Cirkulæreskrivelse om ændring af lov om folkekirkens økonomi\n(Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde)

Cirkulæreskrivelse om ændring af lov om folkekirkens økonomi

(Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde)

Ved lov nr. 334 af 24. maj 1989, der nu er indarbejdet i den medfølgende bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi med de siden 1984 gennemførte ændringer, er der gennemført regler om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde (lovbekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 6 og § 12a).

Ved lovbestemmelsen bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde. Sådanne bestemmelser er fastsat i medfølgende bekendtgørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde samt i det ligeledes medfølgende cirkulære om valg af stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde.

Som bidrag til forståelse af de nye bestemmelser efter den debat, der har været ført forud for lovens vedtagelse, gengives her de konklusioner, som er draget af Folketingets Kirkeudvalg i udvalgets betænkning over lovforslaget

"Det er magtpåliggende for flertallet at understrege, at Det Mellemkirkelige Råd, også efter demokratiske regler, ikke har synodal karakter. Under møder og konferencer tegner deltagerne således kun deres egne synspunkter.

Der er fortsat ingen, der kan udtale sig på folkekirkens vegne.

Disse grundlæggende principper har kirkeministeren over for udvalget erklæret sig helt enig i, således som det også er udtrykt i beretningen vedrørende det mellemkirkelige arbejde (betænkning nr. 1119/1987) og i bemærkningerne til forslaget.

Vedrørende lovforslagets økonomiske konsekvenser ønsker flertallet at fastholde følgende hovedpunkter: Udgifterne til de mellemkirkelige stiftsudvalgs virksomhed afholdes af lokale ligningsmidler enten i form af tilskud fra interesserede menighedsråds egne kirkekasser eller af stiftsmidler, som i alt væsentligt hidrører fra kirkekassernes bidrag til "formål, der vedrører stiftet som helhed". Sekretariatsbistand til stiftsudvalgene skal dog varetages af stiftsøvrighederne, hvis lønnings- og kontorholdsudgifter udredes af fællesfonden (landskirkeskatten).

Det er stiftsudvalgene selv, der bestemmer arten og omfanget af deres virksomhed.

Intet menighedsråd tvinges til ud af eget budget at afholde nogen udgift til stiftsudvalgenes virksomhed. Menighedsrådene er i øvrigt ikke forpligtede til at yde bidrag til stiftsfonden og kan således herved påvirke stiftsudvalgenes muligheder for selv at bestemme omfanget at deres virksomhed.

Udgifterne til det centrale mellemkirkelige råds virksomhed bliver udredet af fællesfonden (landskirkeskatten) i det omfang, udgifterne ikke dækkes på anden måde. Det betyder dels, at statens tilskud forudsættes opretholdt i uændret omfang, dels at fællesfonden først træder til med dækning af underskud på de budgetter som skal godkendes af kirkeministeren, hvis statens tilskud og bidrag fra frie kirkelige organisationer ikke kan få budgettet til at balancere.

Flertallet har bemærket, at fællesfonden hidtil har bidraget til Det Mellemkirkelige Råds udgifter, nemlig gennem tilskud af ministerens rådighedssum.

De demokratisk valgte stiftsudvalg vil få det afgørende ord vedrørende rådets hele virksomhed, da stiftsudvalgenes repræsentanter udgør det altovervejende flertal i det centrale mellemkirkelige råd.

Det er flertallets, at det vil være hensigtsmæssigt, at det mellemkirkelige arbejde udføres med skyldigt hensyn til den danske folkekirkes alsidighed".

Når stiftsudvalgene vedrørende det mellemkirkelige arbejde er valgt og har valgt hver sin repræsentant til det centrale mellemkirkelige råd, vil der blive udsendt meddelelse om dette råds sammensætning og om udførelsen af rådets sekretariatsforretninger.

Kirkeministeriet, den 6. juli 1989