Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.

§ 1. Finansministeriet har ved cirkulære LP nr.46/88 udsendt aftale

af 15. april 1988 om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.

Aftalen vedlægges.

Stk. 2. Hvor der i aftaleteksten er henvist til bilagene 1-3, henvises i alle tilfælde til gældende satser i Kundgørelse for Forsvaret A.

§ 2. Nærværende cirkulære suppleres ved de særlige bestemmelser om godtgørelse af befordringsudgifter eller fri befordring for

- personel, der forflyttes,

- stampersonel, der deltager i civiluddannelse,

- personel til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) og konstabelelever,

- personel i hjemmeværnet,

- personel med fast tjenestested i udlandet.

§ 3. Forsvarsministeriet skal til ovennævnte aftales enkelte paragraffer bemærke følgende

ad § 1.

1) Bestemmelserne er gældende for tjenestemænd, personel ansat på tjenestemandslignende vilkår samt kontrakt- og overenskomstansat personel, i det omfang dette i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler.

2) Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder, institutioner mv. fastsætter for de herunder hørende myndigheder/tjenestesteder mv. de nærmere forvaltningsmæssige retningslinier for iværksættelse, attestation mv. af tjenesterejser og udstationering i ind-og udland, herunder hvilke underlagte myndigheder/tjenestesteder der kan iværksætte sådanne rejser.

3) For så vidt angår iværksættelse m.v. af tjenesterejser specielt til udlandet henvises til Kundgørelse for Forsvaret B. 0-2.

4) Tilrettelæggelsen af rejseaktivitet og anvendelsen af aftalens regler i forbindelse hermed skal ske med udgangspunkt i hensynet til en økonomisk og rationel drift sammenholdt med aftalens formål: at godtgøre den rejsendes merudgifter.

ad § 2.

1) Ved påbegyndelse og afslutning af tjenesterejser kan der under hensyntagen til afstand, bagagens art mv. ydes godtgørelse efter regning for befordring til/fra hovedbefordringsmidlet med lokaltog, S-tog, bybus, lufthavnsbus mv. eller i særlige tilfælde taxi, herunder når andre offentlige transportmidler ikke kan anvendes. Godtgørelsen kan alene ydes for befordring mellem det faste tjenestested eller bopælen og hovedbefordringsmidlet. Der kan dog maksimalt ydes godtgørelse svarende til, at tjenesterejsen påbegyndes og/eller afsluttes på tjenestestedet.

2) Ved ankomst til og afrejse fra bestemmelsesstedet kan der ligeledes ydes godtgørelse efter regning for befordring mellem hotel (logi) eller midlertidigt tjenestested og hovedbefordringsmidlet.

3) Øvrige udgifter til lokaltransport på bestemmelsesstedet godtgøres ikke særskilt, men anses for dækket af time- og dagpengene.

ad § 3.

1) I tilfælde, hvor der under tjenesterejser/frirejser anvendes månedskort, der er anskaffet for egen regning, ydes der godtgørelse med et beløb svarende til billetprisen for en i øvrigt godtgørelsesberettiget strækning, dog for flere tjenesterejser inden for kortets gyldighedsperiode højst med et beløb svarende til udgiften til det anskaffede månedskort.

2) Såfremt der for egen regning er anskaffet landsrabatkort fra DSB, der giver adgang til køb af billetter til halv pris, ydes der, indtil kortets pris er dækket, godtgørelse med et beløb svarende til den fulde billetpris for omhandlede strækning. Herefter godtgøres alene den faktiske billetpris (halv billetpris).

Stk. 2. Benyttes sovevogn, kan udgiften til enekupe (single eller special) godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40 og til flersengskupe (tourist) for tjenestemænd i lønramme 1-22.

ad § 5.

Det bemærkes, at der ved oversøiske flyruter eller oversøiske destinationer (intercontinentale ruter) både forstås rejse fra f.eks. Danmark til første oversøiske destination og videre rejse herfra.

ad § 7.

Befordringsudgifter godtgøres mod dokumentation. Der kan derfor ikke udbetales kontantbeløb svarende til den udgift, der ville have været tale om, hvis offentlige transportmidler havde været benyttet, hvis dette rent faktisk ikke har været tilfældet, f.eks. hvis man har fået kørelejlighed.

ad § 8.

Myndigheder og institutioner kan uden forelæggelse for Forsvarsministeriet indgå aftale om fravigelse af de generelle regler om befordringsklasse. Der kan dog ikke aftales regler, der udvider adgangen til at godtgøre billetudgifter til 1.klasse på flyrejser. I overvejelser vedrørende indgåelse af specielle aftaler om befordringsklasse kan f.eks. indgå forhold vedrørende de pågældende rejsers varighed og formål samt muligheder for at spare udgifter til dyrere befordringsmidler.

Ved indgåelse af sådanne aftaler fremsendes 2 eksemplarer af aftalen efterfølgende til Forsvarsministeriet.

ad § 9.

1) Statens eller andre offentlige befordringsmidler skal fortrinsvis benyttes på tjenesterejser. Benyttelse af eget befordringsmiddel kan dog tillades, når forholdene taler derfor, specielt når det i det givne tilfælde alle forhold taget i betragtning er mest økonomisk for staten.

2) På grundlag af de særlige transportproblemer i forbindelse med medtagelse af udrustning mv. kan der til officerer af reserven, der indkaldes til rådighedstjeneste, ydes enten km-godtgørelse efter takst B eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige kollektive befordringsmidler for rejsen mellem bopæl og indkommanderingsstedet.

ad § 10.

1) Skriftlig bemyndigelse til regelmæssig benyttelse af eget befordringsmiddel til tjenstlig kørsel kan gives af Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder, institutioner mv., til chefer for myndigheder, institutioner mv. dog af Forsvarsministeriet. Ansøgning om sådan tilladelse skal indeholde oplysninger om afgrænsningen af rejserne samt om kørselsmængden i forbindelse med den ansøgte bemyndigelse. Den udstedende myndigheds skriftlige bemyndigelse skal indeholde oplysninger om afgrænsningen af de rejser samt den kørselsmængde, som vil kunne foretages i henhold til bemyndigelsen. Genpart af bemyndigelsen fremsendes til Rigsrevisionen.

2) Ovennævnte myndigheder/institutioner mv. kan efter behov delegere nævnte udstedelsesbemyndigelse til underlagte myndigheder.

3) Der bør kun udfærdiges skriftlig bemyndigelse til anvendelse af egen bil på tjenesterejser i henhold til aftalens § 10, stk.1, når der er tale om regelmæssig kørsel af et vist større omfang, der normalt ikke bør være mindre end 5.000 km årlig. I tilfælde, hvor særlige tjenstlige hensyn gør sig gældende, vil bemyndigelse dog kunne gives, selv om den årlige kørselsmængde på tjenesterejser er mindre end 5.000 km. Som eksempel herpå kan nævnes hyppige, men korte tjenesterejser, hvor anvendelse af andet befordringsmiddel vil medføre, at tjenesterejserne ikke kan udføres inden for en rimelig tid eller på en for staten tilstrækkelig økonomisk måde.

4) Den nævnte mulighed for at give kørselsbemyndigelse, selv om den årlige kørselsmængde på tjenesterejser er mindre end 5.000 km årlig, kan således benyttes, hvor den kompetente myndighed efter en vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfælde skønner, at særlige tjenstlige hensyn gør sig gældende. Det er imidlertid ikke meningen med bestemmelsen at åbne mulighed for generelt at statuere, at særlige tjenstlige hensyn foreligger for alt personale med kørselsbehov ved en bestemt institution. Ved vurderingen af kørselsmængden skal der ikke anlægges forskellig betragtning på henholdsvis heltids- og deltidsansatte.

5) Regninger med anmodning om udbetaling af km-godtgørelse skal som hidtil indeholde oplysninger om

a) Tidspunktet for kørslens påbegyndelse og afslutning

b) Antal kørte km ifølge km-tæller

c) Kørslens øjemed

d) Turens hovedpunkter.

Foranstående oplysninger kan eventuelt fremgå af køresedler, som indsendes med regningerne.

6) I de tilfælde, hvor km-godtgørelse oppebæres efter taksterne i § 10, stk. 2 punkt A, skal regningen tillige indeholde oplysning om det af vedkommende tjenestemand i den forløbne del af finansåret samlede antal kørte km for staten eller anden offentlig myndighed, der er godtgjort med den høje takst.

7) Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser ydes for det antal km, der er kørt i forbindelse med tjenesterejsen. Der kan dog ikke ydes godtgørelse for flere km, end der ville være kørt på tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller afsluttet på tjenestestedet.

8) Anvendes eget befordringsmiddel på tjenesterejser til udlandet, beregnes km-godtgørelsen i henhold til km-afstandstabel efter takst B, idet korteste rute forudsættes benyttet. Herudover kan der godtgøres eventuel udgift til færge. I rejseordren gives oplysning om den tabelafstand t/r, som km-godtgørelsen beregnes efter. Km-godtgørelse for lokal kørsel på bestemmelsesstedet forudsættes afholdt af den faste godtgørelse. Der kan endvidere ikke ydes godtgørelse for flere km, end der ville være kørt på tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller afsluttet på tjenestestedet.

9) Såfremt udgiften til kørsel i eget befordringsmiddel til udlandet overstiger udgiften til offentligt befordringsmiddel (normalt jernbane, med mindre udgiften til andet offentligt befordringsmiddel er mindre) på tilsvarende strækning, kan der alene ydes godtgørelse med et beløb, svarende til billetprisen til berettigede klasse til dette befordringsmiddel.

10) Eventuel forøgelse af rejsetiden ud over den tid, rejsen ville have varet ved brug af det offentlige befordringsmiddel (normalt jernbane), der ellers ville være benyttet, som anvendelse af eget befordringsmiddel måtte medføre, forudsættes normalt afskrevet den pågældendes tilgodehavende ferie eller anden indtjent frihed med et til medgåede fulde arbejdsdage svarende antal hverdage.

11) Ved benyttelse af eget befordringsmiddel - såvel bruger som passager - på tjenesterejser i udlandet kan der maksimalt beregnes diæter for den tid, der ville være medgået ved benyttelse af det offentlige befordringsmiddel, der ligger til grund for beregning af befordringsgodtgørelse. I rejseordren oplyses de i rejseplanen anførte tidspunkter for afrejse og ankomst, der lægges til grund for beregning af diæter.

ad § 11.

I tilfælde hvor der gives en tjenestemand tilladelse til at leje bil uden fører under en tjenesterejse, refunderes udgifterne i forbindelse med lejemålet. Sådan tilladelse bør kun gives undtagelsesvis, og når særlige forhold taler derfor.

ad § 14.

1) Der kan ikke ydes timepenge eller fri kost/kostpenge/særlig godtgørelse til militært personel under tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning. Tilsvarende gælder militært personel, der vælger at oppebære godtgørelse efter regning.

2) Merudgifter under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe mv. samt under ophold i øvelses-/skydelejre mv. godtgøres efter bestemmelser fastsat i særlig kundgørelse.

ad § 16.

1) Tjenestestedet er, hvor ikke andet er fastsat, den anviste arbejdsplads (værksted, depot, kontor, kaserne osv.), således at grænsen 8 km beregnes herfra. Er der tildelt den pågældende et bestemt distrikt som dagligt arbejdsfelt, regnes dette som tjenestestedet.

2) Der vil ikke kunne ydes dagpenge og timepenge inden for det militære område (øvelsesområde, flyvestation el. lign.), hvor det faste tjenestested er beliggende.

3) Opmærksomheden henledes på, at der efter bestemmelserne i § 16, d. og e., ikke kan ydes timepenge i tilfælde, hvor rejser mellem mere end eet fast tjenestested (arbejdssted) og rejser inden for et distrikt ikke medfører overnatning uden for hjemmet.

ad § 17.

De nøjagtige fradragsbeløb i tilfælde, hvor tjenestemanden vederlagsfrit får fuld eller delvis kost, fremgår af Kundgørelse for Forsvaret A. Aftalens § 17 omhandler efter sin ordlyd alene fradrag i dagpengene. Såfremt imidlertid en tjenestemand under et fravær, for hvilket der ydes timepenge, vederlagsfrit modtager måltider, foretages fradrag for hver enkelt måltid med de satser, der som nævnt er anført i Kundgørelse for Forsvaret A. Dog må fradraget ikke overskride det samlede timepengebeløb for de pågældende timer.

ad § 21.

1) Direktoratet for Statens Indkøb indgår prisaftaler med en række hoteller. Værelsespriserne ifølge disse aftaler holder sig inden for de i § 21, stk.1 fastsatte hoteldispositionsbeløb.

2) Oplysning om anvendelsen af statens hotelaftaler fremgår af den vejledning, som Direktoratet for Statens Indkøb udsender herom sammen med prisaftalerne. Aftalerne har alene gyldighed for statens personale samt på tjenesterejser, der foretages for statens regning. Aftalehotellerne bør i muligt omfang benyttes.

3) Såfremt det ikke er muligt at leje værelse på et af aftalehotellerne, eller såfremt målet for tjenesterejsen har en sådan beliggenhed, at benyttelse af et aftalehotel vil medføre en ikke uvæsentlig forøgelse af transporttiden eller transportomkostningerne, kan andet hotel benyttes inden for de i § 21, stk.1, anførte maksimumsbeløb.

4) I særlige tilfælde kan større udgifter til hotelværelse end de i § 21, stk.1, anførte maksimumsbeløb godtgøres med godkendelse af den pågældende styrelse, jf. § 21, stk.4. Særlige tilfælde foreligger f.eks., hvis der ikke er indgået hotelaftaler i det pågældende område, eller hvis der ikke er plads på aftalehotellet, og det ikke er muligt at skaffe et værelse på et andet hotel inden for de i aftalen anførte maksimumsbeløb.

5) Endvidere henledes opmærksomheden på, at det i § 21, stk.1, nævnte hoteldispositionsbeløb alene skal dække prisen for et værelse uden morgenmåltid, hvad enten morgenmåltid er obligatorisk eller ej.

6) Såfremt den af hotellet opgivne værelsespris omfatter morgenmåltid, reduceres regningsbeløbet med et hertil svarende beløb, således at det beløb, der herefter resterer, er det beløb, som kan godtgøres inden for de i § 21, stk.1, fastsatte rammer.

7) Det skal fremgå af regningen, hvorvidt morgenmåltid er inkluderet i den betalte værelsespris og i bekræftende fald med hvilket beløb. Kan dette undtagelsesvis ikke oplyses, fastsættes prisen for morgenmåltidet til 15 pct. af det i § 18 nævnte dagpengebeløb. For så vidt angår aftalehotellerne fremgår prisen for morgenmåltidet direkte af prisaftalerne.

8) Hvis morgenmåltid er obligatorisk på hotellet, fradrages det i regningsbeløbet med et beløb svarende til maksimalt 15 pct. af dagpengebeløbet. En eventuel overskridelse af hoteldispositionsbeløbet som følge af en difference mellem en af hotellet oplyst pris for morgenmad og nævnte 15 pct. af dagpengebeløbet godtgøres af den pågældende styrelse.

ad § 22.

Udgifter til leje af privat værelse, lejlighed eller andre former for overnatning afholdes af det udokumenterede natillæg.

ad § 30.

1) Bestemmelsen omfatter ikke enlige tjenestemænd. For at »opretholde husførelse« skal tjenestemanden have familie, dvs. ægtefælle og/eller barn/børn. Med »ægtefælle« sidestilles en papirløs samlever.

2) Hjemrejsen behøver ikke nødvendigvis at ske hver uge eller i en weekend. Der er principielt intet til hinder for, at en tjenestemand »sparer rejser sammen«, sålænge det kan forenes med tjenestens tarv. Dog skal rejserne, for at der kan ydes godtgørelse, være afviklet inden udstationeringens ophør.

3) Efter praksis ydes nattillæg under hjemrejserne. Der kan dog ikke ydes udokumenteret nattillæg for hjemrejseperioder, hvis tjenestemanden iøvrigt vælger godtgørelse af dokumenterede udgifter til hotelværelse de andre udstationeringsdage.

4) Under hjemrejserne udbetales endvidere timepenge for 12 timer uanset længden af fraværet fra det midlertidige tjenestested, dog højst for det antal timer, fraværet varer. Timepengene er beregnet til at dække merudgifter til mad mv. under rejsen mellem det midlertidige tjenestested og hjemmet, og de beregnes fra tidspunktet for hjemrejsens påbegyndelse. Fra samme tidspunkt afbrydes den løbende beregning af time- og dagpenge på det midlertidige tjenestested.

5) Reglen om, at der ydes timepenge for 12 timer i forbindelse med en hjemrejse, er baseret på den gennemsnitsbetragtning, at hjemrejserne som hovedregel foretages i weekender , og derfor har en varighed af 2 døgn. Hvis en hjemrejse imidlertid suppleres med andre fridage, ydes time- og dagpenge på sådanne dage. Dette betyder konkret, at der i alle tilfælde pr. hjemrejse højst kan ske fradrag for 36 timer i de time- og dagpenge, der udbetales på det midlertidige tjenestested, nemlig time- og dagpenge for de 2 døgn (= 48 timer), en hjemrejse gennemsnitligt varer, minus 12 timer (de timepenge, der ydes for transporttiden). Sammenhold dog reglen i aftalens § 28, om specielle situationer af fravær fra det midlertidige tjenestested, herunder ferie, hvor der ikke ydes time- og dagpenge.

ad § 31.

1) Når man vælger at rejse efter regning, skal meddelelse herom indsendes til Forsvarsministeriet med efterretning til Rigsrevisionen.

2) Såfremt en tjenestemand har valgt at rejse efter regning i stedet for at oppebære time- og dagpenge mv. under tjenesterejser og udstationering, kan han kun beregne sig godtgørelse for faktisk afholdte udgifter, uanset at eventuelle ledsagere får udbetalt højere beløb i dagpenge og timepenge efter de herom gældende regler. Den godtgørelse, der kan udbetales en tjenestemand, der rejser efter regning, kan endvidere ikke overstige det rimelige og bør hovedsagelig dække udgifter til hotelværelse og fortæring.

ad § 33.

1) Stk. 1 åbner mulighed for, at myndigheder og institutioner mv. kan indgå aftale om fravigelse af §§ 15-30, hvor anvendelse af disse regler medfører, at der ydes tjenestemanden en højere godtgørelse, end de faktiske merudgifter berettiger til. Der er ikke begrænsninger med hensyn til bestemmelser, der kan fraviges.

Ved indgåelse af sådanne aftaler fremsendes 2 eksemplarer af aftalen efterfølgende til Forsvarsministeriet.

2) For rejser, der ikke medfører overnatning uden for hjemmet, er der i § 33, stk. 2, hjemmel til, at vedkommende myndighed/institution mv. kan aftale ændringer til bestemmelsen i § 16 uden forelæggelse for Forsvarsministeriet, jf. dog aftalens § 14.

Sådanne aftaler kan indgås, når forholdene taler derfor, d.v.s. i tilfælde, hvor der kan opnås en bedre overensstemmelse mellem godtgørelser og påførte merudgifter, end de generelle bestemmelser giver mulighed for.

Eventuelle godtgørelsesbeløb fastsættes af hensyn til fremtidig regulering enten i timepenge eller som faste godtgørelsesbeløb i form af multipla af timepenge. I alle tilfælde kan godtgørelsesbeløb pr. dag højst udgøre 2/3 af dagpenge.

Ved indgåelse af lokale aftaler for rejser, der ikke medfører overnatning uden for hjemmet, fremsendes 2 eksemplarer af aftalen efterfølgende til Forsvarsministeriet.

3) Indgåelse af aftaler om fravigelse af de generelle regler i andre tilfælde end nævnt i bmk. 1) og 2) kan alene finde sted efter bemyndigelse fra Forsvarsministeriet og kun for grupper af tjenestemænd, for hvem ganske særlige forhold gør sig gældende, jf. § 33, stk.3.

ad § 34, stk. 2.

1) Den faste godtgørelse ved rejser til udlandet, jf. § 34, beregnes nu for hver påbegyndt time af rejsens varighed i stedet for som hidtil for hver påbegyndt halve døgn. Samtidig beregnes godtgørelsen efter opholdslandets satser for hele rejsens varighed. Hvis rejsen til bestemmelseslandet afbrydes af et tjenstligt ophold i Danmark af længere varighed, hvorved forstås et ophold på 4 timer eller derover, herunder ophold, der er forbundet med overnatning, beregnes godtgørelse i bestemmelseslandets satser dog først, når rejsen genoptages, og der beregnes time- og dagpenge indtil da.

2) Ved »tjenstlige ophold« forstås tjenstlige møder mv., men ikke f.eks. ophold i lufthavnen som følge af flyforsinkelser. Ophold, der er forbundet med overnatning, vil altid - uanset årsag og varighed - være et »tjenstligt ophold af længere varighed«.

3) For den tid, der medgår til gennemrejse af fremmed land, kan der, hvis der efter styrelsens skøn konkret er behov derfor, ydes fast godtgørelse efter gennemrejselandets satser i stedet for bestemmelseslandets.

4) Der kan ikke ydes fast godtgørelse til militært personel under tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning.

ad § 34, stk. 4.

Der skal ikke finde reduktion sted, når tjenestemanden modtager en invitation af privat eller tilfældig karakter, mens det på den anden side er uden betydning, hvilken institution mv. der står bag en invitation i tilknytning til tjenesterejsen.

ad § 34, stk. 5.

1) For rejsetid med transportmidler, hvor der i billetprisen er inkluderet udgift til fortæring, typisk fly, ydes ingen godtgørelse.

2) Sådan rejsetid fradrages derfor ved opgørelse af det antal timer/dage for hvilke, der beregnes fast godtgørelse.

3) Det er kun den faktiske rejsetid med flyet mv., der fradrages. Fradrag forudsætter, at der er serveret mindst et egentligt måltid under rejsen, dvs. et måltid, der med rimelighed kan betragtes som et morgen-, frokost- eller middagsmåltid.

ad § 35.

1) Nattillæg kan ikke ydes, når der under en tjenesterejse stilles overnatningsmuligheder til rådighed, herunder i tog, bus o.l.

2) For så vidt angår de i § 35, anførte lande, er der af Direktoratet for Statens Indkøb indgået prisaftaler med en række hoteller. Oplysning om anvendelsen af statens hotelaftaler i udlandet fremgår af den vejledning, som Direktoratet for Statens Indkøb udsender herom sammen med prisaftalerne. Aftalehotellerne bør benyttes i muligt omfang. Aftalerne har alene gyldighed for statens personale samt på tjenesterejser, der foretages for statens regning.

3) Såfremt det ikke er muligt at leje værelse inden for hoteldispositionsbeløbet, kan der under de i aftalens § 36, stk.2, nævnte betingelser dispenseres fra det an-førte maksimumsbeløb.

4) For så vidt angår fradrag for morgenmåltid, jf. § 35, stk.3, henvises til bmk. 5)-8) til § 21.

ad § 36.

1) Der ydes nedsat fast godtgørelse under kursusophold, udveksling o.lign., når indkvartering og bespisning finder sted på militært etablissement, kursussted mv. mod betaling enten gennem den betalte kursusafgift eller af vedkommende selv. Tilsvarende gælder under andre udstationeringer i udlandet, hvor ophold er beordret på militært etablissement mv. Under individuelle tjenesterejser/udstationeringer i udlandet, hvor der ikke er truffet særlige bestemmelser om indkvartering og bespisning, oppebæres den fulde faste godtgørelse, uanset hvor indlogering finder sted.

2) I kursusbeskrivelser o.lign. forudsættes på grundlag af foreliggende oplysninger om vilkår for øvrige elever, herunder værtsnationens egne elever, fastsat bestemmelser for indkvartering, bespisning mv., herunder elevernes adgang til at oppebære godtgørelse under ophold uden for uddannelsesstedet. Udgifter for ophold uden for kursusstedet kan således normalt kun godtgøres i de tilfælde, hvor en tilsvarende tilladelse til at få dækket udgifter for ophold uden for kursusstedet kan gives værtsnationens egne elever.

3) Til personel, der indkvarteres og bespises på militært etablissement, kursussted o.lign., og som i perioder, hvor kursusvirksomheden er indstillet, må tage ophold uden for, ydes i disse perioder godtgørelse efter de i §§ 34-35 fastsatte regler. Såfremt det militære etablissement, kursussted o.lign. forlades af øvrige elever på lørdage, søndage og helligdage, kan der efter nærmere fastsatte bestemmelser ydes det nedsatte beløb for det pågældende land.

4) I perioder, hvor ophold i udlandet ikke er nødvendiggjort af tjenstlige årsager, skal hjemrejse foretages, såfremt udgiften til dagpengeydelser mv. i sådanne perioder vil være større end udgiften til hjemrejse på billigste måde (incl. time- og dagpenge samt de af hjemrejsen foranledigede større dagpengeydelser efter tilbagekomsten til opholdsstedet). Under eventuel hjemrejse vil der ikke kunne ydes godtgørelse til hel eller delvis opretholdelse af bolig i udlandet.

5) Under tjenesterejser fra det midlertidige opholdssted beregnes der ydelser efter de normale godtgørelsessatser. Såfremt der under sådanne tjenesterejser afholdes løbende udgifter til logi mv. på det midlertidige opholdssted, kan disse udgifter godtgøres efter regning i tilfælde, hvor den pågældende er på et længerevarende ophold i udlandet (lejet møbleret værelse/mindre, møbleret lejlighed), og hvor det må anses for en økonomisk rimelig disposition fortsat at afholde sådanne udgifter. Efter tilbagekomsten fortsætter beregningen af dagpengeydelser mv. med samme satser som forud for tjenesterejsen. Såfremt tjenesterejsen påbegyndes inden udløbet af de første 28 døgn, udskydes tidspunktet for nedsættelse af godtgørelserne, indtil opholdet på det midlertidige opholdssted sammenlagt har varet 28 døgn.

ad § 37.

1) Ved beordret udstationering til længerevarende efteruddannelse på 12 måneder og derover i udlandet af gift personel kan der godtgøres dokumenterede befordringsudgifter i et af følgende tilfælde

- ved medtagelse af familie (ægtefælle/samlever og børn, der forsørges) til udlandet,

- ved besøg af familie (ægtefælle/samlever og børn, der forsørges) i udlandet,

- ved besøgsrejse til familie (ægtefælle/samlever og børn, der forsørges) i Danmark.

Ved medtagelse samt besøg af familie kan der ikke ydes godtgørelse for andre udgifter end befordring.

Bestemmelse om adgang til medtagelse af familie træffes af Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen for personel ansat under de respektive myndigheder og af Forsvarsministeriet for øvrigt personel.

Ved medtagelse af samlever skal der forevises samleverattest.

2) Under ophold på US-baser uden for USA ydes særlige US-dollardagpenge, jf. Kundgørelse for Forsvaret A.

ad § 39.

1) Spørgsmålet om benyttelse af charterrejse afgøres af de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder, institutioner mv.

2) Såfremt der i charterrejsens pris er inkluderet fuld pension, reduceres med hele den faste godtgørelse (100 pct.). Såfremt der kun er inkluderet 1 eller 2 måltider, foretages en forholdsmæssig reduktion efter de i § 34, stk.4 nævnte principper, i denne situation 20 pct. for morgenmåltid og 40 pct. for henholdsvis frokost og middag.

ad § 40.

For at rabatordninger kan anvendes, skal besparelsen vedr. befordringsudgifter være større end de forøgede omkostninger til fast godtgørelse, overnatning mv. forårsaget af det forlængede ophold, sådan at der alt i alt bliver tale om en besparelse af rimeligt omfang for staten. I den forbindelse bemærkes, at det forlængede ophold er et tjenstligt, men arbejdsfrit ophold. Tjenestemanden skal derfor ikke - sådan som tilfældet typisk er, når charterrejser benyttes -anvende feriedage i anledning af det forlængede ophold. Dette betyder samtidigt, at styrelsen skal have med i sin samlede vurdering, at tjenestemanden ikke er til rådighed på tjenestestedet.

ad § 41.

Det i stk.1 nævnte cirkulære er med virkning fra 1.maj 1989 erstattet af Finansministeriets cirkulære af 31.marts 1989 (LP nr. 32/89).

Sidstnævnte cirkulære er fordelt til myndigheder og institutioner ved Forsvarsministeriets skrivelse nr.6.kt.87-594-5.0827 af 7.april 1989.

Den ved cirkulæret fastsatte forsikringsordning har gyldighed indtil den 30. april 1992.

§ 4. Kundgørelse for Forsvaret B.13-1988 ophæves.

P.M.V.

E.B.

A. Anholm

Bilag

Cirkulære om aftale om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.

Ingen