Vejledning om tilskud til statsgaranterede studielån 1990/91
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om tilskud til statsgaranterede studielån 1990/91
Vejledning 90/91
I det følgende kan du læse, hvilke betingelser du og din studiegæld skal opfylde, og hvordan tilskuddet beregnes.
Der ydes kun tilskud for 1 år ad gangen. Tilskudsåret går fra den 1. april 1990 til den 31. marts 1991. Der ydes kun tilskud til statsgaranterede studielån, der den 31. december 1989 står i et pengeinstitut eller senest den 31. december 1989 er indfriet af SUstyrelsen og overført til Hypotekbanken. Du kan således ikke få tilskud til afviklingen af statslån det er lån direkte fra SUstyrelsen. Det samme gælder andre lån eller krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte. Denne gæld er ikke tilskudsberettigende, og regnes ikke med i opgørelsen af den studiegæld, der kan gives tilskud til.
Du kan selv regne det ud
På midtersiderne (* 1) er et skema, der viser hvordan tilskuddet beregnes. Ved hjælp skemaet kan du selv regne dit tilskud ud. Du kan dog ikke bruge skemaet, hvis du i 1988 havde indtægter fra og/eller formue i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, som ikke er beskattet i Danmark.
Betingelser for at få tilskud
Ansøgning og ansøgningsfristen
Allerbagest i denne brochure finder du selve ansøgningsskemaet. Riv skemaet ud og udfyld felterne et efter et. Også selv og du har tidligere statsgaranterende studielån i Hypotekbanken eller hos Hypotekbankens advokat (inkassator).
Du skal sende det udfyldte skema til SUstyrelsen, Danasvej 30, 1910 Frederiksberg C. Ansøgningsfristen er fredag den 5. januar 1990.
For at din ansøgning vil blive behandlet, skal SUstyrelsen have den i hænde senest den 5. januar 1990. Da det er en fredag, anser vi ansøgninger, der er modtages med morgenposten mandag den 8. januar, for rettidige. Ansøgninger, der modtager senere, vil blive afvist. Dog anses ansøgninger, der er poststemplet fredag den 5. januar, lørdag den 6. januar 1990, eller søndag den 7. januar 1990, også for rettidige og vil blive behandlet. Der kan desuden ses bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, som f.eks. akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb.
Du får svar i april 1990
Har du udfyldt ansøgningen korrekt, kan du forvente at få besked fra SUstyrelsen i begyndelsen af april 1990. Er din ansøgning mangelfuld, tager det længere tid, inden får du svar, og tilskuddet vil blive forsinket.
Du har studielån i bank eller sparekasse
Hvis din senest påbegyndt uddannelse er afsluttet eller afbrudt i 1988 eller tidligere, skal du den 31. december 1989 opfylde den ene af disse to betingelser
Enten skal du have indgået en aftale med din bank eller sparekasse om at begynde at betale dit studielån tilbage senest den 1. april 1990. Er du allerede i gang med at betale tilbage efter en aftale, er betingelsen opfyldt.
Eller du skal have fået en skriftlig tilladelse fra SUstyrelsen til at vente med at indgå en aftale om tilbagebetalingen af studielån til efter den 31. december 1989 på grund af arbejdsløshed, sygdom eller andre særlige årsager.
Du er i det afviklingsfrie år
Har du afsluttet eller afbrudt din senest påbegyndte uddannelse i 1989 eller senest den 5. januar 1990, er du i det såkaldte afviklingsfrie år. Det vil sige, at du har ret til at vente med at begynde at betale dit studielån tilbage til et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse.
I det tilfælde skal du senest den 31. december 1989 have indgået en aftale med din bank eller sparekasse om at begynde at betale tilbage senest den 1. april 1990, selv om du ikke er forpligtet til det.
Du har afsluttet din uddannelse
Uddannelsen betragtes som afsluttet, hvis du senest den 5. januar 1990 har fået den sidste karakter i den afsluttende eksamen, og eksamen dermed er bestået. Hvis du kan den 5. januar 1990 kun mangler den endelige bedømmelse af et afsluttende speciale eller lignende, kan uddannelsen også betragtes som afsluttet, hvis du sammen med ansøgningen sender en forhåndsgodkendelse af specialet fra din vejleder (eksaminator) og censor. I det tilfælde skal du i rubrikken på ansøgningsskemaet for dato for uddannelsens afslutning (rubrik 9) skrive datoen for, hvornår den endelige bedømmelse (karakter) af specialet forventes.
Du har afbrudt din uddannelse
Uddannelsen er afbrudt, når du senest den 5. januar 1990 har frameldt dig uddannelsesinstitutionen.
Skriv datoen, for hvornår du frameldte dig uddannelsen, i skemaets rubrik 9.
Du har orlov
Har din uddannelsesinstitution bevillinget dig orlov, orlovsperioden omfattes den 5. januar 1990, betragtes din uddannelse også som afbrudt. Du skal skrive, hvornår din orlov begyndte, i skemaets rubrik 9.
Du er under uddannelse den 5. januar 1990
Hvis den uddannelse, du er i gang med den 5. januar 1990: 1) ikke er offentligt anerkendt, 2) eller ikke er tilrettelagt på heltidsbasis, 3) eller ikke er af mindst 3 måneders sammenhængende varighed, betrages du ikke i denne sammenhæng som værende under uddannelse.
Er du i øvrigt under uddannelse den 5. januar 1990, skal du opfylde disse to betingelser for at få tilskud
1. Din tilbagebetalingspligt skal være indtrådt den 5. januar 1990.
2. Du skal senest den 31. december 1989 have indgået aftale med din bank eller sparekasse om at begynde tilbagebetalingen senest den 1. april 1990.
Har du fået brev fra SUstyrelsen om, at du skal begynde at betale dit statsgaranterede studielån tilbage inden den 5. januar 1990, er din tilbagebetalingspligt indtrådt. Selv om du stadig er under uddannelse. Har du senere fået udsættelse med betalingen på grund af arbejdsløshed, sygdom eller af andre særlige årsager, er betingelsen stadig opfyldt.
Din tilbagebetalingspligt betragtes også som indtrådt, hvis der den 5. januar 1990 er gået mindst et år fra det tidspunkt, hvor din senest påbegyndte uddannelse forventedes afsluttet. Datoen for uddannelsens afslutning står normalt i enten den seneste garantierklæring, du har fået fra Sustyrelsen eller i et brev, som SUstyrelsen har skrevet til dig med udsættelse på grund af fortsat uddannelse.
Er du tvivl om tidspunktet, så spørg i din bank eller sparekasse.
Du har gæld i Hypotekbanken
Står din studiegæld i Hypotekbanken, er din tilbagebetalingspligt indtrådt, selvom du er uddannelse den 5. januar 1990.
Har du allerede en aftale om, hvordan du skal betale den tilbage, skal du overholde denne aftale. Hvis ikke, får du ikke tilskud. Eller også skal du have fået bevilget udsættelse med tilbagebetalingen af Hypotekbanken eller af dennes advokat (inkassator).
Har du ikke en tilbagebetalingsaftale, skal du senest den 31. december 1989 indgå en aftale med Hypotekbanken eller dennes advokat. Atalen skal gå ud på, at du senest den 1. april 1990 begynder at betale tilbage. Hvis ikke, skal du have Hypotekbankens eller advokatens tilladelse til at vente.
Din studiegælds størrelse
Din samlede studiegæld i form af statsgaranterede studielån i bank eller sparekasse og/eller tidligere statsgaranterede studielån i Hypotekbanken skal være mindst 46.332 kr. den 31. december 1989 og større end halvdelen af din særligt beregnede årsindkomst for 1988.
Dit tilskud beregnes således
Tilskuddet for 1990/91 beregnes i slutningen af marts 1990 med en tilskudsprocent af den del af din tilskudsberettigende studiegæld den 31. december 1989, som overstiger halvdelen af din beregnede årsindkomst for 1988.
Din tilskudsprocent
Tilskudsprocenten er Nationalbankens officielle diskonto pr. den 1. januar 1990 med tillæg af procentpoints fra 0 til 7, afhængig af din beregnede årsindkomsts størrelse. På midtersiderne kan du se, efter hvilken skala tilskudsprocenten fastsættes, når den beregnede årsindkomst og diskontoen den 1. januar 1990 kendes.
Din tilskudsberettigende studiegæld
SUstyrelsen får oplysninger om størrelsen af din studiegæld pr. den 31. december 1989 direkte fra bankerne, sparekasserne og Hypotekbanken.
Hvis du har afsluttet din senest påbegyndte uddannelse i 1988 eller tidligere, indgår kun de lån, hvor du senest den 31. december 1989 har indgået tilbagebetalingsaftale eller har fået SUstyrelsens tilladelse til at vente med at indgå aftale, i opgørelsen af din tilskudsberettigende studiegæld.
Hvis du den 5. januar 1990 er i det afviklingsfrie år eller er under uddannelse, indgår alene de lån, hvor du senest den 31. december 1989 har indgået tilbagebetalingsaftale.
Det er ved opgørelsen af din samlede tilskudsberettigende studiegæld uden betydning, om du efter indgåelse af tilbagebetalingsaftale har aftalt midlertidig udsættelse med betaling af ydelser eller lempelse i ydelsen med din bank/sparekasse.
Tidligere statsgaranterede studielån i Hypotekbanken indgår i opgørelsen, hvis en af tidligere nævnte betingelser er opfyldt.
Studielån i banker og sparekasser, der indfries af SUstyrelsen i perioden 1. januar 1990 til beregningen foretages i slutningen af marts 1990, er ikke tilskudsberettigende og indgår derfor ikke i opgørelsen af den samlede studiegæld. Tilsvarende gælder normalt også, hvis du i samme periode misligholder en aftale om tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken.
Din beregnede årsindkomst
SUstyrelsen får oplysninger om dit indkomstgrundlag 1990 og din skattepligtige formue pr. den 31. december 1988 direkte fra Statsskattedirektoratet i februar 1990. Grundlaget er dine indkomst- og formueforhold i 1988. Disse oplysninger ligger til grund for den beregnede årsindkomst.
Indkomstgrundlaget for 1990 er summen af
a) din personlige indkomst i 1988
b) din positive kapitalindkomst i 1988 og eventuelt
c) et beregnet formueafkast.
De to første beløb står på bagsiden af din årsopgørelse fra skattevæsenet for 1988. Formueafkastet er derimod endnu ikke beregnet. Der vil kunne blive tale om et beregnet formueafkast. Hvis der er opgjort en formueskattepligtig værdi pr. den 31. december 1988 af danske aktier m.v. (anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser og indestående i kontoførende investeringsforeninger) og af udenlandsk formue. Formueafkastet vil så i fald blive beregnet som 11% af summen af disse formuebeløb, minus de faktiske afkast i 1988 af de samme formuegoder og minus eventuel negativ kapitalindkomst i 1988. Der vil efter særlige regler ske modregning i en eventuel ægtefælles tilsvarende formuebeløb og faktiske afkast i 1988. Bliver det beregnede formueafkast negativt, sættes det til nul.
Hvis du mener, at din personlige indkomst, din kapitalindkomst eller din formue er opgjort forkert, skal du henvende dig til din lokale skatteforvaltning, så eventuelle ændringer kan foretages inden februar 1990.
Indkomstgrundlaget korrigeres af SUstyrelsen for at nå frem til din beregnede årsindkomst.
På midtersiderne kan du se, hvordan det sker, og hvordan din skattepligtige formue indgår i beregningen med et særligt formuetillæg.
Hvis din årsindkomst før det særlige formuetillæg er mindre end 92.664 kr., udgør de 92.664 kr. + det særlige formuetillæg din beregnede årsindkomst. Beløbet bruges ved beregningen, selvom din faktiske indkomst i 1988 var lavere.
Der tages ikke hensyn til ændringer i dine økonomiske forhold efter 1988.
Hvis du i 1988 havde indtægter fra og/eller formue i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, som ikke er beskattet i Danmark, vil årsindkomsten blandt andet blive beregnet med udgangspunkt i dine egne dokumenterede oplysninger herom. Du kan i så fald ikke bruge skemaet på midtersiderne.
Sådan udbetales tilskuddet
Tilskuddet til studielån overføres direkte til din bank eller sparekasse i fire lige store rater i begyndelsen af hvert kvartal, og indsættes på din(e) studielånskonto(i). Første gang i begyndelsen af april 1990.
Tilskud til studiegæld i Hypotekbanken anvises hver måned med 1/12 af tilskuddet.
Når du får tilskud til statsgaranteret studiegæld i bank/sparekasse og/eller i Hypotekbanken, har du ret til at få nedsat din månedlige ydelse, som du har aftalt med banken/sparekassen eller Hypotekbanken, forholdsmæssigt med det beløb, som du får i tilskud.
Har du fået udsættelse med betalingen, bruges tilskuddet til en ekstraordinær nedskrivning af lånet.
Hvis du skifter pengeinstitut, skal du bede dit nye pengeinstitut om at give SUstyrelsen besked om lånets nye kontonummer. Ellers bliver tilskuddet forsinket.
Skat
Tilskuddet er skattepligtig personlig indkomst (B-indkomst). Raterne for april, juli og oktober kvartaler beskattes i 1990, raten for januar kvartal i 1991. Du vil i januar 1991 få en opgørelse til selvangivelsen.
Hvis du har spørgsmål om skat i forbindelse med tilskuddet, skal du henvende dig til skatteforvaltningen i din kommune.
Loven
Reglerne om tilskud findes i lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld med senere ændringer, se lovbekendtgørelse nr. 542 af 13. september 1988, og i bekendtgørelse nr. 676 af 4. november 1988 om tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån.
Du kan finde loven og bekendtgørelsen på biblioteket, eller du kan købe dem i boghandelen og hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, København K.
Andre hjælpemuligheder
Efergivelse af studiegæld
Hvis du på grund af økonomiske, erhvervsmæssige eller sociale forhold er ude af stand til at betale din studiegæld tilbage, kan du søge Hypotekbanken om at få gælden helt eller delvis eftergivet. Det gælder, uanset om gælden er til et pengeinstitut, SUstyrelsen eller Hypotekbanken. Du kan søge om at få studiegælden eftergivet 12 år efter, at du har afsluttet eller afbrudt din uddannelse eller din tilbagebetalingspligt er indtrådt. Hvis du får førtidspension eller invaliditetsydelse, kan du søge straks. Ansøgningsskema om eftergivelse og en pjece, hvori du kan læse mere om mulighederne for eftergivelse, kan du få i de fleste pengeinstitutter og hos Hypotekbanken, Landgreven 4, 1301 København K, tlf. 33 92 80 00.
Gældssanering ved skifteretten
Efter reglerne i konkursloven er der mulighed for at du kan få saneret din gæld ved skifteretten.
Du kan rette henvendelse til skifteretten i den retskreds, hvor du har bopæl, i København til Sø- og Handelsretten, hvis du vil vide mere.
Med venlig hilsen
STYRELSEN FOR STATENS UDDANNELSESSTØTTE
og
KONGERIGET DANMARKS HYPOTEKBANK og FINANSFORVALTNING
Bilag 2: Ansøgningsskema udeladt her