Legislator Case Law & Legislation
C19892213354 DK

Skrivelse om cirkulære om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Skrivelse 1989 22133 Historic

Kapitel 2 anvendes kun ved ansættelse i stillinger som småbørnslærerinde, lærer/overlærer og børnehaveklasseleder. Sker ansættelse i andre end disse stillinger, anvendes kapitel 3. Sker overgangen direkte mellem stillinger i folkeskolen anvendes kapitel 4.

Ved offentligt godkendte skoler og eksamenskurser forstås kommunale og amtskommunale skoler og eksamenskurser samt statsgodkendte og statstilskudsberettigede private skoler.

Ex: Ansættelse af en lærer fra en privat skole vil være en ansættelse, der skal behandles efter bestemmelserne i kapitel 2, mens der ved ansættelse af en lærer direkte fra en anden kommune vil være tale om overgang mellem stillinger i folkeskolen, der behandles efter bestemmelserne i kapitel 4.

Sker ansættelsen efter kapitel 2, må der skelnes imellem, om der tidligere er blevet fastsat en lønanciennitet af en offentlig myndighed, eller om dette ikke er tilfældet. »Offentlig myndighed< skal forstås som ministerium, amt eller kommune.

Er der tidligere fastsat lønanciennitet af en offentlig myndighed, lægges denne lønanciennitet til grund, såfremt der er identitet mellem lønrammeforløbet på fratrædelsestidspunktet og det lønrammeforløb, der er gældende ved ansættelsen. Dette medfører, at ansættelsesmyndigheden normalt foretager indplacering på grundlag af den tidligere fastsatte lønanciennitet. Den tidligere lønanciennitet kan efterprøves, såfremt der foreligger en begrundet tvivl om, at den er korrekt.

Ex: En lærer, der har været ansat ved et enkeltfagskursus, hvor aflønningen er sket efter lønrammerne 13/21/23/24, og hvor lønancienniteten har været fastsat af amtsrådet, vil ved ansættelse i en lærerstilling i folkeskolen som udgangspunkt skulle have samme lønanciennitet som ved enkeltfagskurset. Har pågældende - efter ansættelsen ved enkeltfagskurset, og før ansættelsen i folkeskolen - haft beskæftigelse, der kan medregnes i lønancienniteten, medregnes perioden for denne beskæftigelse.

Er der ikke identitet imellem lønrammerne, fastsættes lønancienniteten efter reglerne i § 4.

Ex: En lærer, der tidligere har været ansat som lærer i Københavns Kommune, hvor aflønningen sker efter andre lønrammer end de, der er gældende i folkeskolen, får ved ansættelse i folkeskolen lønancienniteten beregnet »forfra« efter reglerne i § 4.

For lærere, der under ansættelse ved kommunale eller private skoler i kommuner i Københavns Amt (FKKA-området) har fået kommunale løntillæg, svarende til lønnen i Københavns Kommune, lægges den lønanciennitet til grund, som er fastsat i de for folkeskolen gældende lønrammer (lr. S ), hvorefter reglerne i kapitel 4 anvendes, medmindre der har været tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet. Har dette været tilfældet, fastsættes lønancienniteten efter reglerne i kapitel 2, § 5.

Skrivelse 1989 22133 Historic

Kapitel 3 anvendes i de tilfælde, hvor ansættelsen ikke sker i en stilling som

- lærer/overlærer,

- småbørnslærerinde eller

- børnehaveklasseleder,

men f.eks. i en stilling som skolekonsulent, skoleinspektør m.v.

Bestemmelserne i kapitel 3 finder kun anvendelse ved ansættelse af personer, der ikke tidligere har været ansat i folkeskolen eller, hvor der har været en afbrydelse af ansættelsesforholdet. Ved direkte overgang mellem stillinger inden for folkeskolen anvendes kapitel 4.

Bemærkninger til kapitel 4

Skrivelse 1989 22133 Historic

kapitel 4 vedrører bestemmelse om lønanciennitet ved overgang mellem stillinger indenfor hele folkeskolens område, idet folkeskolen i denne henseende regnes for et område uanset ansættelses (amts)-kommune,

Skrivelse 1989 22133 Historic

Kapitel 4 anvendes kun i de tilfælde, hvor der er tale om direkte overgang mellem stillinger i folkeskolen. Har der været afbrydelse mellem to ansættelsesforhold, fastsættes lønancienniteten efter kapitlerne 2 eller 3.

Direkte overgang forudsætter, at et ansættelsesforhold i folkeskolen forlades, og et nyt påbegyndes uden ophold. Selv en kortvarig periode uden ansættelse betragtes som ophold.

Ved overgang fra en tjenestemandsstilling til en anden i samme lønramme viderefører tjenestemanden sin lønanciennitet fra den hidtidige stilling.

Ved overgang til en højere lønramme får tjenestemanden lønanciennitet, så han opnår den løn, der ligger nærmest over den senest opnåede, medmindre andet særskilt er aftalt i forbindelse med omklassificering.

Ved overgang til den højere lønramme må tjenestemanden på intet tidspunkt få en løn, der alene svarer til eller er lavere end den, der ville være opnået ved alderstillæg ved at forblive i den lavere lønramme. Oprykning i den højere lønramme skal derfor ske således, at tjenestemanden til stadighed får en løn, der ligger over den løn, han ville have haft i den lavere lønramme.

Ved overgang til en lavere lønramme beregnes den lønanciennitet, som tjenestemanden ville have opnået, hvis ansættelse var sket i stillingen i den lavere lønramme på det tidspunkt, hvor ansættelsen i stillingen i den højere lønramme fandt sted. Til den således beregnede lønanciennitet lægges den lønanciennitet, der er optjent i den højere lønramme.

Bemærkninger til kapitel 5

Ved overgang til en øvelsesskole bevarer læreren den lønanciennitet, der er fastsat i lærerstillingen i folkeskolen.

Ved overgang fra en øvelsesskole beregnes lønancienniteten efter reglerne om overgang til en lavere lønramme.

Bemærkninger til kapitel 6

Ved nedrykning af en tjenestemanden utilregnelig årsag (f.eks. sygdom eller ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform) kan ydes et pensionsgivende tillæg i medfør af tjenestemandslovens § 55 til udligning af lønforskellen. § 55-tillæg reduceres i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Der foretages tillige omregning af tillægget fra det tidspunkt, da tjenestemanden ved forbliven i den højere lønramme ville have opnået alderstillæg, idet alderstillægget indgår i opgørelsen af lønforskellen.

Ydelse af § 55-tillæg ved helbredsbetinget nedrykning kan alene ske efter forelæggelse for Administrations- og Personaledepartementet, der indhenter en udtalelse fra Helbredsnævnet. Tillæg i tilfælde af nedrykning, der skyldes uegnethed/samarbejdsvanskeligheder forudsættes ligeledes forelagt Administrations- og Personaledepartementet. Ydelse af tillæg i andre situationer forudsættes forelagt Administrations- og Personaledepartementet i tvivlstilfælde.

Bemærkninger til kapitel 7

Ved direkte overgang til anden stilling efter kapitel 4 og ved ansættelse af tjenestemænd med en fastsat lønanciennitet fremlægges dokumentation for den optjente lønanciennitet.

For anden anciennitetsgivende virksomhed fremlægges dokumentation for beskæftigelsens art og omfang, samt eventuelt læreruddannelsens forudsætning for beskæftigelsen.

Hvis det ikke er muligt, eller er forbundet med uforholdsmæssigt stort besvær at skaffe skriftlig dokumentation for den tidligere beskæftigelse, kan beskæftigelsen dog medregnes i ancienniteten, hvis den på anden måde sandsynliggøres af den ansatte. I sådanne situationer skal den ansatte udfylde en erklæring på tro og love om ansættelsens art og omfang m.v.

P.m.v.

e.b.

Kirsten Lippert

fm.

Bilag.

Bilag er udeladt her. Der henvises til Z CIR nr 22132 af 05/12/1989

Skrivelse 1989 22133 Historic

§ 6

For 3 måneders-reglen gælder, at de 3 måneder fuldt ud skal ligge efter det fyldte 22. år.

Ved opgørelsen af de 3 måneder kan ansættelse i forskellige stillinger ved samme skolevæsen sammenlægges.

Hvis 3 måneders-reglen er opfyldt, kan der tillægges anciennitet for enkelte måneder, såfremt disse opfylder kravet om beskæftigelsens omfang.

Ved medregning af ansættelse udenfor folkeskolen m.v. forudsættes beskæftigelsesgraden at have været den samme, som i samme periode var forudsætningen for medregning af ansættelse i folkeskolen.

Bemærkninger til kapitel 3

Skrivelse 1989 22133 Historic

Skrivelse om cirkulære om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

Hermed følger Undervisningsministeriets cirkulære af 5. december 1989 om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd.

Cirkulæret er gældende for tjenestemænd i folkeskolen.

Herudover omfatter cirkulæret ansatte, hvor det særskilt er bestemt, at disse følger lønanciennitetsreglerne for folkeskolens tjenestemænd.

Begreb

Lønancienniteten er et udtryk for tjenestealderens betydning for den lønmæssige placering. Lønanciennitet er udtrykt ved et antal år og/eller måneder, mens lønanciennitetsdatoen er et teknisk udtryk for begyndelsesdatoen i en given lønramme.

Enhver tjenestemandsstilling er klassificeret i en bestemt lønramme, eventuelt et bestemt lønrammeforløb. Der kan tillige forekomme klassificeringer, der ikke dækker en hel lønramme, idet et eller flere skalatrin overspringes/udelades.

For folkeskolens tjenestemænd anvendes statens lønrammesystem (S).

Cirkulærets opbygning

Cirkulæret er opbygget således, at

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →