Legislator Case Law & Legislation
C19892213554 DK

Skrivelse om retningslinier for ydelse af særligt tillæg for varetagelse af vidtgående specialundervisning (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1989 22135 Historic

Skrivelse om retningslinier for ydelse af særligt tillæg for varetagelse af vidtgående specialundervisning

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

I skrivelse af 22. januar 1981 til Frederiksborg Amtsråd har Undervisningsministeriet anført nogle nærmere retningslinier i forbindelse med ydelse af særligt tillæg til tjenestemænd, der varetager vidtgående specialundervisning eller specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2.

Ændret aftale herom er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og udsendt den 8. september 1989. Aftalen afløser bestemmelserne i § 1, stk. 9 og 10 i Undervisningsministeriets cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemænd i folkeskolen.

Tillægget ydes fra den 1. august 1989.

I tilslutning til aftalen om det særlige tillæg skal man herved efter drøftelse med Finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening oplyse følgende om, hvornår og til hvem tillægget ydes

1. Det er en betingelse for ydelse af tillægget, at den pågældende tjenestemand underviser en eller flere elever, som er henvist til specialundervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2. Tillægget ydes alene for de timer, for hvilke det i amtsrådets beslutning om henvisning er fastsat, at der skal ydes specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2.

2. Foregår den vidtgående specialundervisning i specialklasser, der drives efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, vil tjenestemænd, som varetager undervisning i sådanne klasser, være berettigede til tillægget for denne undervisning uafhængigt af, hvordan undervisningen i klassen er struktureret (for så vidt angår specialundervisning ved specialskoler, der drives efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, jf. dog punkt 5).

3. Tillægget ydes endvidere til tjenestemænd, der varetager specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, til børn, der ikke har påbegyndt skolegangen.

4. Når det gælder varetagelse af vidtgående specialundervisning under integrerede former (i en almindelig klasse eller i en kommunal specialklasse), følger det af punkt 1, at a) tillægget kun ydes til den tjenestemand, som i den givne time har ansvaret for den eller de pågældende elevers undervisning b) det skal indgå i amtsrådets beslutning om henvisning, hvilke timer der berettiger til tillæg c) der for hver time, hvortil eleven eller eleverne er henvist til vidtgående specialundervisning alene kan ydes et tillæg, idet kun en tjenestemand har ansvaret for undervisningen, uanset om den pågældende bistås af en eller flere andre (lærere m.fl.) d) som hovedregel vil den undervisningsansvarlige være den pågældende underviser af klassen (faglæreren). Det skal som anført under b) altid forud for specialundervisningens iværksættelse være fastlagt, hvem der har ansvaret for undervisningen af den eller de handicappede elever.

5. Som fastsat i aftalen ydes tillægget (som hidtil) ikke til tjenestemænd, der - i forbindelse med virksomhed ved vidtgående specialundervisning/specialpædagogisk bistand i folkeskolen - allerede efter andre regler oppebærer tillæg.

6. Aftalens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for timelærere, faste vikarer, vakancevikarer, årsvikarer (faglærere) og månedslønnede vikarer.

7. Denne skrivelse træder herefter i stedet for skrivelsen af 22. januar 1981.

P.m.v.

e.b.

Kirsten Lippert

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →