Legislator Case Law & Legislation
C19892549509 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om inddrivelse af gæld m.v.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 1. Ved gæld forstås i det følgende skyldforhold, der er opstået i

forbindelse med tjeneste inden for Forsvarsministeriets område. Det

kan eksempelvis være: for meget udbetalt løn, kostfradrag, forskud

ved tjenesterejser og flyttegodtgørelser, køb/bortkomst af

uniformsgenstande og anden udrustning, erstatning, bøder og

sagsomkostninger.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 2. Det påhviler den regnskabspligtige institution at søge gælden inddrevet og afviklet.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 3. Er skyldneren i tjeneste inden for Forsvarsministeriets område, skal gælden søges afviklet ved aftale med skyldneren, eventuelt ved indgåelse af frivilligt forlig.

Stk. 2. For så vidt angår tilbagebetaling af for meget udbetalt løn, bør der så vidt muligt ikke ske indeholdelse i løn, før skyldneren har indvilget heri.

Stk. 3. Såfremt aftale med skyldneren om afvikling/tilbagebetaling ikke kan indgås, bør gælden søges afviklet ved modregning i skyldnerens tilgodehavender i overensstemmelse med gældende regler.

Stk. 4. Ved afvikling/tilbagebetaling af større beløb, bør der gives mulighed for en rimelig afdragsordning af gælden.

Stk. 5. Er skyldneren ikke længere i tjeneste inden for Forsvarsministeriets område, skal den regnskabspligtige institution tilvejebringe et særligt retsgrundlag for gælden (frivilligt forlig eller dom).

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 4. Frivilligt forlig indgås mellem skyldneren og den regnskabspligtige institution.

Stk. 2. Blanketter til indgåelse af frivilligt forlig rekvireres hos Forsvarets Materielindendantur.

Stk. 3. I et frivilligt forlig bør medtages følgende bestemmelse

»Kreditor er til enhver tid berettiget til at foretage modregning for hele den ifølge nærværende forlig skyldige sum, inklusive renter og omkostninger, i ethvert skyldner tilkommende beløb, uanset om den tid er kommet, hvor skyldner ifølge nærværende forlig er pligtig til at erlægge den skyldige sum helt eller delvist.

En eventuel modregning, der har givet delvis dækning for den skyldige sum, fritager ikke skyldner for at erlægge aftalte afdrag til tiden og giver ikke udsættelse med erlæggelse af afdrag«.

Stk. 4. Ved indgåelse af frivilligt forlig stilles der krav om betaling af en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct. Renten beregnes af den til enhver tid værende restgæld.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 5. Dom opnås ved at anmode Kammeradvokaten om at foretage de fornødne retlige skridt.

Stk. 2. Anmodning til kammeradvokaten skal indeholde en sagsfremstilling, hvor der nærmere redegøres (dokumenteres) for gældens opståen, og for hvilke skridt der er taget af den regnskabsmæssige institution til gældens inddrivelse, samt oplysninger der i øvrigt kan have betydning for sagen.

Stk. 3. Kammeradvokaten anmodes om at kræve rente i overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 4.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 6. Har den regnskabspligtige institution forgæves afkrævet en skyldner gæld, som der er tilvejebragt et særligt retsgrundlag for, sendes sagen direkte til Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, institutionskontoret til videre inddrivelse.

Stk. 2. Det særlige retsgrundlag forsynes med en påtegning om, at gælden tiltransporteres Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på statskassens vegne.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 7. Anses en gæld på 3.000 kr. eller derunder for uerholdelig, eller det på grund af beløbets ringe størrelse vil være forbundet med uforholdsmæssigt besvær at inddrive gælden, bemyndiges den regnskabspligtige institution til at afskrive beløbet i regnskabet.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 8. Hidrører gælden fra ikendelse af militære bøder eller fra sagsomkostninger, og har den regnskabspligtige institution forgæves afkrævet skyldneren beløbet, overgives sagen til politiet til videre inddrivelse.

Stk. 2. Bøder indgår i statskassen, uden at der finder afregning sted med de militære myndigheder.

Stk. 3. Den militære myndighed kan over for politiet begære refusion af sagsomkostninger. Sådanne begæringer skal vedlægges de originale udgiftsbilag tilligemed en domsudskrift eller andet retligt grundlag.

Stk. 4. Vurderer den militære myndighed, at inddrivelse af sagsomkostninger må anses for uigennemførlig, fremsættes ikke begæring om refusion, men der forholdes som angivet i § 7.

Stk. 5. Hvor inddrivelse af bøder sker ved politiets foranstaltning bemyndiges Politidirektøren i København og politimestrene til at afgøre spørgsmål om eftergivelse og nedsættelse af disse.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 9. Gæld, der tiltransporteres Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, eller som anses for uerholdelig, jf. §§ 6 og 7, føres med fornøden godkendelse til udgift på konto »afskrivning af uerholdelige gældsbeløb« og til indtægt under »debitorer«.

Stk. 2. Bøder, der er overgivet til inddrivelse hos politiet, jf. § 8, føres med fornøden godkendelse til udgift på konto »bøder« og til indtægt under »debitorer«.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 10. Udestående gæld kan registreres i Statsskattedirektoratets centrale fordringsregister, der har til formål at sikre, at en skyldners eventuelle krav på refusion af skat, moms m.v. ikke udbetales, hvis der foreligger modregningsadgang, hvorved et andet statsligt tilgodehavende kan blive helt eller delvist dækket.

Stk. 2. Enhver registrering i, sletning i og forespørgsel til Det centrale Fordringsregister foretages af Forsvarsministeriet, og indberetning om registrering af gæld skal straks ske, når

- gælden er større end 1.000 kr.,

- gælden er forfalden til betaling helt eller delvist og

- indbetaling ikke er sket rettidigt.

Stk. 3. Ansvaret for at betingelserne for modregning er opfyldt, påhviler den regnskabspligtige institution, der ønsker gælden registreret i Det centrale Fordringsregister.

Stk. 4. Indberetning til Forsvarsministeriet fritager ikke den regnskabepligtige institution for at søge gælden inddrevet, jf. § 2.

Stk. 5. Indberetning skal indeholde følgende oplysninger

- skyldners identitet, herunder personnummer, selskabsnummer og adresse. (Hvor skyldner er registreret under flere numre, angives samtlige numre),

- dokumentation og redegørelse for gældens størrelse, art og opståen,

- oplysning om hvilke skridt der agtes taget og

- oplysninger, der i øvrigt kan have betydning for sagen.

Stk. 6. Såfremt gæld betales, eller tiltransporteres Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i henhold til § 6, efter at registrering er foretaget, skal indberetning herom omgående tilsendes Forsvarsministeriet.

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

§ 11. Dette cirkulære træder i kraft den 15. oktober 1989.

P.M.V.

E.B.

E. Henriksen

Cirkulære (1 sp) 1989 25495 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om inddrivelse af gæld m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →