnormer iagttaget.

Afhændelse af tjenestebolig

§ 4. Salg af tjenestebolig skal ske efter offentligt udbud, der opfylder følgende grundbetingelser

1) Ejendommen averteres til salg i både lokal og landsdækkende dagspresse. Stiftsøvrigheden kan tiltræde, at avertering i landsdækkende presse undlades, når omstændighederne taler derfor. Den forlangte minimale kontante udbetaling skal angives i annoncerne. Endvidere skal annoncerne indeholde oplysning om frist for indgivelse af tilbud, sted og tid for åbning af tilbud samt om, hvor nærmere oplysning om ejendommen kan fås. Det skal angives, at menighedsrådet er berettiget til at forkaste alle tilbud.

2) Der gives tilbudsgiverne adgang til at overvære åbningen af tilbuddene.

3) Såfremt menighedsrådet ikke vælger at kassere alle tilbud, jf. foran, gives der de 3 højestbydende lejlighed til inden for en nærmere fastsat frist at afgive supplerende tilbud. Der gives de pågældende adgang til at overvære åbningen af de supplerende tilbud.

4) Endelig salgsaftale betinges af stiftsøvrighedens godkendelse, jf. § 7.

Stk. 2. Stiftsøvrigheden kan tillade, at afhændelse sker uden offentligt udbud, hvis afhændelse sker til offentlig myndighed eller institution, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Bistand fra bygningskonsulenten

§ 5. Efter menighedsrådets anmodning yder den stedlige bygningskonsulent for præstegårde menighedsrådet vejledning vedrørende tjenesteboligs erhvervelse, opførelse eller ombygning, herunder valg af byggegrund. Endvidere yder bygningskonsulenten vejledning i forbindelse med overvejelser om salg af tjenestebolig.

Stk. 2. Henvendelse om bistand rettes af menighedsrådet til bygningskonsulenten ved byggesagens start eller snarest muligt herefter. Meddelelse herom gives stiftsøvrigheden.

Stk. 3. Vederlag til bygningskonsulenten udredes af fællesfonden. Bygningskonsulenten må ikke påtage sig projekteringsopgaver vedrørende tjenesteboliger for præster i sit område.

Præstens udtaleret

§ 6. Forinden menighedsrådet træffer beslutning om erhvervelse af byggegrund til opførelse af tjenestebolig eller erhvervelse af eksisterende ejendom (lejlighed) til tjenestebolig, skal rådet give præsten lejlighed til at udtale sig herom over for rådet. Rådet skal endvidere, inden beslutning tages, give præsten lejlighed til at udtale sig om forslag vedrørende ombygning, nedrivning eller salg af tjenestebolig. Præsten afgiver sin udtalelse skriftligt over for rådet, og udtalelsen sendes med sagen til stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Der gives præsten tilsvarende mulighed for at udtale sig om påtænkte væsentlige ændringer i et vedtaget projekt, forinden ændringerne besluttes.

Godkendelse af erhvervelse af tjenestebolig, salg, finansieringsplan m.v.

§ 7. Et menighedsråds beslutning om køb, leje, opførelse, ombygning eller nedrivning af tjenestebolig for en præst, jf. §§ 2-4, skal godkendes af stiftsøvrigheden, der ligeledes skal godkende afhændelse af tjenestebolig. Endvidere skal købs- og salgstilbud, lejetilbud samt tegninger med beskrivelse og tilbud på opførelse, ombygning eller nedrivning af tjenestebolig godkendes af stiftsøvrigheden. Stiftsøvrigheden forsyner de for gennemførelse af køb, salg eller leje fornødne dokumenter med sin tiltrædelsespåtegning, forinden dokumenterne indleveres til tinglysning.

Stk. 2. Finansieringsplan for erhvervelse, opførelse eller ombygning m.v. af tjenestebolig skal godkendes af stiftsøvrigheden efter indstilling fra provstiudvalget.

Stk. 3. Inden stiftsøvrigheden træffer afgørelse om godkendelse, jf. stk. 1, skal bygningskonsulentens erklæring indhentes.

§ 8. Provenu ved afhændelse af tjenestebolig skal indbetales til stiftsmidlerne til forvaltning som embedskapital. Stiftsøvrigheden kan godkende, at beløbet anvendes helt eller delvis til erhvervelse af anden tjenestebolig.

§ 9. Tjenesteboligen skal stilles til tjenestemandens rådighed i god og forsvarlig stand fra ansættelsestidspunktet eller det særligt fastsatte tidspunkt for brugsforholdets begyndelse, og så længe brugsforholdet varer. På overtagelsestidspunktet skal boligen være rengjort, ruderne skal være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler.

§ 10. Hvis tjenesteboligen ikke stilles til rådighed til den fastsatte tid, foretages kun fradrag i lønnen, jf. § 20, i forhold til den tid, boligen faktisk står til den ansattes rådighed. Stilles boligen til rådighed senere end fastsat, kan brugeren efter stiftsøvrighedens forudgående godkendelse få godtgjort udgifter ved ophold andetsteds. Godtgørelsen afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen).

Stk. 2. Ved midlertidig udflytning af en tjenestebolig som følge af ødelæggelse, istandsættelse eller lignende kan tjenestemandens boligbidrag ikke fastsættes højere end bidraget for den udflyttede tjenestebolig.

§ 11. Ved indflytning i henholdsvis fraflytning af en tjenestebolig afholdes syn over boligen under ledelse af provsten og med deltagelse af tjenestemanden og repræsentanter for menighedsrådet samt efter anmodning fra vedkommende centralorganisation en repræsentant for denne.

Stk. 2. De medvirkende ved synsforretningen skal foranledige, at bemærkning om åbenbare mangler ved boligen og dens inventar tilføres synsprotokollen.

Vedligeholdelse og brug

§ 12. Vedligeholdelse af tjenesteboligen påhviler menighedsrådet. Alle indretninger til afløb og forsyning med lys, gas, vand og varme skal holdes i god og brugbar stand.

§ 13. Brugeren skal i hele brugstiden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler og ruder og holde vand- og gashaner, elafbrydere og gulve forsvarligt vedlige. Brugeren skal endvidere vedligeholde wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer. Det påhviler menighedsrådet at udskifte det nævnte udstyr, hvis forringelsen skyldes slid og ælde, og det i øvrigt er installeret af menighedsrådet.

Stk. 2. Brugeren fører det daglige tilsyn med boligen og varetager i enhver henseende embedets interesse.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, forestår brugeren driften af boligen og sørger for, at de ejendommen påhvilende forpligtelser til gadefejning, snekastning, grusning i glat føre, fjernelse af dagrenovation m.v., opfyldes.

§ 14. Brugeren skal behandle boligen forsvarligt.

Stk. 2. Brugeren er forpligtet til at vedligeholde have og gårdsplads. Dog kan menighedsrådet, såfremt forholdene begrunder det, overtage forpligtelser vedrørende have til beskæring af træer og buske, afslåning af græs eller/og klipning af hække samt forpligtelse vedrørende renholdelse af gårdsplads.

Stk. 3. Brugeren er erstatningsansvarlig for skade, som voldes på boligen ved uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han privat giver adgang til boligen.

Stk. 4. Brugeren skal straks anmelde skader, hvis udbedring ikke tåler opsættelse, til menighedsrådet.

Stk. 5. Brugeren er forpligtet til, når udbedring er uopsættelig for at begrænse skadens videre omfang, at træffe foranstaltninger til midlertidig afhjælpning af skaden. Menighedsrådet underrettes snarest muligt.

§ 15. Brugeren må ikke uden stiftsøvrighedens samtykke bruge boligen til andet end beboelse.

§ 16. Brugeren må ikke uden menighedsrådets samtykke fremleje nogen del af boligen.

Stk. 2. Brugeren har vedligeholdelsesforpligtelsen vedrørende fremlejede værelser m.v. og er over for menighedsrådet ansvarlig for, at det fremlejede ved et fremlejemåls ophør fremstår i god og forsvarlig stand, jf. også § 14, stk. 3.

§ 17. Brugeren må ikke uden menighedsrådets samtykke foretage ændringer af boligen eller af gård- og haveanlæg, jf. § 7 om stiftsøvrighedens godkendelse.

Stk. 2. Antenner, radiomaster og flagstænger må kun opsættes efter de af menighedsrådet fastsatte bestemmelser.

Boligbidrag og opvarmning m.v.

§ 18. Boligbidraget fastsættes på grundlag af en vurdering. I vurderingen deltager en repræsentant for Kirkeministeriet, en repræsentant for vedkommende centralorganisation samt en særlig sagkyndig, der har kendskab til lejeniveauet på det private boligmarked. Den sagkyndige udpeges af stiftamtmanden i vedkommende stift.

Stk. 2. Ved vurderingen skal vurderingsmændene tage hensyn til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted.

Stk. 3. Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som den pågældende tjenestebolig.

Stk. 4. Vurderingen skal ske ved en sammenligning med huslejeniveauet for en tilsvarende bolig det pågældende sted, d.v.s. den egn, by eller bydel, hvor boligen er beliggende. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende, findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over boligens lejeværdi under hensyn til dels dens størrelse, indretning, udstyr og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner m.v.

Stk. 5. Udgifter ved deltagelse af den særligt sagkyndige i vurderingen afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen).

§ 19. Vurderingsmændene afgiver en redegørelse til stiftsøvrigheden for den foretagne vurdering indeholdende oplysning om de faktorer, hvortil der er taget hensyn, samt en begrundet indstilling om boligens lejeværdi.

Stk. 2. Der skal tilstræbes enighed mellem vurderingsmændene. Hvis vurderingsmændene er enige om indstillingen om boligens lejeværdi, lægges denne til grund ved fastsættelse af boligbidraget. Er vurderingsmændene ikke enige om lejeværdien, kan den sagkyndiges indstilling kun tilsidesættes, hvis Kirkeministeriets repræsentant og organisationsrepræsentanten er enige. Indstillingen, herunder særstandpunkter om lejeværdien, skal begrundes under henvisning til de momenter, der er anført i § 18.

§ 20. Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der tages hensyn til den pligt, der påhviler tjenestemanden til at bebo en tjenstebolig og til at fraflytte den ved tjenestens ophør. Der foretages derfor ved beregning og boligbidraget for tjenesteboliger et fradrag i vurderingen på 30 pct. Det månedlige boligbidrag kan dog højst udgøre 15 pct. af tjenestemandens skalaløn. Beregningen af boligbidraget efter vurdering foretages af stiftsøvrigheden og indberettes til den lønanvisende myndighed.

Stk. 2. Boligbidrag indeholdes ved stiftsøvrighedens foranstaltning månedsvis forud i tjenestemandens løn og afregnes af stiftsøvrigheden til kirkekassen (præstegårdskassen).

§ 21. Såvel brugeren som stiftsøvrigheden kan begære nyvurdering af en tjenestebolig, når

1) det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet,

2) det fastsatte boligbidrag ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens kvalitet,

3) der er gennemført forbedringer af boligen.

Stk. 2. Begæres nyvurdering af tjenestemanden, skal denne indbetale 500 kr. til menighedsrådet. Beløbet fortabes, hvis boligbidraget sættes op eller er uændret efter nyvurdering.

Stk. 3. Begæres nyvurdering af en allerede vurderet tjenestebolig, følges samme fremgangsmåde som ved førstegangsvurdering.

§ 22. Ved enhver vurdering af en tjenestebolig udleveres af stiftsøvrigheden et eksemplar af dette cirkulære til vurderingsmændene.

§ 23. Overstiger boligbidraget efter nyvurdering det hidtidige boligbidrag, forhøjes boligbidraget med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis boligbidraget efter vurdering er lavere end det hidtidige boligbidrag, nedsættes boligbidraget i overensstemmelse med vurderingen. Nedsættelsen gennemføres i forbindelse med førstkommende lønudbetaling, efter at stiftsøvrigheden har fået meddelelse om vurderingen og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for begæringen om nyvurdering.

§ 24. Tjenesteboligbidrag reguleres årligt pr. 1. juni med en af Finansministeriet fastsat procent under hensyn til udviklingen i lejeniveauet på det private boligmarked (samtlige lejligheder eksklusiv nybyggeri og eksklusiv vedligeholdelse) som oplyst af Danmarks Statistik i forbindelse med boligpostens indregning i reguleringspristallet.

Stk. 2. Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan først reguleres i medfør af stk. 1, når der er forløbet 1 år eller derover mellem fastsættelsen af boligbidraget efter vurdering og det tidspunkt, fra hvilket der sker generel regulering med den af Finansministeriet fastsatte procent.

Stk. 3. Hvis boligbidraget efter vurdering af en tjenestebolig overstiger 15 pct. af tjenestemandens skalaløn, reguleres boligbidraget hver gang, der sker ændring af tjenestemandens løn.

Stk. 4. Boligbidragsforhøjelse efter stk. 1 gennemføres med 3 måneders varsel.

§ 25. Boligen skal holdes forsvarligt opvarmet. Det overlades til tjenestemanden selv at sørge for boligens opvarmning og varmt vand.

Stk. 2. Indeholder boligen tjenstlige lokaler, afholder menighedsrådet udgiften ved opvarmning af disse.

Stk. 3. Opvarmes de tjenstlige lokaler ved samme anlæg som boligen i øvrigt, kan præsten vælge at lade menighedsrådet overtage forpligtelsen til at sørge for boligens opvarmning. I så fald betaler præsten et bidrag til opvarmningen for hver nettokvadratmeter, som boligen omfatter af værelser og kamre samt opvarmede badeværelser og spise- eller opholdskøkkener. Der bortses fra tjenstlige lokaler. Bidraget, der fastsættes af stiftsøvrigheden, beregnes efter den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Tjenestemændenes Centralorganisationer om betaling for naturalydelser - dog højst i forhold til 160 kvadratmeter.

Stk. 4. I tilfælde, hvor bestemmelsen i stk. 3 er bragt i anvendelse, betaler præsten for forbrug af el og gas efter samme aftale.

Stk. 5. Tjenestemandens opvarmningsbidrag efter stk. 3 indeholdes i lønnen, og afregnes af stiftsøvrigheden til kirkekassen (præstegårdskassen).

Tjenstlige lokaler

§ 26. § 13, stk. 1, § 15 og §§ 18-24 finder ikke anvendelse på lokaler, der anvendes til tjenstlig brug. Tjenstlige lokaler omfatter kontor med eventuelt særligt venteværelse og toilet samt konfirmandstue med entre, garderobe, toiletter, depot og eventuelt (the) køkken.

Stk. 2. Menighedsrådet forsyner de tjenstlige lokaler med passende inventar - herunder bord/stole, skabe, reoler og skrivebord/stol samt skrivemaskine.

Stk. 3. Forpligtelsen til renholdelse, snerydning og grusning af adgangsveje til tjenstlige lokaler samt forpligtelsen til rengøring af tjenstlige lokaler, jf. stk. 1, påhviler menighedsrådet.

§ 27. Menighedsrådet fører for hver præstebolig en inventarliste.

Stk. 2. I inventarlisten indføres det embedet tilhørende løsøre - herunder tjenstlige bøger, møbler og kontorinventar, hårde hvidevarer, haveredskaber o.lign.

Stk. 3. Ved syn i henhold til § 11 og § 28, stk. 3, fremlægger menighedsrådet inventarlisten, og inventarets tilstedeværelse attesteres.

Tilsyn

§ 28. Repræsentanter for de kirkelige myndigheder har ret til, når forholdene kræver det, at få eller skaffe sig adgang til boligen. Udøvelsen af denne rettighed skal ske under størst mulig hensyntagen til brugeren.

Stk. 2. Syn over tjenesteboligen afholdes årligt i forbindelse med synet over kirken, jf. § 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Menighedsrådet tilsiger brugeren til dette syn.

Stk. 3. Der afholdes provstesyn over tjensteboligen efter samme regler, som gælder for kirker, jf. §§ 26-32 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Meddelelse om synets afholdelse gives samtidig til menighedsrådet og brugeren.

Stk. 4. Tjenestemanden deltager i syn i henhold til stk. 2 og 3. Endvidere er en repræsentant for tjenestemandens centralorganisation berettiget til at deltage i syn efter stk. 3.

Stk. 5. Menighedsrådet anskaffer for hver tjenestebolig en synsprotokol, hvori synsforretninger indføres. Syn efter stk. 3 indføres tillige i provstiets synsprotokol.

Andre bestemmelser

§ 29. Hvis brugeren af en tjenestebolig afgår ved døden, har de til pension og efterindtægt berettiget ret til inden for et tidsrum af 3 måneder at blive boende i boligen på samme vilkår som afdøde. Samme ret har en person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med tjenestemanden. Kontorlokaler og andre lokaler til tjenstlig brug skal dog fraflyttes.

§ 30. Nedlægges en tjenestebolig, eller bringes boligforholdet til ophør, tilkommer der den ansatte et varsel på 6 måneder til den 1. i en måned, medmindre anden passende tjenestebolig stilles til tjenestemandens rådighed.

Stk. 2. Det kan af Kirkeministeriet med vedkommende centralorganisation aftales, at en tjenestemand, hvis boligforhold i en tjenestebolig af ministeriet bringes til ophør og som derved får forøgede boligudgifter, i tre år kan tillægges et midlertidigt personligt tillæg til dækning af disse udgifter. Det årlige tillæg fastsættes til maksimalt 43 pct. af boligbidraget før fraflytning. Tillægget nedsættes med samme procent, hvormed boligbidraget årligt forhøjes i henhold til § 24.

§ 32. Dette cirkulære træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. De hidtil fastsatte boligbidrag reguleres i overensstemmelse med § 24. Ved brugerskifte foretages vurdering af boligen, hvis boligbidraget ikke i forvejen er fastsat ved vurdering. Er vurdering ikke foretaget før nyindflytning, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse, når vurdering har fundet sted.

Stk. 3. Hvis boligbidraget uden forbindelse med brugerskifte efter foretagen vurdering skal forhøjes med mere end 25 pct., foretages forhøjelsen over 2 år, idet den årlige stigning dog ikke kan overstige 20 pct. af det oprindelige boligbidrag, indtil boligbidraget er sat op til vurderingslejen. Generel regulering af boligbidraget, jf. § 24, finder sted på grundlag af det boligbidrag, der skal opkræves pr. 1. juni.

Stk. 4. Samtidig ophæves

1) Regulativ af 12. april 1924 for vedligeholdelse, behandling og aflevering samt tilsyn med præstegårdenes bygninger m.m.

2) Kirkeministeriets cirkulære af 12. december 1946 angående tilskud af præstelønningskassen til præstegårdshavers vedligeholdelse.

3) Kirkeministeriets cirkulære af 28. juni 1954 vedrørende ydelse af tilskud i henhold til beskæftigelsesloven til regulering af præstegårdshaver.

4) Kirkeministeriets skrivelse af 10. juni 1958 om betaling af faste afgifter vedrørende elinstallation.

5) Kirkeministeriets cirkulære af 14. april 1959 om midlertidigt tillæg til regulativ af 12. april 1924.

6) Kirkeministeriets skrivelse af 12. august 1970 om bemyndigelse til stiftsøvrighederne i visse tilfælde, afsnit III for så vidt angår præsteboliger og afsnit VI b.

7) Kirkeministeriets cirkulære af 13. juli 1974 om konfirmandlokaler.

8) Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 29. december 1978 om renholdelse og snerydning m.v. af adgangsveje til præstens kontor og konfirmandstue.

9) Kirkeministeriets cirkulære af 14. juli 1980 om ændring af lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. (varmetilskudsordning vedrørende præsteboliger).

10) Kirkeministeriets cirkulære af 29. januar 1981 om offentliggørelse af vejledende oliepriser.

11) Kirkeministeriets skrivelse af 6. maj 1982 om betaling af en del af udgiften til fjernvarmeforsyning til præsteboliger af de kirkelige kasser.

12) Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. juli 1982 om beregning af boligbidrag efter boligareal.

13) Kirkeministeriets skrivelse af 29. august 1983 om beregning af varmetilskud ved præsteboligers opvarmning ved naturgas.

14) Kirkeministeriets skrivelse af 2. januar 1984 om anskaffelse af skrivemaskine til præster.

15) Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1984 om opførelse, ombygning eller køb af tjenestebolig til præster.

16) Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 28. november 1986 om udtaleret for præsten i forbindelse med erhvervelse af tjenestebolig m.v.

17) Kirkeministeriets cirkulære af 22. december 1986 om salg af fast ejendom under menighedsrådenes bestyrelse for så vidt angår tjenesteboliger til præster.

18) Kirkeministeriets skrivelse af 26. maj 1987 om anskaffelse af farvebånd til præsters skrivemaskine.

Kirkeministeriet, den 20. marts 1989

TORBEN RECHENDORF

/K. Bagger

§ 34. Afgørelser efter bestemmelserne i nærværende cirkulære kan af tjenestemanden eller menighedsrådet indbringes for Kirkeministeriet.

Afsnit 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster (* 1)

(Til stiftsøvrighederne)

Bestemmelserne i dette cirkulære fastsættes i henhold til § 21 i lov om folkekirkens økonomi, jf. § 14 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt aftale af 16. marts 1989 mellem Finansministeriet og Tjenestemændenes Centralorganisationer.

INDHOLD Kapitel 1. Tjenesteboligpligt. Erhvervelse og salg af tjenesteboliger ............................ §§ 1- 8 Tjenesteboligpligt .................................... § 1 Erhvervelse af tjenestebolig .......................... §§ 2- 3 Afhændelse af tjenestebolig ........................... § 4 Bistand fra bygningskonsulenten ....................... § 5 Præstens udtaleret .................................... § 6 Godkendelse af erhvervelse af tjenestebolig, salg, finansieringsplan m.v. .......................... §§ 7- 8 Kapitel 2. Overtagelse, brug og vedligeholdelse m.m. af tjenestebolig ................. §§ 9-31 Overtagelse og aflevering ............................. §§ 9-11 Vedligeholdelse og brug ............................... §§ 12-17 Boligbidrag og opvarmning m.v. ........................ §§ 18-25 Tjenstlige lokaler .................................... §§ 26-27 Tilsyn ................................................ § 28 Andre bestemmelser .................................... §§ 29-31 Kapitel 3. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. ........... § 32

(* 1) Cirkulæret er fremsendt med Kirkeministeriets CIS nr. 12021 af 20031989