Meddelelse fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet 1988 - 1. hæfte - indkomst- og formueansættelse

Meddelelse fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet 1988 - 1. hæfte - indkomst- og formueansættelse

Fortegnelse over kontorerne i statsskattedirektoratets

forespørgselsafdeling

1. forespørgselskontor

Personskatteloven. Beskatning af medarbejdende ægtefælle og børn. Skattepligt for juridiske personer, bortset fra aktie- og anpartsselskaber. Fradrag for løbende ydelser og for gaver (ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3). Sociale fonde. Fondes og foreningers beskatning. Befordring. Dødsbobeskatning. Udbyttebeskatning. Firmaomdannelse. Aktiekurser. Formuebeskatning. Parcelhusreglen i ejendomsavancelovens § 8.

2. forespørgselskontor

Indtægter og udgifter for erhvervsdrivende og juridiske personer. Virksomhedsskatteloven. Afskrivningsloven. Varelagerloven. Lov om særlig indkomstskat, bortset fra fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Goodwill. Investeringsfonds- og etableringskonto. Lejeværdi. Vedligeholdelse af fast ejendom.

3. forespørgselskontor

Ejendomsavancebeskatningsloven, bortset fra parcelhusreglen. Næring og spekulation. Renteindtægter og -udgifter. Kursgevinstloven. Lønmodtageres indtægter og udgifter.

4. forespørgselskontor

Aktionærbeskatning og aktieavancebeskatning. Indkomstoverførsel. Maskeret udbytte. Dispensation efter ligningslovens § 4. Ligningslovens § 16 A og § 16 B. Medarbejderaktier. Fusioner. Stiftelse og opløsning af interessentskaber og kommanditselskaber. Pensionsbeskatningsloven.

Sager vedrørende beskatning af indkomst ved indvinding af kulbrinter, sager vedrørende skattepligt for personer og aktie- og anpartsselskaber, sømandsbeskatning, dobbeltbeskatning incl. udlandslempelse er henlagt til afdelingen for kulbrintebeskatning.

Spørgsmål vedrørende den formelle fremgangsmåde ved ligningen, skattemyndighedernes tavshedspligt og loven om offentlighed i forvaltningen er henlagt til statsskattedirektoratets administrationsafdeling.

Spørgsmål om skattekontrolloven samt om ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse om mindstekrav til årsregnskaber behandles af 3. kontrolkontor under statsskattedirektoratets kontrolafdeling.

Sager om afgrænsningen imellem A- og B-indkomst samt trækordninger behandles i kontoret for tvangsinddrivelse og straffesager, Birkerød.

Indholdsfortegnelse

Statsskattedirektoratets cirkulærer .......................... 5 Tabeller til fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift .... 8 Anvisninger vedrørende ligningen ............................. 15 Landbrug m.v. ................................................ 22 Feriegodtgørelser og ferie med løn ........................... 25 Legater til studierejser og videnskabelige analyser .......... 26 Lønmodtageres indtægtsopgørelse .............................. 26 Aktionærer og aktieselskaber m.v. ............................ 44 Stikordsregister ............................................. 50 Forhåndsorientering vedr. 1989: Ophævelse af standardfradrag for lønmodtagere m.v. ..................................... 55

Oversigt over cirkulærer fra statsskattedirektoratet udsendt i tiden 1. januar-31. december 1988

1988- 1 af 6. januar 1988 om kontantomregning af overdragelsessummer

1988- 2 af 6. januar 1988 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1988- 3 af 6. januar 1988 om pristalsregulerede beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven

1988- 4 af 13. januar 1988 om taksation

1988- 5 af 13. januar 1988 om rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for udbetalingsåret 1988

1988- 6 af 13. januar 1988 om Falckreddere og brandfolk

1988- 7 af 19. januar 1988 om værdiansættelse af ædelmetaller ultimo 1987

1988- 8 af 5. februar 1988 om renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordn.

1988- 9 af 12. februar 1988 om kontantomregning af overdragelsessummer

1988-10 af 12. februar 1988 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1988-11 af 15. februar 1988 om årsomvurdering pr. 1. janaur 1988

1988-12 af 15. februar 1988 om årsregulering pr. 1. januar 1988

1988-13 af 1. marts 1988 om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for indkomståret 1988

1988-14 af 1. marts 1988 om udearbejde

1988-15 af 4. marts 1988 om personer med salgsopsøgende arbejde

1988-16 af 8. marts 1988 om pristalsregulering af anskaffelsessummer (avancebeskatning)

1988-17 af 24. marts 1988 om skønsmæssig ansættelse af goodwill

1988-18 af 24. marts 1988 om kilometersatser gældende fra 1. januar 1988

1988-19 af 30. marts 1988 om lempelse for indkomståret 1987 for socialafgifter betalt i Norge

1988-20 af 18. april 1988 om indberetning til Statsskattedirektoratet af straffesager vedrørende kildeskatteloven

1988-21 af 19. april 1988 om permanent inkasso

1988-22 af 19. april 1988 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1987 for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer

1988-23 af 11. maj 1988 om kontantomregning af overdragelsessummer

1988-24 af 11. maj 1988 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1988-25 af 19. maj 1988 om foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3

1988-26 af 19. maj 1988 om foreninger og institutioner der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A

1988-27 af 19. maj 1988 om værdiansættelse af forskellige skønsposter for indkomståret 1988

1988-28 af 19. maj 1988 om langturschauffører. Fradrag for tilsluttende rejsedage

1988-29 af 16. juni 1988 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver

1988-30 af 29. juni 1988 om mindsterenten for halvåret juli - december 1988

1988-31 af 29. juni 1988 om kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier pr. 1. januar 1989

1988-32 af 19. juni 1988 om udgifter til regnskab og selvangivelse

1988-33 af 14. juli 1988 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver (afskrivningsloven) og udmåling af konsolideringsfradrag (fondsbeskatningsloven)

1988-34 af 21. juli 1988 om udlæg i bank- og sparekassekonti med tilhørende kontrabøger

1988-35 af 10. august 1988 om renteperiodisering ved indtræden i virksomhedsordningen i 1987

1988-36 af 12. august 1988 om færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende

1988-37 af 15. august 1988 om kapitalafkastsatsen til brug for beregning af kapitalafkast efter virksomhedsskat

1988-38 af 15. august 1988 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1988-39 af 15. august 1988 om kontantomregning af overdragelsessummer

1988-40 af 29. august 1988 om gældssanering

1988-41 af 23. september 1988 om procentsats til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning

1988-42 af 13. oktober 1988 om fuld skattepligt efter Kildeskattelovens § 1 nr. 2

1988-43 af 13. oktober 1988 om den skattemæssige behandling af forældet gæld

1988-44 af 20. oktober 1988 om efterfølgende ændring af skatteansættelserne for indkomståret 1987

1988-45 af 28. oktober 1988 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1988-46 af 28. oktober 1988 om kontantomregning af overdragelsessummer

1988-47 af 4. november 1988 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter Kildeskattelovens § 68

1988-48 af 8. november 1988 om ligningsplan for indkomståret 1988

1988-49 af 15. november 1988 om normalværdi af kost og logi

1988-50 af 18. november 1988 om Falckreddere og brandfolk

1988-51 af 18. november 1988 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1988 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde m.v.

1988-52 af 18. november 1988 om fastsættelse af frist for indgivelse af oplysninger uden opfordring i henhold til skattekontrollovens §§ 7 og 7 B til skattemyndighederne

1988-53 af 30. november 1988 om administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16

1988-54 af 30. november 1988 om kompetencen til at træffe afgørelse i skattestraffesager

1988-55 af 7. december 1988 om normalværdier pr. 31. december 1988 for heste og kreaturer m.v.

1988-56 af 9. december 1988 om landbrug m.v. indkomståret 1989: Normaludgifter pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer

1988-57 af 9. december 1988 om ophævelse af standardfradrag for lønmodtagere m.v.

1988-58 af 21. december 1988 om pristalsregulerede beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven

1988-59 af 22. december 1988 om varelagerloven - levende dyr

1988-60 af 22. december 1988 om værdiansættelse af fisk i dambrug

1988-61 af 22. december 1988 om værdiansættelse af hjorte for indkomståret 1988

1988-62 af 22. december 1988 om værdiansættele af pelsdyr for indkomståret 1988

1988-63 af 27. december 1988 om årsomvurderingen pr. 1. januar 1989

1988-64 af 23. december 1988 om mindsterenten for halvåret januar - juni 1989

1988-65 af 29. december 1988 om arbejde i udlandet

1988-66 af 29. december 1988 om rateopsparing i pensionsøjemed

1988-67 af 30. december 1988 om indberetning til Statsskattedirektoratet af straffesager vedrørende kildeskatteloven

Ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 773 af 13. december 1988 om tabeller til fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af

arve- og gaveafgift (* 1)

Anvisninger vedrørende ligningen for indkomståret 1988

Ligningsrådet har i medfør af § 14, stk. 1 i lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984 vedtaget følgende anvisninger for indkomståret 1988.

Henstand med selvangivelse m.v.

Når særlige grunde taler derfor, kan der for såvel personer og dødsboer som for selskaber og fonde m.v. indrømmes henstand med indgivelse af selvangivelse. Ansøgning indsendes til ligningskommissionen, i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat.

For selskaber og fonde m.v. er der for skatteåret 1989/90 (indkomståret 1988) indrømmet en generel forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse til 30. juni 1989.

For bogførings- eller regnskabspligtige fysiske personer og dødsboer, kan ligningsrådet fastsætte en generel forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse. Fristen er for indkomståret 1988 fastsat til 9. juni 1989. Denne generelle udsættelse med indsendelse af selvangivelse for indkomståret 1988 omfatter også skatteydere med forskudt indkomstår.

Den generelle henstand gælder alene for personer og dødsboer, der er bogførings- eller regnskabspligtige. Andre, der vedlægger selvangivelsen et regnskab, er derimod ikke omfattet af denne henstand.

De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o. l. omfattes af den af ligningsrådet fastsatte generelle forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Ansøgning om eventuel yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til ligningsmyndigheden.

Når fristen i henhold til ligningsrådets bestemmelse eller af særlige grunde er forlænget, gælder dette også for en ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller.

Om de for indkomståret 1988 fastsatte frister henvises iøvrigt til SD-cirkulære 1988-51.

Henstand med indgivelse af selvangivelse medfører tilsvarende forlængelse af fristen for indskud på investeringsfondskonto. Indskud på etableringskonto skal altid ske senest den 15. maj i selvangivelsesåret, undtagen i tilfælde, som falder ind under bestemmelser i § 4, 2. stk. i lov om indskud på etableringskonto.

Foreløbig selvangivelse er ikke gyldig selvangivelse.

Indgivelse af selvangivelse anses for rettidig, såfremt selvangivelsen er ligningsmyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen for rettidig aflevering. Skatteforhøjelse pålignes dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse.

Selv om reglerne om selvangivelsens udfyldelse og reglerne i mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende årsregnskaber ikke er fulgt, foretages ikke skønsmæssig ansættelse, hvis den foreliggende opgørelse af formue og indkomst efter ligningsmyndighedernes bedømmelse i øvrigt kan anerkendes.

Der bør i så stort omfang som muligt, eventuelt ved tilkaldelse af de pågældende skatteydere, gives adgang til at berigtige forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Regnskabspligt i henhold til skattekontrollovens § 3

Dambrugere: Bogføringsloven af 5. juni 1959 fastsætter bogføringspligt for dambrugere, der regelmæssigt beskæftiger mere end 3 fremmede medhjælpere. Alle andre dambrugere er underkastet regnskabspligt i medfør af finansministeriets bekendtgørelse af 5. oktober 1955.

Kreaturhandlere m. fl.: Ved finansministeriets bekendtgørelse af 18. december 1959 er fastsat regnskabspligt for personer, som uden at være bogføringspligtige driver handel med kreaturer, heste eller svin, medmindre virksomheden drives alene som bierhverv i forbindelse med landbrugsvirksomhed, der ikke er undergivet bogføringspligt.

Kørelærere: Ved finansministeriets bekendtgørelse af 19. oktober 1963 er fastsat regnskabspligt for personer, der uden at være bogføringspligtige i henhold til bogføringsloven driver kørelærervirksomhed, hvad enten virksomheden drives som hoved- eller bierhverv. Regnskabspligten indtræder fra og med de pågældendes førstkommende regnskabsperiode, begyndende den 1. januar 1964 eller senere.

Pelsdyravlere: Ved finansministeriets bekendtgørelse af 23. november 1962 er fastsat regnskabspligt for personer, der uden at være bogføringspligtige i henhold til bogføringsloven enten driver pelsdyravl som hovederhverv eller, såfremt pelsdyravlen drives som bierhverv, regelmæssigt beskæftiger mindst en fremmed medhjælper ved pelsdyravlen. Regnskabspligten indtrådte fra og med den efter bekendtgørelsen førstkommende regnskabsperiode, begyndende den 1. januar 1963 eller senere.

Ligningsrådets krav til regnskabsførelsens omfang og indhold

Med hensyn til de krav der må stilles til regnskabsførelsen, har ligningsrådet fastsat følgende

Regnskabet skal føres med blæk, maskine eller på anden holdbar måde. I det førte må raderinger ikke foretages. Fejlposteringer skal enten rettes ved modposteringer eller ved udstregning, men må ikke gøres ulæselige.

Status ved regnskabspligtens indtræden samt årsregnskabet skal være opgjort og optaget i et statusregnskab senest 6 måneder efter henholdsvis regnskabspligtens indtræden og regnskabsperiodens udløb.

Med hensyn til de krav der i øvrigt må stilles til regnskabsførelsen og de på grundlag af denne udarbejdede årsregnskaber, henvises til ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 461 af 8. september 1976 om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag som ændret ved bekendtgørelse nr. 546 af 13. august 1987.

To personfradrag

I medfør af personskattelovens § 26, stk. 5, kan der efter ansøgning indrømmes et forhøjet personfradrag ved skatteberegningen for enlige, der har afholdt udgifter til uddannelse af børn over 17 år, såfremt barnet ikke selv har været i stand til at afholde mindst 50 pct. af udgiften til det nødvendige underhold med tillæg af eventuelle særlige uddannelsesudgifter.

For indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter personskattelovens § 10 opgjorte personfradrag.

For indkomståret 1988 har ligningsrådet ansat udgiften til det nødvendige underhold til 36.000 kr.

Færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende

Færøske studerende, der opholder sig i Danmark udelukkende i studieøjemed, er i medfør af artikel 20 i den mellem den danske regering og Færøernes landsstyre indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendigt for opholdet her. Det beløb, der er nødvendigt for de studerendes ophold, er for indkomståret 1988 fastsat til 44.000 kr.

Det beløb, der i relation til artikel 18 i den mellem den danske regering og Grønlands landsstyre indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning, må anses som nødvendigt for grønlandske studerendes ophold, er ligeledes fastsat til 44.000 kr.

Det beløb, der i henhold til afsnit IX i protokollen til den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, må anses som nødvendigt for islandske studerendes ophold, er ligeledes fastsat til 44.000 kr. Det er en betingelse for de islandske studerende, at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke de omhandlede vederlag er betalt.

Det beløb, der i henhold til artikel 21 i den mellem den danske regering og Folkerepublikken Kina indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning, må anses for nødvendigt for kinesiske studerendes ophold, er ligeledes fastsat til 44.000 kr. Fritagelsen gælder dog kun for arbejde, der ikke har forbindelse med den pågældendes studieophold.

Det skattefri vederlag skal fragå i den personlige indkomst.

Beskatning af plejevederlag

Dagpleje

Vederlag, der ydes for børnedagpleje, skal medregnes ved opgørelsen af dagplejemoderens personlige indkomst, medens udgifterne ved plejen kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvor der ikke foreligger en regnskabsmæssig opgørelse, ansættes fradraget, når antallet af børn i dagplejen ikke overstiger 5, til 1/3 af det vederlag, der ydes for børnedagpleje.

1/3-fradraget beregnes kun af den skattepligtige del af vederlaget.

Dagpenge udbetalt i forbindelse med graviditet og barsel medregnes ikke ved beregningen af 1/3-fradraget.

Omfatter plejen et større antal børn, må fradraget ansættes efter et skøn i det enkelte tilfælde.

Døgnpleje

Vederlag for et barns pleje medregnes ikke til den personlige indkomst for barnet, men for plejefaderen. Er plejetilladelse i medfør af § 65 i lov om social bistand inden selvangivelsens indgivelse udstedt til plejemoderen, eller har det sociale udvalg i medfør af nævnte lovs § 66 godkendt, at hun modtager barnet i pleje, medregnes vederlaget dog til hendes personlige indkomst.

Vederlaget består dels af en plejeløn og dels af en omkostningsgodtgørelse. Fra 1. januar - 31. marts 1988 udgør plejelønnen 59 kr. pr. barn pr. døgn. Omkostningsgodtgørelsen for kost og logi udgør for de to første plejebørn 79 kr. pr. barn pr. døgn for børn under 10 år og 83 kr. pr. barn pr. døgn for børn på 10 år og derover. For det tredie og følgende plejebørn er omkostningsgodtgørelsen 74 kr. pr. barn pr. døgn.

Fra 1. april - 31. december 1988 udgør plejelønnen 63 kr. pr. barn pr. døgn, og omkostningsgodtgørelsen udgør i samme periode henholdsvis 83 kr., 87 kr. og 77 kr.

Omkostningsgodtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med døgnpleje omfattet af §§ 65 og 66 i lov om social bistand, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens § 66, stk. 5.

Skattefriheden forudsætter, at der foreligger en plejetilladelse efter § 65 i lov om social bistand eller en godkendelse af opholdsstedet efter § 66 i lov om social bistand.

Plejelønnen og en eventuel skattepligtig del af omkostningsgodtgørelsen medregnes til den personlige indkomst for den af plejeforældrene, der efter ovenstående er skattepligtig af vederlaget. Plejeløn og skattepligtig del af omkostningsgodtgørelsen er A-indkomst.

Udgifter, der er godtgjort efter ovennævnte satser, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ønskes fradrag for merudgifter, der overstiger omkostningsgodtgørelse i henhold til §§ 65 og 66 i lov om social bistand, kan dette kun gives efter dokumentation eller sandsynliggørelse af samtlige merudgifter ved plejeforholdet. Eventuelt fradrag foretages i den skattepligtige indkomst, og fradrag kan kun foretages i det omfang, fradraget overstiger 3.200 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Det anførte gælder ikke blot i tilfælde, hvor børn og unge er anbragt i familiepleje af det sociale udvalg, men også hvor sådan familiepleje er etableret på privat basis.

Udøves døgnplejen som selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes samtlige indtægter ved indkomstopgørelsen, medens fradrag for udgifter kun gives efter dokumentation eller sandsynliggørelse af merudgiften ved plejeforholdet, jf. ligningslovens § 9, stk. 10, sidste punktum.

Fradrag for kapitalværdi af underholdsbidrag

Kapitalværdien af løbende underholdsbidrag kan i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §§ 10 og 11.

Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger årsydelsen multipliceret med antallet af år til forpligtelsens udløb.

For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen foretages med kapitaliseringsfaktor 6 i analogi med reglerne i § 2 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 773 af 13. december 1988, dog således at fradraget ikke kan blive større, end det ville blive ved kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«.

Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv« foretages ved hjælp af de offentliggjorte tabeller, jf. side 8 for enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende eksempel

Tabel I. Mandens alder 45. Kapitaliseringsfaktor ........ 9.49 Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor ........ 9.93 --------------- Tilsammen 19.42 Tabel II. Mandens alder 45. Kapitaliseringsfaktor ....... 10.20 Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktoren for kortest liv er lig forskellen ........................ 9.22 --------

Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i gensidige danske søassuranceforeninger

Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i gensidige danske søassuranceforeninger skal medregnes ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige formue til pari, og de årlige stigninger på medlemmernes konti skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

De betalte årlige præmier kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Foreningsmedlemmer, der ved ophævelse af forsikringsforholdet kun får udbetalt en del af deres indestående i foreningen, kan fradrage de ved udlodningen afkortede beløb i indkomstopgørelsen for udlodningsåret.

Finansierings- og rentetillæg

1. Beløb, der ved køb på afbetaling pålægges som et samlet tillæg til købesummen ( fast finansieringstillæg), anses for en del af købesummen og kan af afbetalingskøbere ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Beløbene vil derimod kunne afskrives sammen med købesummen, i det omfang der i øvrigt kan foretages afskrivning på købesummen. Såfremt der derimod af restkøbesummen skal erlægges rente af den til enhver tid værende restgæld, kan køber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage den ved regnskabsårets udløb forfaldne rente, hvadenten den på forhånd er tillagt eller ej.

2. En afbetalingssælger skal tage hele salgssummen inkl. fast finansieringstillæg og med tillæg af det for hele kontraktperioden forud beregnede rentebeløb til indtægt i salgsåret.

3. Sådanne finansieringstillæg eller rentebeløb vil med virkning for indkomstopgørelsen kunne nedskrives i den udstrækning, beløbet ville blive reduceret, hvis køberen indfriede kontrakten på statustidspunktet.

Denne nedskrivning må foretages for hver enkelt kontrakt for sig eller for hver i henseende til afdragsperioder og forfaldstider ensartet kontraktgruppe for sig.

4. Hvor rentebeløbet ikke er beregnet forud, medregnes den på statustidspunktet forfaldne rente.

5. Ved afbetalingssalg, hvor der til kontantprisen er lagt et beløb svarende til ikke under 2/3 pct. af kreditbeløbet multipliceret med det antal måneder, afbetalingstiden strækker sig over, kan nedskrivning dog foretages under eet med 10 pct. af det på statustidspunktet foreliggende samlede kontrakttilgodehavende.

6. Ved afbetaling, hvor der af restkøbesummen skal erlægges en for hele kontraktperioden forud beregnet rente, kan resttilgodehavendet på statustidspunktet nedskrives, idet nedskrivningens størrelse afhænger af den anvendte rentesats og kontrakternes gennemsnitlige løbetid. Nedskrivningen foretages under et på det samlede resttilgodehavende inden for hver af de følgende grupper

Kontraktbeholdningens gennemsnitlige

løbetid 18 mdr. 24 mdr. 30 mdr. Rentesats ikke under: 1 pct. pr. måned ........... 8 pct. 10 pct. 12 pct. 1 2/3 pct. pr. måned ....... 11 pct. 13 pct. 16 pct. 1 5/6 pct. pr. måned ....... 12 pct. 15 pct. 18 pct. 2,1 pct. pr. måned ......... 13 pct. 16 pct. 20 pct.

7. Er afbetalingskontrakten belånt eller solgt, således at der ikke påhviler afbetalingssælgeren nogen godtgørelsespligt efter kreditkøbsloven eller pligt til at godtgøre rente i overensstemmelse med kontrakten, kan sælgeren ikke foretage nedskrivning efter foranstående regler. Påhviler godtgørelsespligten afbetalingssælgeren og långiveren eller køberen af kontrakten i fællesskab, kan sælgeren ikke foretage nedskrivning for mere end den part, han selv skal bære. Det er herved uden betydning, om afbetalingssælgeren måtte være garant (kautionist) for kontraktens opfyldelse.

8. Er afbetalingskontrakten belånt, kan låntageren (afbetalingssælgeren) i sin indkomstopgørelse fradrage sådanne renter, provisioner og låneomkostninger, som på tidspunktet for regnskabsafslutningen er endeligt påløbet, medens kontrakttilgodehavendet uanset belåningen optages som foran anført.

9. Er afbetalingskontrakten solgt, kan sælgeren (afbetalingssælgeren) i sin indkomstopgørelse fratrække det ved salget konstaterede tab i forhold til den indtægtsførte salgssum inkl. rente- eller finansieringstillæg.

10. Vedrørende spørgsmål om hensættelse til imødegåelse af tab på afbetalingsdebitorer og hensættelse til service- og garantiforpligtelser henvises til de særlige anvisninger herom.

11. Den, der køber afbetalingskontrakter, skal til sin skattepligtige indkomst medregne den del af fortjenesten (vederlaget), der indvindes gennem afdrag, efterhånden som afdragene indgår. Ligningsrådet kan dog tillade, at der anvendes et lagerprincip, jf. kursgevinstlovens § 8.

12. Den, der yder lån mod sikkerhed i afbetalingskontrakter, skal medregne renter og provisioner mv., efterhånden som de er indtjent.

Pengeinstitutters hensættelse til imødegåelse af tab på udestående fordringer og garantier

1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for året 1978 og senere år kan banker og sparekasser til imødegåelse af tab på udlån og garantier, som kan henføres til aktivposterne 6 »Uopsigelige pantebreve til fast rente«, 8 »Udlån« og 9 »Garantidebitorer« i Finanstilsynets bekendtgørelse af 17. oktober 1986 foretage enten en procentvis beregnet hensættelse eller individuelle hensættelser beregnet efter en vurdering af risici på enkelte udlån og garantier. Der kan ikke på de nævnte aktivposter samtidig foretages procentvise og individuelle hensættelser.

2. En procentvis beregnet hensættelse kan foretages indtil summen af årets og tidligere års hensættelser udgør maksimalt 3 pct. af de på statustidspunktet bevilgede udlån og garantier.

3. I stedet for at foretage hensættelser efter pkt. 2 kan et pengeinstitut foretage hensættelser til imødegåelse af tab på individuelle fordringer og garantier, i det omfang hvor et tab er konstateret eller sandsynliggjort.

4. Kontrol med hensættelser foretaget i henhold til pkt. 3 forestås af statsskattedirektoratet. Banker og sparekasser meddeler i øvrigt efter opfordring de lignende myndigheder oplysninger om størrelsen af foretagne hensættelser og om konstaterede tab fratrukket som driftsudgift.

Varelageropgørelse Bestemmelserne om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. findes i Ministeriet for Skatter og Afgifters lovbekendtgørelse nr. 564 af 21. august 1987.

Fremstillingsprisen for landbrugeres lagre af egne produkter og skovejeres lager af skoveffekter kan i mangel af anden opgørelse regnes at udgøre 85 pct. af produkternes salgspris uden merværdiafgift, og den således opgjorte fremstillingspris kan lægges til grund ved anvendelsen af lovens bestemmelser. Beholdninger i jorden eller på roden er ikke omfattet af varelagerloven.

Faste ejendomme kan ikke betragtes som varelager eller ligestilles hermed.

Varelageropgørelsen for gartneriejere og for planteskoleejere skal omfatte beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter, de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter, beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale samt afskæringsplanter.

Planter udplantet på friland samt alle øvrige rodfaste planter og vækster indgår derimod ikke i varelageropgørelsen.

Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.

I tilfælde hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres på grundlag af rimelige enhedspriser.

Gartnerivirksomheder og planteskolevirksomheder erhvervet eller etableret før henholdsvis 1. maj 1970 og 1. februar 1971 kan begrænse varelageropgørelsen til at omfatte beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter samt de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter. Ved afhændelse af virksomheden skal salgssummen for beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale, samt afskæringsplanter dog medregnes ved indkomstopgørelsen.

Sådanne gartnerier og planteskoler kan frit vælge at overgå til at anvende den almindelige opgørelsesmetode. De herved konstaterede beholdninger, som ikke tidligere har været medtaget ved indkomstopgørelsen, vil principielt være at beskatte over de år, hvori de er oparbejdet. Der vil dog i enkelte tilfælde, hvor forholdene taler derfor, kunne tillades en skønsmæssig fordeling over et kortere åremål.

Biler og motorcykler

Udgift til drift af befordringsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Benyttes befordringsmidlet tillige privat, fradrages den del af de samlede driftsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel.

Erhvervsdrivende kan foretage fradraget i den personlige indkomst. Lønmodtagere kan foretage fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst (ligningsmæssigt fradrag), og fradraget kan foretages uden hensyn til grænsen på 3.000 kr. for fradrag for lønmodtagerudgifter.

Den private andel af kørslen må i almindelighed ansættes skønsmæssigt, men såfremt skatteyderen fører kørebog, som på fyldestgørende måde viser udgifterne ved kørslen og dennes fordeling mellem privat- og erhvervskørsel, bør kørebogens udvisende lægges til grund ved værdiansættelsen af privatkørslen.

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning, af datoen for kørslen og af den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed. Regnskabet med antallet af kørte kilometer må være ført således, at kørebogens udvisende er afstemmeligt med bilens kilometertæller.

Til de samlede driftsudgifter henregnes afskrivning på købesum, herunder eventuelt finansieringsgebyr.

De med kørslen forbundne udgifter må kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog tilfredsstillende kunne sandsynliggøres.

Ved beregning af skattemæssig afskrivning i henhold til bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit II anses kørsel med eget befordringsmiddel mellem hjem og fast arbejdsplads for privat kørsel.

Det samme gælder for den kørsel, for hvilken der i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 9 D indrømmes fradrag for invalider og kronisk syge til befordring mellem hjem og arbejdssted.

Derimod henregnes kørsel med egen bil eller motorcykel mellem skiftende arbejdssteder eller flere samtidige arbejdssteder til erhvervsmæssig kørsel.

Udgiften til erhvervsmæssig benyttelse af egen bil eller motorcykel vil uden dokumentation for udgiftens størrelse kunne fratrækkes med følgende beløb

For hele året øre/km Kørsel i egen bil indtil 12.000 km i et år ......... 206 Kørsel i egen bil udover 12.000 km i et år.......... 111 Kørsel på egen motorcykel ........... 111

Disse satser dækker samtlige udgifter, herunder afskrivning. Hvor denne fremgangsmåde har været anvendt i hele besiddelsesperioden, skal avance og tab ved salg af bilen og motorcyklen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Kørselsgodtgørelse

Kørselsgodtgørelse, der udbetales til lønmodtagere for kørsel i egen bil eller motorcykel arbejdsgiverens tjeneste (dvs. kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B), er skattefri, hvis den ikke overstiger ligningsrådets følgende satser

For hele året øre/km Kørsel i egen bil indtil 12.000 km i et år ............. 206 Kørsel i egen bil udover 12.000 km i et år ............. 111 Kørsel på egen motorcykel ............... 111

12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte km.

Faste månedlige eller årlige godtgørelser skal medregnes i den personlige indkomst. Ligeledes skal kørselsgodtgørelse, der uden opdeling er ydet til dækning af udgifter ved såvel erhvervsmæssig som privat kørsel, herunder kørsel mellem bopæl og det sædvanlige arbejdssted, medregnes i den personlige indkomst.

Der kan ikke foretages fradrag for befordringsudgifter i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor. Er de fradragsberettigede udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, større end godtgørelsen, kan forskellen mellem de dokumenterede fradragsberettigede udgifter og den udbetalte godtgørelse fradrages efter de almindelige regler. Hvis lønmodtageren vælger at benytte de af ligningsrådet anviste fradrag for befordringsudgifter, er det forskellen mellem de anviste fradrag og den udbetalte godtgørelse, der kan fradrages efter de almindelige regler.

Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for den pågældende at tage ophold uden for hans hjemstedskommune, er skattefri efter statsskattelovens § 5 d, når godtgørelsen beregnes efter de af finansministeriet fastsatte regler. En skatteyder, der har modtaget en § 5 d-ydelse, kan ikke foretage yderligere fradrag for den pågældende kørsel.

Om den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, se SD-cirkulære 1987-46 af 30. oktober 1987.

Privat kørsel i arbejdsgivers bil

Funktionærer og andre, der har adgang til at benytte arbejdsgiverens bil privat, skal medregne værdien af den private kørsel ved opgørelsen af den personlige indkomst. Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til, om skatteyderen selv afholder en del af udgiften, f. eks. til benzin. Der er med virkning fra 1. januar 1986 vedtaget nye regler om beskatning af privat kørsel i arbejdsgiverens bil

Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3,00 kr. og højst 8,00 kr. pr. km.

Ved kørsel over 10.000 kr årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.

Ved nyværdien forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger). Kan oplysninger om denne værdi ikke fremskaffes, anvendes den oprindelige fakturapris med tillæg af eventuelle rabatter, som opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger. Værdien af forbedringer, der foretages efter bilens indregistrering, og som ikke ændrer bilens værdi væsentligt, medregnes ikke ved fastsættelsen af bilens nyværdi.

Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter skøn. Ved beregning af kilometersatsen afrundes efter følgende regler: Den omhandlede nyværdi afrundes nedad til nærmeste hele 1.000 kr. Den herefter beregnede sats afrundes nedad til det nærmeste tal deleligt med 5.

Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.

Erhvervsdrivende pressefotografer

Pressefotografer, der som hovederhverv er beskæftiget med reportagearbejde ved bladvirksomhed, og som driver virksomheden uden for hjemmet, kan ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de erhvervsmæssigt afholdte udgifter til fotografiske artikler, kørsel, leje mv. af erhvervslokaler, kontorhold og telefon samt merudgifter til rejse.

Det samme gælder, hvor virksomheden drives i hjemmet, idet der dog som lejeudgift til erhvervslokale alene kan fratrækkes en til den erhvervsmæssige benyttelse svarende andel af de samlede lejeudgifter.

I den herefter resterende indkomst kan fradrages 6 pct. til dækning af de øvrige med erhvervet forbundne udgifter.

Procentfradraget kan ikke beregnes af et større beløb end 40.000 kr.

Vedrørende pressefotografer, der er lønmodtagere, henvises til side 38.

Landbrug mv.

Grus, ler, tørv og andre jordforekomster

A. Den værdiforringelse, som en ejendom undergår ved udnyttelsen af forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul mv. samt de nødvendige udgifter til efterbehandling af ejendommen efter endt udnyttelse af forekomsten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Hvor afgravningen strækker sig over mere end et år, vil fradraget være at fordele over de enkelte år i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af forekomsten.

Værdiforringelsen beregnes som forskellen mellem arealets anskaffelsessum og arealets værdi i efterbehandlet stand. For så vidt arealet ved anvendelse til andet formål end til udnyttelsen af forekomsten har større værdi på tidspunktet for påbegyndelsen af udnyttelsen end anskaffelsessummen, beregnes værdiforringelsen på grundlag af denne større værdi. Så længe efterbehandlingen ikke er foretaget, kan den forventede udgift hertil ansættes til det beløb, der er krævet stillet til sikkerhed som betingelse for tilladelse til udnyttelse af forekomsten.

I efterbehandlingsåret foretages regulering ved, at de som forventede efterbehandlingsudgifter afskrevne beløb indtægtsføres, medens de faktisk afholdte efterbehandlingsudgifter bringes til fradrag, i det omfang de ikke tilfører ejendommen en forbedring i forhold til tilstanden ved påbegyndelsen af udnyttelsen.

B. Hvor udnyttelsen af forekomsten foretages af en anden end ejeren, kan brugeren i sin indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for udnyttelsesretten. Engangsbeløb samt de brugeren påhvilende efterbehandlingsudgifter kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål, idet afskrivningen dog også kan vælges fordelt over udnyttelsesperioden i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af forekomsten.

De forventede efterbehandlingsudgifter ansættes som anført ovenfor under A, og også i disse tilfælde foretages en regulering i efterbehandlingsåret, således at de afskrevne efterbehandlingsudgifter indtægtsføres, medens de faktiske efterbehandlingsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ejerens fradrag for substansforbrug foretages efter reglerne foran under A, idet ejeren dog ikke kan foretage fradrag for efterbehandlingsudgifter, der afholdes af brugeren.

C. Avance eller tab ved salg af en ejendom med ovennævnte forekomster eller ved salg af en parcel, hvorpå forekomster findes, vil ikke være at tage i betragtning ved opgørelsen af den almindelige indkomst, medmindre skatteyderen har som erhverv at handle med fast ejendom.

Godtgørelsen for overdragelse af retten til at udnytte forekomster på en ejendom, uden at ejendomsretten overdrages, beskattes hos ejeren, selv om denne ikke har som erhverv at handle med fast ejendom.

Reglerne har virkning, hvor udnyttelsen af forekomsten påbegyndes i indkomståret 1976 eller senere. Skatteydere, som har påbegyndt udnyttelsen tidligere, og som ønsker at anvende reglerne ved beregningen af fradraget for substansforbrug, må anmode ligningsrådet om tilladelse hertil.

Normaludgift pr. kostdag Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere i et antal dage, der ikke overstiger det normale antal kostdage til 2 helårsarbejdere, kan, når særskilt husholdningsregnskab ikke er ført for folkeholdets andel i husholdningsudgifterne, herunder udgift til brændsel og belysning, fratrække 32,00 kr. pr. kostdag for hver medhjælper.

Medhjælperes andel i lejeværdi I tilfælde hvor lejeværdien af arbejdsgiverens bolig er ansat som en procentdel af den del af ejendomsværdien, som er henført til stuehuset mv., kan der for hver medhjælper, som har logi i stuehuset, fratrækkes 1.600 kr. årligt for andel i lejeværdien.

Landbrugsbesætninger

Til brug ved landbrugeres skatteansættelse har ligningsrådet i henhold til § 2, stk. 3, i lov nr. 208 af 13. maj 1981 fastsat følgende normalhandelsværdier pr. 31. december 1988

Heste og kreaturer m.v. Heste over 2 år .................. 5.900 kr. Små heste og plage ............... 4.200 kr. Føl .............................. 2.400 kr. Kreaturer over 2 år .............. 6.700 kr. Kreaturer fra 1-2 år ............. 5.400 kr. Kreaturer under 1 år ............. 2.500 kr. Kreaturer af ren jerseyrace Kreaturer over 2 år .............. 4.200 kr. Kreaturer fra 1-2 år ............. 3.200 kr. Kreaturer under 1 år ............. 1.000 kr. Kreaturer af ren kødrace Kreaturer over 2 år .............. 7.000 kr. Kreaturer fra 1-2 år ............. 5.500 kr. Kreaturer under 1 år ............. 2.500 kr. Får og lam ....................... 400 kr. Orner og grisesøer ............... 1.700 kr. Svin 0-30 kg ..................... 240 kr. Svin 30-60 kg .................... 460 kr. Svin over 60 kg .................. 670 kr.

Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt benævnes russere, islændere og nordbagger.

Hvis handelsværdien er højere end de anførte normalhandelsværdier, kan landbrugeren benytte handelsværdien ved opgørelsen af indkomst og formue.

I den således opgjorte værdi kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 331/3 pct.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets udgang fastsatte normalhandelsværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de sidste forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte normalhandelsværdier benyttes.

Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed. Vilkårspenge

Ved salg af avlsdyr med den betingelse at salgssummen eller en del af denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fastsat frist viser sig avledygtigt, medregnes ved sælgerens indkomstopgørelse for salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.

Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.

I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud for statustidspunktet.

I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.

Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret på et senere tidspunkt end kontraktdatoen opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser (opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først medregnes i sælgerens indkomst for det (de) indkomstår, hvori vilkårene opfyldes.

Fremleje (udleje) til beboelse

Fremlejes en del af en lejet lejlighed til beboelse, eller udlejes en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, medregnes vederlaget ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det for umøblerede værelser ikke overstiger halvdelen og for fuldt møblerede værelser ikke overstiger 2/3 af lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed (ejendom) i det samme tidsrum. Ved lejeværdien forstås lejeværdien uden nedslag, dvs. beregnet som 2,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 1.248.000 kr. og 7,5 pct. af resten. Betaling for særlige ydelser såsom lys, varme, kost o. lign. betragtes ikke som lejeindtægt, hvorimod betaling for brug af køleskab, vaske- og opvaskemaskine o. lign. medregnes til lejeindtægten.

Overstiger vederlaget de ovenfor nævnte andele af den samlede leje (lejeværdi), medregnes fortjenesten ved udlejningen ved indkomstopgørelsen, dvs. lejeindtægten med fradrag af de med udlejningen forbundne udgifter herunder den del af lejen (lejeværdien), der vedrører det fremlejede (udlejede). Overskuddet medregnes i kapitalindkomsten.

Ved fremleje (udleje) til andre formål end beboelse, skal fortjenesten medregnes ved indkomstopgørelsen.

Fradrag for udgifter i forbindelse med udlejning af sommerhuse og fritidsejendomme

Ved indkomstopgørelsen for sommerhuse og fritidsejendomme, herunder fritidsejerlejligheder, der udlejes en del af året, men ellers benyttes af ejeren, kan denne fradrage udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar samt foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II om driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private formål.

Fradrag godkendes med så stor en del af den afholdte vedligeholdelsesudgift henholdsvis det beregnede afskrivningsbeløb, som svarer til den erhvervsmæssige andel af inventarets og indboets benyttelse i det pågældende indkomstår.

Herudover kan fradrages udgifter direkte forbundet med udlejningen, såsom udgifter til annoncering, mægler eller udlejningsbureau samt udgifter til lys og gas for udlejningsperioden. Lejeindtægten indtægtsføres, medens den efter ligningslovens procentregler for hele året opgjorte lejeværdi nedsættes forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Disse regler skal anvendes af ejere, der ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 1977 eller et senere indkomstår har valgt denne opgørelsesmåde.

Andre ejere kan i stedet vælge at foretage et fradrag på 40 pct. af den i det pågældende indkomstår modtagne leje - herunder eventuel særskilt betaling for f. eks. el, gas, vand, varme, telefon og lignende. Der indrømmes ikke fradrag for den del af den betalte leje, der tilkommer et eventuelt udlejningsbureau, idet det alene er det til ejeren udbetalte beløb (nettolejen), der indtægtsføres.

Fradraget skal dække samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i udlejningsperioden. Egen lejeværdi skal medregnes for 12 måneder.

Fradrag i medfør af § 8 C i ligningsloven (tilslutningsafgifter) kan ikke foretages ved anvendelse af 40 pct.s-fradraget. Renter og standardfradrag efter § 15 J i ligningsloven kan fradrages ved siden af 40 pct.s-fradraget.

Ejere, der anvender 40 pct.s-fradraget, kan overgå til at foretage en ren regnskabsmæssig opgørelse.

For ejendomme der udelukkende benyttes til erhvervsmæssig udlejning, kan 40 pct.s-fradraget ikke benyttes.

Ejendomsskatter kan fradrages med den del, der forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden, jf. ligningslovens § 14, stk. 3. Fradragene sker i den personlige indkomst.

Vedligeholdelsesudgifter på nyerhvervede ejendomme

Udgiften til reparation af nyerhvervede ejendomme anerkendes i almindelighed kun som fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift i indkomstopgørelsen inden for 35 pct. af den årlige lejeværdi for en- og tofamilieshuse og 25 pct. af den årlige lejeindtægt for udlejningsejendomme. For fredede ejendomme kan dog anerkendes større fradrag.

Udgifter til vedligeholdelse, der er dækket ved skattefrit statstilskud, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, men nedsætter overgrænsen for fradraget (på henholdsvis 35 og 25 pct.) til den del heraf, som de af ejeren selv afholdte udgifter udgør af de samlede vedligeholdelsesudgifter.

De nævnte fradrag finder dog ikke anvendelse for ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, når det i ligningslovens § 15 J omhandlede standardfradrag anvendes.

Indeståender i Grundejernes Investeringsfond

Beløb, der er båndlagt i Grundejernes Investeringsfond i medfør af reglerne i kapitel V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene af 14. februar 1967, skal medregnes ved opgørelsen af indskydernes skattepligtige formue, og kursen på de for de bundne lejebeløb udstedte indskudsbeviser ansættes til 50.

Realkreditlån

(obligationslån)

Ved optagelse af nye lån kan hele den første terminsydelse - bortset fra det deri indeholdte (indeksregulerede) afdrag på hovedstolen fradrages, selvom lånet ikke har været løbende i hele tidsrummet siden den foregående termin.

Den låntageren tilfaldne rente af de ved lånoptagelse udleverede obligationer og de til indfrielse af gamle lån benyttede obligationer skal medregnes.

Et eventuelt kurstab, som låntageren har haft ved henholdsvis køb af obligationer til indfrielse af et gammelt lån og/eller salg af obligationer, hidrørende fra et nyt lån, kan ikke bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen.

Ved udlodning af reservefondsandele i forbindelse med indfrielse af gamle lån beskattes 2/3 af det beløb, hvormed udlodningen overstiger det oprindelige indskud, hvad enten udlodning sker ved en kontant udbetaling med det fulde beløb, eller ved at beløbet helt eller delvis anvendes som indskud til reservefond i et nyt lån. Det indskud, der erlægges ved stiftelse af nye lån, udgør 0,7-1 pct. af lånebeløbet, og dette indskud kan ikke bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen.

I de tilfælde hvor udlodning af reservefondsandele - ved udbetaling eller ved afskrivning på indskud vedrørende et nyt lån - finder sted over to eller flere år, beskattes reservefondsandelen først, når udlodningen i alt overstiger det oprindelige indskud, og beskatningen vil da omfatte 2/3 af forskellen mellem udlodning og det oprindelige indskud.

Reservefondsudlodning, der finder sted ved ekstraordinær afskrivning på restgælden uden at stå i forbindelse med indfrielse af lånet, vil for 2/3's vedkommende være at medtage ved indkomstopgørelsen.

Den pantedebitor, som modtager udlodningen, beskattes fuldt ud i ovennævnte omfang, uanset om en del af den skattepligtige reserveoplægning er opsamlet i reservefonden før hans besiddelsestid.

Feriegodtgørelse og ferie med løn

Arbejdsgiveren

Feriegodtgørelse

Arbejdsgiveren kan ved indkomstopgørelsen fratrække feriegodtgørelse, der vedrører regnskabsåret.

Løn under ferie

Arbejdsgiveren kan fratrække løn under ferie for funktionærer og andre, der har ret til ferie med løn, samt den i årets løb stedfundne stigning i skyldige feriepenge. Modsvarende indtægtsføres eventuelt fald i feriepengeforpligtelsen.

Den, der har valgt at foretage fradrag for forpligtelsen til at yde løn under ferie, kan ikke ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår undlade at tage hensyn hertil.

Feriepengeforpligtelsen udgør det samlede beløb, der er optjent ved regnskabsårets udløb af de på dette tidspunkt ansatte med ret til løn under ferie.

De skyldige feriepenge kan fradrages enten med summen af den beregnede feriepengeforpligtelse for hver enkelt medarbejder eller med et beløb, der beregnes som 12 pct. af den i regnskabsåret til de pågældende udbetalte løn, herunder løn under afholdt ferie.

For arbejdsgivere med nedennævnte regnskabsår anvendes i stedet for 12 pct. følgende procenter

pct. 1/2-31/1 ................. 13 1/2 1/3-28/2 ................. 13 1/2 1/4-31/3 ................. 13 1/2 1/5-30/4 ................. 15 1/2 1/6-31/5 ................. 15 1/2 1/7-30/6 ................. 15 1/2 1/8-31/7 ................. 10 1/2 1/9-31/8 ................. 10 1/2 1/10-30/9 ................ 10 1/2 1/11-31/10 ............... 10 1/2

Overgang til anden stilling

Efter overgang til en beskæftigelse med ret til ferie med løn, skal arbejdstageren i den personlige indkomst medregne den inden tiltrædelsen optjente feriegodtgørerlse samt modtagen ferieløn og tillæg til ferieløn. Hvis der mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver træffes aftale mod at afgive sin i tidligere år indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som personlig indkomst i tiltrædelsesåret.

Dette beløb udgør også trækgrundlag for A-skat.

Arbejdsgiveren er berettiget til ved udgangen af hvert enkelt indkomstår at vælge frit mellem en konkret opgørelse og den mere summariske opgørelse.

Opgørelse af den skattepligtige formue

Den ved regnskabsårets udløb skyldige feriegodtgørelse og den ved indkomstopgørelsen efter ovenstående regler beregnede feriepengeforpligtelse fratrækkes ved formueopgørelsen.

Arbejdstageren

Arbejdstagere med ret til feriegodtgørelse

Arbejdstageren skal medregne den i indkomståret optjente feriegodtgørelse i den personlige indkomst.

Dette gælder også en arbejdstager, som i henhold til ferielovens § 14, stk. 2 kræver feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Arbejdstagere med ret til ferie med løn

Lønnen for ferieperioden medregnes i den personlige indkomst for det år, hvori ferien holdes. Det samme gælder det tillæg til ferieløn, som modtages i medfør af ferielovens § 14, stk. 1 eller andre tilsvarende bestemmelser.

Fratrædelse af stilling

En arbejdstager, der hidtil har modtaget løn under ferier og medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i den personlige indkomst i fratrædelsesåret. For så vidt den i tidligere år optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er medregnet eller afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal den medregnes i fratrædelsesåret.

Søfolk

Søfolk, der på grund af skibenes fravær fra Danmark er afskåret fra at holde ferie, må medregne deres erstatning herfor til indkomsten for det år, hvori erstatningen tidligst kan kræves udbetalt.

Dødsfald

Ved en arbejdstagers død medregnes den tilgodehavende feriegodtgørelse for dødsåret og eventuel ikke tidligere medregnet feriegodtgørelse for det foregående år til indtægten i dødsåret (»mellemperioden«). Arbejdsgiveren skal ved udbetalingen foretage skatteindeholdelse med afdødes senest fastsatte trækprocent for dødsåret.

Legater til studierejser og videnskabelige arbejder

1. Studierejselegater, der ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter, er skattefri.

Ved vurdering af om legatet kun dækker rejse- og opholdsudgifter kan statens takster for ophold og fortæring i ind- og udland anses for retningsgivende.

2. Legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er skattefri.

De under 1 og 2 ydede legater er kun skattefri, hvis de kan anses at medgå til dækning af de nævnte udgifter.

3. Erhvervsmæssige omkostninger, der dækkes af skattefri legater, er ikke fradragsberettigede.

Lønmodtageres indtægtsopgørelse

Generelle regler vedr. fradrag for

lønmodtagere

Det faste lønmodtagerfradrag er ophævet og erstattet af et nyt generelt fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.400 kr., jf. ligningsloven § 8 F.

Udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, skiftende eller flere samtidige arbejdspladser, kontingent til A-kasse og fagforening kan fradrages i den skattepligtige indkomst ved siden af det nye 3 pct.s fradrag.

Øvrige lønmodtagerudgifter, som f.eks. udgifter til arbejdstøj, kan kun fradrages med det beløb, hvormed disse udgifter sammenlagt overstiger 3.200 kr., jf. ligningsloven § 9.

Tilskud medregnes i den personlige indkomst, og fradrag foretages i den skattepligtige indkomst.

Kontraktansat militært personel

Militært personel, der har tegnet kontrakt med forsvaret om frivillig tjeneste efter de i kundgørelse for forsvaret B 10-1987 og B 11-1987 fastsatte bestemmelser, modtager i uddannelsestiden løn samt tillæg til løn som værnepligtige.

Efter uddannelsestiden kan frivillige vælge mellem to aflønningsformer A eller B.

Efter aflønningsform A modtager den frivillige kontant månedsløn samt bonus på 10 pct. af den til enhver tid oppebårne pensionsløn ekskl. tillæg med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende regnet fra mødet ved forsvaret har forrettet tjeneste i et tidsrum svarende til den for sergenter af det pågældende indkaldelseshold fastsatte pligtige tjeneste (18 måneder).

Efter aflønningsform B modtager den frivillige kontant månedsløn, frit kvarter, fri over- og undermundering samt bonus, hvis størrelse er afhængig af hans alder.

Værdien af frit kvarter medregnes ved indkomstopgørelsen (personlig indkomst) med 280 kr. pr. måned.

Efter henholdsvis 33 måneder og 5 års uafbrudt tjeneste ydes der det under aflønningsform A og B nævnte personel et særligt bonusbeløb i form af et engangsbeløb på 2.000 kr. Stampersonel oppebærer efter 54 måneders tjeneste et særligt bonusbeløb pr. 7.000 kr.

Stampersonel, der var ansat før 1. april 1984, men som endnu ikke har opfyldt betingelserne for at få udbetalt særligt bonusbeløb efter 33 måneders uafbrudt tjeneste, kan istedet for den hidtidige ordning, med bonus efter 33 måneder og 5 år vælge at oppebære det særlige bonusbeløb på 7.000 kr. efter fulde 54 måneders tjeneste.

Bonus ydes endvidere til kontraktansatte officerer, der ikke er omfattet af en pensionsordning, med et beløb svarende til 10 pct. af den til enhver tid oppebårne pensionsgivende løn ekskl. tillæg. Bonusbeløbene bliver indsat på en af den antagne oprettet spærret konto i bank, sparekasse eller andet forvaltningsorgan hver måned og frigives ved endelig hjemsendelse eller ved overgang til en aflønning, der ikke giver adgang til bonus.

Alle efter de nævnte kontraktordninger endeligt indtjente bonusbeløb skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Forsvaret beregner ved udgangen af hvert kalenderår det i det forløbne år endeligt indtjente bonusbeløb. Dette beløb tillige med den øvrige skattepligtige indtægt fra forsvaret, herunder værdien af frit kvarter, medtages på oplysningssedlerne.

Renter af beløb, der er indsat på spærret konto i bank, sparekasse mv., er ikke medtaget på oplysningssedlerne og må derfor medregnes særskilt ved ansættelsen.

Til militært personel, der er antaget til at stå til rådighed for den permanente danske militære beredskabsstyrke til rådighed for de Forenede Nationer, udbetales et beløb på 1.000 kr. Dette beløb medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan begæres udbetalt, dvs. normalt ved den etårige beredskabsperiodes udløb eller ved udsendelse af beredskabsstyrken.

Godtgørelse af telefonudgifter

Hvor stat, kommune eller koncessioneret selskab i overensstemmelse med bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 30. november 1979 om boligtjenestetelefon godtgør en del af de af den ansatte afholdte abonnements- og samtaleafgifter, anses godtgørelsesbeløbet alene at dække udgifterne ved den tjenstlige benyttelse af telefonen, således at modtageren ikke beskattes af nogen del af godtgørelsen. Dette gælder, såvel hvor det er arbejdsgiveren, som hvor det er den ansatte, der har oprettet telefon.

Hvor stat, kommune eller koncessioneret selskab installerer tjenestestedstelefon hos den ansatte, beskattes denne ikke af nogen del af de af opretteren betalte abonnements- og samtaleafgifter.

Hvor det inden for privat erhverv må antages, at der ved oprettelse og opretholdelse af telefon hos funktionær gælder tilsvarende forhold som for tjenestemænd ansat i stat, kommune og koncessioneret selskab, vil godtgørelsesbeløb, der betales af arbejdsgiveren til funktionæren efter samme regler som ovenfor anført, være skattefri for modtageren.

I det omfang privat arbejdsgivers godtgørelse overstiger modtagerens erhvervsmæssige telefonudgifter, vil den være at medregne ved opgørelsen af modtagerens personlige indkomst.

Dækker privat arbejdsgivers godtgørelse modtagerens faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes denne af et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi fastsættes til 1.300 kr.

Godtgørelse af fortærings- og rejseudgifter

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Lønmodtageren kan derefter fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag) i det omfang, de er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradrag kan således kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det i LL § 9, stk. 1, nævnte bundfradrag på 3.200 kr. (for 1988). Fradrag for befordring kan ske uden bundfradraget på 3.200 kr., jf. LL § 9, stk. 2, se i øvrigt under »Kørselsgodtgørelse«.

Foranstående gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet. Godtgørelsen anses i så fald for skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. I SD-cirkulære 1988-13 har ligningsrådet fastsat de for 1988 gældende satser og betingelser for anvendelsen af bestemmelsen om skattefrihed.

Udbetales beløb, der er større end ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, og der skal i så fald indeholdes A-skat i hele beløbet. Sker der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat i dette beløb.

Hvor betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling er sket med lavere beløb end ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne og den faktisk modtagne godtgørelse fradrages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for det skattefrie beløb, der kan udbetales efter LL § 9, stk. 7, se herom nedenfor. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres.

Ønskes fradrag, der overstiger satserne, skal samtlige afholdne udgifter dokumenteres.

Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for udgifter, der er dækket af arbejdsgiveren.

Rejsegodtgørelse kan udbetales efter nedenstående regler, forudsat udbetaling sker på grundlag af det faktiske antal rejsedage, idet der tages hensyn til, om der er tale om rejse med eller uden overnatning.

Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse forudsætter, at rejsen er forbundet med overnatning eller har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra arbejdsstedet.

Selv om disse betingelser er opfyldt, kan der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse i følgende tilfælde

1. For rejse uden overnatning, når den ansatte har mere end et fast arbejdssted, og normalt heller ikke, når udearbejdet beslaglægger mere end 50 pct. af arbejdstiden.

2. Når den ansatte i sit hverv transporterer varer og personer eller gør tjeneste på skibe, i luftfartøjer og i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

3. Når den ansatte udstationeres samme sted i så lang en periode eller under sådanne omstændigheder, at udstationeringsstedet (udstationeringsområdet) antager karakter af fast arbejdssted (arbejdsområde).

Ved rejse uden overnatning i såvel indland som udland kan der udbetales 8,40 kr. pr. påbegyndt time.

Ved rejse i Danmark med overnatning kan der udbetales

Til logi: Dokumenteret udgift eller 130 kr. pr. døgn. Såfremt arbejdsgiveren helt eller delvis stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi.

Til fortæring: 185 kr. pr. døgn, der nedsættes med 35 kr., hvis morgenmad er inkluderet i hoteludgiften, og 8,40 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag. Hvor arbejdsgiveren yder hel eller delvis fri kost, nedsættes beløbet med 53 kr. for frokost, 53 kr. for middag og 35 kr. for morgenmad.

Samtlige anførte beløb nedsættes ved udstationering med 1/3 fra og med den 29. dag.

I forhold til Færøerne kan anvendes samme satser som ved rejse i Danmark. For Grønland kan satserne anvendes med tillæg af 50 pct.

Ved rejse i udlandet med overnatning kan der udbetales

Til logi: Dokumenteret udgift eller 125 kr. pr. døgn. Fra 1. april 1988 kan der dog i stedet for de 125 kr. udbetales 1/3 af det af staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land. For lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb, kan der udbetales 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land. Såfremt arbejdsgiveren helt eller delvis stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi.

Til fortæring: Beløb svarende til satserne i Finansministeriets cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet gældende pr. 1. januar 1988, der nedsættes med 15 pct., hvis morgenmad er inkluderet i hoteludgiften. Hvor arbejdsgiveren yder hel eller delvis fri kost, nedsættes godtgørelsen med 30 pct. for frokost, 30 pct. for middag og 15 pct. for morgenmad.

Samtlige anførte beløb nedsættes ved udstationering med 1/4 fra og med den 29. dag.

Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren udbetale et skattefrit beløb på indtil 60 pct. af ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse. Selv om arbejdsgiveren ikke udbetaler et skattefrit beløb efter denne bestemmelse, kan lønmodtageren ikke foretage et tilsvarende fradrag i den skattepligtige indkomst, jf. LL § 9, stk. 7.

Dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt hverv, medregnes i henhold til statsskattelovens § 5 d ikke i indkomstopgørelsen, når de er oppebåret under udførelse af hverv, der har gjort det nødvendigt for den pågældende at tage ophold uden for hans hjemstedskommune. Som grænser for hjemstedskommunen regnes i denne forbinbdelse med de umiddelbart forud for 1. april 1970 eksisterende kommunegrænser. Inden for de nævnte kommunegrænser kan ovennævnte regler i SD-cirkulære 1988-13 anvendes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dagpenge, der udbetales i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyns kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark, sidestilles med de i statsskattelovens § 5 d omhandlede ydelser i forbindelse med offentligt hverv, hvorfor de holdes uden for indkomstopgørelsen.

Til flyveselskabernes flyvende personel kan der udbetales følgende skattefrie rejsegodtgørelser ved tjenesterejser

Ved flyvninger i Danmark: De af ligningsrådet fastsatte satser for skattefri rejsegodtgørelse, jf. SD-cirkulære 1988-13.

Ved flyvninger til og i udlandet samt til Grønland og Færøerne: Statens satser for tjenesterejser til udlandet pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 pct.

Såfremt der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse, eller udbetaling sker med lavere beløb end de gældende satser, kan de pågældende i den skattepligtige indkomst foretage fradrag med de gældende satser eller med differencen mellem det udbetalte og de gældende satser, for udlandet dog kun med statens satser eller differencen mellem det udbetalte beløb og statens satser uden tillæg af 30 pct.

Til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd m.v. kan der udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., jf. SD-cirkulære 1988-13, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Til de pågældende kan der for mødedage uden overnatning udbetales godtgørelse med følgende satser

Heldagsmøder (over 4 timer) 150 kr.

Halvdagsmøder (indtil 4 timer) 75. kr.

Satserne for hel- og halvdagsmøder kan udbetales, når mødet afholdes ud over 8 km fra arbejdsstedet, og under forudsætning af at udearbejdet (mødevirksomheden) beslaglægger mindre end 50 pct. af arbejdstiden.

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, men betingelserne herfor er opfyldt, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de gældende satser.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt efter satsen, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Når der på rejser eller møder modtages fri fortæring, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse eller foretages fradrag i den skattepligtige indkomst. Såfremt der modtages delvis fri fortæring, reduceres godtgørelsen/fradraget.

Mødesatserne 75/150 kr. kan ikke benyttes ved møder med overnatning og heller ikke for tilsluttende rejsedag.

Diæter (mødediæter) og honorarer, der udbetales til amtsrådsmedlemmer, kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, der er valgt af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller kommunens beboere, medregnes til den personlige indkomst, men de med deltagelsen i møder m.v. forbundne merudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Fradrag for sådanne merudgifter kan uden dokumentation for udgifternes størrelse godkendes med indtil 20 pct. af diætbeløbet eller honoraret, dog højst 1.500 kr. Større fradrag kan alene indrømmes efter godtgørelse af udgifternes størrelse.

Godtgørelse til nævninger og domsmænd for udførelse af hvervet skal medregnes i den personlige indkomst, men de med hvervets udførelse forbundne nødvendige udgifter, herunder merudgifter til fortæring ude, kan fradrages. Der vil dog uden dokumentation for udgifternes størrelse i den skattepligtige indkomst kunne fradrages 150 kr. ved heldagsmøder og 75 kr. ved halvdagsmøder. Fradrag herudover kan kun indrømmes, såfremt samtlige udgifter dokumenteres. Det bemærkes, at nævninge og domsmænd kan få udbetalt skattefri godtgørelse efter ovenfor anførte satser. Den særlige godtgørelse, der udbetales nævninger og domsmænd, for hver nat de er borte fra hjemmet, anses omfattet af bestemmelsen i statsskattelovens § 5 d og skal derfor ikke medregnes i den personlige indkomst.

Personer med salgsopsøgende arbejde. Standardfradrag eller skattefri godtgørelse efter nedenstående regler kan gives til personer med udelukkende salgsopsøgende arbejde, som erhvervsmæssigt har mindst 100 rejsedage årligt.

Personer, der er ansat til at demonstrere varer med evt. samtidigt salg samt personer, der medbringer varer til samtidigt salg, omfattes ikke af reglerne.

Fradraget (godtgørelsen) kan kun gives for dage, hvor den erhvervsmæssige kørsel har udgjort mindst 100 km.

Til personer, som opfylder samtlige omhandlede betingelser, og som ikke under rejsen modtager hel eller delvis fri fortæring eller godtgørelse af udgifter, kan der udbetales skattefri godtgørelse med 40 kr. pr. dag ved rejser uden overnatning.

Den pågældende kan endvidere foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med 20 kr. pr. dag.

Såfremt der ikke er udbetalt godtgørelse, kan den pågældende foretage fradrag med 60 kr. pr. dag i den skattepligtige indkomst.

Såfremt de anførte betingelser ikke alle er opfyldt, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse. Den pågældende kan foretage fradrag efter almindelige regler for dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter.

Ved rejser med overnatning gælder de af ligningsrådet fastsatte almindelige regler for rejser.

Kilometerpenge til blikkenslagere og rørlæggere medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men halvdelen af kilometerpengene kan uden dokumentation fradrages i den skattepligtige indkomst til dækning af udgift til befordring og merudgift til fortæring. Såfremt kilometerpengene ydes ved arbejde over 30 km fra arbejdsgiverens forretningssted, kan 80 pct. af beløbet fradrages i den skattepligtige indkomst til dækning af udgift til befordring, eventuel overnatning og merudgift til fortæring mv.

I særlige tilfælde hvor en rørlægger af en arbejdsgiver antages til arbejde på skiftende arbejdspladser, og den pågældende aldrig eller kun undtagelsesvis kommer på arbejdsgiverens forretningssted, gælder foranstående regler dog med den ændring, at afstanden til de skiftende arbejdssteder regnes fra den pågældendes bopæl.

Fradraget kan dog ikke overstige fradragsbeløbet for 1986 i kroner og øre selvom godtgørelsesbeløbet senere er forhøjet.

Køre-, time- og sejlpenge til tjenestemænd og andre offentlig ansatte er i medfør af statsskattelovens § 5 d ikke indkomstskattepligtige.

Landtillæg til bygningstapetserere for arbejde, der udføres uden for en vis afstand fra byen, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men halvdelen af landtillægget kan uden dokumentation fradrages i den skattepligtige indkomst for udgift til befordring og merudgift til fortæring.

Fradraget kan dog ikke overstige fradragsbeløbet for 1986 i kroner og øre selvom godtgørelsesbeløbet senere er forhøjet.

Lastbilchauffører skal ved opgørelsen af deres personlige indkomst medregne samtlige beløb, som de har modtaget til dækning af de i forbindelse med kørslen forbundne udgifter til fortæring og overnatning. Chaufførerne kan i den skattepligtige indkomst fradrage merudgifterne til ophold og fortæring på rejserne.

Lastbilchauffører, der kører i udlandet (eksportchauffører), og chauffører, der kører indenlandske langture, som under hensyn til turenes varighed kan sidestilles med udlandskørsel, indrømmes fradrag som følger

For rejsedage, for hvilke det dokumenteres, at der i forbindelse med erhvervet er afholdt udgifter til natophold på hotel eller lignende, ansættes merudgiften til 265 kr.; for rejsedage, for hvilke dokumentation for overnatningsudgifter ikke foreligger, til 150 kr. For den eventuelt tilsluttende rejsedag kan fradrages 75 kr.

Fradrag på 150 kr. på rejsedage, for hvilke dokumentation for overnatningsudgifter ikke foreligger, kan kun foretages, når den samlede rejsetid udgør mindst 20 timer.

Fradrag for tilsluttende rejsedag kan kun foretages, når den samlede uafbrudte rejsetid andrager mindst 30 timer incl. læsning og losning i umiddelbar forbindelse med rejsen.

Selvstændige vognmænd, der kører under tilsvarende forhold, kan i den personlige indkomst foretage fradrag efter samme retningslinier.

Det bemærkes, at lastbilchauffører endvidere kan få udbetalt skattefri godtgørelse efter ovenfor anførte satser.

Såfremt der udbetales godtgørelse med lavere beløb end efter satserne, kan differencen mellem satsen og det udbetalte beløb fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Rejsemontører kan for tilsluttende rejsedage få udbetalt 75 kr. som skattefri rejsegodtgørelse, jf. SD-cirkulære 1988-13.

Såfremt der udbetales godtgørelse med lavere beløb end efter satserne, kan differencen mellem satsen og det udbetalte beløb fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Tærepenge, der udbetales i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyns kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark, anses sidestillet med de i statsskattelovens § 5 d omhandlede ydelser i forbindelse med offentligt hverv, hvorfor de holdes uden for indkomstopgørelsen.

Udepenge, der udbetales i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyns kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark, anses sidestillet med de i statsskattelovens § 5 d omhandlede ydelser i forbindelse med offentligt hverv, hvorfor de holdes uden for indkomstopgørelsen.

Udepenge, der betales efter faglig overenskomst ved udeophold, der ikke medfører natophold uden for hjemmet, ydes i almindelighed dels som tillæg til løn, dels som dækning af særlige udgifter. Sådanne udepenge medregnes derfor i den personlige indkomst, medens der for de med udeopholdet forbundne merudgifter til sædvanlig forplejning på samme levefod som hjemme indrømmes et fradrag i den skattepligtige indkomst med halvdelen af de modtagne udepenge. Fradraget kan i 1988 ikke overstige halvdelen af det beløb, som den pågældende ville have været berettiget til under anvendelse af udepengesatsen i overenskomsten for 1986, selv om der eventuelt sker udbetaling med et højere beløb i 1988.

Den faglige overenskomst forudsættes at bygge på nøje kendskab til de merudgifter, arbejdet medfører, og at tilsigte dels at give dækning for udgifter til befordring samt merudgifter til forplejning, dels at indeholde vederlag for medgået tid ud over almindelig arbejds- og befordringstid.

Udepenge, der betales efter lokale aftaler for dage, hvor modtageren overnatter i hjemmet, anses ikke for medgået efter deres bestemmelse. Fradraget i forbindelse med disse udepenge kan derfor ikke ansættes til halvdelen af udepengene, men der indrømmes uden dokumentation for størrelsen af den faktiske udgift fradrag i den skattepligtige indkomst med 22 kr. pr. dag for merudgifter til forplejning. Det er en forudsætning, at der ikke på arbejdspladsen findes adgang til marketenderi, skur eller lignende.

I tilfælde, hvor de efter den lokale aftale udbetalte udepenge ikke overstiger de beløb, som den faglige overenskomst ville føre til, behandles beløbene efter anvisningen om udepenge, der betales efter faglig overenskomst.

Fortæringsudgifter

(se også side 28)

Udgifter til fortæring mv. under arbejdet må almindeligvis anses som en rent privat udgift, der ikke kan fradrages. Dog tillades undtagelsesvis et vist fradrag, når en skatteyders erhverv udøves under sådanne vilkår, at der påviseligt herved påføres ham større udgifter, end han ellers ville få; sådant fradrag tillades, hvad enten skatteyderen modtager særligt vederlag eller ej, som nedenfor anført. Evt. fradrag foretages i den skattepligtige indkomst.

Dobbelt husførelse. Der kan indrømmes enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse, ugifte samlevende og gifte, som på grund af erhverv midlertidigt opretholder dobbelt husførelse, et fradrag for merudgifter til kost og bolig. Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, indrømmes fradraget uden dokumentation for merudgiftens størrelse med 400 kr. pr. uge. Ønskes fradrag ud over dette beløb, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

Værnepligtige, herunder værnepligtige befalingsmænd, der under indkaldelsen bor på en kaserne, men samtidig opretholder deres hidtidige bopæl, anses ikke for berettigede til fradrag for dobbelt husførelse.

Gifte gæstearbejdere, der opretholder bolig for ægtefælle eller børn i hjemlandet, må anses for berettigede til fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode svarende til de første 24 måneders ophold her i landet.

Natarbejde. Herved forstås arbejde i ikke under 3 sammenhængende timer, der udføres i tiden fra kl. 18.00-6.00.

Der tillades uden dokumentation et fradrag for afholdte udgifter som følge af natarbejde på 20 kr. pr. nat. Fradraget kan ikke overstige 2.200 kr. årligt.

Forskudttid. Herved forstås arbejde, der udføres i tiden fra kl. 17.00-6.00.

Skatteydere, der oppebærer forskudttidstillæg, kan for arbejde, udført mellem kl. 17.00-6.00, opnå fradrag på halvdelen af det modtagne tillæg, dog maksimalt 4 kr. pr. time i tidsrummet kl. 17.00-22.00 og maksimalt 6 kr. pr. time i tidsrummet kl. 22.00-6.00.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt halve time med henholdsvis 4 kr. (17.00-22.00) og 6 kr. (22.00-6.00).

Fradraget kan ikke overstige 20 kr. pr. døgn og 2.200 kr. årligt.

Natpenge. Natpenge (kl. 17.00-6.00) til statsansatte medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Halvdelen af det modtagne tillæg kan fradrages, dog højest 4 kr. pr. time fra kl. 17.00-22.00 og højest 6 kr. pr. time fra kl. 22.00-6.00.

Fradraget kan ikke overstige 20 kr. pr. døgn og 2.200 kr. årligt.

Overarbejde. Standardfradragssatsen for overarbejde er ophævet.

Skur- og tærepenge skal medregnes i indkomsten. Den art af arbejde, under hvis udførelse skur- og tærepenge normalt ydes, antages at medføre ekstra forplejningsudgifter, hvorfor der indrømmes et fradrag på 22 kr. pr. dag. Såfremt skur- og tærepenge undtagelsesvis er ydet på dage, hvor der er ydet kilometer- eller zonepenge, indrømmes der ikke fradrag for skur- og tærepenge for de pågældende dage.

Arbejde på nybygninger, der er så vidt færdige, at et af rummene kan anvendes til frokoststue, berettiger ikke til det nævnte fradrag for forplejningsudgift, selvom der fås skurpenge. Herefter er f. eks. bygningssnedkere ikke berettigede til fradrag, medmindre afholdelse af ekstraudgift til forplejning i det enkelte tilfælde skønnes at have været nødvendigt.

Udearbejde. Anvisningen herom er ophævet.

Uniform og arbejdsdragt mv.

A. Uniform

1) Uniformsgodtgørelse

Skatteydere, der får udbetalt uniformsgodtgørelse, skal medregne denne fuldt ud i den personlige indkomst. Har sådanne skatteydere uniformspligt, indrømmes fradrag i den skattepligtige indkomst som nedenfor under 3) anført.

2) Tilskud til anskaffelse af uniform Tjenestemænd, der oppebærer tilskud til uniform herunder i henhold til aftale mellem kirkeministeren og Akademikernes Centralorganisation, skal medregne tilskuddet ved opgørelsen af den personlige indkomst, men da tilskuddet må antages kun at dække merudgiften til uniform, kan et tilsvarende beløb fradrages i den skattepligtige indkomst uden nærmere dokumentation. I visse tilfælde hvor særlige forhold gør sig gældende, indrømmes yderligere fradrag, jf. 3) a, b og c.

3) Uniformsudgifter

a) Kordegne, se side 37

b) Præster, se side 38

c) Militære befalingsmænd, se side 37

Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af uniform, medregnes til den personlige indkomst, men der indrømmes et fradrag af samme størrelse i den skattepligtige indkomst.

Bortset fra det år hvori tilskud til første anskaffelse af uniform oppebæres, indrømmes endvidere nedennævnte årlige fradrag

1 grad) Officerer, der er pligtige til at anskaffe gallauniform, kan fradrage 1.920 årligt.

Gallapligten omfatter militære tjenestemænd i lønrammerne 39 og 40, kongens jagtkaptajn, chefen for kongens adjudantstab, kongens adjudanter samt de ved den kongelige livgarde og gardehusarregimentet tjenstgørende officerer af linien, musikdirigent og musikere.

2 grad) Øvrige faste officerer af linien og dermed ligestillede kan fradrage 970 kr. årligt.

grad) Officerer af reserven og dermed ligestillede kan, for så vidt de har forrettet tjeneste hele året, fradrage 970 kr. årligt og, for så vidt de i årets løb kun har forrettet tjeneste en kortere tid, 490 kr.

d) Civilforsvarets befalingsmænd.

Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af uniform, medregnes til den personlige indkomst, men på den anden side indrømmes et fradrag af samme størrelse i den skattepligtige indkomst.

Bortset fra det år hvori tilskud til første anskaffelse af uniform oppebæres, indrømmes endvidere nedennævnte årlige fradrag

1 grad) Faste befalingsmænd kan fradrage 970 kr. årligt.

2 grad) Befalingsmænd af reserven kan for så vidt de har forrettet tjeneste hele året fradrage 970 kr. årligt, og for så vidt de i årets løb kun har forrettet tjeneste en kortere tid 490 kr.

e) Kvindeligt Flyverkorps

Udgift til anskaffelse, genanskaffelse og vedligeholdelse af uniform kan ikke fratrækkes.

f) Andre skatteydere, der selv skal holde sig med uniform i den daglige tjeneste, kan, hvad enten de modtager uniformstilskud eller ej, ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til den merudgift, pligten til at anvende uniform må antages at påføre de pågældende.

Som eksempel på fradragsberettiget merudgift i tilfælde hvor uniformstilskud ikke ydes, kan nævnes følgende

årligt Lods ............................ 1.290 kr. Maskinmester i handelsflåden .... 970 kr. Skibsfører i handelsflåden ...... 970 kr. Styrmand i handelsflåden ........ 970 kr.

4) Gallauniform

Statstjenestemænd bortset fra militære befalingsmænd kan ved anskaffelsen af gallauniform, hvortil der ikke er ydet tilskud i henhold til den tidligere lønningslov § 39, stk. 2, i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret fradrage anskaffelsesudgiften reduceret med et beløb svarende til uniformens forventede scrapværdi. Der kan herefter i almindelighed fratrækkes 2/3 af anskaffelsesudgiften.

B. Arbejdsdragt

Som hovedregel kan der ikke indrømmes skattefrit fradrag af udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse m. m. af arbejdsdragt, hvorfor skattemyndighederne i almindelighed må afvise krav om fradrag af denne art.

I nedennævnte tilfælde anses arbejdet dog at påføre de pågældende skatteydere udgifter ud over almindelig udgift til beklædning og renlighed, såfremt de pågældende selv skal afholde samtlige de med anskaffelsen og vedligeholdelsen af den særlige arbejdsdragt forbundne udgifter, hvorfor der anerkendes fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til merudgiften

1) Hvor det af en skatteyder kræves, at han under sit arbejde er iført en påklædning, der i anskaffelse og brug er dyrere end almindelig beklædning, indrømmes følgende fradrag

Kordegn, se side 37.

Musiker, såfremt kjole eller påklædning i samme prisklasse kræves 1.290 kr. årligt

Tjenere og servitricer, som det påhviler at anskaffe og/eller vedligeholde standardiseret arbejdsdragt 630 kr. årligt

2) Hvor skatteyderens arbejde medfører stadig anvendelse af ren, hvid kittel eller lignende beklædning, indrømmes et fradrag på 630 kr. årligt.

3) Hvor en skatteyders erhverv nødvendiggør et for erhvervet specielt beklædningsudstyr, herunder søudstyr. For søudstyr indrømmes fradrag, som følger

årligt Fisker, se side 35. Lods ....................... 970 kr. Matros i handelsflåden ..... 970 kr. Skibsfører i handelsflåden . 970 kr. Styrmand i handelsflåden ... 970 kr. Dykker (ud over fradrag af udgift til dykkerudstyr) indrømmes der, hvor arbejdet foregår under sådanne former, at søudstyr er nødvendigt ..... 970 kr.

4) Hvor en skatteyders arbejde efter dets beskaffenhed påfører den pågældendes hensigtsmæssige beklædning slid eller ødelæggelse, der i væsentlig grad overstiger normalt slid og ødelæggelse af arbejdstøj, eller arbejdet er af ekstraordinær smudsig karakter, indrømmes nedennævnte fradrag.

Disse fradrag nedsættes til halvdelen, såfremt skatteyderen fra sin arbejdsgiver får udleveret arbejdstøj.

a) Formere og støberiarbejdere beskæftiget ved støbning, slibere og rensere ved jernstøberier, jord- og betonarbejdere beskæftiget med kompressorer og trykluftværktøj, svejsere, brændere, glasarbejdere, grovsmedepressere, isoleringsarbejdere, retorthusarbejdere, skorstensfejere, terrazzoarbejdere, der er beskæftiget ved arbejde med ana-carbon og andre farvestoffer, kemigrafer, der er beskæftiget som ætsere, arbejdere ved Stålvalseværket i Frederiksværk, bortset fra pladsarbejdere samt skatteydere, der er beskæftiget med ætsende stoffer, der beskadiger deres påklædning væsentligt, kan, uanset om de er berettigede til det under b) nævnte fradrag, uden dokumentation fratrække 490 kr. årligt for brændt tøj; svejsere ved skibsværfter, svejsere, der stadig er beskæftiget med »under-opsvejsning«, arbejdere beskæftiget ved ovnene ved Stålvalseværket i Frederiksværk og glasarbejdere beskæftiget direkte ved fyrene dog 970 kr.

b) Skatteydere, der godtgør, at de oppebærer særligt smudstillæg, indrømmes et fradrag af samme størrelse som smudstillægget, dog ikke ud over 1.120 kr. årligt, medens arbejdere inden for nedenstående faggrupper uden dokumentation kan fradrage 1.120 kr. årligt.

Under Specialarbejderforbundet i Danmark

Fabriks- og industrigruppen

Automobilsmørere.

Brændere beskæftiget ved teglværker.

Garveriarbejdere.

Arbejdere beskæftiget på fiskehermetikfabrikker, røgerier og ved destruktionsanstalter.

Kedelrensere.

Støberiarbejdere, herunder kernemagere.

Tagpapdækkere.

Svejsere.

Arbejdere beskæftiget i tjære-, tagpap- og asfaltindustrien.

Arbejdere beskæftiget inden for den kemiske industri.

Arbejdere beskæftiget inden for cementindustrien.

Arbejdere beskæftiget med glasfiberarmering.

Transportgruppen

Arbejdere beskæftiget i brunkulslejer.

Kul- og koksafbærere.

Lagerarbejdere beskæftiget ved udlevering af kul og koks.

Renovationsarbejdere.

Stilladsarbejdere.

Anlægs- og bygningsgruppen

Arbejdere beskæftiget ved gravemaskiner.

Arbejdere beskæftiget ved vejtjærearbejde.

Arbejdere beskæftiget ved kompressorer og trykluftværktøj.

Asfaltarbejdere.

Cementstøbere.

Chauffører beskæftiget med udkørsel af asfalt og færdigblandet beton.

Gasværksarbejdere.

Isoleringsarbejdere.

Terrazzoarbejdere beskæftiget ved arbejde med ana-carbon og andre farvestoffer.

Gartneri-, land- og skovgruppen

Arbejdere beskæftiget i sprøjte- og dampsterilisationsvirksomheder

Guld-, sølv- og elektropletarbejderforbundet

Slibere.

Maskinpolerere.

Forsølvere.

Jern- og metalsliberforbundet

Samtlige arbejdere.

Malerforbundet

Skibsmalere.

Dansk Maskinbesætningsforbund

Samtlige arbejdere.

Centralorganisationen af metalarbejdere

Automobilmekanikere.

Blik- og rørarbejderforbundet.

Brændere.

Formere.

Keddelpassere bortset fra mestre

Kobbersmede.

Reparatører ved retortarbejde.

Svejsere.

Off-shore arbejdere.

Skorstensfejerforbundet

Samtlige arbejdere.

Litografforbundet

Kemigrafer.

Dansk Elforbund

Kabelmontører.

Uorganiserede arbejdere, der udfører tilsvarende arbejde som de anførte, og specialarbejdere, der arbejder sammen med faglærte arbejdere, er berettigede til samme fradrag som disse.

Det samme gælder, hvis arbejdere organiseret under andre forbund udfører arbejde, der ville berettige til fradrag, hvis det var udført af arbejdere under specialarbejderforbundet.

Arbejdere, der er beskæftiget med losning af industrifisk direkte fra lasten, kan, såfremt over halvdelen af deres arbejdsindtægt hidrører herfra, fradrage 1.610 kr. årligt for ødelagt arbejdstøj, rengøring af arbejdstøj samt børster mv. Hvor fisken losses i kasser, indrømmes intet særligt fradrag.

Arbejdere, der inde i olietanke, krumtaphuse og lignende oliefyldte rum udfører rensearbejde, indrømmes et fradrag på halvdelen af det i den anledning modtagne smudstillæg, dog højst et samlet fradrag for smudsigt arbejde på 1.920 kr. årligt.

De omhandlede tillæg og fradrag for uniform og arbejdsdragt anvendes i tilfælde af, at beskæftigelsen kun har varet en del af året, med et i forhold dertil beregnet beløb.

Såfremt der for ligningsmyndighederne fremsættes nye krav om fradrag af den omtalte art, og disse vedrører større grupper af skattepligtige, må spørgsmålet om berettigelsen af et sådant fradrag samt om dettes størrelse forelægges statsskattedirektoratet. I andre tilfælde afgøres spørgsmålet om fradrag af ligningsmyndighederne i den sædvanlige instansfølge.

Værktøj

Værktøjspenge skal medregnes i den personlige indkomst, og værktøjsudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter afskrivningslovens regler.

Andre fradrag

Brugsforeningsuddelere. Anvisningen herom er ophævet.

Brødsalgschauffører. Anvisningen herom er ophævet.

Civilforsvarskorpsets personel. Befalingsmænd af chef-, forvaltnings- og ingeniørgruppen og korpsmestre af 1. grad/værkmestre af 1. grad samt sektionschefer af reserven ansat til langtidstjeneste kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1988 fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt.

For befalingsmænd af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres fradraget forholdsmæssigt.

Øvrigt personel, der oppebærer rådighedstillæg, skal ved opgørelsen af den personlige indkomst medregne rådighedstillægget samt de til de enkelte ydede vederlag for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste, men et beløb svarende til 20 pct. af såvel det modtagne rådighedstillæg som de nævnte variable tillæg kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Disse fradrag dækker alle udgifter ved natarbejde, overarbejde m.v., herunder tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

Fiskere

Kostudgifter. Under forudsætning af at fisketurene normalt varer mere end et døgn, tillades et fradrag i den skattepligtige indkomst for merudgift til kost på søen på 10.200 kr. årligt, dog mindst 67 kr. pr. fiskedag.

Tilsvarende fradrag tillades, hvis fiskeri af kortere varighed udføres fra fremmed havn.

Såfremt fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men der dog skønnes at være merudgifter til kost, andrager fradraget 8.100 kr. årligt, dog mindst 41 kr. pr. fiskedag.

Hvor forannævnte forudsætninger kun har været opfyldt en del af året, reduceres de årlige fradrag forholdsmæssigt. Der foretages dog ikke nogen reduktion af fradragene alene på grundlag af, at der ikke sejles under stormvejr, eller fordi der skal foretages sædvanlige eftersyn og mindre reparationer på skibet.

Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af forbruget om bord. Værdien af eget forbrug indgår i opgørelsen af den personlige indkomst.

Søudstyr. Under forudsætning af at fisketurene normalt varer mere end et døgn, indrømmes et fradrag i den skattepligtige indkomst på 2.540 kr. årligt for søudstyr.

Hvis fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men fiskeriet foregår under sådanne former, at søudstyr må anses for nødvendigt, indrømmes et skønsmæssigt fradrag, der dog maksimalt kan andrage 2.280 kr.

Nævnte fradragssatser gælder tillige for erhvervsdrivende fiskere.

Idrætsdommere

Fodbold- og håndbolddommere, herunder linievogtere, samt andre idrætsdommere skal ved opgørelsen af den personlige indkomst medregne dommervederlaget.

Overstiger vederlaget for den enkelte kamp ikke 90 kr., kan beløbet anses for omkostningsgodtgørelse.

Havnearbejdere beskæftiget med lastning og losning af skibe indrømmes uden dokumentation for udgifternes størrelse et fradrag på 2 pct. af bruttolønnen dog højst 1.800 kr. årligt for udgifter til arbejdstøj, natarbejde m.v.

Endvidere kan indrømmes et fradrag på 700 kr. til dækning af transport mellem mønstringssted og arbejdsplads.

Ud over dette fradrag kan ydes fradrag for udgifter til fagforeningskontingent, samt til befordring mellem hjem og mønstringssted efter de sædvanlige regler.

Der kan ikke ved siden af ovennævnte fradrag indrømmes fradrag for ødelagt arbejdstøj i forbindelse med losning af industrifisk.

Såfremt der begæres fradrag for et større beløb end anført, må de med arbejdet forbundne udgifter dokumenteres eller sandsynliggøres.

Hjemmeværnets distriktsledere må ved opgørelsen af den personlige indkomst medregne den dem til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet tillagte ydelse, der for året 1988 udgør 300 kr. Et tilsvarende beløb kan dog fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hjemmeværnets befalingsmænd samt kvindelige befalingshavende i hjemmeværnet må ved opgørelsen af den personlige indkomst medregne det dem i året 1988 tillagte rådighedsvederlag. Et beløb svarende til trediedelen af det modtagne rådighedsvederlag vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for merudgifter som følge af hvervet, herunder udgift i anledning af det de pågældende påhvilende ansvar for mangler og svind ved afdelingens materiel.

Hyrevognschauffører kan i den skattepligtige indkomst fradrage 3 pct. af bruttolønnen, dog højst 4.400 kr. årligt, til dækning af merudgifter, herunder til fortæring, beklædning og forøget befordringsudgift mellem hjem og skifteplads på tidspunkter, hvor offentlig befordring ikke kan anvendes.

Forudsætningerne for fradrag af den angivne størrelse er, at tjenesten udføres som skiftende dag- og nattjeneste, samt at der i almindelighed ikke er mulighed for at indtage forplejning i hjemmet eller under kantineforhold. I modsat fald må fradraget reduceres efter skøn i de enkelte tilfælde.

Selvstændige vognmænd, der arbejder under tilsvarende forhold, indrømmes fradrag i den personlige indkomst efter samme retningslinier.

Journalister ved bladvirksomhed. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan journalister i hovedstadsområdet uden dokumentation fratrække 10 pct. og journalister uden for hovedstadsområdet 5 pct. af bruttoindtægten ved journalistisk arbejde under forudsætning af, at de pågældende i det væsentlige er beskæftiget ved udgående arbejde.

For journalister der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget forholdsmæssigt.

Til bruttoindtægten medregnes alle tillæg såsom repræsentationstillæg og tilskud til automobilhold, således at procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.

Procentfradraget skal dække alle udgifter forbundet med erhvervet inden for byområdet. Udgifter uden for byområdet kan fratrækkes særskilt, i det omfang de ikke dækkes af bladet.

Fradraget kan maksimalt beregnes af en bruttoindkomst på 50.000 kr.

Journalister og programsekretærer ved Danmarks Radio, der gør tjeneste i hovedstadsområdet, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden dokumentation fradrage 71/2 pct. af bruttoindtægten (lønindtægten) fra Danmarks Radio, dog højst 3.000 kr. årligt, og journalister og programsekretærer, der gør tjeneste uden for hovedstadsområdet, 4 pct., dog højst 2.000 kr. årligt, alt under forudsætning af, at de pågældende udelukkende er beskæftiget ved udgående arbejde.

For journalister og programsekretærer der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget forholdsmæssigt.

Filmfotografer og filmlydteknikere, der er beskæftiget ved Danmarks Radios filmproduktion, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden dokumentation fradrage 5 pct. af bruttoindtægten fra Danmarks Radio, dog højst 2.500 kr. årligt, under forudsætning af, at de pågældende udelukkende er beskæftiget ved arbejde uden for Danmarks Radios lokaliteter.

Til bruttoindtægten medregnes den samlede lønning fra Danmarks Radio inklusive eventuelt almindelige eller særlige tillæg, herunder tilskud til automobilhold eller kørselsgodtgørelse for kørsel med egen bil inden for byområdet, og procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.

Der kan ikke ud over procentfradraget fratrækkes udgifter forbundet med erhvervet inden for byområdet. For rejser uden for byområdet indrømmes ikke fradrag for rejseudgifter og merudgifter til kost, for så vidt der fra Danmarks Radio udbetales rejsegodtgørelse og dagpenge. Mulige andre udgifter uden for byområdet kan fradrages særskilt, i det omfang de ikke dækkes af Danmarks Radio.

Klasselotterikollektører kan i den skattepligtige indkomst som driftsudgift i forbindelse med virksomheden fradrage udgifter til brevpapir, konvolutter, porto og protokoller samt en anpart af eventuelle udgifter til telefon. Som udgift til husleje kan fradrages et skønsmæssigt beløb, fastsat under hensyn til den samlede lejeudgift, herunder udgiften til rengøring, lys og varme for hele lejligheden.

Kordegne. Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse, af kjole eller kordegneuniform, medregnes til den personlige indkomst, men der indrømmes i det år, tilskuddet ydes, et fradrag i den skattepligtige indkomst af samme størrelse.

Derudover indrømmes til vedligeholdelse af tjenestedragten og til vask af tilbehøret et årligt fradrag i den skattepligtige indkomst på 800 kr., hvis der er ydet tilskud til kjole, og 400 kr., hvis der er ydet tilskud til kordegneuniform.

Såfremt kjole eller kordegneuniform ikke kræves, ydes intet fradrag.

Kordegne, der ikke har modtaget tilskud til genanskaffelse af kjole, selv om sådan er blevet krævet, kan, indtil næste genanskaffelse med tilskud finder sted, fradrage 1.290 kr. i den skattepligtige indkomst.

Det anførte gælder også for lærere eller andre, der virker som degne eller kirkesangere.

Militært personel. Officerer, der ud over den faste aflønning oppebærer særligt tillæg, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1988 fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt.

For officerer af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres fradraget forholdsmæssigt.

Øvrigt personel, der oppebærer militærtillæg, skal ved opgørelsen af den personlige indkomst medregne militærtillægget samt de til de enkelte ydede vederlag for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste, men et beløb svarende til 20 pct. af såvel det modtagne militærtillæg som de nævnte variable tillæg kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Disse fradrag dækker tillige alle udgifter ved natarbejde og overarbejde samt udgifter på tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

Polititjenestemænd

Beklædningsgodtgørelse til politibetjente, der ikke gør tjeneste i uniform, medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst, medens særlige udgifter, som godtgøres at være afholdt, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Bilassistenter i færdselspolitiet anses at have sådanne særlige udgifter til beklædning, hvorfor de kan fradrage et til den modtagne godtgørelse svarende beløb.

Opdagertillæg medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et til det modtagne tillæg svarende beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Personlige tillæg medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen, og der kan ikke indrømmes noget fradrag alene begrundet i, at tjenestens art har medført bevilling af personligt tillæg.

Særligt tillæg (»polititillæg«) medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et beløb på 400 kr. årligt kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Honorarlønnede færdselsbetjente kan fradrage et hertil svarende beløb.

Fradrag efter reglerne om natpenge kan foretages ved siden af forannævnte fradrag.

Godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage medregnes ved indkomstopgørelsen, og udførelse af sådan tjeneste berettiger ikke til særskilt fradrag.

Stationsledertillæg medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et til halvdelen af det modtagne tillæg svarende beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Pressefotografer, der som hovederhverv er beskæftiget med reportagearbejde ved bladvirksomhed, kan ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage erhvervsmæssigt afholdte udgifter til fotografiske artikler og kørsel samt eventuelle udgifter til mørkekammer og leje af biltelefon; i den herefter resterende indkomst kan fradrages 7 pct. til dækning af de øvrige med erhvervet forbundne udgifter.

Procentfradraget kan ikke beregnes af et større beløb end 40.000 kr.

Præster i folkekirken skal til den personlige indkomst medregne det boligbidrag, der er fradraget deres løn for en til rådighed stillet tjenestebolig eller lejet bolig. Hvor der ikke er stillet tjenestebolig eller lejet bolig til rådighed, skal et for afsavn heraf eventuelt modtaget huslejetilskud medregnes ved indkomstopgørelsen.

1. Udgift til kontor og venteværelse kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst med

a. 40 pct. af huslejen. Der tillades dog intet fradrag, hvor der er stillet tjenestebolig eller lejet bolig til rådighed.

b. Til vedligeholdelse af møbler og inventar i kontor og venteværelse 720 kr.

c. Til opvarmning og belysning af disse lokaler en fjerdedel af de samlede udgifter til varme og lys, dog højst 4.600 kr. årligt, og kun i det omfang de samlede udgifter kan dokumenteres regnskabsmæssigt.

d. Til rengøring af kontor og venteværelse kan efter skøn fradrages en del af udgiften til hushjælp.

2. Oppebåren godtgørelse for kontorhold (godtgørelse for tjenstlige udgifter) skal medregnes til den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Hvor sådan godtgørelse ikke ydes, kan der for kontorholdsudgifter fradrages et beløb af 500 kr. årligt.

3. Udgift til embedsdragt kan fradrages med 1.040 kr. årligt.

4. Øvrige tjenstlige udgifter kan fradrages med 400 kr. årligt. Provster kan dog fradrage 600 kr. årligt.

5. Hjælpepræster er berettiget til et forholdsmæssigt fradrag svarende til tjenestens omfang, bortset fra fradrag for embedsdragt, der indrømmes fuldt ud.

Modtages der alene kilometerpenge fra det offentlige, anses det modtagne beløb for en skattefri § 5 d-ydelse. Der kan i så fald alene med virkning for formueopgørelsen årligt afskrives 15 pct. af bilens anskaffelsessum. Fortjeneste eller tab ved afståelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Modtages kørselsgodtgørelse med et fast beløb, medregnes dette til den personlige indkomst. Udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst, i det omfang de kan dokumenteres regnskabsmæssigt, jf. afsnittet om Biler og motorcykler.

Skuespillere kan til dækning af merudgifter til kostumer, maskering, teaterrekvisitter, vask, repræsentation o. lign. i den samlede bruttoindtægt ved teater- og filmarbejde foretage følgende fradrag i den skattepligtige indkomst

pct. Af indtægten indtil i alt 18.000 ................. kr. 20 18.000 kr.-27.000 ................... kr. 15 27.000 kr.-36.000 ................... kr. 10 over i alt 36.000 ................... kr. 5

Procentfradraget kan højst andrage 10.000 kr.

Fradragene kan ikke beregnes af indtægter hidrørende fra fjernsyn og radio samt fra grammofonindspilninger, idet fradrag for udgifter i forbindelse med sådanne indtægtserhvervelser kun kan indrømmes, i det omfang udgifterne dokumenteres eller sandsynliggøres.

Til turnerende skuespillere kan der som skattefri godtgørelse udbetales 75 kr. for rejsedage uden overnatning. Det er en forudsætning, at der er tale om rejse, der strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer.

Såfremt der udbetales godtgørelse med lavere beløb end efter satserne, kan differencen mellem satsen og det udbetalte beløb fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at skuespillere kan få udbetalt skattefri godtgørelse efter ligningsrådets satser, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Tjenere og andet serveringspersonale

Såfremt betjeningsafgiften er indregnet i priserne og efterfølgende afregnes med serveringspersonalet, skal afregningsbeløbet på 13,1 pct. af omsætningen fuldt ud medregnes i den personlige indkomst. Herudover medregnes eventuel modtagen godtgørelse for manglende, garanteret omsætning.

Tab i forbindelse med erhvervelsen af indtægten kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Kun dokumenteret eller sandsynliggjort tab kan fratrækkes.

Vurderingsmænd kan uden dokumentation for størrelsen af udgifter til kørsel, telefon, porto mv., som er afholdt i forbindelse med hvervets udførelse, fradrage 10 pct. af oppebårne honorarer for vurderingsarbejde udført i landdistrikter og 5 pct. af oppebårne honorarer for vurderingsarbejde udført i bydistrikter. Fradraget kan dog i intet tilfælde overstige 1.000 kr.

De anførte fradrag kan indrømmes såvel for indkomstår, hvori der foretages almindelig vurdering, som for indkomstår, hvori der alene foretages omvurdering.

Fradraget gives i den skattepligtige indkomst.

Ølkuske. Distriktsledere ved de københavnske bryggerier anses for berettigede til et fradrag i den skattepligtige indkomst på 13 pct. af deres løn- og provisionsindtægt for udgifter til repræsentation, telefon og lignende.

Herudover kan fratrækkes kredittab, kørselsudgifter samt for overenskomstmæssigt fastsatte naturalieydelser til mandskab på vognene et beløb på 38 kr. pr. mand pr. arbejdsdag.

Ølkuske i provinsen anses berettigede til et fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til repræsentation, flasketab, svind og fortæring ude. Fradragets størrelse må bero på et skøn i de enkelte tilfælde. Tab ved kreditgivning kan fradrages, i det omfang det dokumenteres.

Normalværdien af kost og logi

Værdien af kost og logi ansættes ens for mænd og kvinder efter følgende satser

1. For medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. 19.800 kr.

2. For sygehuspersonale der har bolig på sygehuset og aflønnes med en bruttoløn, hvori der foretages fradrag for boligen med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, vil indkomstansættelsen være at foretage på grundlag af hele bruttolønnen. Sker aflønningen med kontant løn plus ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi til 19.800 kr.

3. For brugsforeningsmedhjælpere der aflønnes med en bruttoløn, hvori der foretages fradrag for kost og logi, vil indkomstansættelsen være at foretage på grundlag af hele bruttolønnen.

4. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved husholdning og landbrug, der alene modtager fri kost, og dermed ligestillede ansættes værdien af

kr. pr. dag fuld kost til .............. 43 delvis fri kost, normalt 2 måltider til ............. 33 1 måltid til ............... 22

Såfremt afløsning med kontant ydelse har fundet sted, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

5. Søfolk (jf. sømandsskattelovens § 4). Fri kost om bord ansættes til følgende beløb pr. dag

kr. pr. dag For kalenderåret 1988 ...... 43

Søfolk, der får udbetalt kostpenge i stedet for fri kost om bord, skal, hvor det pågældende skib er omfattet af sømandsskatteloven, eller hvor forholdene med hensyn til kost kan ligestilles hermed, alene medregne kostpenge med et beløb svarende til værdien af fri kost ombord.

6. Militært personel. Gratis naturalydelser, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, medregnes ikke til den personlige indkomst. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

For andet militært personel der modtager frit kvarter, ansættes værdien heraf til 280 kr. pr. måned.

Værdien af fri kost og logi medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Udlændinges fradrag for merudgifter ved midlertidigt ophold her i landet

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på forhånd må antages at blive af kortere varighed, vil der kunne indrømmes et fradrag for forøgede leveomkostninger i forbindelse med opholdet, men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges vedkommende amtsskatteinspektorat (i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat).

Arbejde i udlandet

1. Fuldt skattepligtige, der udfører arbejde uden for Danmark kan i den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til kost og logi med de af ligningsrådet fastsatte satser for skattefri godtgørelse på rejser. Fradraget forudsætter, at den skattepligtige ikke har modtaget skattefri rejsegodtgørelse eller fået dækket sine udgifter ved udlæg efter regning.

2. Herudover kan der foretages et standardfradrag i den skattepligtige indkomst efter følgende retningslinier.

2.1. Betingelser for fradraget.

Lønmodtageren skal have opholdt sig uafbrudt i udlandet i 2 mdr. (60 dage) (1/1-31/12).

For eksportmedarbejdere ansat af en dansk arbejdsgiver er det dog tilstrækkeligt, at der samlet har været tale om ophold i udlandet i mindst 100 døgn. Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.

Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelse af udlandsopholdets varighed.

2.2. Lønmodtagere, der transporterer varer, personer mv., er mønstret på skibe, udfører privat husligt arbejde samt modtager ydelser i medfør af statsskattelovens § 5 d eller ligningslovens § 7 r, er ikke berettiget til standardfradrag.

2.3. Fradragsbeløb.

Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Vesttyskland, Østrig, Italien, og de vest herfor ligggende lande udgør fradraget

200.000 kr. x 10 pct. --------------------- = 55 kr. 365 dage

pr. fulde eller opgjorte døgn. Til Vesteuropa henregnes endvidere Færøerne og Grønland.

Ved arbejde uden for Vesteuropa udgør fradraget

200.000 kr. x 25 pct. --------------------- = 136 kr. 365 dage

forhøjet til 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.

2.4. Fradraget dækker samtlige merudgifter i forbindelse med arbejdet, bortset fra fagforeningskontingent, udgift til arbejdsløshedsforsikring og eventuelt fradrag for udgift til kost og logi.

3. Ved fradrag efter pkt. 1 og 2 kan fradragene ikke overstige den skattepligtige indkomst ved arbejdet i udlandet.

4. Skattepligtige, der er berettiget til fradrag efter pkt. 1 og 2 kan i stedet vælge i den skattepligtige indkomst at fratrække dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter.

Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt

fra udlandet

For skatteydere der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning af aktiver anbragt i udlandet og indkomstbeskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde.

1. Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medtages til kontantværdien efter prisforholdene pr. 1. januar 1988 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien, og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde forelægges for statsskattedirektoratet.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af ligningslovens §§ 18 B og C.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de skattelignende myndigheder.

2. Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1988

Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1988 efter kursen for det pågældende lands valuta på erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere ændringer i kursværdien efter reglerne i kursgevinstlovens § 6.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde ikke har kunnet hjemtages, vil det kunne tillades, at indtægten medregnes til den skattepligtige indkomst for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1988

I. Tilgodehavender der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet hjemtages, men har kunnet hjemtages i indkomståret 1988.

1. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været medregnet til den skattepligtige indkomst, skal det medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1988 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke medregnet tilgodehavendet til de skattepligtige indkomster, skal disse efterbeskattes efter de i anvisningerne for tidligere år angivne regler.

2. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medregnet i den skattepligtige indkomst eller medregnet med et nedslag, skal de principielt medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1988.

Der kan dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

II. Tilgodehavender der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin skattepligtige indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medregnet tilgodehavenderne i sin skattepligtige indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra landet, indsendes sagen til statsskattedirektoratet til afgørelse af eventuel efterbeskatning.

Indtægter, der er indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs.

Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges statsskattedirektoratet.

Kommanditisters fradrag af underskud mv.

1. Fradragsbegrænsning

Kommanditisten skal ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst medregne sin anpart i selskabets driftsresultat opgjort efter skattemæssige regler.

Herudover kan kommanditisten ved sin indkomstopgørelse foretage skattemæssige af- og nedskrivninger på sin ideelle anpart i kommanditselskabets aktiver.

Kommanditisten kan dog ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på den under pkt. 2 nævnte fradragskonto.

Fradragskontoen

Ved opgørelse af saldo for det højst tilladte fradrag af driftsunderskud og skattemæssige af- og nedskrivninger medtages følgende beløb

a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud.

b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser.

c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere.

d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.

e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstrækning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået fradragskontoen.

f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f. eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.

Der fragår følgende beløb

g) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen.

h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets aktiver.

i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto.

j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver.

k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag.

3. Fælles saldoværdikonto

Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder

a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes

- anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, og

- skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæssige afskrivninger bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditselskabets aktiver,

hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.

b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes

- anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler,

- skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt

- skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto,

hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.

Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse mv. og belastes med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger, realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.

Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra virksomhed hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

4. Konsekvenser af fradragsbegrænsninger

Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 3 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget.

I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.

Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgørelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo.

5. Den skattepligtige formue

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes kommanditistens ideelle anpart af kommanditselskabets formuemasse opgjort efter almindelige formueskattemæssige principper.

En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud).

6. Afståelse

Ved en kommanditists afståelse af en kommanditanpart og ved kommanditselskabets afståelse af aktiver skal kommanditisten opgøre skattemæssig avance efter skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af de pågældende aktiver, idet kommanditisten skattemæssigt anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og eventuelle passiver.

Salgssummen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, idet der ved afståelse af anpart tages hensyn til den ideelle anpart i kommanditselskabets gæld, som kommanditisten samtidigt overdrager.

Aktionærer og aktieselskaber m.v.

Håndværkeraktier

I tilfælde hvor aktier i forbindelse med stiftelse af et aktieselskab eller ved udvidelse af et selskabs aktiekapital modtages som vederlag for udført arbejde, leverancer mv., må aktierne principielt medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst til mindst den pålydende værdi.

»Håndværkeraktier« kan dog i indkomstopgørelsen medregnes til lavere værdi, når en nærmere foreskrevet erklæring afgives.

Om indholdet af denne erklæring henvises til det i Meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet, januar 1972, side 200 anførte.

Blanketter til afgivelse af erklæring udleveres ved henvendelse til statsskattedirektoratet eller et amtsskatteinspektorat.

Aktieerhvervelser i udviklingslande

Danske virksomheder, der foretager leverancer til aktieselskaber i udviklingslande, hvor leverancerne er betinget af, at en del af vederlaget herfor erlægges i form af aktier i vedkommende selskab, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive aktiernes værdi til handelsværdien på modtagelsestidspunktet.

Det er en betingelse for fradragsretten ved nedskrivningen, at fortjeneste ved senere afståelse af aktierne, herunder ved opløsning af det udenlandske selskab, medregnes til den danske virksomheds skattepligtige almindelige indkomst, og at fortjenesten opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes nedskrevne værdi.

Det skal fremgå af regnskabet eller af et særligt bilag til selvangivelsen, at aktierne er omfattet af denne ordning.

Skattekurser på aktier og anparter

Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter til værdier efter nedenstående regler

I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i udlandet, medregnes i den skattepligtige formue til den noterede kurs på tidspunktet for formueopgørelsen, eventuelt til den nærmest forud herfor noterede kurs.

II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber medregnes i formuen til en af statsskattedirektoratet beregnet kurs. Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af formuen for indkomståret 1988 anvende en kurs, der er beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for indkomståret 1988 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den 31. december 1988, skal anvende en kurs, der er beregnet efter regler, som er gengivet i Meddelelser fra Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet, januar 1988, side 44-46. Om muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor, næstsidste afsnit.

For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er den beregnede kurs fra og med kursen pr. 1. januar 1984 en fælles kurs for selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.

Ved kursberegningen pr. 1. januar 1989 er anvendt følgende komponenter

1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i selskabets seneste regnskabsår forud for tidspunktet for kursberegningen samt i de to foregående år.

Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden eventuelt fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst.

Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.

2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse.

3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen.

Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på selskabets opgørelsestidspunkt endnu ikke forfaldne beløb afsat til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

A. Den almindelige beregningsregel

Kursen beregnes som gennemsnittet af

1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 5,

2) udbytteprocenten kapitaliseret med 19,

3) 80 pct. af den indre værdi.

B. Hovedaktionærselskaber

Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi, ejes af en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes kursen som et gennemsnit af

1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 5,

2) 80 pct. af den indre værdi.

C. Den »modificerende« regel

I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct.

Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således

De første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 5, den overskydende del med 2,5.

Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.

D. Ejendomsselskaber

Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre værdi.

E. »90 pct.-selskaber«

Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi

1) Selskaber der er trådt i likvidation.

2) Selskaber hvis virksomhed hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber (holdingselskaber).

3) Selskaber hvis aktiver hovedsagelig består i bankindestående, værdipapirer o. lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkastet af aktiverne.

F. Datterselskaber

Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab (moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, der er beregnet efter reglerne under pkt. B-E.

G. Nystiftede selskaber

Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse selskaber ansættes til pari.

Fælles regler

Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.

På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved kursberegningen.

Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal.

Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.

I den af statsskattedirektoratet udarbejdede kursliste for unoterede aktier og anparter januar 1989 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af ligningslovens § 19, som for andre selskaber.

Kurslisten udsendes til de lignende myndigheder.

Den kan købes af andre interesserede. Henvendelse om køb må ske skriftligt eller personligt til Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K. (mandag-fredag kl. 9.00-16.00).

De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne godtgøre, at der ved kursberegningen ikke er taget hensyn til forhold, som kan have betydning for bedømmelse af aktiernes værdi på tidspunktet for formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede kurs ske til det amtsskatteinspektorat, hvorunder selskabet har hjemsted. For selskaber med hjemsted i København og på Frederiksberg må henvendelse rettes til vedkommende skattedirektorat.

Kurserne i statsskattedirektoratets kursliste er skattekurser beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger.

Skattegodtgørelse til medlemmer af udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6

Ifølge selskabsskattelovens § 17 A, stk. 2, indrømmes der skattegodtgørelse til medlemmer af udloddende investeringsforeninger.

Skattegodtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne aktieudbytter m.v.

Den procentdel af udlodningen fra de nævnte investeringsforeninger, som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v., beregnes således

Foreningens samlede aktieudbytte x 100 Foreningens samlede udlodning

Den skattegodtgørelse, som det enkelte medlem er berettiget til, beregnes herefter ved at gange foranstående procentdel af det fra foreningen udloddede beløb med den i lovbestemmelsen anførte skattegodtgørelsesprocent på 25, idet den herefter fremkomne procent dog afrundes til et helt tal, således at brøkdele under 1/2 bortkastes, medens brøkdele på 1/2 og derover oprundes.

Sambeskatning af selskaber

I henhold til selskabsskattelovens § 31 kan det tillades, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Med aktieselskaber sidestilles anpartsselskaber. Tilsvarende regler gælder for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber med begrænset ansvar, der uden at være optaget i aktieselskabsregisteret beskattes på samme måde som aktieselskaber. Endvidere gælder reglerne for de i § 1, stk. 1, nr. 2a, nævnte sparekasser, Statsanstalten for Livsforsikring som nævnt i § 1, nr. 2 b, de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger samt de i § 1, stk. 2, 1. pkt. nævnte hovedforeninger.

Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til det amtsskatteinspektorat, hvorunder moderselskabet har hjemsted. For selskaber med hjemsted i Københavns og Frederiksberg kommuner indsendes ansøgningen dog til henholdsvis direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat.

1. Sambeskatning tillades kun, hvis følgende betingelser er opfyldt

1.1. Selskaberne skal have samme regnskabsår.

Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.

1.2. Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening.

Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.

Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder medarbejderaktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation.

1.3. Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades kun under særlige omstændigheder.

1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives senest samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det pågældende skatteår.

2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår, der for tiden er følgende

2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

2.2. For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3 - følgende

Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3, eller § 18, stk. 3, samt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3 eller § 18, stk. 3.

2.3. Udbytte fra et her i landet hjemmehørende datterselskab, der er omfattet af sambeskatningen, til en af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, nævnte sparekasser, en af de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger eller en af de i § 1, stk. 2, 1. pkt. nævnte hovedforeninger skal behandles i overensstemmelse med vilkår 2.2. Som følge af, at der er knyttet skattegodtgørelse til et sådant udbytte, kan et efter foranstående retningslinier beregnet udbyttefradrag dog ikke fradrages fuldt ud ved sparekassens eller foreningens indkomstopgørelse, men skal forinden reduceres med et beløb, der beregnes således

skattegodtgørelsen af hele udbyttet x 100 ----------------------------------------- 50

2.4.1. Hvis der ved sambeskatningens begyndelse foreligger underskud fra tidligere år i et af selskaberne, kan dette alene bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud indtjent i det samme selskab. Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

2.4.2. Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af undrskuddet ikke bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinser og valutakursgevinster.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen, for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forretning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.

Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud - reduceret med evt. underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med underskud efter vilkår 2.4.1. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori det underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.

2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.

2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 50. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørelse.

2.5.3. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3, § 17 B, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 2 og 3, og ligningslovens § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2. nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den een gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra ligningsmyndigheden.

Uanset hvilken metode, der anvendes, fordeles underskud under sambeskatningen efter følgende retningslinier.

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for det pågældende år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for det efterfølgende år.

Ubenyttede underskud fra tidligere år bringes fortrinsvis til fradrag i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.

2.6. Investeringsfondshenlæggelse fradrages ved indkomstopgørelsen for det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er beregnet, og kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af dette selskab eller af et andet her i landet hjemmehørende selskab, der er omfattet af sambeskatningen. Kun selskaber, der er hjemmehørende her i landet, kan anvende reglerne om investeringsfond.

Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til førstnævnte selskab et beløb, svarende til skatten af investeringsfondsoverførslen udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori investeringsfondsoverførslen finder sted.

2.7 Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

2.8. Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.

2.9. Reglerne i afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

2.10. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver m.v., som det udenlandske datterselskab har erhvervet før sambeskatningens indtræden, til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien omregnes til kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien dokumenteret.

2.11. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til bevillingsmyndigheden senest samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

2.12. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af ligningslovens § 15.

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af underskud efter ligningslovens § 15 ikke ske i det omfang underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jf. sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jf. vilkår 2.5.3.

Stikordsregister

Afbetaling 18

Afgiftsberigtigede varer, lageropgørelse 19

Afskrivning, automobiler 20

- indbo mv., sommerhusudlejning 24 - værktøj 35

Aftægtsforpligtelse, tabeller 8

Aktieerhvervelse i udviklingslande 44

Aktier, skattekurser på 44

- unoterede, kursværdi 44

Aktiers indre værdi 44

Aktieselskaber mv., sambeskatning af 46

Aktionærer og aktieselskaber 44

Amtsrådsmedlemmer, dagpenge og diæter 30

Anpartshaver 42

Arbejde i udlandet, fradrag for 40

- standardfradrag for merudgifter 40

Arbejdsdragt 33

Arbejdsgiverens bil, funktionærs benyttelse af 21

Asfaltarbejdere, fradrag for arbejdsdragt 34

Automobil, funktionærs benyttelse af arbejdsgiverens 21

- godtgørelse for benyttelse af eget 20

Avance ved realisation og udskiftning af landbrugsbesætning 23

Avlsdyr, priser på værdifulde 23

- salg af 23

Beboelsesejendomme, standardfradrag 24

Befalingshavende i hjemmeværnet, kvindelige 36

Befalingsmænd, fradrag for militære uniformsudgifter 32

- kost og logi 39 - ved hjemmeværnet 36 - værnepligt, kost og logi mv. 39

Befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads 20

Befordringsudgift 20, 28

- skiftende arbejdssteder 20

Beholdning, planter 19

Beholdninger i jorden, varelager 19

Beklædningsgenstande 32

Besætning, forskydninger i værdien 23

- køb og salg 23 - præmie 23 - realisation og udskiftning af 23

Besætningspriser 23

Betjeningsafgift, tjenere, serveringspersonale 39

Bilassistenter i færdselspoliti 37

Biler 20

Blikkenslager 30

Bogføringspligt 15

Bonus til militært personel 27

Brugsforeningsmedhjælpere 39

Brugsforeningsuddelere 35

Brugs- og indtægtsnydelser, værdien af 8

Brunkulsforekomster 22

Brændt tøj, fradrag for 34

Brødsalgschauffør 35

Bygningstapetserer, landtillæg til 30

Børnedagpleje, vederlag 17

Cementstøber, fradrag for arbejdsdragt 34

Civilforsvaret, rådighedstillæg 35

- uniformsfradrag for 33 Dagpenge 29 - flyvende personel 29

Dagpleje, børn 17

Dambrugere, regnskabspligt 15

Datterselskaber 46

Distriktsledere ved hjemmeværnet 36

Diæter 30

- rejsemontører mv. 31 - til medlemmer af amtsråd og kommunalbestyrelser 30 Dobbelt husførelse 32 - gæstearbejdere 32

Domsmænd, godtgørelse 30

Driftsudgifter til kørsel med biler og motorcykler 20

Drikkepenge, tjenere 39

Dykker, fradrag for sø- og dykkerudstyr 34

Døgnpleje, børn 17

Egne produkter, landbrugeres lager af 19

Ejendomsselskaber 45

Ejendomsvedligeholdelse på nyerhvervede ejendomme 24

Eksportchauffører (lastbilchauffører) 30

Erstatning, til søfolk for ferie 26

Fagforeningsfunktionærer, dagpenge og diæter til 29

Familiepleje 17

Ferie med løn 25

Feriegodtgørelse 25

- afdøde 26

Ferieløn, tillæg til 25

Filmfotograf ved Danmarks Radio 37

Filmlydtekniker ved Danmarks Radio 37

Finansiering af afbetalingskontrakter 18

Fiskefartøjer, indestående i forsikringsforeninger mv. 18

Fiskere 33, 35

Flyselskaber, flyvende personel, dagpenge 29

Fodbolddommer 38

Finansiering af afbetalingskontrakter 18

Fiskefartøjer, indestående i forsikringsforeninger mv. 18

Forbrugsafgifter på varelager 19

Formere og støberiarbejdere, arbejdsdragt 34

Fortæringsudgifter 28, 31

Fremleje 23

Frist, selvangivelse 15

- selvangivelse, ægtefælle 15

Funktionærs benyttelse af arbejdsgiverens bil 21

Fælles regler for selskaber 45

Færøske studerende, beløb for ophold 16

Får og lam, normalpriser på 23

Gallauniform 33

Garanti, avlsdyr 23

Gartneri, varelageropgørelse 19

Gartnermedhjælpere, sprøjte- og dampsterilisation 34

Gasværksarbejdere, arbejdstøj 34

Godtgørelse for benyttelse af egen bil 20

- nævninger, domsmænd 30

Grundejernes Investeringsfond, indestående, kurs 24

Grusforekomster 22

Grønlandske studerende 16

Gæstearbejdere, dobbelt husførelse 32

Havnearbejdere 36

Henstand med selvangivelse 15

Heste, normalpriser på 23

Hjemmeværnet 36

Hovedaktionærselskaber 45

Husførelse, dobbelt 32

Hyrevognschauffører 36

Håndbolddommer 36

Håndværkeraktier 45

Idrætsdommere 36

Indre værdi af aktier 44

Indtjeningsevnen i selskaber 44

Indtægt fra udlandet, beskatning af 40

- i udlandet 41

Invaliders befordringsudgifter 20

Investeringsfonds, Grundejernes, indestående 24

Islandske studerende, beløb for ophold 16

Isoleringsarbejdere 34

Jerseyrace, normalpriser på kreaturer af ren 23

Jordbeholdninger, varelager 19

Jordforekomster 22

Jord- og betonarbejdere 34

Journalister 36

- ved Danmarks Radio 36

Kalkforekomster 22

Kapitalisationstabeller 8

Kilometerpenge, blikkenslagere og rørlæggere 30

Kilometertakster 20

Kinesiske studerende, beløb for ophold 16

Kitler 33

Klasselotterikollektører 37

Kobbersmede, arbejdsdragt 34

Kommanditisters fradrag af underskud 42

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, diæter 30

Kontraktansat militært personel 27

Konvertering af realkreditlån 25

Kordegne 32, 33, 37

Kost og kvarter, militært personel 39

- og logi, normalværdien af 39 - i udlandet 40 - værdi af servitricers og tjeneres 39

Kostdag, normaludgift pr. 22

Kostpenge, søfolks 39

- værnepligt, frivilligt personel, civile værnepligtige 39

Kostudgift, fiskeres 35

Kreaturer, normalpris på 23

Kreaturhandleres regnskabspligt 15

Kreditforeningslån 25

Kronisk syges befordringsudgifter 20

Kurs, indestående, Grundejernes Investeringsfond 24

- nystiftede selskaber 45

Kursberegning 44

Kurstab ved køb og salg af obligationer 25

Kursværdi, aktier 44

Kvindelige befalingshavende i hjemmeværnet 36

Kvindeligt flyverkorps 33

Køkkenpersonale, normalværdi af kost 39

Kørelærere, regnskabspligt 15

Kørepenge, tjenestemænd 30

Kørsel mellem flere samtidige arbejdssteder 20

- mellem hjem og fast arbejdsplads 20 - mellem skiftende arbejdssteder 20

Kørselsgodtgørelse 20

Kørselsudgifter 20

Landbrug mv. 22

Landbruger, lager af egne produkter 19

Landtillæg til bygningstapetserere 30

Lastbilchauffører, rejseudgifter 30

Legater 26

Lerforekomster 22

Leveomkostninger, udlændinge 40

Lods, fradrag for merudgift til uniform 33

- søudstyr 33 Logi, medhjælper i stuehus 23 - og kost, normalværdien af 39

Lønmodtagernes indtægtsopgørelse 26

Maskinmester i handelsflåden, fradrag for merudgift til uniform 33

Matroser i handelsflåden, fradrag for søudstyr 33

Medhjælper, logi i stuehus 23 - ved husholdning og landbrug, normalværdi af kost og logi 39

Merudgifter ved arbejde i udlandet, standardfradrag 40

Merværdiafgift, varelageropgørelse 19

Militært personel 39

Militært personel 39

- bonus til 27 - kontraktansat 27 - kost og kvarter 27, 39 - uniform 33

Mindstekrav til regnskaber, der vedlægges selvangivelsen 16

Modificerende regel 45

Molerforekomster 22

Motorcykler 20

Musiker, fradrag for arbejdsdragt 33

Mødediæter, medlemmer af amtsråd, kommunalbestyrelser 30

Natarbejde 32

Natpenge til tjenestemænd 32

Nedskrivning af afbetalingstilgodehavender 18

Nedskrivning af finansieringstillæg eller rentebeløb 18

Normalpriser for heste, kreaturer mv. 23

Normaludgift pr. kostdag 22

Normalværdi af kost og logi 39

Nyerhvervede ejendomme, vedligeholdelsesudgifter på 24

Nystiftede selskaber 45

Nævninger, godtgørelse 30

Offentligt hverv, kørselsgodtgørelse under udførelse af 20

Officerers uniformsudgifter, fradrag for 33

Off-shore arbejdere 34

Oliearbejdere, smudsfradrag 35

Omregningskurs for indtægt indtjent i udlandet 41

Omsætningsafgift, varelageropgørelse 19

Opdagertillæg 37

Overarbejde 32

Overnatning, udepenge 31

Pelsdyravlere, regnskabspligt 16

Pengeinstitutter, hensættelse til imødegåelse af tab 19

Personer med salgsopsøgende arbejde 30

Personfradrag, to 16

Planteskole, varelageropgørelse 19

Plejebørn, underholdsbidrag 16

Plejebørnsudgifter 16

Plejevederlag 16

Polititillæg 37

Polititjenestemænd 37

Pressefotografer, erhvervsdrivende 21

- lønmodtagere 38 Privat kørsel med arbejdsgiverens bil, funktionærs 20 - med bil, værdi af 20

Programsekretær ved Danmarks Radio 36

Præmie, besætning 23

Præster 32,38

Realkreditlån 25

Regnskabspligt for dambrugere, kreaturhandlere, kørelærere og

pelsdyravlere 1, 16

Regnskaber, der vedlægges selvangivelsen, mindstekrav til 16

Rejsegodtgørelse, lønmodtager 28

Rejselegater 26

Rejsemontører mv., diæter 31

Rejse-, opholds- og fortæringsudgifter 28

Rentenydelse, værdien af 8

Rentetillæg 18

Reparationsudgifter på nyerhvervede ejendomme 24

Rørlæggere, kilometerpenge 30

Rådighedstillæg, civilforsvaret 35

Rådighedsvederlag, hjemmeværnet 36

Salg på afbetaling 18

Salgsbesætning 23

Sambeskatning af selskaber 46

Samtidige arbejdssteder, kørsel mellem 20

Selvangivelse, fristen for indgivelse af 15

- frister, ægtefælle 15 - henstand 15 - mindstekrav til regnskaber, der vedlægges 16 - udsættelse 15 Serveringspersonale, drikkepenge 39 - normalværdi af kost 39

Servitrice, fradrag for arbejdsdragt 33

Skalapriser, se normalpriser 23

Skattegodtgørelse, investeringsforeninger 46

Skattekurser på aktier og anparter i anpartsselskaber 45

Skibsfører i handelsflåden, fradrag for merudgift til uniform og for

udgift til søudstyr 33

Skiftende arbejdssteder, kørsel mellem 20

Skorstensfejere 35

Skovejeres lager af skoveffekter 19

Skuespillere 38

Skurpenge 32

Smudsfradrag/smidstillæg 34

Sommerhusudlejning, afskrivning, vedligeholdelse, indbo mv. 24

Stambesætning, køb og salg af 23

- udvidelse af - ved opdræt af eget tillæg 23 Standardfradrag, beboelsesejendomme 24 - merudgifter ved arbejde i udlandet 40

Stationsledertillæg, politiet 38

Studielegat 26

Studierejser, legat til 26

Stuehus, lejeværdi af logi, medhjælpere 23

Styrmænd i handelsflåden, fradrag for udgift til uniform og søudstyr 33

Svejsere 34

Svin, normalpriser på 23

Sygehuspersonale, normalværdi af kost og logi 39

Sygeplejersker, private, værdi af kost 39

Søfolk, fri kost ombord 39

Søfolks erstatning for ferie 26

Søudstyr 33, 34

Tab, pengeinstitutters hensættelse til imødegåelse af 19

- serveringspersonale 39

Tagpapdækkere 34

Telefonarbejdere 29, 31

Telefonudgifter, godtgørelse af 27

Terrazzoarbejdere, arbejdsdragt 34

Tillidsmænd i fagforbund, dagpenge og diæter til 29

Tilskud til anskaffelse af uniform 32

Timepenge 30

Tjenere 33, 39

Tærepenge 31, 32

Tørveforekomster 22

Udbytter af aktier 44

Udearbejde 32

Udenlandske aktiver og deres afkastning, beskatning af 40

Udeophold, overnatning 31

Udepenge 31

Udlandet, beskatning af indtægt fra 40

- fradrag for arbejde i 40 - indtægt indtjent og forbrugt i 41 - standardfradrag for merudgift ved arbejde i 40

Udleje 23

Udlejning af sommerhuse, afskrivning, vedligeholdelse, indbo mv 24

Udlodning reservefond, kreditforening mv. 25

Udlændinge, leveomkostninger 40

Udsættelse med selvangivelse 15

Udviklingslande, aktieerhvervelse i 44

Underskud, kommanditisters fradrag af 42

Uniform og arbejdsdragt 32

Uniformsgodtgørelse og -tilskud 32

Varelager, beholdninger i jorden 19

Varelageropgørelse 19

- gartneri 19 - planteskole 19 - skovejer 19 Vederlag, børnedagpleje 17 - for plejebørn 17

Vedligeholdelse af indbo mv., sommerhusudlejning 24

Vedligeholdelsesudgift på nyerhvervede ejendomme 24

Videnskabelige arbejder, legater til 26

Vilkårspenge, avlsdyr 23

Vurderingsmænds fradrag 39

Værdiforringelse ved udnyttelse af grus, ler, tørv m.m. 22

Værktøj, afskrivning på 35

Værktøjspenge og -udgifter 35

Værnepligtige, frivilligt personel, civile værnepligtige, kostpenge,

dobbelt husførelse 32, 39, 40

Ølkuske 39

Forhåndsorientering vedr. 1989

Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 1988-57 af 9. december 1988 om ophævelse af standardfradrag for lønmodtagere m.v. (* 2)