Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tildeling af æresdolk/æressabel.*)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. En kadet, der ved afgangseksamen fra en officersskoles officersgrunduddannelseshold har opnået mindst 10,7 eller derover i den gennemsnitskarakter, hvorved udnævnelsesrækkefølgen fastsættes, vil af Hendes Majestæt Dronningen få tildelt en æressabel eller en æresdolk efter følgende retningslinier
a) Mandlige kadetter i hæren og søværnet tildeles æressabel.
b) Mandlige kadetter i flyvevåbnet samt kvindelige kadetter i hæren, søværnet og flyvevåbnet tildeles æresdolk.
Stk. 2. Såfremt flere kadetter har opnået gennemsnitskarakteren 10,7 eller derover, vil dog kun den, der har opnået den højeste gennemsnitskarakter, få tildelt æressablen/æresdolken. Hvis denne gennemsnitskarakter er ens for flere kadetter, tildeles æressabel/æresdolk til disse.
§ 2. Æressabel, hæren, vil på skedens forside (skedens mundblik) få påsat Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram. Herunder indgraveres et kronet rigsvåbenskjold, og under dette indgraveres
AF
DRONNINGEN
19..
Stk. 2. På skedens bagside øverst samt på klingen, øverst under parerbøjlen, indgraveres kadettens navn.
§ 3. Æresdolk, hæren, vil på skedens forside, foroven på mundblikket, få påsat Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram.
Stk. 2. På mundblikkets bagside indgraveres
AF
DRONNINGEN
19..
Stk. 3. På skedens bagside, foroven på mundblikket, samt på bagsiden af dolkens parerstang indgraveres kadettens navn.
§ 4. Æressabel, søværnet, vil på skedens forside, midt mellem mundblikket og midterste beslag blive forsynet med en oval messingplade, hvori indgraveres Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram. Under monogrammet indgraveres
AF
DRONNINGEN
19..
Stk. 2. På mundstykkets bagside samt på klingen, øverst under parerbøjlen, indgraveres kadettens navn.
§ 5. Æresdolk, søværnet, vil på skedens forside, foroven på mundblikket, få indgraveret Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram.
Stk. 2. På mundblikkets bagside indgraveres
AF
DRONNINGEN
19..
Stk. 3. På skedens bagside, foroven på mundblikket, samt på bagsiden af dolkens parerstang, indgraveres kadettens navn.
§ 6. Æresdolk, flyvevåbnet, vil på skedens forside, foroven på mundblikket, få påsat Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram.
Stk. 2. På mundblikkets bagside indgraveres
AF
DRONNINGEN
19..
Stk. 3. På skedens bagside, foroven på mundblikket, samt på bagsiden af dolkens parerstang indgraveres kadettens navn.
§ 7. Såfremt en kadet har opfyldt betingelserne for tildeling af æressabel/æresdolk, fremsender officersskolen indberetning herom til Forsvarsministeriet. Af indberetningen skal fremgå kadettens grad og fulde navn. Ministeriet vil herefter til Hendes Majestæt Dronningen indstille om tildeling af æressablen/æresdolken.
Stk. 2. Æressablen/æresdolken rekvireres af Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab ved det respektive værns officersskole og overrækkes den pågældende af Hendes Majestæt Dronningen ved en fremstilling.
Ikrafttrædelse mv.
§ 8. Kundgørelse for Forsvaret B. 8-1986 ophæves.
P.M.V.
E.B.
J. Olesen
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tildeling af æresdolk/æressabel.*)
Hendes Majestæt Dronningen har den 4. april 1986 bifaldet følgende
bestemmelser for tildeling mv. af Hendes Majestæt Dronningens
æressabel/æresdolk til kadetter ved officersskolernes
officersgrunduddannelse.
*) Ovenstående er indholdsmæssigt identisk med Kundgørelse for Forsvaret B. 8-1986.