Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1550 af 21.03.89 (Ang.: Miljøvenlige biler - lovforslag om afgiftslempelser.) (* 1)
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
Lovforslag nr. L 135 Folketinget 1988-89
Fremsat den 14. december 1988 af skatteministeren (Fogh Rasmussen)
Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
(Afgiftslempelse for miljøvenlige biler m.v.)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 14. oktober 1988, som ændret ved § 18 i lov nr. 700 af 22. november 1988 og lov nr. 708 af 30. november 1988, foretages følgende ændringer
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke
»Stk. 6. For nye biler, der af justitsministeren er godkendt som miljøvenlige, og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1, nedsættes afgiften med 11.000 kr. for personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, med 5.800 kr. for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, og med 1.200 kr. for hyrevogne og sygetransportkøretøjer afgiftsberigtiget efter § 6, stk. 1.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. I § 9, stk. 3, indsættes efter »vurdering af køretøjet,»: »jr. dog stk. 4,» og »motorvogne« ændres til: »biler«.
3. I § 9 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler hvorefter toldvæsenet kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj på grundlag af oplysninger om køretøjets almindelige pris på landsbasis (listepris) i de tilfælde, hvor der ikke over for toldvæsenet er anmeldt en pris. Afgiften forhøjes som anført i stk. 3.«.
4. I § 10, stk. 1, ændres »bestemmelserne i §§ 11 og 12« til: »bestemmelserne i stk. 2 samt i §§ 11 og 12«.
5. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter toldvæsenet kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj på grundlag af oplysninger fra de i § 13 nævnte vurderingsmænd om foretagne vurderinger af tilsvarende køretøjer. Klage over de af toldvæsenet trufne afgørelser kan indbringes for vurderingsmændene.«.
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
6. I § 10, stk. 2, som bliver stik. 3, ændres »reglen i stk. 1« til: »reglerne i stk. 1 og 2«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Bilag 2 Orientering om A12-Regulation
Den svenske A12-Regulation: »Regulation concerning the control of air pollution from light motor vehicles«, er udgivet (på engelsk) som bilag til »Kungørelse med føreskrifter om avgasrening før vissa bilar; udfærdad den 15. oktober 1987;» Statens naturvårdsverks førfattningssamling, SNFS 1987:3, MS:8.
A12-Regulationen kan købes hos
Liber Distribution
Førlags Order
Fagerstadtgatan
Spanga
S-16289 Stockholm
Tlf. 08 73 99 630.
A12-Regulation indeholder bl.a. følgende, som i praksis medfører, st biler med styret tænding skal være forsynet med reguleret 2-vejs katalysator.
1. Emissionsnormer 1.1 Bykørsel (US-urban cycle): - kulbrinter (HC) 0,25 g/km - kulilte (CO) 2,1 - - - kvælstofoxider (NOX) 0,62 - - - partikler (kun diesel) 0,124 - - 1.2 Landevejskørsel (US-highway cycle): - kvælstofoxider (NOX) 0,76 g/km 1.3 Tomgangsemission (kun benzinmotorer): - kulilte (CO) 0,50% - kulbrinter (HC) 100 ppm 1.4 Fordampning (kun benzinmotorer): - kulbrinter (HC) 2 g/test 1.5 Emission fra krumtaphus: ingen Emissionsnormerne 1.1 til 1.4 skal overholdes i 5 år eller mindst 80.000 km.
2. Krav vedrørende benzin
2.1 Benzindrevne biler skal kunne benytte blyfri benzin, oktantal 95.
2.2 Benzinpåfyldningsåbningen skal forhindre indførelse af en påfyldningsstuds med ydre diameter på 23,6 mm eller derover.
3. Mærkning m.v.
3.1 Mærkning ved benzinpåfyldningsåbning: »Endast blyfri bensin«.
(Kan i Danmark erstattes af »blyfri benzin«, »kun blyfri benzin« eller »blyfri benzin«).
3.2 Mærkning i motorrum: justeringsdata og oplysning om at bilen
opfylder kravene i A12-Regulation.
(Kan i Danmark erstattes af skriftlige oplysning om
motorjusteringsdata).
3.3 Skriftlig instruktion til bilejeren om vedligehold og brug af bilen med henblik på at sikre emissionskontrolsystemets funktion.
(Skal i Danmark være på dansk).
4. Overensstemmelseskontrol
A12-Regulation indeholder desuden procedurer for overensstemmelseskontrol, dvs. kontrol af, at emissionsnormerne overholdes af de biler, der sælges.
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1550 af 21.03.89 (Ang.: Miljøvenlige biler - lovforslag om afgiftslempelser.) (* 1)
I anledning af forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Afgiftslempelse for miljøvenlige biler m.v.), der er gengivet i bilag 1, meddeles følgende
1. Definition af miljøvenlig bil
En miljøvenlig bil er en bil med forbrændingsmotor,
- med en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg, og
- med en forskel mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt (med standardudstyr) på ikke over 685 kg (svarende til 760 kg forskel mellem »gross vehicle weight« og curb weight'),
der opfylder følgende krav i den svenske A12-Regulation
a) Emissionsnormer: afsnit 3.5, 4.4, 7.1-7.5 og 7.7 og
b) Andre krav: afsnit 3.2, 3.3 og 8
med følgende ændringer
- Den skriftlige instruktion til ejerne skal være på dansk.
- Mærkning med »blyfri benzin« eller »kun blyfri benzin« skal være på dansk eller svensk.
- Mærkning i motorrum kan erstattes af skriftlige oplysninger om motorjusteringsdata.
Orientering om A12-Regulation findes i bilag 2.
2. Typegodkendelse som miljøvenlig bil
2.1 Ansøgning om godkendelse som miljøvenlig bil indsendes til Justitsministeriet, Typegodkendelsessektionen, i forbindelse med ansøgning om enten standardtypegodkendelse typegodkendelse eller godkendelseserklæring eller i forbindelse med ansøgning om tillæg. Såfremt et tillæg alene omfatter godkendelse som miljøvenlig bil, kan det udstedes, uanset der evt. tidligere er udstedt 5 tillæg.
2.2 Ansøgning om godkendelse skal indeholde
- en erklæring fra køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant om, at kravene til miljøvenlige biler i denne meddelelse er overholdt.
- en entydig specifikation af køretøjstype (f.eks. specificeret gennem kode i VIN-mærkningens 17 ciffer stelnr.) og motortype.
2.3 Erklæringen vil kunne udstedes på grundlag af godkendelse eller certifikat i henhold til en af følgende udenlandske regler samt supplerende oplysninger
- Sverige: A12-Regulation,
- Schweiz: FAV 1, 22. oktober 1986
- Vesttyskland: Anlage 23 zu § 47 der Strassenverkehrs-Zulassungs Ordnung, von 24. Juni 1985.
- USA: Code of federal regulations nr. 40, part 86.087-8, Emission Standards for 1987 light duty vehicles.
Det bemærkes, at godkendelse eller certifikat efter vesttyske regler eller USA regler ikke er tilstrækkeligt grundlag for at afgive den i pkt. 2.2 nævnte erklæring, idet de vesttyske regler ikke indeholder krav til tomgangsemission, og USA reglerne ikke ubetinget indeholder krav til landevejskørsel og tomgangsemission.
2.4 Dokumentation for Justitsministeriets godkendelse som miljøvenlig bil, der skal forelægges Toldvæsenet, vil således bestå af
- Standardtypegodkendelse, tillæg eller forslag hertil indeholdende godkendelse som miljøvenlig bil.
- Typegodkendelse, tillæg eller forslag hertil indeholdende godkendelse som miljøvenlig bil.
- Godkendelseserklæring indeholdende godkendelse som miljøvenlig bil.
Godkendelsen vil desuden fremgå af supplerende data: »Miljøvenlig« på typeattest og registreringsattest.
3. Godkendelse som miljøvenlig bil hos Statens Bilinspektion.
3.1 Personbil M1, der ikke er standardtypegodkendt, kan godkendes som miljøvenlig bil ved syn med henblik på 1. registrering hos Statens Bilinspektion.
3.1.1 Indtil den 1. juli 1989 kan desuden personbil M1, der er standardtypegodkendt, og varebil N1 godkendes som miljøvenlig bil ved syn med henblik på 1. registrering hos Statens Bilinspektion.
3.2 Godkendelse skal ske på grundlag af den i pkt. 2.2 nævnte erklæring. Erklæringen skal indeholde køretøjets stelnummer.
3.3 Ved godkendelse skal Statens Bilinspektion
- forsyne erklæringen med påtegning om godkendelse, dato og navnestempel.
- afkrydse supplerende data på anmeldelsesblanketten og på bagesiden anføre: »nr. 35 Miljøvenlig«.
3.4 Dokumentation for godkendelse som miljøvenlig bil, der skal forelægges Toldvæsenet, vil være den nævnte erklæring med påtegning.
4. Overensstemmelseskontrol
En eventuel overensstemmelseskontrol vil blive udført i overensstemmelse med principperne i A12 Regulation, afsnit 13.
5. Ikrafttræden
Meddelelsen træder i kraft ved lovensikrafttræden, der forventes 1. april 1989. Særskilt meddelelse om ikrafttrædelsesdato vil blive givet, når loven er vedtaget, såfremt ikrafttræden ændres.
Ansøgninger om standardtypegodkendelse som miljøvenlig bil kan dog indsendes straks. Justitsministeriet vil udstede godkendelserne efter lovens ikrafttræden.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen