Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om afvisning af krænkelser af dansk område under fredsforhold*)

§ 1. Det påhviler forsvaret at afvise utvetydige krænkelser af dansk område.

Stk. 2. Ved dansk område forstås i disse regler dansk landområde, dansk søterritorium samt dansk luftrum.

Stk. 3. Dansk landområde består af Danmark, Færøerne og Grønland.

Stk. 4. Dansk søterritorium består af søterritoriet ved Danmark, søterritoriet ved Færøerne og søterritoriet ved Grønland, jf. gældende anordninger om søterritoriernes afgrænsning. Dansk søterritorium udgøres af ydre og indre territorialt farvand.

Stk. 5. Dansk luftrum består af luftrummet over dansk landområde og søterritorium.

§ 2. Ved krænkelser af dansk område forstås blandt andet overtrædelser af anordning nr. 73 af 27. februar 1976 om fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang til dansk område under fredsforhold (adgangsanordningen) samt overtrædelser af andre supplerende bestemmelser for adgang til særlige afsnit af dansk søterritorium. Den nævnte anordning og supplerende bestemmelser hertil benævnes i nærværende kundgørelse adgangsbestemmelserne.

Stk. 2. Bestemmelserne i dette cirkulære finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure eller nød, jf. adgangsanordningens § 3, stk. 3 og § 7, stk. 1.

§ 3. Dette cirkulæres bestemmelser angår ikke overtrædelser af Genevekonventionen af 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone begået af handelsskibe samt overtrædelser af bestemmelser vedrørende udnyttelse af ressourcer i og under havet, herunder fiskeribestemmelser.

§ 4. Såfremt en krænkelse må anses som et angreb mod dansk område, handles i overensstemmelse med anordning nr. 63 af 6. marts 1952 om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig, som ændret ved anordning nr. 130 af 26. april 1961.

Stk. 2. Såfremt en krænkelse ikke kan anses som et angreb på dansk område, gælder det i §§ 5-16 anførte.

§ 5. Ingen krænkelser må afvises med våbenmagt, før den, der begår krænkelsen, er gjort opmærksom på, at der foreligger en krænkelse af dansk område.

Stk. 2. Når danske myndigheders anvisninger ikke følges, vil våbenmagt kunne anvendes, efter omstændighederne dog først efter afgivelse af varselsskud eller lignende advarsel - alt under hensyntagen til den almindelige udenrigspolitiske situation, herunder til forholdene i nabolandene, til de af Danmark med andre stater afsluttende traktater samt til omstændighederne i øvrigt.

Stk. 3. Hvis formålet med afgivelse af varselsskud og anvendelse af våbenmagt ikke derved fortabes, indhentes forholdsordre hos forsvarschefen, der i samråd med forsvarsministeren træffer afgørelse om våbenanvendelsen.

Afvisning af krænkelser af dansk landområde

§ 6. Fremmed militær enhed, der uden tilladelse overskrider den danske grænse, skal standses og gøres opmærksom på, at den befinder sig på dansk område, samt opfordres til omgående at forlade det.

Stk. 2. Såfremt opfordringen ikke efterkommes, men fremrykningen fortsættes, skal krænkelsen afvises med våbenmagt.

Stk. 3. Såfremt enheden efterkommer den givne anvisning om at standse, men nægter at forlade dansk område, eller hvis dens medlemmer tilkendegiver sig som desertører eller politiske flygtninge, skal den afvæbnes og overgives til politiet.

Stk. 4. I tilfælde af vægring imod afvæbning anvendes om nødvendigt våbenmagt.

§ 7. Fremmed militær enhed eller militær enkeltperson, der fra søen eller luften landsættes på dansk område, skal afvæbnes, om fornødent ved anvendelse af våbenmagt, og overgives til politiet.

Afvisning af krænkelser af dansk søterritorium

§ 8. Hvor der i §§ 8-11 omtales afgivelse af varselsskud eller anvendelse af våbenmagt, skal dette ske ved brug af ikke-brisant øvelsesprojektil. Kun i tilfælde af krænkelser, der må anses som angreb mod dansk område, jf. § 4, stk. 1, må der anvendes krigsammunition.

Stk. 2. Krænkes dansk søterritorium af fremmede neddykkede undervandsfartøjer eller lignende, handles der dog i henhold til § 11.

§ 9. Et fremmed fartøj, der overtræder adgangsbestemmelserne, skal stoppes og gøres opmærksom på, at nævnte bestemmelser er overtrådt. Herefter skal fartøjet opfordres til at forlade det pågældende farvand så vidt muligt ad samme vej, som fartøjet benyttede ved ankomsten.

Stk. 2. Såfremt fartøjet ikke følger opfordringen til at forlade farvandet, eller hvis overtrædelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser er sket under sådanne omstændigheder, at stopsignal ikke har kunnet afgives eller må formodes uobserveret af fartøjet, kan der afgives varselsskud.

Stk. 3. Såfremt fartøjet følger opfordringen til at stoppe, men nægter at forlade dansk område med henvisning til, at de ombordværende ønsker at blive betragtet som desertører eller politiske flygtninge, skal fartøjet tages under beskyttelse og eskorteres til nærmeste danske havn, hvor de ombordværende afvæbnes og overgives til politiet.

Stk. 4. Et fartøj, der er taget under beskyttelse, må herefter under ingen omstændigheder beordres til under sejlads til dansk havn at passere dele af det åbne hav. Såfremt en egnet havn derfor ikke kan nås, skal fartøjet beordres til at ankre på red eller anden ankerplads tæt ved land.

Stk. 5. Såfremt der ikke reageres på varselsskud, kan krænkelsen afvises med våbenmagt, idet skuddenes nedslag indledningsvis placeres tæt ved fartøjet.

§ 10. Et fremmed fartøj, der ved anløb af dansk havn overtræder adgangsbestemmelserne, afvises af politiet, idet fartøjet beordres til at forlade dansk område ad korteste vej.

§ 11. Mod fremmede undervandsfartøjer eller lignende, der på dansk søterritorium befinder sig i neddykket tilstand, forholdes som følger: Med det formål at bringe fartøjet til uddykning afgives et passende optisk advarselssignal samt et akustisk advarselssignal, der kan bestå af kast af håndgranater og varselsskud, hvis nedslag lægges i nærheden af fartøjets periskop, hvis det er synligt. Bringes fartøjet til uddykning, skal dets identitet med sikkerhed bestemmes.

Stk. 2. Forbliver fartøjet neddykket, skal det tvinges til uddykning ved anvendelse af våbenmagt.

Stk. 3. Anvendelse af våbenmagt skal, medmindre andet følger af forholdsordren, jf. § 5, stk. 4, indledningsvis ske på en sådan måde, at alvorlig beskadigelse af fartøjet søges undgået.

Stk. 4. Forbliver fartøjet neddykket trods anvendelse af våben, jf. stk. 3, skal der anvendes våbenmagt med henblik på at tilføje fartøjet sådanne skader, at det tvinges til uddykning til trods for fare for, at det derved kan gå tabt. Hvis formålet ikke derved fortabes, indhentes forholdsordre hos forsvarschefen, der i samråd med forsvarsministeren træffer afgørelse om våbenanvendelsen.

Afvisning af krænkelser af dansk luftrum

§ 12. Fremmed militært luftfartøj, som overtræder adgangsbestemmelserne, skal så vidt muligt gøres opmærksom på, at nævnte bestemmelser er overtrådt, samt opfordres til at følge vedkommende danske myndigheders anvisninger.

Stk. 2. Fremmed militært luftfartøj, der med tilladelse gennemflyver dansk luftrum, men som er kommet uden for den foreskrevne rute, skal beordres tilbage til denne.

Stk. 3. Fremmed militært luftfartøj, som uden tilladelse gennemflyver dansk luftrum, skal beordres til omgående at lande, subsidiært til at forlade dansk luftrum.

Stk. 4. Såfremt luftfartøjet ikke efterkommer givne anvisninger uden i øvrigt at gøre sig skyldig i overgreb, som beskrevet i § 14, skal det beordres til landing på en af vedkommende danske myndighed nærmere anvist flyveplads, dersom sådan ordre ikke allerede er givet, jf. stk. 3.

Stk. 5. Såfremt luftfartøjet i dansk luftrum tilsidesætter opfordring til landing, jf. stk.3 og 4, kan opfordringen følges op med varselsskud og våbenmagt i nævnte rækkefølge.

§ 13. Når et fremmed luftfartøj er bragt til landing, skal de ombordværende tages i forvaring og overgives til politiet. Luftfartøjet bevogtes, og der indhentes forholdsordre hos forsvarschefen.

§ 14. Hvis luftfartøjet i dansk luftrum anvender våbenmagt imod dansk eller andet luftfartøj, skal overgrebet imødegås med våbenmagt.

Stk. 2. Såfremt luftfartøjet i dansk luftrum iværksætter angrebsmanøvrer mod eller forsøger vædring af et dansk eller andet luftfartøj eller iværksætter angrebsmanøvrer mod jordmål og skibe, kan overgrebet imødegås med våbenmagt.

§ 15. Tilkendegiver et luftfartøj, imod hvilket der anvendes våbenmagt, at det ønsker at overgive sig, skal der forholdes som anført i § 12, stk. 4, og § 13.

§ 16. Forfølgelse må ikke fortsætte ud over dansk luftrum, medmindre forsvarschefens særlige godkendelse på forhånd indhentes.

Ikrafttrædelse mv.

§ 17. Kundgørelse for Forsvaret B.15-1984 ophæves.

P.M.V.

E.B.

J. Olesen

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om afvisning af krænkelser af dansk område under fredsforhold*)

Almindelige bestemmelser

*) Ovenstående er indholdsmæssigt identisk med Kundgørelse for Forsvaret B. 15-1984.