Skrivelse om cirkulære om ændring af cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om cirkulære om ændring af cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen
(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
Hermed følger Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulære af 13. marts 1989 om ændring af cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen.
Mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation er der den 27. december 1988 indgået aftale om klassificeringen af stillinger som førstelærer, skoleinspektør og viceskoleinspektør. Ændringerne omfatter § 2 og § 3.
Eksisterende stillinger klassificeres pr. 1. april 1988 i overensstemmelse med de i dette cirkulære fastsatte regler og på grundlag af det for skolen pr. 1. august 1987 efter det i § 27, stk. 6 i reglerne i cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen beregnede pointtal.
Tjenestemænd i stillinger som førstelærer i lønramme 18/24/26 indplaceres 1. april 1988 i lønramme 19/24/28 på nærmeste højere skalatrin og bevarer den hidtidige dato for oprykning til næste skalatrin.
Ved ansættelse i en stilling som førstelærer i folkeskolen tildeles der tjenestemanden den lønanciennitet, som den pågældende har eller ville få tillagt i en stilling som lærer/overlærer i lønrammeforløbet 13/21/23/24.
Oprykning til lønramme 24 sker, når der er optjent 6 års lønanciennitet i lønramme 19. Efter yderligere 6 års forløb sker der oprykning til lønramme 28.
Skoleinspektører ved skoler med indtil 250 point, der er aflønnet efter lønramme 27, hvortil der som en personlig ordning er ydet et særligt tillæg på 1.222,52 kr. årlig, indplaceres 1. april 1988 efter reglerne i § 3 i førstelærerlønforløbet på skalatrin 40, jf. ændringscirkulærets § 1, nr. 2. Ved skoler med 150 - 249 point ydes et særligt tillæg på 7.329,85 kr. Det personlige tillæg på 1.222,52 kr. bortfalder 1. april 1988.
Tjenestemænd, der pr. 1. april 1988 er aflønnet efter højere lønramme og/eller med højere særligt tillæg, end klassificeringen af de pågældendes stillinger samme dato giver grundlag for, bevarer den hidtidige aflønning.
Mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation er der den 27. december 1988 indgået aftale om klassificering af stillinger som ledende skoleinspektør i folkeskolen. Aftalen indebærer ingen ændringer i stillingernes hidtidige klassificering. Der er alene foretaget de ændringer af cirkulærets § 15, stk. 2, som omklassificeringen af stillingerne som skoleinspektør nødvendiggør.
Mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation er der den 6. september 1988 indgået aftale om ændret klassificering af stillingen som skoledirektør i Ballerup Kommune. Ændringen omfatter § 17, stk. 4. Den nuværende stillingsindehaver af stillingen som skoledirektør i Ballerup bevarer dog for embedstid den hidtidige aflønning.
Mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation er der den 2. november 1988 indgået aftale om ændring af tillægget til amtscentralledere. Der vil skulle ydes et særligt tillæg på 22.005,17 kr. årlig til stillingen som amtscentralleder i stedet for det særlige tillæg på 11.002,58 kr., som tidligere blev ydet. Ændringen omfatter § 24 jf. § 1, nr. 5 i ændringscirkulæ ret.
Aftalen om klassificering af stillinger som førstelærer, skoleinspektør og viceskoleinspektør finansieres indenfor rammerne af de inden for Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde pr. 1. april 1988 værende puljemidler. Med henblik på endelig afregning af aftalen har Finansministeriet anmodet Undervisningsministeriet om at indhente oplysninger om omklassificeringer pr. 1. april 1988 i medfør af aftalen fra kommunerne. Skema herom vil blive udsendt senere.
De i cirkulæret nævnte tillæg er beregnet i grundbeløb pr. 1. oktober 1984.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1988.
P. m. v.
e. b.
Alice Skovbjerg
fm.
Bilag.
Bilag er udeladt her. Der henvises til Z CIR nr 22154 af 13/03/1989