Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1552 af 30.03. 1989 (Ang.: Luftforureningsgrænser for biler fra 1. oktober 1990) (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1552 af 30.03. 1989 (Ang.: Luftforureningsgrænser for biler fra 1. oktober 1990) (* 1)
Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 1990 vil indeholde følgende ændrede bestemmelser om luftforurening, der træder i kraft 1. oktober 1990.
»7.06 LUFTFORURENING
7.06.001 GENERELLE BESTEMMELSER
(1) Motor skal være således indrettet, at den ikke afgiver ufornøden røg.
7.06.002 MILJØVENLIG BIL
(1) En miljøvenlig bil er en bil med forbrændingsmotor, der opfylder følgende krav i den svenske A12-Regulation (Statens naturvårdsverk, SNFS 1987:3, MS:8)
a) Emissionsnormer: afsnit 3.5, 4.4, 7.1-7,5 og 7.7 og
b) Andre krav: afsnit 3.2, 3.3 og 8
med følgende ændringer
- Den skriftlige instruktion til ejerne skal være på dansk
- Mærkning med »blyfri benzin« eller »kun blyfri benzin« skal være på dansk eller svensk
- Mærkning i motorrum kan erstattes af skriftlige oplysninger om motorjusteringsdata.
(2) Overensstemmelseskontrol udføres i overensstemmelse med principperne i A12-Regulation, afsnit 13.
7.06.020 BIL
(1) Ved 1. registrering af bil med forbrændingsmotor skal bilen overholde de krav og emissionsnormer, der er nævnt for de enkelte køretøjsarter.
(2) For ibrugværende bil gælder følgende
a) Ved konstruktive ændringer af motor eller forureningsbegrænsende udstyr på denne skal emissionsgrænserne gældende ved 1. registrering overholdes.
b) Bil med benzinmotor - bortset fra de i pkt. 7.06.021 (1) og (2) nævnte - kan dog ændres til kombineret benzin- eller gasdrift, uden at emissionsgrænserne skal overholdes ved gasdrift.
c) For bil med motor med styret tænding må kulilteindholdet i udstødningsgassen ved tomgang, målt efter røgmålemetode I, ikke overstige
- 4,5 vol. % for bil der ved 1. registrering skal opfylde EF-direktiver
- 0,5 vol. % for bil der ved 1. registrering skal opfylde kravene til miljøvenlig bil.
d) For bil med motor med styret tænding må kulilteindholdet i fører- og passagerrum ved almindelig kørsel ikke overstige 0,010 vol. % målt efter pkt. 11.02.003.
e) For bil med dieselmotor undtagen personbil M1 og varebil N1 gælder, at udstødningsgassens røgtæthed ikke må overstige 3,5 enheder med tillæg af 0,3 enheder for måleunøjagtighed målt efter røgmålemetode II.
7.06.021 PERSONBIL M1
(1) Personbil M1
- med tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg og
- med en forskel mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt (med standardudstyr) på ikke over 685 kg (svarende til 760 kg forskel mellem »gross vehicle weight« og »curb weight«.)
skal opfylde kravene i pkt. 7.06.002 till miljøvenlig bil.
(2) Personbil M1, der ikke er omfattet af pkt. (1), undtagen
- bil med mere end 6 siddepladser
- bil med tilladt totalvægt over 2500 eller
- bil der er terrængående (som defineret i Rådets direktiv nr. 87/403/EØF)
a) skal overholde de krav, som er fastsat i Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 88/76/EØF, såfremt motorens slagvolumen er over 2000 cm3, og
b) skal overholde de krav om partikelemission, som er fastsat i Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 88/436/EØF, såfremt motoren er en dieselmotor med indirekte indsprøjtning.
(3) Personbil M1, der ikke er omfattet af pkt. (1) eller (2), skal overholde de krav, som er fastsat i Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 83/351/EØF og skal opfylde grænseværdierne angivet i direktivets pkt. 5.2.1.1.4. og pkt. 7.1.1.1.
7.06.022 PERSONBIL M2
(1) Personbil M2 med motor med styret tænding skal opfylde de krav, som er fastsat i Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 83/351/EØF og skal opfylde grænseværdierne angivet i direktivets pkt. 5.2.1.1.4. og pkt. 7.1.1.1., såfremt den tilladte totalvægt ikke overstiger 3500 kg.
(2) For personbil M2 med dieselmotor skal motoren opfylde de krav, som er fastsat i Rådets direktiv nr. 88/77/EØF, medmindre bilen opfylder pkt. (1).
7.06.023 PERSONBIL M3
(1) For personbil M3 gælder reglerne for personbil M2.
7.06.024 VAREBIL N1
(1) For varebil N1 gælder pkt. 7.06.021(1).
(2) For varebil N1, der ikke er omfattet af pkt. (1), gælder pkt. 7.06.021(3), medmindre motoren er en dieselmotor, der opfylder de krav, som er fastsat i Rådets direktiv nr. 88/77/EØF.
7.06.025 LASTBIL N2
(1) For lastbil N2 gælder reglerne for personbil M2.
7.06.026 LASTBIL N3
(1) For lastbil N3 gælder reglerne for personbil M2.'
Bestemmelserne gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Til orientering vedlægges to bilag om den svenske A12-Regulation og om EF direktiverne om luftforurening.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen