Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tillæggelse af forhøjet pensionsalder.
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Ved enhver ansættelse i tjenestemandsstilling eller i en af
civilarbejderloven omfattet stilling har den ansættende myndighed
pligt til at undersøge, om der er mulighed for i den ansattes
pensionsalder at medregne eventuelle tidligere ansættelsesperioder
efter det fyldte 25. år, jf. nedenfor under stk. 1 og stk. 2.
Stk. 1. Medregning i pensionsalderen af nedennævnte ansættelsesperioder vil kunne ske uden særlig bemyndigelse (dokumentation indhentes og opbevares af tjenestestedet)
a. Perioder, hvor den pågældende har været ansat som tjenestemand, jf. nærmere tjenestemandspensionslovens § 4, stk.1. Eventuelt tilbagebetalte pensionsbidrag med renter må, tillige med eventuelt erlagt statsafgift samt yderligere påløbne renter, på ny indbetales til statskassen, jf. tjenestemandspensionslovens § 25, stk. 3.
b. Perioder, hvor den pågældende har været ansat i en af civilarbejderloven omfattet stilling, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, og civilarbejderlovens § 2, stk. 1 og 2.
c. Perioder, hvor den pågældende som tjenestemand eller fra en stilling, der er omfattet af civilarbejderloven, har haft tjenestefrihed uden løn til varetagelse af organisationsarbejde, såfremt organisationen har indbetalt refusionsbeløb til staten.
Stk. 2. Indstilling om medregning i pensionsalderen af nedennævnte ansættelsesperioder forelægges for Forsvarsministeriet
a. Ansættelse på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettighed som tjenestemandspensionsloven og civilarbejderloven, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 2.
b. Ansættelse som tjenestemand i Finland, Norge eller Sverige, jf.tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 3.
c. Ansættelse som tjenestemand i EF, jf. tjenestemandspensionslovens § 4. b.
d. Ansættelse i stat, kommune, koncessioneret virksomhed m.v. på overenskomstvilkår med tilknyttet medlemskab af en pensionskasse, hvortil der er ydet bidrag af den pågældende selv og vedkommende institution, jf. nærmere tjenestemandspensionslovens § 4. a.
§ 2. Perioder efter det fyldte 25. år, hvor den ansatte, bortset fra frihed til organisationsarbejde, jf.§ 1, stk. 1. c., har haft tjenestefrihed uden løn, samt perioder, hvor den pågældende umiddelbart forud er afgået fra sin stilling og umiddelbart efter er genansat, vil i ganske særlige tilfælde (f.eks. hvor den pågældende har været ansat i FN eller NATO) efter indstilling til Forsvarsministeriet kunne medregnes i pensionsalderen, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk.5, og civilarbejderlovens § 2, stk.3.
§ 3. Perioder, hvor den pågældende har varetaget borgerligt ombud eller hvervet som medlem af Folketinget, kan uden særlig bemyndigelse medregnes.
§ 4. Kundgørelse for Forsvaret B.2-1979 ophæves.
P.M.V.
E.B.
A. Anholm
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tillæggelse af forhøjet pensionsalder.
Ingen