Legislator Case Law & Legislation
C19892505560 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Vejledning om anvendelse af straffe­ og disciplinarbladsformularsæt.*)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1989 25055 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Vejledning om anvendelse af straffe~ og disciplinarbladsformularsæt.*)

Formularsættene udfyldes på skrivemaskine på grundlag af

afhøringsbogen og underskrives af den chef, der foranlediger

udskrivningen, så vidt muligt på ikendelsesdagen. Er en straf ikendt

af auditøren eller ved dom, udfyldes sættet på rettergangschefens

foranledning. Er en ubetinget frihedsstraf ikendt, anvendes

strafafsoningsformularsæt, der ud over de sædvanlige blanketter

indeholder indsættelses- og løsladelsesblanket.

Blanketternes fordeling og anvendelse.

Snarest efter underskrivelsen fordeles sættet efter følgende regler

Nr. 1. (Straffebog/disciplinarbog) til vedkommende rettergangschef, hvor blanketten forsynes med løbenummer, der gøres fortløbende inden for det enkelte kalenderår, og således at alle blanketter i hvert sæt er forsynet med samme løbenummer.

Blanketterne indsættes i en samlemappe, der således udgør straffebogen/disciplinarbogen.

Nr. 2. (Generalauditør) samles ved rettergangschefen og indsendes den 1. i hver måned til vedkommende auditør. Auditøren videresender via de overordnede kommandomyndigheder blanketten til generalauditøren.

Nr. 3. (Personelkontor) til vedkommende personelforvaltende myndighed, hvor blanketten opbevares sammen med stamkortet.

Ved overførsel eller forsættelse til anden personelforvaltende myndighed oversendes blanketten sammen med stamkortet.

Nr. 4. (Tjenestested) til vedkommendes tjenestested med henblik på forkyndelse af straffen eller disciplinarmidlet og i øvrigt til opbevaring sammen med den pågældendes stamkort. Ved forkyndelsen udleveres blanket nr. 5 samtidig med, at påtegning om udleveringen sker på blanket nr. 4.

Nr. 5. (Forkyndelsesblanket) til den, der er ikendt straffen eller disciplinarmidlet.

Fordeling og fremsendelse af blanketter skal i videst muligt omfang finde sted uden anvendelse af følgeskrivelser eller påtegninger ud over, hvad blanketternes rubrikker angiver.

Yderligere løsbladseksemplarer af formularsættet kan rekvireres, såfremt der ud over de faste blanketter ønskes blanketter til særlig brug, f.eks. hvis afdelingen fører fortegnelse over ikendte straffe eller disciplinarmidler inden for sit område. Hvis en straf eller et disciplinarmiddel ophæves eller i øvrigt ændres, eller en straf nægtes modtaget, udfærdiges og fordeles formularsættet på sædvanlig måde, idet blanketterne nr. 1 - 4 påføres en skråstreg og forsynes med påskrift om årsagen. Samtidig med, at afgørelse træffes (eventuelt efter sagens behandling ved højere instans eller ved retten), udfærdiges et nyt formularsæt, der forsynes med samme løbenummer som anvendt ved først ikendte straf eller disciplinarmiddel.

Særregler for straffebladsformularsæt i tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf er ikendt.

Nr. 6. (Indsættelsesblanket) til den myndighed, der skal foranledige straffen afsonet. Denne myndighed udfylder blankettens bagside og videresender blanketten til vedkommende arresthus eller fængsel som indsættelsesbegæring, medmindre straffen nægtes modtaget. I dette tilfælde tilintetgøres blanketten.

Nr. 7. (Løsladelsesblanket) følger blanket nr. 6 og tilintetgøres sammen med denne, hvis straffen nægtes modtaget. I øvrige tilfælde indsendes blanketten til vedkommende rettergangschef med oplysning om afsoningstidspunkterne.

Rettergangschefen foretager en tilførsel af afsoningstidspunkterne på blanket nr. 1 og videresender blanket nr. 7 til vedkommende personelforvaltende myndighed, der foretager en tilsvarende tilførsel på blanket nr. 3.

Ved sidstnævnte myndighed samles blanket nr. 7 og indsendes ved månedens udgang via vedkommende auditør til generalauditøren.

Nærmere regler om udfyldelse af formularsættet.

A. I rubrikken »ikendes« anføres den anvendte sanktion entydigt. Det anføres tillige, om en straf er gjort betinget, om der er tale om en fællesstraf, dvs. en straf, der inkluderer en tidligere betinget straf, eller en tillægsstraf, dvs. en straf, der er pålagt i medfør af borgerlig straffelovs § 89. Såfremt der skal udredes erstatningsbeløb og/eller sagsomkostninger, angives dette ligeledes i nævnte rubrik. Er retten til at føre motorkøretøj frakendt ved dom, anføres dette med angivelse af frakendelsestidsrummet.

B. I rubrikken »for den« anføres kortfattet den eller de handlinger, som det anses for at være bevist, at den pågældende har gjort sig skyldig i. Det vil således ikke være korrekt alene at beskrive forseelsen ved at anføre en paragraf, der er overtrådt eller ved sådanne almindelige betegnelser som f.eks. ukorrekt, utjenstlig eller umilitærisk forhold eller optræden. Se i øvrigt eksemplerne under anvendelse af afhøringsrapporten. Er det undtagelsesvis uhensigtsmæssigt at benytte den trykte indledning »for den«, kan en anden indledning anvendes, idet det dog må iagttages, at forseelsen altid dateres. Såfremt en bestemt dato for forseelsen ikke kan oplyses, skal tidsrummet, inden for hvilket forseelsen er begået, oplyses (f.eks. skal perioden for ulovligt fravær angives).

Forseelsesrubrikken må ikke indeholde oplysninger, der er forseelsen uvedkommende, som f.eks. oplysninger om vidner eller bevistvivl.

Forkortelser og datotidsgrupper bør ikke anvendes ved forseelsens beskrivelse, idet det er af betydning, at denne også er umiddelbart forståelig for andre end militære myndigheder.

C. Rubrikken »ikendt af« skal indeholde oplysninger om den ikendende chefs navn, grad og tjenestestilling. Ved afgørelser truffet af en auditør anføres dog kun auditørens tjenestestilling. I datorubrikken anføres dato for ikendelsen, i rubrik afhøringsbog nr. anføres nummeret på afhøringsrapporten, såfremt en sådan er udfærdiget i henhold til reglerne derfor og ved retsafgørelser dommens sagsnummer. Såfremt auditøren er rådspurgt, udfyldes vedkommende rubrik med et kryds. I straffebladsformularsæt skal anvendte straffebestemmelser altid indføres i den dertil indrettede rubrik, såvel ved arbitrære afgørelser som ved retsafgørelser.

D. I vedtegnings- og forklaringsrubrikken anføres eventuelle særlige oplysninger, der har haft betydning ved sagens afgørelse, herunder oplysninger om eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder. Endvidere anføres eventuelle tidligere sanktioner med angivelse af dato, straf og forseelsens art, f.eks. »1/5-74-bøde kr. 100,-, ulovligt fravær«. Det er herved datoen for ikendelsen af den endelige sanktion, der skal anføres, og ikke datoen for forseelsen. Tidligere forseelsers art anføres så kort som muligt (ulydighed, ulovligt fravær, beruselse m.v.).

I de tilfælde, som er anført i afsnittet: »Afhøring til straffe~ eller disciplinarbladsformularsæt« i »vejledning om afhøringer i militære straffesager«, anføres sigtedes underskrevne forklaring i vedtegnings-og forklaringsrubrikken.

E. Når en sanktion er forkyndt for den pågældende, udfyldes rubrikken på bagsiden af blanket nr. 4 og underskrives af den, der har foretaget forkyndelsen. I forbindelse med forkyndelsen af en straf vejledes om reglerne i militær retsplejelovs §§ 33-34. Den nævnte vejledning bør i tilfælde, hvor forkyndelsen af en arbitrær straf finder sted efter hjemsendelsen, gives i skriftlig form.

Ved forkyndelse over for en fængslet skal det tilkendegives ham, at han har adgang til at rådføre sig med sin forsvarer, inden han tager stilling til, om han vil modtage en straf.

Ved forkyndelse af domme, hvilket kun skal ske, såfremt domfældte ikke har overværet domsafsigelsen, overgives domfældte en genpart af domsudskriften med påtegning om dato og klokkeslet for forkyndelsen. Det andet eksemplar tilbagesendes til den, der har anmodet om forkyndelsens iværksættelse med påtegning om, hvornår og for hvem forkyndelsen har fundet sted.

Domfældte skal tillige vejledes om reglerne om adgang til anke.

F. Rubrikken på bagsiden af blad nr. 7 udfyldes efter afsoningen af frihedsstraf af tjenestestedet, hvis oplysning om afsoningstidsrummet overføres til afsoningsrubrikken på forsiden.

Årsagen til eventuelle afbrydelser i strafafsoningen anføres i den dertil indrettede rubrik. Det fremhæves, at ingen af afsoningsrubrikkerne må udfyldes, før afsoningen er tilendebragt.

Ophævelse.

KFF-B. 11-1980, pkt. 4 ophæves.

P.M.V.

E.B.

H. M. Richter

Vejledning 1989 25055 Historic

*) Ovenstående vejledning er indholdsmæssigt identisk med KFF-B.11-1980, pkt. 4, der udgår.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →