Legislator Case Law & Legislation
C19892215810 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om tilbagebetaling af dagepenge for en periode, hvor der samtidig blev udbetalt en "fratrædelsesgodtgørelse"

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 22158 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om tilbagebetaling af dagepenge for en periode, hvor der samtidig blev udbetalt en "fratrædelsesgodtgørelse"

Kommentarer m.v.

Med hjemmel i dansk rets almindelige grundsætninger om dobbeltforsørgelse skulle et medlem tilbagebetale de dagpenge, der dækkede en periode, for hvilken medlemmet efterfølgende blev tilkendt en "fratrædelsesgodtgørelse".

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem, der blev opsagt fra sit job den 22. februar 1985, indstævnede arbejdsgiveren med påstand om, at opsigelsen var ugyldig, samt at ansættelsen ikke var at anse for afbrudt. Medlemmet indgik den 14. december 1987 forlig med den tidligere arbejdsgiver, hvorefter medlemmet skulle have en fratrædelsesgodtgørelse svarende til løn og feriepenge for perioden 1. maj 1985 - 30. november 1986.

Kassen traf herefter afgørelse om, at dagpengene udbetalt fra den 1. juni 1985 - 30. november 1986 skulle tilbagebetales, idet godtgørelsen måtte betragtes som løn.

Direktoratet tiltrådte kassens afgørelse.

Ankenævnet stadfæstede direktoratets afgørelse med henvisning til, at medlemmet havde modtaget 2 ydelser (løn og dagpenge), der dækkede samme periode og samme formål. De udbetalte dagpenge skulle derfor tilbagebetales med hjemmel i dansk rets almindelige grundsætninger om dobbeltforsørgelse.

Ankenævnet lagde desuden vægt på, at medlemmet dels havde fået rådighed over det omhandlede beløb på én gang, dels at det ikke skyldes kassens forhold, at dobbeltforsørgelse skete.

Arbejdsdirektoratet, den 5. april 1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →