Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om Forsvarets Pædagogiske Råd*)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1. I medfør af »Udvalget til undersøgelse af
befalingsmandsuddannelsen og de med arbejdsklimaet i forsvaret
forbundne problemer« forslag nedsættes Forsvarets Pædagogiske Råd.
Stk. 2. Rådet henhører direkte under Forsvarsministeriet.
Kommissorium
§ 2. Forsvarets Pædagogiske Råd har som formål at virke som et rådgivende og inspirerende organ for den pædagogiske aktivitet inden for forsvaret.
§ 3. Rådet har til opgave at følge udviklingen inden for de i denne henseende relevante pædagogiske og psykologiske områder samt inden for forsvarets personel-, uddannelses- og ledelsesstruktur.
Stk. 2. Rådet skal overveje mulighederne for og inspirere til en praktisk nyttiggørelse af denne udvikling og derved medvirke til at fremme såvel et tilfredsstillende arbejdsklima som anvendelse af hensigtsmæssige pædagogiske og psykologiske uddannelsesprincipper inden for forsvaret.
Stk. 3. Det er desuden rådets opgave at søge at gennemføre egnede støtteforanstaltninger for samarbejdsordninger inden for forsvaret og søge at koordinere uddannelsesvirksomhed i forbindelse hermed.
§ 4. Forsvarets Pædagogiske Råd kan over for Forsvarsministeriet stille konkrete forslag til udvikling eller ændring af forhold af pædagogisk, psykologisk og samarbejdsmæssig karakter.
§ 5. Rådet orienteres løbende om forhold, herunder ændringer eller påtænkte ændringer i forhold af pædagogisk, psykologisk og samarbejdsmæssig karakter samt om forhold, der i øvrigt må skønnes at have rådets interesse.
§ 6. Rådet er beføjet til at samarbejde med enhver person eller myndighed i og uden for forsvaret, herunder til at indkalde personer og myndigheder til drøftelse samt til at aflægge besøg.
Stk. 2. Endvidere bemyndiges rådet til ved udførelse af sit arbejde at indhente den fornødne faglige bistand hos de i rådet repræsenterede militære myndigheder og institutioner.
Stk. 3. Ved behov for indhentning af faglig bistand fra andre myndigheder og institutioner end de ovenfor anførte skal rådet, forinden bistanden indhentes, forhandle spørgsmålet med Forsvarsministeriet.
§ 7. Forsvarets Pædagogiske Råd afgiver årligt beretning om sin virksomhed til forsvarsministeren.
Sammensætning
§ 8. Rådet sammensættes således
1) en civil formand med bred pædagogisk og psykologisk indsigt,
2) et civilt medlem med særligtkendskab til ungdom- og voksenpædagogik,
3) et civilt medlem med særligt kendskab til socialpsykologi,
4) et medlem fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste,
5) seks medlemmer indstillet af forsvarschefen, således
a) et medlem fra Forsvarsstaben,
b) et medlem fra hæren med særligt kendskab til dette værns forhold,
c) et medlem fra søværnet med særligt kendskab til dette værns forhold,
d) et medlem fra flyvevåbnet med særligt kendskab til dette værns forhold,
6) et medlem fra Forsvarsakademiet,
7) et medlem fra Forsvarets Center for Lederskab,
8) to medlemmer indstillet af Hjemmeværnsledelsen.
Stk. 2. Rådsmedlemmerne beskikkes af forsvarsministeren.
§ 9. Den fornødne sekretærhjælp for rådet stilles til rådighed af Forsvarsministeriet.
Ikrafttrædelse mv.
§ 10. Kundgørelse for Forsvaret B. 3-1988 ophæves.
P.M.V.
E.B.
J. Olesen
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om Forsvarets Pædagogiske Råd*)
* Ovenstående er indholdsmæssigt identisk med Kundgørelse for Forsvaret B. 3-1988.