Skrivelse til 3 aftaler af 30. oktober 1989 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (Til samtlige amtsråd, kommunalbestyrelser i kommuner med faste øvelsesskoler og alle lærerseminarier) Nr. 22126 af 05/12/1989 BKG i MT: 00/00/0000
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse til 3 aftaler af 30. oktober 1989 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation Nr. 22126 af 05/12/1989 BKG i MT: 00/00/0000
(Til samtlige amtsråd, kommunalbestyrelser i kommuner med faste
øvelsesskoler og alle lærerseminarier)
Hermed følger aftaler af 30. oktober 1989 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om
Klassificering af stillinger som øvelsesskolelærer samt tillæg til tjenestemænd ved faste kommunale øvelsesskoler,
Løn og andre ansættelsesvilkår under åremålsansættelse som øvelsesskolelærer i lønrammerne 18/24/28 ved faste kommunale øvelsesskoler og
Tillæg til tjenestemænd for varetagelse af lærerstuderendes praktik ved supplerende øvelsesskoler.
Under henvisning hertil anføres følgende
I. Klassificering og normering af øvelsesskolelærerstillinger
m.v.
A. Klassificeringsaftalen.
1. Bestemmelserne i §§ 1-3 om øvelsesskolelærere har virkning fra 1. april 1988.
a. Den i § 1 angivne klassificering i lønrammerne 18/24/28 anvendes ved opslag af nynormerede stillinger og ledigblevne stillinger. Ved omklassificeringen bortfalder det hidtidige tillæg på 2.934,03 kr. årlig (grundbeløb 1. oktober 1984) til øvelsesskolelærere efter 2 år på slutløn i lønramme 26 (skalatrin 38).
b. Stillinger som øvelsesskolelærer ved følgende seminariers faste øvelsesskoler omklassificeres til lønrammerne 18/24/28
Blaagaard Statsseminarium (Enghavegård Skole)
Frederiksberg Seminarium (Skolen på Nyelandsvej)
Haderslev Statsseminarium (Favrdalskolen)
Haslev Seminarium (Sofiendalskolen)
Hjørring Seminarium (Muldbjergskolen)
Holbæk Seminarium (Bjergmarkskolen)
Jelling Statsseminarium (Bredagerskolen)
Københavns Dag- og Aftenseminarium (Rosenlundskolen)
Nr. Nissum Seminarium (Nr. Nissum Skole)
Odense Seminarium (Provstegårdskolen)
Ribe Statsseminarium (Valdemarskolen)
Silkeborg Seminarium (Silkeborg Seminariums Øvelsesskole)
Skive Seminarium (Dalgasskolen)
Skårup Seminarium (Skårup Øvelsesskole)
Vordingborg Seminarium (Iselingeskolen)
Ålborg Seminarium (Seminarieskolen)
Århus Fællesseminarium (Vejlby Skole)
c. Øvelsesskolelærere på slutløn i lønrammerne 18/26 med særligt tillæg på 2.934,03 kr. ved følgende seminariers øvelsesskoler oppebærer, indtil uddannelsesaktiviteten ved det pågældende seminarium ophører, yderligere det i § 3 anførte tillæg på 3.667,53 kr. årlig (grundbeløb 1. oktober 1984)
Esbjerg Seminarium (Bakkeskolen)
Herning Seminarium (Brændgårdskolen)
Jonstrup Statsseminarium (Trongårdsskolen)
Kolding Seminarium (Dyrehaveskolen)
Marselisborg Seminarium (Søndervangskolen)
Tønder Statsseminarium (Tønder Statsseminariums Øvelsesskole).
2. Bestemmelsen i § 4 om lærere/overlærere i lønrammerne 13/21/23/24 (praktiklærere) ved den faste øvelsesskole har virkning fra 1. august 1989.
a. Opmærksomheden henledes på, at vederlaget ydes pr. skemalagt praktiktime og ikke som hidtil pr. læst praktiktime.
b. Varetager en lærer/overlærer i lønramme 13/21/23/24 ved en skole, som ikke er øvelsesskole, semesterugepraktik ydes det i aftalens § 4 anførte tillæg pr. skemalagt time ligeledes, jfr. § 2 i aftalen om tillæg til tjenestemænd ved supplerende øvelsesskoler.
3. Bestemmelsen i § 5 om skole- og viceskoleinspektører har virkning fra 1. august 1988.
4. Bestemmelsen i § 6 om øvelsesskolelærere med timer ved et seminarium træder i stedet for bestemmelsen under 3)a i ministeriets skrivelse af 28. oktober 1971 om de af ministeriet fastsatte regler om tjenestetid for og vederlag til lærere ved statsøvelsesskolerne og praktiklærere ved de kommunale øvelsesskoler m.fl. og har virkning fra 1. august 1989.
5. Varetages periodepraktik af en øvelsesskolelærer i lønrammerne 18/24/28, ydes der ud over den i aftalen anførte aflønning et vederlag pr. konferencetime på
årslønnen på skalatrin 36 ------------------------- = vederlag pr. konferencetime 912 der ydes dog ikke vederlag i tilfælde, hvor konferencetim.
som følge af overtallige øvelsesskolelærere ved den faste øvelsesskole i henhold til tjenestetidscirkulæret medregnes i konferencetimereduktionen.
6. Såfremt der er henlagt periodepraktik til en fast øvelsesskole ydes der med virkning fra 1. august 1989 udover det i aftalen angivne tillæg til skoleinspektøren et tillæg på 3,06 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1984) pr. periodepraktiktime, jfr. § 3 i aftalen om tillæg til tjenestemænd ved supplerende øvelsesskoler og bestemmelsen neden for under III 2 om ydelse af vederlag pr. læst time.
7. Aftalen vil blive indarbejdet i Undervisningsministeriets cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen, jfr. § 1, stk. 1, om lønrammeforløbet for lærer/overlærer (ved øvelsesskoler) samt stk. 6.
B. Normering.
1. Antallet af normerede stillinger i lønrammerne 18/24/28 ved et seminariums faste øvelsesskole fastsættes til 5 plus yderligere en stilling for hvert påbegyndt multiplum af 25 ressourceudløsende studerende på seminariet. Der vil af ministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, blive givet meddelelse om, hvormange af disse stillinger der vil kunne oprettes ved den enkelte øvelsesskole.
2. Overtallige stillinger bortfalder ved ledighed, og stillinger som øvelsesskolelærer vil herefter først kunne opslåes til besættelse ved de pågældende øvelsesskoler, når det kan ske inden for den fastsatte normeringsramme.
3. Opmærksomheden henledes i forbindelse hermed på § 3, stk. 1, nr. 15, i ministeriets cirkulære af 20. maj 1988 om normering af tjenestemandsstillinger m.fl. i folkeskolen.
II. Åremålsansættelse.
1. Aftalen indebærer, at åremålsvilkårene (bortset fra pension) for personer, der efter åremålets udløb er sikret tilbagegang til varig tjenestemandsansættelse som lærer/overlærer i folkeskolen, kan fastsættes direkte efter reglerne i aftalen. I disse tilfælde kræves der således ikke indgåelse af konkret aftale for den enkelte tjenestemand.
Kun i tilfælde, hvor en sådan tilbagegangsstilling ikke er sikret den åremålsansatte øvelsesskolelærer, vil der mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation skulle indgås særskilt aftale om åremålstillæggets størrelse, jfr. § 1, stk. 2.
2. Opmærksomheden henledes på, at en kommune ved åremålsansættelse af en timelærer samtidig kan ansætte den pågældende varigt i en stilling som lærer/overlærer i kommunen. Herefter vil åremålstillægget kunne fastsættes direkte i medfør af § 1, stk. 3.
3. Pensionsvilkår fastsættes i henhold til § 6 i lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.
4. Inden opslag af ledige øvelsesskolelærerstillinger kan finde sted, skal der af Direktoratet for de Videregående Uddannelser være taget stilling til, hvorvidt stillingerne skal besættes ved varig ansættelse eller på åremål.
III. Tillæg til tjenestemænd ved supplerende øvelsesskoler.
1. Aftalen har virkning fra 1. august 1989.
2. Opmærksomheden henledes på at vederlaget pr. konferencetime beregnes på grundlag af årslønnen på skalatrin 36.
3. De fastsatte vederlag ydes som hidtil pr. læst time.
Samtidig ophæves
Cirkulæreskrivelse af 17. september 1971 om vederlag til ledere og lærere i forbindelse med undervisning af lærerstuderende i praktisk skolegerning.
P.m.v.
e.b.
Marianne la Cour Sonne
fm.
Bilag er udeladt her. Der henvises til Finansministeriets base FCIR.