Legislator Case Law & Legislation
C19892549208 DK

Supplerende administrative regler for den Militære Retspleje, FKOBST P.722-1

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1989 25492 Valid

Supplerende administrative regler for den Militære Retspleje, FKOBST P.722-1

SUPPLERENDE ADMINISTRATIVE REGLER

FOR

DEN MILITÆRE RETSPLEJE

Ref.: a. Lov nr. 218 af 26/4-1973, militær retsplejelov.

b. KFF B.7-9.

Tillæg: Sanktionsoversigt.

Erstatter: FKOBST P.722-1 af DEC 1980.

FORMÅL

1. Formålet med denne bestemmelse er, at forbedre chefers muligheder for at føre indseende med deres underordnedes anvendelse af straffe- og disciplinarmyndighed, med disciplin og moral ved undergivne enheder, samt at fastsætte supplerende retningslinier for fremsendelse af straffe- og disciplinarbladsformularer.

SANKTIONSOVERSIGT

2. Rettergangschefen udarbejder den 1. i hver måned den som tillæg vedlagte sanktionsoversigt for hver af personelgrupperne

- Officerer (tjenestemandsansatte),

- officerer (kontraktansatte og værnepligtige),

- musikere,

- befalingsmænd af sergentgruppen incl. kadetter,

- søværnets mekanikere,

- menige til frivillig tjeneste og

- menige til pligtig tjeneste incl. konstabelelever.

Såfremt der i den forløbne måned ikke er anvendt strafferetlige sanktioner over for personel af en personelgruppe, udarbejdes ingen sanktionsoversigt for denne, men antallet af tjenstgørende påføres en af de øvrige sanktionsoversigter.

Hvis der i en måned ikke er anvendt strafferetlige sanktioner ved en rettergangsmyndighed, indsender myndigheden en sanktionsoversigt, der udviser antallet af tjenstgørende personel fordelt på ovennævnte personelgrupper.

De udfyldte sanktionsoversigter indsendes den 1. i hver måned til vedkommende auditør sammen med straffe- og disciplinarbladsformularsættets expl. nr. 2.

FREMSENDELSE AF STRAFFE- OG DISCIPLINARBLADSFORMULARSÆTTETS BLANKET NR. 2 OG SANKTIONSOVERSIGT

3. a. Generelt.

Rettergangschefen indsender den 1. i hver måned straffe- og disciplinarbladsformularsættets expl. nr. 2 og sanktionsoversigten til vedkommende auditør. Nævnte formularsæt for læge- og tandlægepersonel indlægges særskilt i et rødt omslag, som så fremsendes med øvrige formularer og sanktionsoversigten.

b. Fremsendelsesveje.

Straffe- og disciplinarbladsformularsæt expl. nr. 2 og sanktionsoversigter fra

- Inspektøren for Hæren,

- Hærens Materielkommando,

- Bornholms Værn,

- Hærens Officersskole,

- Sergentskolen i Sønderborg,

- rettergangsmyndigheder i søværnet og

- rettergangsmyndigheder i flyvevåbnet

videresendes af respektive auditører til Forsvarskommandoen.

Straffe- og disciplinarbladsformularsæt expl. nr. 2 og sanktionsoversigter fra øvrige rettergangsmyndigheder i hæren videresendes af respektive auditører til Forsvarskommandoen via respektive landsdelskommandoer.

IKRAFTTRÆDEN

4. Denne bestemmelse træder i kraft den 1 SEP 1989.

Eb

ARVID SØRENSEN

kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling.

TILLÆG

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →