Legislator Case Law & Legislation
C19892212809 DK

Cirkulære om lommeregnere tilladt til brug ved skriftlig studentereksamen og højere forberedelseseksamen (* 1) (Til rektorerne for samtlige gymnasieskoler og studenterkurser samt rektorer og forstandere for samtlige hf-kurser)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

§ 1

Hver eksaminand må kun medbringe een lommeregner, og eksaminanderne må ikke låne lommeregnere af hinanden under prøverne.

Hvis en eksaminands lommeregner bryder sammen under en prøve, skal eksaminanden tilbydes at benytte en af skolen/kurset udleveret lommeregner.

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

§ 2

Brugsanvisninger til lommeregnere må ikke medbringes ved prøverne. Det gælder dog ikke sådanne, der fra fabrikantens eller importørens side er pålimet eller påtrykt lommeregneren.

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

§ 3

Alle lommeregnere skal overholde følgende

a) lommeregneren skal være batteri- eller solcelledrevet.

b) indlæsning af data og eventuelt program må kun kunne ske via lommeregnerens tastatur.

c) lommeregneren må ikke kunne anvende indstiksmoduler.

d) udover indtastning af instruktioner til beregninger må der ikke kunne indtastes tekst i almindeligt sprog i lommeregnerens hukommelse.

e) lommeregneren må ikke kunne programmeres i Basic eller et andet højere programmeringssprog.

f) lommeregneren må ikke kunne udføre abstrakt symbolmanipulation.

g) lommeregnere, der indeholder et generelt program til løsning af ligninger, skal være godkendt i direktoratet.

Stk. 2

Ved prøver må udlæsning af beregningsresultater kun kunne ske på lommeregnerens display, og kun i form af tal og bogstaver. Dog må statusmeddelelser kunne vises ved symboler.

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

§ 4

Ved skriftlige prøver i biologi, fysik, kemi og matematik forudsættes lommeregneren at være forsynet med

a) eksponentiel notation.

b) parenteser i mindst to niveauer, tilsvarende rullestak eller lignende.

c) taster for funktionerne: - kvadratrod x, 1/x, yexpx, og deres inverse funktion. - cos, sin, tan og deres inverse funktion. Argument i grader og radian samt en tast for tallet pi. - lnx og logx og deres inverse funktion.

d) mindst et adresserbart register og mulighed for at slette det sidste indtastede tal.

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

§ 5

Rektor/forstander er ansvarlig for, at eksaminanderne er orienteret om bestemmelserne i dette cirkulære.

Stk. 2

Rektor fastsætter proceduren for godkendelse af de benyttede lommeregnere.

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

§ 6

Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for skriftlige prøver til studentereksamen, herunder gymnasiale suppleringskurser m.v. og højere forberedelseseksamen efter 1. januar 1990.

Stk. 2

Cirkulære af 3. december 1982 om lommeregnere samt medfølgende følgeskrivelse ophæves pr. 1. januar 1990.

P.m.v.

e.b.

Jens Pilegaard Hansen

undervisningsinspektør

Cirkulære (1 sp) 1989 22128 Historic

Cirkulære om lommeregnere tilladt til brug ved skriftlig studentereksamen og højere forberedelseseksamen (* 1)

(Til rektorerne for samtlige gymnasieskoler og studenterkurser samt

rektorer og forstandere for samtlige hf-kurser)

I henhold til § 22 og § 47 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 589 af 10. september 1987 om gymnasiet og § 27 i bekendtgørelse nr. 689 af 2. november 1987 om højere forberedelseseksamen fastsættes følgende regler

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →