Vejledende forslag til vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
Kapitel 1 Skolebestyrelsen
Kapitel 1
Skolebestyrelsen
Sammensætning og valg
* § 1. Skolebestyrelsen består af 5(7) forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.
Bemærkninger
Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst 1.
I alle andre tilfælde er det overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme, om der skal være 5 eller 7 forældrerepræsentanter ved den enkelte skole.
Skolebestyrelsen kan anmode kommunalbestyrelsen om, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder.
Deltagelse kan kun ske efter anmodning fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge anmodningen.
Stk. 2. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner.
* § 2. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser hvortil henvises.
Bemærkninger
Der vil i den nævnte bekendtgørelse blive angivet alternative valgmetoder. Det skal af vedtægten fremgå, hvilken valgmetode man ønsker for valget af forældrerepræsentanterne.
Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har een stemme (* 1). De 2 medarbejdere der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.
Bemærkninger
Den foreslåede valgmetode er anbefalet af Folketingets Uddannelsesudvalg. Der er intet til hinder for at fastsætte en anden metode, men der vil ikke kunne fastsættes bestemmelser om, at en særlig personalegruppe sikres repræsentation eller at ingen personalegruppe besætter begge pladser.
Ved medarbejdere forstås personer, der er omfattet af skolelederens ledelseskompetence. De pågældende personers ansættelsesforhold bør ikke have en varighed på under 1 år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Personer med tjenestested på flere skoler, vil kunne stemme hvert sted. Tvivlstilfælde afgøres af kommunalbestyrelsen.
(* 1) Subsidiært, at kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid tillægges stemmeret.
Stk. 3. Valg i henhold til stk. 2 finder sted ved skoleårets start.
Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen.
Stk. 5. Valg i henhold til stk. 4, finder sted ved skoleårets start.
Bemærkninger
Ved skoler, hvor der ikke findes elevråd indkalder skolens leder til en fælles valghandling. Det foreslås i så fald, at valghandlingen foregår på samme måde som valg af medarbejderrepræsentanter.
* § 3. Kun forældrerepræsentanterne har stemmeret.
Alternativ
Forældrerepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne har stemmeret.
Alternativ
Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jf. dog § 1, stk. 2.
Alternativ
Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret, jf. dog § 1, stk. 2.
Stk. 2. Eleverne kan ikke stemme i sager vedrørende . . . . . . . . .
* § 4. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg.
Bemærkninger
Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes på. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Afstemning kan også ske ved simpelt flertal eller på anden måde.
Mødevirksomhed
* § 5. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre.
Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.
Bemærkninger
Kredsen af mødedeltagere kan i øvrigt ikke udvides.
Kapitel 2 Skolebestyrelsens beføjelser
Kapitel 2
Skolebestyrelsens beføjelser
* § 15. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, og som fremgår af bilaget til denne vedtægt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen delegerer sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra
a) bevillingskompetencen
b) arbejdsgiverkompetencen
c) godkendelse af undladelse af kursusdeling.
Bemærkninger
Hvis alle skoler har fået delegeret de samme beføjelser er det tilstrækkeligt med en fælles bestemmelse om delegation.
Hvis der er forskel på de beføjelser, der er delegeret til de enkelte skoler i kommunen, skal vedtægten indeholde en oversigt over, hvad der er delegeret til den enkelte skole.
De ressourcerammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger, bør give de enkelte skoler frihed til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med lokale ønsker.
Kapitel 3 Pædagogisk råd
Kapitel 3
Pædagogisk råd
Sammensætning
* § 16. Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder.
Bemærkninger
Kapitlet er udarbejdet i overensstemmelse med Folketingets Uddannelsesudvalgs betænkning af 9. maj 1989.
Løse vikarer o. lign. har ret, men ikke pligt til at deltage i rådets møder. Tvivlstilfælde afgøres af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Rådet er rådgivende for skolens leder. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen.
Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder.
Mødeledelse
* § 17. Skolens leder skal lede rådets møder. I tilfælde af forfald varetages skolelederens funktion som mødeleder af viceskoleinspektøren eller af den, som i øvrigt er stedfortræder for skolens leder.
Bemærkninger
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at rådet selv vælger sin mødeleder. I så tilfælde får den pågældende mødeleder ingen udførende funktioner ud over dem, der følger af hvervet som mødeleder, og vedkommende indgår ikke i ledelsesstrukturen.
Alternativ
Rådet vælger selv sin mødeleder. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder.
Bemærkninger
Kommunalbestyrelsen kan vælge at lade rådet beslutte, hvor længe valget af mødelederen skal gælde.
Mødevirksomhed
Kapitel 4 Elevråd
Kapitel 4
Elevråd
Kapitel 5 Rådgivende organer
Kapitel 5
Rådgivende organer
Bemærkninger
Det er ikke nødvendigt at oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Såfremt der oprettes sådanne organer, skal dette fremgå af vedtægten, ligesom organernes opgaver og sammensætning skal fremgå.
Hvis der oprettes rådgivende organer, kan disse ikke tillægges nogen beslutningskompetence.
Der kan således hverken delegeres kompetence fra kommunalbestyrelsen eller fra skolebestyrelsen.
Et rådgivende organ kan derimod tillægges udtaleret.
Skolebestyrelserne kan anmode kommunalbestyrelsen om, at der oprettes et fælles rådgivende organ, men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet hertil. Desuden kan kommunalbestyrelsen af egen drift træffe beslutning om oprettelse af et fælles rådgivende organ efter forudgående udtalelse fra skolebestyrelsen.
Kapitel 6
Kapitel 6
§ 6. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde deltager så vidt muligt stedfortræderen.
§ 7. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen.
Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne.
Bemærkninger
Det anbefales, at der aftales en møderække.
§ 8. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.
Bemærkninger
Omfattende bilagsmateriale kan dog fremlægges til gennemsyn på skolen.
§ 9. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Bemærkninger
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af samtlige medlemmer er til stede.
§ 10. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt tilstede under disse.
§ 11. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 12. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet.
Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
Stk. 3. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og fører under møderne bestyrelsens protokol.
Bemærkninger
Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse.
§ 13. Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden.
Bemærkninger
Skolebestyrelsens forretningsorden må ikke overskride de rammer, der følger af loven og de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet.
Forretningsordenen kan f.eks. indeholde bestemmelser om valg af næstformand.
§ 14. Forældrerepræsentanterne modtager diæter og befordringsgodtgørelse efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.
Bemærkninger
Kommunalbestyrelsen kan yde diæter, men er ikke forpligtet hertil.
§ 18. Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen.
Stk. 2. Den valgte mødeleder eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsorden.
Bemærkninger
Kommunalbestyrelsen er frit stillet med hensyn til hvor mange af rådets medlemmer, der skal være enige om at kunne kræve rådet indkaldt til møde.
§ 19. Rådets møder afholdes som regel uden for undervisningstiden.
Stk. 2. Mødelederen fastsætter tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt fastsætter dagsordenen.
Protokol
§ 20. Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Mindretal kan forlange deres opfattelser tilføjet protokollen i kort form og medsendt rådets udtalelser.
Stk. 2. Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af mødelederen.
Forretningsorden
§ 21. Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 22. Skolens elever danner et elevråd.
Bemærkninger
Ved skoler, der har 5. eller højere klassetrin danner eleverne et elevråd. Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold til tidligere.
§ 23. Denne vedtægt træder i kraft. . . . . . .
Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
Bilag til styrelsesvedtægt
Bilaget skal indeholde en fortegnelse over de spørgsmål, som kommunalbestyrelsens har taget stilling til i relation til det kommunale folkeskolevæsen som helhed og i relation til skolebestyrelsen.
Bilaget giver således gennem en samlet oversigt bl.a. skolens brugere en orientering om alle væsentlige beslutninger vedrørende ordningen for kommunens skoler og opfylder derved den informationsopgave, der tidligere blev varetaget gennem udarbejdelsen af skoleplaner og undervisningsplaner.
Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal bilaget indeholde oplysning om kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende
Skolestrukturen
a) antal skoler
b) evt. distriktsopdeling
c) skolernes omfang med hensyn til
1) antal klassetrin
2) specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 3a, stk. 2.
3) undervisning i fritiden
4) skolefritidsordninger.
Bilaget skal endvidere indeholde oplysning om de rammer, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsens beslutninger vedrørende
Undervisningens ordning
a) elevernes timetal
b) fagenes timetal
c) specialundervisning på skolen
d) klassedannelser
e) koordination af valgfag
f) undervisningstilbud i 10. klasse
g) eventuelle andre rammebestemmelser
Herudover skal bilaget indholde oplysning om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler.
Andre forhold
a) skolebiblioteksordning
b) specialpædagogisk bistand i førskolealderen
c) henvisning til undervisning på andre skoler
d) indskrivning/optagelse af elever
e) normeringsplanen
f) læseplaner
g) ferieplanen
h) eventuelle andre bestemmelser, eksempelvis anvendelse af folkeskolelovens § 13, stk. 3, og henlæggelse af undervisningen til lørdage.
Vejledende forslag til vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen
Indledning
Ved lov nr. 348 af 24. maj 1989 vedtog Folketinget ændringer af lov om folkeskolen. Formålet med ændringerne er bl.a. at øge graden af økonomisk og pædagogisk selvforvaltning for den enkelte skole, at øge forældreindflydelsen og at opnå en væsentlig forenkling af styrelsesreglerne. Ændringerne indebærer bl.a., at reglerne om styrelsen af kommunens folkeskolevæsen nu er indarbejdet i folkeskoleloven og ikke længere i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning jf. lov nr. 349 af 24. maj 1989.
Reglerne om skolenævn, lærerråd, fælleslærerråd og skolekommission er ved lovændringen ophævet. I stedet for de nævnte organer oprettes skolebestyrelser, pædagogiske råd og eventuelt rådgivende organer.
Forslag til vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen med tilhørende bemærkninger er udarbejdet på baggrund af lov nr. 348 af 24. maj 1989, lovens bemærkninger samt Folketingets Uddannelsesudvalgs betænkning hertil. Forslaget er af vejledende karakter, men de med * markerede bestemmelser skal ifølge loven fremgå af vedtægten. Disse bestemmelser er altså bindende, men det følger af loven, at kommunalbestyrelsen har forskellige valgmuligheder, der er angivet som alternativer. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør herudover de forskellige bestemmelser i vedtægten. Udsendelse af vejledende forslag til en vedtægt for styrelsen af kommunernes skolevæsen er forudsat i lovforslagets bemærkninger.
Skolernes styrelse fastlægges nærmere i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen.
I de tilfælde, hvor vedtægtens bestemmelser ikke er ens for alle skoler i kommunen, skal dette fremgå af vedtægten. Dette gælder f.eks. variationer med hensyn til antallet af forældrerepræsentanter og hvilke medlemmer i skolebestyrelsen, der har stemmeret.
Vedtægten dækker alene kommunens folkeskolevæsen. Forslaget er udarbejdet efter drøftelser med Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund.
Det vejledende forslag indeholder en vedtægt for kommunens skolevæsen jf. folkeskolelovens § 39 b, stk. 1 og 2, samt forslag til indhold af bilaget til vedtægten jf. § 39 b, stk. 3.
Ingen