Legislator Case Law & Legislation
C19892554508 DK

Bestemmelser vedrørende tildeling af 'Fortjenesttegnet for god tjeneste i forsvarets reserve'

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1989 25545 Historic

Bestemmelser vedrørende tildeling af »Fortjenesttegnet for god tjeneste i forsvarets reserve«

GENERELT

1. Fortjenttegnet, der benævnes FORTJENSTTEGNET FOR GOD TJENESTE I FORSVARETS RESERVE (FFR); præges i sølv og fremstiller på de ene side; Den kongelige stifter, Hendes Majestæt Dronning Margrethe den IIs kronede navnetræk med omskrift: 16 APRIL 1978, samt FOR GOD TJENESTE, og på den anden side: En egekrans med indskrift 25 år.

Enhver, der tildeles fortjensttegnet, og som er uniformeret, bærer fortjensttegnet som angivet i det til enhver tid gældende uniformsreglement. Det bæres i rødt bånd med 2 smalle, hvide midterstriber, og det er tilladt også at bære det til civil påklædning. Til denne påklædning bør fortjensttegnet bæres ved højtidelige lejligheder.

TILDELING

2. Fortjensttegnet kan tildeles militært personel af forsvarets reserve med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Tildeling af fortjensttegnet foretages af Forsvarskommandoen og foregår årligt den 16. april.

ERHVERVELSE

3. Adgang til at få fortjensttegnet tildelt har enhver, der ved siden af civile beskæftigelse har stået til rådighed i forsvarets reserve i 25 år efter det fyldte 20. år, når pågældende i øvrigt opfylder de i det følgende anførte betingelser

a. Betingelsen om det fulde åremål er opfyldt, når de perioder, hvor den pågældende har påtaget sig rådighedspligt, tillige med tidligere tjeneste i forsvaret efter det fyldte 20. år, sammenlagt udgør 25 års tjenestetid. Det er dog yderligere en betingelse, at der i den samlede tjenestetid indgår en uafbrudt periode med rådighedspligt på mindst 8 år.

b. Personel af reserven, hvem fortjensttegnet tildeles, skal den 16 APR pågældende år være antaget på kontrakt om rådighedspligt.

c. Fortjensttegnet kan ikke tildeles personel af reserven, der tidligere har erhvervet eller som ifølge kontraktansættelse eller anden ansættelsesform har mulighed for at erhverve et af de for god tjeneste i forsvaret stadfæstede hæderstegn.

For at kunne få fortjensttegnet tildelt må den pågældende være kendt som en person, der gennem god tjeneste i forsvarets reserve og ulastelig vandel i sit private liv har gjort sig værdig til at bære dette tegn.

BEREGNING AF TJENESTETID

4. Følgende tjenesteformer indgår ved beregning af de fulde 25 års tjenestetid, alt efter det fyldt 20. år

a. Værnepligtstjeneste.

b. Almindelig rådighedspligt eller begrænset rådighedspligt (hvor der er forrettet tjeneste inden for kontraktperioderne), idet der dog for opnåelse af de fulde 25 års tjenestetid kræves, at der indgår en uafbrudt periode med rådighedspligt på mindst 8 år.

c. Tidligere tjenestemandsansættelse i forsvaret som officer eller tidligere ansættelse på kontrakt som befalingsmand og/eller menig i forsvaret, idet der dog for opnåelse af de fulde 25 års tjenestetid kræves, at der indgår mindst 8 års tjeneste i reserven med uafbrudt rådighedspligt (hvor der er forrettet tjeneste inden for kontraktperioderne).

INDBERETNING

5. Personelforvaltende myndigheder indberetter årligt 01 JAN om det Personel af forsvarets reserve, der 16 APR det pågældende år opfylder betingelserne for tildeling.

Indberetningerne foretages på FMI vare nr. 576. 077.

UDLEVERING

6. a. Fortjensttegnet overbringes på passende måde.

b. De, der tildeles fortjensttegnet, er fritaget for i den anledning at søge audiens.

AFLEVERING

7. Den, hvem fortjensttegnet er tildelt, beholder det til sin død, med mindre den pågældende gør sig skyldig i et sådant forhold, som ville have udelukket tildeling af fortjensttegnet, i hvilket tilfælde det ville være at tilbagelevere.

Når nogen, hvem fortjensttegnet er tildelt, afgår ved døden, indsendes det tildelte fortjensttegn til Forsvarskommandoen.

Skulle forsvarets myndigheder få kundskab om, at nogen, hvem fortjensttegnet er tildelt, skulle have vist et forhold, der kunne gøre den pågældende uværdig til at beholde fortjensttegnet, skal der straks afgives indberetning herom til Forsvarskommandoen.

EB

ARVID SØRENSEN

kontreadmiral

Chef for personelstaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →