Legislator Case Law & Legislation
C19892528509 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om anvendelse af statens ansættelsesformer for militært og civilt personel, der er ansat under Forsvarsministeriet, med undtagelse af Hirsholmene, Christiansø, Farvandsvæsenet og Statens Konfektion.

36 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (36)

Statutory Text (36 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 1. Følgende ansættelsesformer anvendes for personel omfattet af dette cirkulære

- tjenestemandsansættelse,

- ansættelse på tjenestemandslignende vilkår,

- overenskomstansættelse, herunder kontraktansættelse.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 2. De i § 1 anførte ansættelsesformer benyttes efter følgende principper

- ansættelsesformen skal i alle forhold tilgodese forsvarets beredskabsmæssige krav m.v., herunder sikre en uforstyrret tjeneste inden for områder, hvor det er et ubetinget krav,

- brug af ansættelsesformerne skal kunne sikre, at de nødvendige personeltilpasninger kan gennemføres på en for staten hensigtsmæssig måde,

- ansættelsesformen skal sikre muligheden for smidige tilpasninger i forsvarets personelsammensætning, herunder at der er overensstemmelse mellem behovet og den faktiske ansatte personelstyrke,

- ansættelssformen skal medvirke til at sikre tilgang af kvalificeret personel samt sikre de ansatte tryghed i ansættelsen.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 4. Lederniveau.

Officerer m.fl. under bevillingslønramme 35, som har gennemgået officergrunduddannelsen eller en ækvivalerende uddannelse, ansættes normalt som tjenestemænd.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 5. Mellemlederniveau og manuelt niveau.

Korttidsansættelse.

Ansættelse af stampersonel af sergent- og konstabelgruppen m.fl. til korttidstjeneste kan ske enten med en afgangsalder senest ved det 35. år (tidsubestemt kontrakt) eller for en i kontrakten fastsat periode, eventuelt med henblik på udførelse af særlig tjeneste, tjeneste i udlandet m.v., dog højst til det 35. år (tidsbestemt kontrakt), jf. gældende bestemmelser om ansættelsesvilkår m.v. for forsvarets stampersonel og kontraktansatte officerer med pilotuddannelse.

Stampersonel af sergent- og konstabelgruppen m.fl. til korttidstjeneste ansættes i overensstemmelse med den til enhver tid indgåede aftale mellem Forsvarsministeriet og det kontraktansatte militære personels organisationer (overenskomstansættelse).

Stk. 2. Langtidsansættelse.

Til langtidsansættelse med pligtig afgangsalder ved det 60. år kan ansættes stampersonel af sergent- og konstabelgruppen m.fl., der er omkring 25 år, og som har forrettet korttidstjeneste i mindst 4 år, jf. gældende bestemmelser om ansættelsesvilkår m.v. for forsvarets stampersonel og kontraktansatte officerer med pilotuddannelse.

Stampersonel af sergent- og konstabelgruppen m.fl. ansættes på tjenestemandslignende vilkår ved overgang til langtidsansættelse.

Overgang til tjenestemandsansættelse finder normalt sted, når den pågældende har været uafbrudt ansat på tjenestemandslignende vilkår i 10 år og skal normalt ske inden den pågældendes fyldte 50. år.

Overgang til tjenestemandsansættelse kræver bl.a., at de 2 seneste års tjeneste skal være forrettet på tilfredsstillende måde.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 6. Chefniveau.

Civilt personel i bevillingslønramme 35 og højere lønrammer samt personel på tilsvarende lønniveau ansættes normalt som tjenestemænd.

Ansættelse som tjenestemand kan normalt ikke finde sted efter det fyldte 50. år.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

Kapitel 7: Ikrafttrædelsesbestemmelse.

I tilslutning til bekendtgørelse nr. 822 af 8. december 1986 om lov om forsvarets personel fastsætter Forsvarsministeriet herved bestemmelser for anvendelse af statens ansættelsesformer i forsvaret.

Principperne finder endvidere anvendelse i hjemmeværnet, jf. lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet.

Værnepligtigt personel, officerer af reserven, kadetter samt civile EFG-elever er ikke omfattet af nærværende bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 7. Lederniveau og mellemlederniveau.

Med henblik på senere overgang til tjenestemandsansættelse ansættes nedennævnte personelkategorier m.fl. indledningsvis på tjenestemandslignende vilkår

- værkmestre, overværkmestre

- overbygningskonstruktører, bygningskonstruktører (visse nærmere fastsatte stillinger)

- socialrådgivere, socialkonsulenter

- maskinmestre (visse nærmere fastsatte stillinger)

- materielforvaltere, materielmestre

- kontrolmestre

- kaserneforvaltere, kasernemestre

- forplejningsassistenter, forplejningsledere, cafeteriabestyrere

- overvagtmestre, overvagtbetjente

- køredommere

- sygeplejesker

- stationsledere, stedfortrædende stationsledere og radioledere

- overkontorbetjente

- overassistenter, kontorfuldmægtige, afdelingsledere m.fl. (visse nærmere fastsatte grupper af stillinger og/eller enkeltstillinger).

Stk. 2. Overgang til tjenestemandsansættelse finder normalt sted, når den pågældende har været uafbrudt ansat på tjenestemandslignende vilkår i mindst 5 år. Overgang til tjenestemandsansættelse kræver bl.a., at de 2 seneste års tjeneste skal være forrettet på tilfredsstillende måde.

Ansættelse som tjenestemand kan tidligst finde sted ved det fyldte 30. år og kan normalt ikke finde sted efter det fyldte 50. år.

Stk. 3. Nedennævnte personelkategorier m.fl. ansættes på overenskomst

- fuldmægtige og sekretærer

- ingeniører

- arkitekter

- psykologer, magistre, lektorer og adjunkter

- faglærere, lærere

- bygningskonstruktører (jf. dog stk. 1)

- maskinmestre (jf. dog stk. 1)

- overassistenter, kontorfuldmægtige, afdelingsledere m.fl. (jf. dog stk. 1)

- tekniske assistenter, laboranter

- radiotelegrafister.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 8. Manuelt niveau.

Med henblik på senere overgang til tjenestemandsansættelse ansættes nedennævnte personalekategorier m.fl. indledningsvis på tjenestemandslignende vilkår

- fotografer

- kontorbetjente

- depotarbejdere i hæren

- assistenter (visse nærmere fastsatte stillinger)

- kokke, kogersker.

Stk. 2. Med henblik på senere overgang til tjenestemandsansættelse ansættes nedennævnte personelkategorier m.fl. indledningsvis på overenskomst

- vagtmestre, vagtbetjente

Stk. 3. Overgang til tjenestemandsansættelse finder normalt sted, når den pågældende har været uafbrudt ansat på tjenestemandslignende vilkår/overenskomst i mindst 10 år. Overgang til tjenestemandsansættelse kræver bl.a. at de 2 seneste års tjeneste skal være forrettet på tilfredsstillende måde.

Ansættelse som tjenestemand kan tidligst finde sted ved det fyldte 30. år og kan normalt ikke finde sted efter det fyldte 50. år.

Stk. 4. Nedennævnte personelkategorier m.fl. ansættes på overenskomst

- kontorassistenter, assistenter (jf. dog stk. 1)

- kasernearbejdere

- rengøringsassistenter

- klinikassistenter, laboranter

- medhjælpere (cafeteria)

- tekniske tegnere, tekniske assistenter

- radiotelegrafister

- faglærte/ufaglærte civilarbejdere.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 9. Tjenestemænd bevarer deres ansættelsesform ved overgang til ansættelse i stillinger, hvor tjenestemandsansættelse kan finde sted.

Stk. 2. Personel ansat på tjenestemandslignende vilkår kan ved overgang uden afbrydelse af ansættelsen i forsvaret til anden ansættelse på samme vilkår medtage den erhvervede anciennitet, og ved overgang til tjenestemandsansættelse følges de i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1-3, anførte betingelser.

Stk. 3. Personel ansat på overenskomst eller andre ansættelsesvilkår, herunder lærlinge, elever og pesonel til pligtig tjeneste, kan ved overgang til ansættelse i stillinger, hvor tjenestemandsansættelse normalt kan finde sted, ikke medregne hidtidig ansættelse ved beregning af tidspunktet for overgang til tjenestemandsansættelse.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 10. Personel, der er ansat i medfør af §§ 3-8 som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår, omfattes af de løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår, der er fastsat ved lov og ved aftale mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation, med mindre der med Finansministeriets bemyndigelse er aftalt andre særlige vilkår.

Personel, der er ansat i medfør af §§ 3-8 på overenskomst, omfattes af de løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår, der er fastsat ved lov og ved aftale med de respektive personelorganisationer.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

§ 11. I en udstrækning, der er behov for at ændre ansættelsesformen for det allerede ansatte personel, vil Forsvarsministeriet optage forhandlinger med de berørte personelorganisagioner om etablering af eventuelle overgangsordninger.

Cirkulære (1 sp) 1989 25285 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om anvendelse af statens ansættelsesformer for militært og civilt personel, der er ansat under Forsvarsministeriet, med undtagelse af Hirsholmene, Christiansø, Farvandsvæsenet og Statens Konfektion.

Indholdsfortegnelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →