Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om oprykning til kommando
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. I tilfælde, hvor en chef eller anden leder er forhindret i at varetage de funktioner, der er forbundet med den pågældendes stilling, finder oprykning til kommando sted i overensstemmelse med de i §§ 2-4 anførte principper.
§ 2. Hvis en befalingsmand, der beklæder en tjenestestilling, hvortil der er knyttet et ledelsesmæssigt ansvar, får forfald eller på grund af midlertidigt fravær er forhindret i at varetage de funktioner, der er forbundet med stillingen, overtages hans tjenestestilling - når ikke andet er fastsat - af en af de ham undergivne befalingsmænd eller eventuelt menige ved oprykning efter militær aldersorden.
Stk. 2. Såfremt forholdene gør det nødvendigt eller formålstjenligt, kan chefen eller lederen i det enkelte tilfælde fravige reglen i stk. 1 i overensstemmelse med de af Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen herfor fastsatte bestemmelser.
§ 3. Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen fastsætter de nødvendige supplerende bestemmelser for oprykning til kommando inden for det underlagte ansvarsområde.
§ 4. Når uddannelse i henhold til gældende tjenesteplaner gør det påkrævet, kan officerer oprykkes til kommando og befales som foresatte i underafdelinger m.v. inden for de enkelte grader forud for andre officerer uanset disses indbyrdes placering i aldersorden.
§ 5. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1989.*)
P.M.V.
E.B.
Else K. Sørensen
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om oprykning til kommando
I tilslutning til Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 659 af
20/10 1989 om militære grader m.v. for personel i det militære
forsvar fastsættes
*) Kundgørelse for Forsvaret B. 28-1983 pkt. 4 er ophævet ved Bekendtgørelse nr. 659 af 20/10 1989 om militære grader m.v. for personel i det militære forsvar.