Cirkulære om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser) Nr. 22132 af 05/12/1989 BKG i MT: 00/00/0000
Table of Provisions (34)
Statutory Text (34 Articles)
KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser om lønanciennitet
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser om lønanciennitet
§ 1. En tjenestemands lønanciennitet er den forløbne tid efter det tidspunkt, fra hvilket han er eller efter reglerne i dette cirkulære anses for at være indtrådt i den lønramme, hvortil hans stilling er henført. Lønancienniteten regnes fra den 1. i en måned.
KAPITEL 2 Fastsættelse af forhøjet lønanciennitet ved ansættelse som
KAPITEL 2
Fastsættelse af forhøjet lønanciennitet ved ansættelse som
småbørnslærerinde, lærer/overlærer eller børnehaveklasseleder.
Personer uden fastsat lønanciennitet
§ 2. En tjenestemand optjener lønanciennitet svarende til det tidsrum, i hvilket han varetager sin stilling.
Stk. 2. Den tid, i hvilken en tjenestemand udfører tjeneste med mindst 15/37 - dog indtil 31. juli 1990 med mindst 15/38 - af fuld tjenestetid eller gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til tjenestemandslovens § 11, indgår uafkortet i lønancienniteten. Det samme gælder fravær efter gældende regler under ferie, sygdom, svangerskab, fødsel og fravær under adoption eller under aftjening af værnepligt samt fravær under suspension eller under ekstraordinær tjenestefrihed, for hvilken det i medfør af tjenestemandslovens § 58, stk. 4, er bestemt, at tjenestemanden bevarer lønancienniteten.
Stk. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemand udfører tjeneste med en tjenestetid, der er nedsat til mindre end den i § 2, stk. 2, 1. punktum anførte, indgår tilsvarende nedsat i lønancienniteten.
KAPITEL 3 Fastsættelse af forhøjet lønanciennitet ved ansættelse i andre
KAPITEL 3
Fastsættelse af forhøjet lønanciennitet ved ansættelse i andre
stillinger end stillinger som småbørnslærerinde, lærer/overlærer eller børnehaveklasseleder.
§ 3. En tjenestemand indplaceres ved ansættelsen på det første løntrin i den lønramme, som stillingen er henført til, hvis ikke andet følger af reglerne i denne aftale.
Stk. 2. Den lønmæssige placering inden for lønrammer, der består af mere end et løntrin, fastsættes i forhold til den opnåede lønanciennitet, således at tjenestemanden efter hver 2 års opnået lønanciennitet henføres til aflønning på det nærmest højere løntrin inden for lønrammen, medmindre en anden periode eller andet lønforløb er fastsat ved særskilt aftale.
KAPITEL 4 Lønanciennitet ved direkte overgang til anden stilling inden for
KAPITEL 4
Lønanciennitet ved direkte overgang til anden stilling inden for
folkeskolen.
§ 4. Ved ansættelse som småbørnslærerinde eller lærer/overlærer af personer, der ikke tidligere har fået fastsat lønanciennitet af en offentlig myndighed, medregnes følgende virksomhed i lønancienniteten
- undervisningsvirksomhed ved offentligt godkendte skoler og eksamenskurser, bortset fra undervisningsvirksomhed i børnehaveklasser,
- anden ansættelse efter endt lærereksamen, såfremt læreruddannelse har været en forudsætning for beskæftigelsen,
- værnepligtstjeneste efter afsluttet læreruddannelse.
Stk. 2. Ved ansættelse som børnehaveklasseleder af personer, der ikke tidligere har fået fastsat en lønanciennitet af en offentlig myndighed, medregnes følgende virksomhed i lønancienniteten
- undervisningsvirksomhed i børnehaveklasser ved offentligt godkendte skoler,
- pædagogisk virksomhed ved offentligt anerkendte institutioner.
- værnepligtstjeneste efter endt uddannelse.
Personer med fastsat lønanciennitet
KAPITEL 5 Særregel ved ansættelse i stillinger som lærer/overlærer ved en fast
KAPITEL 5
Særregel ved ansættelse i stillinger som lærer/overlærer ved en fast
øvelsesskole eller som førstelærer (enelærer) i folkeskolen.
§ 5. Ved ansættelse som småbørnslærerinde eller lærer/overlærer af personer, der tidligere i tilsvarende stillinger har fået fastsat en lønanciennitet af en offentlig myndighed, lægges denne lønanciennitet til grund. Hertil lægges efterfølgende virksomhed
- undervisningsvirksomhed ved offentligt godkendte skoler og eksamenskurser, bortset fra undervisningsvirksomhed i børnehaveklasser,
- anden ansættelse efter endt lærereksamen, såfremt læreruddannelse har været en forudsætning for beskæftigelsen,
- værnepligtstjeneste efter endt uddannelse
- tjenestefrihed til videre uddannelse ved godkendte videreuddannelsesinstitutioner for lærere.
Stk. 2. Ved ansættelse som børnehaveklasseleder af personer, der tidligere i tilsvarende stilling har fået fastsat en lønanciennitet af en offentlig myndighed, lægges denne til grund. Hertil lægges efterfølgende virksomhed
- undervisningsvirksomhed i børnehaveklasser ved offentligt godkendte skoler,
- pædagogisk virksomhed ved offentligt anerkendte institutioner,
- værnepligtstjeneste efter endt uddannelse.
Opgørelse af lønancienniteten
KAPITEL 6 Personlige tillæg
KAPITEL 6
Personlige tillæg
§ 6. Ved opgørelse af den anciennitetsgivende virksomhed efter §§ 4 og 5 gælder
- kun beskæftigelse efter det fyldte 22. år kan medregnes,
- beskæftigelsen skal have haft en varighed af mindst 3 måneder og et omfang som beskrevet i § 2, stk. 2,
- undervisning fra sommerferiens slutning til næste sommerferies begyndelse regnes for 12 måneder,
- skolesommerferien medregnes ved vikariater, der er påbegyndt inden sommerferien, hvis vikariatet har haft en varighed af mindst 3 måneder op til eller på begge sider af sommerferien,
- i den endelige beregning ses bort fra dageantal mindre end 1 måned (= 30 dage).
KAPITEL 7 Dokumentation for lønanciennitet
KAPITEL 7
Dokumentation for lønanciennitet
§ 7. I forbindelse med ansættelse som tjenestemand af personer, som under virksomhed uden for folkeskolen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse, kan lønancienniteten regnes fra et tidspunkt før ansættelsestidspunktet.
KAPITEL 8 Ikrafttrædelses- og overgangsregler
KAPITEL 8
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 8. Forhøjet lønanciennitet kan tillægges personer, der genansættes som tjenestemænd i folkeskolen, under hensyntagen til tidspunktet for og varigheden af den forudgående ansættelse samt eventuelle uden for folkeskolen erhvervede særlige arbejdsmæssige erfaringer af betydning for arbejdets udførelse.
§ 9. En tjenestemand, der overgår til ansættelse i en anden tjenestemandsstilling, der er henført til samme lønramme som den hidtidige, får ved ansættelsen samme lønanciennitet, som er opnået under ansættelsen i den hidtidige stilling.
§ 10. En tjenestemand, der overgår til lønmæssig placering i en højere lønramme end den hidtidige, får en lønanciennitet, som svarer til, at han opnår den løn inden for den højere lønramme, der ligger nærmest over den senest opnåede løn i den lavere lønramme.
Stk. 2. Lønnen, der lægges til grund ved lønmæssig placering i henhold til stk. 1, omfatter årslønnen i lønrammerne med eventuelt generelt og særligt tillæg. Der bortses dog fra særlige tillæg, som har til forudsætning, at der gælder en særlig arbejdsmæssig forpligtelse, f.eks. i form af rådighedstjeneste eller opgaver ud over normal tjeneste. Lønmæssig placering kan dog ikke ske på et skalatrin i den højere lønramme under det sidst opnåede skalatrin i den lavere lønramme. Stedtillæg tages ikke i betragtning.
Stk. 3. Lønancienniteten i den højere lønramme fastsættes i øvrigt sådan, at tjenestemanden, såfremt han i sit hidtidige lønforløb ved alderstillæg ville have opnået en løn inkl. særligt tillæg som nævnt i stk. 2, der svarer til eller er højere end den løn med eventuelt særligt tillæg, som han oppebærer efter placering i den højere lønramme, fra samme tidspunkt opnår alderstillæg inden for den højere lønramme.
Stk. 4. En tjenestemand, som efter at have gjort tjeneste i en stilling i lavere lønramme på ny overgår til en stilling i højere lønramme, kan tillægges forhøjet lønanciennitet i henhold til § 8.
§ 11. En tjenestemand, der overgår til en stilling, i hvilken oprykning fra en lønramme til en højere ifølge lov, aftale eller anden godkendt ordning finder sted efter anciennitet og under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold, og som er klassificeret med en højere slutløn end den hidtidige stilling, placeres inden for den nye stillings samlede lønforløb i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1 - 3.
§ 12. En tjenestemand, der overgår til en stilling, som er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, får samme lønanciennitet, som han ville have haft, såfremt han på det tidspunkt, da hans indtræden i den højere lønramme fandt sted, var overgået til en stilling i den lavere lønramme. Den dertil svarende lønanciennitet i den lavere lønramme forøges med den lønanciennitet, der er optjent under den tilbagelagte ansættelse i den højere lønramme.
Stk. 2. Ved overgang til en stilling som nævnt i § 11, men som er klassificeret med en lavere slutløn end den hidtidige, foretages lønmæssig placering inden for den nye stillings samlede lønforløb i overensstemmelse med stk. 1.
§ 13. Ved ansættelse i en stilling som lærer/overlærer ved en fast øvelsesskole i lønrammerne 18/24/28 eller som førstelærer (enelærer) i folkeskolen i lønrammerne 19/24/28 tillægges tjenestemanden samme lønanciennitet, som han har eller ville få tillagt i en stilling som lærer/overlærer i lønrammerne 13/21/23/24.
Stk. 2. Ved overgang fra en stilling som lærer/overlærer ved en fast øvelsesskole i lønrammerne 18/24/28 eller som førstelærer (enelærer) i folkeskolen i lønrammerne 19/24/28 til en stilling som lærer/overlærer i lønrammerne 13/21/23/24 beregnes lønancienniteten efter reglerne i § 12.
§ 14. Såfremt en tjenestemand, der i medfør af tjenestemandslovens §§ 12 og 13 sammenholdt med § 59, stk. 2, eller i øvrigt af anden ham utilregnelig årsag er overgået til ansættelse i en stilling i en lavere lønramme end den hidtidige, ville have opnået alderstillæg under fortsat ansættelse i den hidtidige stilling, indgår sådant alderstillæg i opgørelsen af lønforskel, der udlignes gennem ydelse af personligt tillæg i henhold til tjenestemandslovens § 55.
§ 15. Ved fratræden har den ansatte krav på dokumentation for den opnåede lønanciennitet.
§ 16. Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære af 16. december 1975 om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd samt senere ændringer hertil frem til dette cirkulæres ikrafttræden den 1. januar 1990.
P.m.v.
e.b.
Kirsten Lippert
fm.
Cirkulære om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd Nr. 22132 af 05/12/1989 BKG i MT: 00/00/0000
(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)
I medfør af aftale af 28. november 1989, der er indgået mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation, fastsættes følgende regler om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd