Legislator Case Law & Legislation
C19892512509 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret.

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 1. Ved Lov nr. 82 af 12.marts 1970, som ændret ved lov nr. 138 af

26.april 1972, er fastsat regler om pensionering af civilt personel

m.v. i forsvaret. Loven vedlægges.

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 2. For timelønnede arbejdere regnes 301 pensionsberettigende dage for 1 år ved opgørelsen af den pensionsberettigende tjeneste. Ved uafbrudt ansættelse kan 1 års ansættelse dog højst regnes for 1 år.

Stk. 2. For timelønnede arbejdere medregnes som pensionsberettigende dage bl.a.

1) lønningsdage, d.v.s. alle normale arbejdsdage, på hvilke den pågældende har været til tjeneste, indarbejdede fridage samt feriedage med betaling, og fridage, der gives til udligning af arbejde på søn- og helligdage eller overarbejde,

2) sygedage: indtil 180 dage (arbejdsdage) for hvert sygdomstilfælde, dog aldrig ud over 180 dage (arbejdsdage) i løbet af 12 på hinanden følgende måneder. Ved sygdom som følge af tilskadekomst i tjenesten dog: alle sygedage uden begrænsning,

3) fravær på grund af graviditet: indtil 120 dage (arbejdsdage),

4) orlovsdage: indtil 14 dage ad gangen, under særlige forhold kan dog - efter indstilling til Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde - orlovsdage af mere end 14 dages varighed gøres pensionsgivende,

5) militærtjeneste: tvungen tjeneste på befalingsmandsskoler og tvungen tjeneste i fortsættelse heraf samt tjeneste i sikringsstyrken med fradrag af den normale værnepligtstjeneste, alt dog kun for så vidt den omhandlede militærtjeneste ligger efter den pågældendes første antagelse i en af de i loven omfattede stillinger,

6) ifølge tekstanmærkning til finansloven kan Forsvarsministeren træffe bestemmelse om, at normale arbejdsdage, på hvilke forsvarets virksomheder holdes lukket på grund af herskende arbejdsløshed, eller på hvilke virksomhedernes håndværkere og arbejdere af samme grund tvungent eller efter frivillig overenskomst skiftes til arbejdsledighed, for de således fra arbejde udelukkede håndværkere eller arbejdere indtil videre medregnes som pensionsgivende, dog at i almindelighed ikke mere end 14 dage af den omhandlede art i løbet af 3 på hinanden følgende måneder medregnes som pensionsgivende.

Stk. 3. Med hensyn til afsked på grund af svagelighed af timelønnede arbejdere, der ikke er tilskadekommen i tjenesten eller hvis erhvervsevne ikke er nedsat til 1/3, eller ikke har været ansat i 10 år, gælder følgende regler

Når den pågældende har været sygemeldt i 180 arbejdsdage i løbet af 12 på hinanden følgende måneder, bør der normalt finde afskedigelse sted. Såfremt der fremlægges en lægeattest, der giver håb om snarlig helbredelse, kan institutioner m.fl. tillade, at afskedigelsen udskydes indtil senest 1 år efter sygemeldingen. Bortset herfra kan udskydelse af afskedigelsen kun ske i særlige tilfælde efter derom i hvert enkelt tilfælde til Forsvarsministeriet fremsendt ansøgning bilagt lægeattest indeholdende oplysning om sygdommens art samt om udsigterne til helbredelse.

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 3. Der skal ved de myndigheder, institutioner m.v., der beskæftiger civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, for hver af de ansatte foretages notering af den under ansættelse ved myndigheden/institutionen opnåede pensionsgivende tid. Ved afskedigelse af de pågældende udleveres der disse en afgangsseddel, hvoraf fremgår navn, personnummer, den i ansættelsesperioden opnåede pensionsgivende tid, samt afgangsårsagen (f.eks. »eget ønske«, »arbejdsmangel«, »værkstedsuorden«).

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 4. Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den aldersgrænse på 60 år og derover, som er fastsat ved aftale med vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Indstilling om fastsættelse af særlig aldersgrænse for grupper af ansatte forelægges Forsvarsministeriet.

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 5. Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, der er omfattet af civilarbejderloven, er berettiget til afsked på grund af alder efter det fyldte 60. år. Afskediges en ansat efter ansøgning på grund af alder efter sit fyldte 60. år, men inden han fylder 67 år, eller inden han opnår den lavere aldersgrænse, ved hvilken han senest skulle have været afskediget, nedsættes egenpensionen med følgende procent for hvert af de år, herunder dele af år, der står tilbage

- ved en pensionsalder på 35 år og derover: 1 pct. pr.år.

- ved en pensionsalder på 30-35 år: 2 pct. pr.år.

- ved en pensionsalder under 30 år: 3 pct. pr.år.

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 6. Forinden en af civilarbejderloven omfattet person, der er tilskadekommen i tjenesten, eller for hvem erhvervsevnen er nedsat til 1/3, eller som har været ansat i mindst 10 år i pensionsberettigende stilling, afskediges på grund af svagelighed eller på grund af tjenesteforseelse m.v., vil sagen forinden afskedigelsen være at forelægge Forsvarsministeriet.

Ønskes den pågældende afskediget uansøgt på grund af svagelighed eller på grund af tjenesteforseelse m.v., skal der gives såvel vedkommende organisation som den pågældende selv adgang til at udtale sig. Eventuelt afgivne erklæringer vedlægges skrivelsen til Forsvarsministeriet.

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 7. For ansatte, der omfattes af civilarbejderloven, og som ikke aflønnes med en løn, der svarer til den for en tjenestemandsstilling fastsatte, foretages der i overensstemmelse med forudsætningerne for lovens vedtagelse en af Forsvarsministeriet efter stedfunden forhandling med de berørte organisationer fastsat lønafkortning. Lønafkortningen finder sted fra det tidspunkt, hvor de pågældende har opnået ret til opsat pension (d.v.s. normalt efter 3 års ansættelse efter det 25. år). Oplysning om størrelsen af og ikrafttrædelsestidspunktet for lønafkortningen samt om de pensionslønrammer, der vil blive fastsat for de pågældende vil blive optaget i Kundgørelse for Forsvaret A.

Opgivelserne i lønstatistikrapporterne skal indeholde det fulde beløb uden lønafkortning.

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

§ 8. Kundgørelse for Forsvaret B.13-1970 ophæves.

P.M.V.

E.B.

A. Anholm

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

Bilag

Lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret.

(lov nr. 82 af 12. marts 1970 som ændret ved lov nr. 138 af 26. april 1972

Cirkulære (2 sp) 1989 25125 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →