Skrivelse/håndbog om statens uddannelsesstøtte 1989/90 (* 1)

Bilag

Nye regler for støtteåret 1989/90

Loven om statens uddannelsesstøtte og bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte er ændret med virkning fra 1. august 1989

Det nye støtteår byder på mange nye regler. Loven om statens

uddannelsesstøtte og bekendtgørelsen hertil er ændret med virkning

pr. 1. august 1989.

De 15 vigtigste nye regler er

1. Klippekortet. Støttetiden til både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er fastsat i reglerne om klippekortet. Herefter kan der gives klip (1 klip = 1 måneds støtte) svarende til normeret uddannelsestid. Tidligere forbrugt støttetid og perioder med uddannelsesydelse trækkes fra. Der kan dog ses bort fra op til samlet 12 støttemåneder i ungdomuddannelser og 12 støttemåneder i videregående uddannelser, hvis de er brugt til studieskift, prøver, der ikke er bestået, m.v. Se overgangsordningerne for de videregående uddannelser. I ungdomsuddannelserne medregnes ikke klip brugt før 1. august 1989.

2. Fravalg af klip. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan fravælge op til 4 klip i hvert støtteår.

3. Dobbeltklip. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser med en studietid på mere end 4 år, der har opsparet støtte, kan få støtten fordoblet i de sidste 12 måneder af uddannelsen.

4. Studieaktivitet. En studerende skal, for at bevare sin studieaktivitet, yde en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen, uden at den normerede studietid overskrides. Det betyder, at den pågældende normalt skal deltages i foreskrevne prøver.

5. Opgørelsen af ansøgerens formue. Ansøgerens formue gøres altid op pr. 31. december forud for støtteåret.

6. SU-kvartaler. Der er indført et særligt SU-kvartal, det vil sige 3-måneders perioder, der begynder 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj. Regulering af støtten som følge af ændret boligstatus, ændring af forældrenes forhold eller ændring med hensyn til fritagelse for betaling af opholdsudgifter gennemføres først fra begyndelsen af SU-kvartalet, efter at ændringen er sket.

7. SU-kvartalet efter det fyldte 18. år. Retten til at få unddannelsesstøtte indtræder først fra og med SU-kvartalet efter det fyldte 18. år.

8. SU-kvartalet efter det fyldte 19. år. Uafhængighed af forældrenes økonomiske forhold indtræder først fra SU-kvartalet efter det fyldte 19. år.

9. Forældrebegrebet strammet op. Hvis ansøgerens forældre er gift og ikke separeret, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller blot bor sammen den 31. december forud for støtteåret, lægges begge forældres indtægt til grund ved støtteberegningen.

10. Reglerne om boligstatus strammet. En uddannelsessøgende, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse som forældrene eller en af dem, eller som jævnligt bor sammen med en af dem, betragtes som hjemmeboende.

11. 1. maj sidste frist for ændringer. Fristen for at indsende ændringsansøgning er den 1. maj i støtteåret.

12. Slut med dækning af befordringsudgifter. Befordringsordningen for 18-årige i videregående uddannelser ophører den 31. juli 1989.

13. Studier i udlandet. Reglerne om støtte til studier i udlandet er ændret, idet muligheden for at få støtte til uddannelse i lande uden for Norden i op til 2 år, når de ville give adgang til uddannelsesstøtte i Danmark, er afskaffet.

14. Gebyr på for sene indbetalinger. Fra 1. januar 1990 skal der betales gebyr, når studiegælden ikke betales til tiden.

15. Tillæg på 7 pct. Hvis der efter et støtteår ved den endelige tildeling skal rejses krav om tilbagebetaling af for stor udbetaling, vil der blive lagt 7 pct. på beløb, der skal tilbagebetales. Første gang efter støtteåret 1989/90.

Styrelsen gør opmærksom på, at alle beløb er angivet uden pristalsregulering.

Undervisnings- og Forskningsministeriet udsteder en bekendtgørelse i henhold til loven.

Tre i en

Håndbogen sendes til andre

Årets håndbog fra SUstyrelsen består af tre dele.

Første kommer de (blå) blade. Her er en oversigt over administrationen af statens uddannelsesstøtte og en kort omtale af ansøgningsproceduren, ansøgningsfrister og indkomstkontrollen.

De (hvide) blade uddyber de gældende regler.

I de (gule) er der følgende bilag

- Loven om statens uddannelsesstøtte

- cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte

- oversigt over beløbssatser

- stipendietabel - afhængig af forældreindkomster

Håndbogen retter sig fortrinsvis til uddannelsesinstitutionerne, men sendes også til sagsbehandlere i social- og sundhedsforvaltningerne og på arbejdsformidlingskontorerne og til bibliotekernes læsesale.

De uddannelsessøgende har også interesse i håndbogen. SUstyrelsen beder derfor uddannelsesinstitutionerne om at lægge håndbogen frem et sted, hvor den er let tilgængelig for de uddannelsessøgende.

Håndbogen kan købes hos Statens Informationstjeneste for 45 kr. (inkl. moms).

1. Administration af SU

1.1. Styrelsen for Statens Uddannelsestøtte

Styrelsen for Statens Uddannelsestøtte (SUstyrelsen), der er en styrelse under Undervisnings- og Forskningsministeriet, administrerer statens uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende. Styrelsen har adressen Danasvej 30, 1910 Frederiksberg C. Styrelsen er åben for personlig henvendelse kl. 12-15 mandag-fredag. Telefontid mandag-fredag kl. 10-15. Styrelsen har telefonnr. 01 21 46 66. Direkte telefonforbindelse med en sektion eller medarbejder i styrelsen kan man få ved fra en trykknaptelefon at taste 01 21 20 55 + lokalnummer.

Fra omkring 1. maj 1989 er telefonnr. 31 21 46 66 og direkte fra trykknaptelefon 31 21 20 55 + lokalnummer.

1.2. Uddannelsesinstitutionens opgaver

De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen i forbindelse med støttetildelingen.

Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og uddannelsessøgende skal have sæde.

Reglerne om uddannelsesinstitutionernes opgaver m.v. er fastsat i cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, bilag 2. Uddannelsesinstitutionens væsentligste opgaver er at modtage og behandle ansøgninger, at informere og vejlede de uddannelsessøgende og at videregive meddelelser til styrelsen.

Forespørgsler om støttetildelingen m.v. skal rettes til uddannelsesinstitutionen. Afgørelser, der træffes af institutionen, kan indklages for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Først når styrelsen afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

1.3. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vedrørende

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte,

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af 4 år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed. Ankenævnets adresse er: Frederiksholms Kanal 21, 1220 Kbh. K. Telefonnr. 01 92 53 00. Fra omkring 1. maj 1989 telefonnr. 33 92 53 00.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig. Klageberettiget er den, som afgørelsen vedrører.

1.4. Undervisnings- og Forskningsministeriet

Afgørelser om godkendelse af en uddannelse i Danmark eller i udlandet som støtteberettigende kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K.

1.5. Den kommunale ligningsmyndighed

Klager over indkomstgrundlaget, se punkt 4.5.1., fastsat af skattemyndighederne, indgives til den kommunale ligningsmyndighed i forældrenes ligningskommune senest 4 uger efter, at meddelelsen om indkomstgrundlaget er modtaget.

1.6. Rådet for Uddannelsesstøtten

Undervisningsministeren har nedsat et råd, Rådet for Uddannelsesstøtten, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende uddannelsesstøtten. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år. Rådet adresse er: Danasvej 30, 1910 Frederiksberg C.

2. Ansøgningsprocedure

2.1. Ansøgningsprocedure

Støtteåret går fra 1. august til 31. juli. Uddannelsesstøtte tildeles efter ansøgning. Ansøgning skal ske på et ansøgningsskema, der er udarbejdet af styrelsen. Ansøgningsskemaet udleveres af uddannelsesinstitutionen sammen med en vejledning til skemaet. Denne vejledning er ligeledes udarbejdet af styrelsen.

Den uddannelsessøgende skal aflevere eller indsende sin ansøgning til uddannelsesinstitutionen, og efter at have behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen ansøgningerne til styrelsen.

2.2. Ansøgningsfrister

En ansøgning for 1989/90 skal, for at blive behandlet, være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. maj 1990. En ændringsansøgning for 1989/90 skal, for at blive behandlet, være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. maj 1990. Ansøgninger, der er poststemplet d. 1. maj eller modtages på uddannelsesinstitutionerne senest med morgenposten den 2. maj, anses dog for rettidige. Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, f.eks. akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb.

Ansøgning om fravalg af klip og udbetaling af dobbeltklip, se punkt 4.3.6. og 4.3.7., skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den måned, for hvilken ændringen ønskes gennemført, dog senest den 1. maj 1990.

Rigtigt udfyldte ansøgninger, der modtages i styrelsen i perioden maj måned 1989 til udgangen af juni måned 1989, kan, hvis de ikke kræver særlig behandling, forventes at give udbetaling af første stipendierate i løbet af første uge i august 1989.

I år kan der dog gå lidt ekstra tid. Det skyldes, at der er mange nye regler, at alle uddannelsessøgende i videregående uddannelser skal indplaceres i klippekortet, og at styrelsen går over til et nyt edb-system.

2.3. Indkomstkontrol

Efter støtteåret udløb sender styrelsen et indkomstkontrolskema til alle, som har fået uddannelsesstøtte i støtteåret. Skemaet skal sendes tilbage til styrelsen i udfyldt og underskrevet stand inden for den frist, der er angivet på skemaet, se afsnit 4.4.3.

3. Støtteformer

Statens uddannelsesstøtte gives i form af

- stipendium og

- studielån

De maksimale støttebeløb, som den enkelte støttemodtager kan få, udgør følgende

Pr. år Pr. måned Udeboende kr. kr. stipendium .............. 36.000 3.000 studielån ............... 16.000 1.333 52.000 4.333 Hjemmeboende stipendium .............. 22.000 1.833 studielån ............... 16.000 1.333 38.000 3.166

Er støtteperioden kortere end støtteåret, nedsættes beløbene forholdsmæssigt.

De almindelige betingelser for at få uddannelsesstøtte fremgår af afsnittene 4.1.-4.3.

Tildelingen af stipendier og studielån er endvidere afhængig af den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold, se afsnit 4.4.

Indtil udgangen af det kvartal, hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år, er tildelingen af stipendier tillige afhængig af den uddannelsessøgendes forældres indkomst- og formueforhold, se afsnit 4.5.

Uddannelsessøgende, hvis tildeling er afhængig af forældreindkomsten, kan få studielån ud over 16.000 kr., hvis stipendiet nedsættes eller bortfalder på grund af forældrenes indkomst- og formueforhold, se afsnit 4.5. Det mistede stipendium kan erstattes af et studielån, eller fribeløbet kan forhøjes.

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende. Uddannelsessøende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke jævnligt bor hos forældrene, er udeboende.

Om overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, se afsnit 3.3.

3.1.Stipendium

Tildelte stipendier udbetales forud i månedlige rater til postgirokonto eller konto i pengeinstitut i Danmark. Stipendiebeløb på under 1200 kr. for et år bortfalder.

Uddannelsessøgende, der betaler undervisningsafgift i forbindelse med uddannelsen, kan yderligere få et stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften. Stipendiet svarer til 85% af den faktiske undervisningsafgift, dog højest 14.500 kr. Indtil ved udgangen af det SU-kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, aftrappes stipendietillægget afhængig af forældrenes økonomiske forhold efter samme regler som den almindelige stipendiestøtte, se afsnit 4.5.

For uddannelsessøgende, som efter særlige regler opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter (f.eks. elever på sygeplejeskolerne, søfartsskolerne og efg-elever på skolehjem) foretages et fradrag i stipendiestøtten. Fradraget i den efter de almindelige regler beregnede stipendiestøtte er 13.800 kr. for gratis kost og logi og for gratis kost alene 6.300 kr. årligt.

Der skal betales skat af stipendium.

Der er ikke trukket skat af stipendiet, når det udbetales.

De uddannelsessøgende skal selv fortælle deres skattekontor, at de får stipendium, ellers risikerer de at skulle betale restskat i 1990 af det stipendium, som de får udbetalt i 1989.

I 1989 må den uddannelsessøgende som hovedregel have indtægter - stipendium og løn - på ialt ca. 25.000 kr., før der skal betales skat.

3.2. Studielån

Styrelsen udbetaler studielån forud i månedlige rater. Studielån på under 1200 kr. for et år bortfalder. Første udbetaling af studielån vil dog først ske ca. 2 uger efter, at gældsbrevet (lånebeviset) er modtaget i styrelsen, underskrevet af låntager. Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er tilbagesendt til styrelsen senest den 10. juni 1990, eller hvis låntager har givet afkald på lånet. Studielån kan ikke ydes til uddannelsessøgende, der modtager hjælp til uddannelsen efter § 42, stk. 1, i bistandsloven.

Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen. Lånet (og de påløbne renter) forrentes i uddannelsestiden med 4% og derefter med 1% over diskontoen. Diskontoen er pr. 15. februar 1989 7%. Hvis udviklingen i renteniveauet taler for det, kan renten på 4% ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt. Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes efter afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser. Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når lånetager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af studielån med påløbne renter skal ske til styrelsen og begynde 1 år efter, at uddannelsen ophører, dog tidligst den 1. august. Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger om gældens størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse. Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang. Låntager kan med styrelsen aftale en kortere tilbagebetalingsperiode end 7 år. En sådan aftale kan dog ikke indgås, før tilbagebetalingen er begyndt.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager f.eks. på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt eller store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

3.3. Overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988.

3.3.1. Forhøjet studielån

Som en overgangsordning kan udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående uddannelse, få forhøjet studielånet op 19.700 for et helt støtteår. Ordningen bortfalder ved udgangen af støtteåret 1992/93.

3.3.2. Statsgaranteret lån

Som en overgangsordning kan uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988, har påbegyndt en videregående uddannelse i indtil 1 år få statsgaranti for lån i pengeinstitutter på op til 47.400 for et helt støtteår. Statsgarantien er ikke afhængig af ansøgers egenindkomst, men ansøgerne skal opfylde støttebetingelserne efter lovens § 7 og skal have overskredet den tid, hvori de kan få stipendium. I forbindelse med afslutningen af en uddannelse kan garantien ydes i endnu højst 1 år.

Ordningen bortfalder ved udgangen af støtteåret 1992/93.

Lånet optages i et pengeinstitut i Danmark og forrentes med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af pengeinstituttet. Tilbagebetalingen skal normalt begynde et år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, se afsnit 6.2.

4. Betingelser for at få støtte

4.1. Betingelser, der angår uddannelsen

En uddannelse skal, for at der kan ydes støtte til de pågældende uddannelsessøgende,

- være en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der gives på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

- være ulønnet, se dog afsnit 4.1.4.,

- være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

- være tilrettelagt som heltidsundervisning, se dog afsnit 4.1.5.

4.1.1. Godkendelse af uddannelser

Styrelsen godkender offentligt anerkendte ungdomsuddannelser og offentligt anerkendte videregående uddannelser som støtteberettigende.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse indsendes til styrelsen af vedkommende uddannelsesinstitution eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om uddannelsen og om, hvilken offentlig myndighed, der har anerkendt den.

4.1.2. Godkendte ungdomsuddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende ungdomsuddannelser

beskæftigelsesvejleder

blomsterbinderkursus (Beder Gartnerskolen)

edb- assistent (på handelsskoler)

enkeltfagsundervisning (heltidskursus til anerkendte eksaminer på folkeskole- og HF-niveau)

erhvervfaglige grunduddannelser (basisåret)

erhvervsfaglig grundkursus inden for søfartsområdet

farveriassistent

fodterapeut

folkeskole

gartnerfagets driftslederkursus (Beder Gartnerskole)

grundskolekursus (private)

gymnasial suppleringskursus

gymnasium (studentereksamen)

højere forberedelseseksamen (HF kursus)

højere handelseksamen

højere teknisk eksamen

industrilaborant

klinikassistent (Tandlægehøjskoler)

konfektionsassistent

levnedsmiddelassistent

plejehjemsassistent

radiotelegrafist

skibskok

skipperskoleuddannelser (kyst-, sætte- og fiskerskipper)

studenterkursus

sygeplejerske (forskole)

teknikumuddannelsens adgangsprøve

teknisk assistent

teknisk tegner

tekstilassistent

vildtforvalter, vildtforvaltningens skole, Kalø

værkstedsskoler/værkstedskurser

4.1.3. Godkendte videregående uddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende videregående uddannelser

afspændingspædagog

akademiingeniør

arkitekt

bevægelsespædagog

bibliotekar

billedkunst ved kunstakademierne

boligkonsulent (indretningsarkitekt) på Frederiksberg Tekniske Skole

byggetekniker

byggeteknisk mesterskoler

bygningskonstruktør

børnehave- og fritidspædagog

civilingeniør

datamatiker

dyrlæge (veterinær)

eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroniktekniker

elektroinstallatør/stærkstrømstekniker

ergoterapeut

erhvervsanalytiker

erhvervspilot, (Skolen for luftfartsuddannelserne)

erhvervssproglig/administrativ uddannelse

erhvervssproglige dagstudier (erhvervssproglig korrespondenteksamen/ prøve med mindst 2 sprog, cand.ling. merc.- og cand.interpret.-studiet)

erhvervsøkonomiske dagstudier (HA- og cand.merc-studiet, erhvervsøkonomi/datalogi, erhvervsøkonomi/jura og erhvervsøkonomi/ matematik, erhvervsøkonomi/sprog)

eurytmist

farmaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fysioterapeut

gastekniker

grafonom (Grafisk Højskole)

guld- og sølvformgiver

GVS-mesterkursus

havebrugskandidat (hortonom)

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningslærer

husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole

håndarbejdslærer

idrætlærer (Paul-Petersens institut)

jordbrugsøkonom

jordemoder

journalist

journalistisk tillægsuddannelse

kemotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konferencetolk

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kunsthåndværkerskoleuddannelserne

kunstpædagog

laboratorietekniker

landbrugskandidat (agronom)

landinspektør

landmålingstekniker

ledende/instruerende hospitalslaborant

ledende/undervisende ergo- og fysioterapeut

levnedsmiddeltekniker

levnedmiddelvidenskab

lærer

malerfagets svende- og diplomskole

maskinmester

maskintekniker

mejeriingeniør

mejeritekniker

merkantil el

mikroinstruktør

miljøtekniker

musikkonservatorieuddannelserne

måletekniker

pastoralseminariet

produktionstekniker

produktudvikler

revisorkandidat

rytmikpædagog

sceneinstruktør/scenograf (Statens Teaterskole)

skibsfører/styrmand

skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespiller

socialpædagog

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet

sygeplejerskehøjskole, Danmarks

tandlæge

tandplejer

tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)

teknikumingeniør

trætekniker

universiteternes kandidat- og magisteruddannelser

VVS-tekniker

årskursus for socialrådgivere

4.1.4. Løn under uddannelsen

Styrelsen godkender en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af et støtteår, hvis de udgør mindst 1 sammenhængende måned. Er de lønnede perioder af et støtteår af mindre end 3 måneders varighed, er uddannelsen støtteberettigende hele året.

4.1.5. Enkeltfagsundervisning

Ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, til højere forberedelseseksamen eller til lignende undervisning på tilsvarende niveau i ungdomsuddannelser er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis den uddannelsessøgende deltager i mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres. Indgår der i undervisningen 15 timer eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen som afholdt på folkeskoleniveau. Deltagerne skal følge hele undervisningen på samme kursus. Styrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen godkende, at deltagere, der følger enkelte fag på andre enkeltfagskurser, bliver støtteberettigede.

Deltagerne i undervisningen på gymnasiale suppleringskurser skal følge undervisningen i mindst 16 undervisningstimer. Hvis den uddannelsessøgende har mindre end 16 timer, men samtidig er tilmeldt enkeltfagsundervisning på folkeskole- eller HF-niveau, kræves der mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

Undervisningen betragtes dog kun som gymnasialt suppleringskursus, hvis den undervisning omfatter mindst 15 ugentlige timer.

4.1.6. Uddannelser i udlandet

Der kan gives støtte til visse uddannelser i udlandet til danske statsborgere og til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne under afsnit 4.2.1.5.

Styrelsen godkender uddannelser i udlandet som støtteberettigende. En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, kan godkendes som støtteberettigende, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Dammark, eller hvis den indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

En uddannelse i det øvrige udland kan godkendes som støtteberettigende, hvis den opfylder de samme betingelser som en uddannelse i et andet nordisk land, og hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

I øvrigt gælder der samme betingelser for at godkende en uddannelse i udlandet som støtteberettigende, som gælder for godkendelse af en uddannelse i Danmark, jfr. ovenfor under 4.1. Støtten, herunder stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgift, gives i samme former, under samme betingelser og efter samme reglen, som gælder for støtte til uddannelser i Danmark. Støttetiden i udlandet medregnes ved opgørelsen af den forbrugte støttetid. Udbetaling sker kun til postgirokonto eller pengeinstitut i Danmark.

Ansøgning om støtte til en uddannelse i udlandet indsendes til styrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Der kan ikke gives støtte til uddannelsessøgende, som får uddannelsesstøtte efter studielandets regler.

Klager over styrelsens afgørelser om godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, departementet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Klager over andre afgørelser vedrørende støtte til uddannelser til udlandet sendes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jfr. oven for under 1.3.

4.1.7. Studieophold i udlandet

Den uddannelsessøgende kan medtage sin uddannelsesstøtte fra Danmark under studieophold i udlandet, hvis opholder er af højst 2 års varighed. Støttetiden, se afsnit 4.3., for uddannelsen i Danmark forlænges dog ikke, fordi den uddannelsessøgende får støtte til et studieophold i udlandet. Det er en forudsætning for, at uddannelsen kan godkendes som støtteberettigende, at den ville kunne godkendes som støtteberettigende, hvis den foregik i Danmark, se afsnit 4.1.1.

Ansøgning om støtte indsendes på sædvanlig måde til den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet.

Hvis den uddannelsessøgende får stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften ved den danske uddannelsesinstitution, bortfalder dette stipendium under studieopholdet. Er studieopholdet i udlandet forbundet med betaling af undervisningsafgifter, gives der supplerende stipendier under samme betingelser som under uddannelse i Danmark.

4.2. Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

Uddannelsesstøtte gives til uddannelsessøgende fra begyndelsen af SU-kvartalet efter, at de er fyldt 18 år,

- hvis de er danske statsborgere eller ligestilles med danske statsborgere,

- hvis de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,

- hvis de er studieaktive

Ved SU-kvartal forstås: 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj.

4.2.1. Udlændinge

Støtte kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives støtte til uddannelsessøgende, der ikke har dansk statsborgerskab, under uddannelse i Danmark. Følgende udlændinge har afgang til uddannelsesstøtte som danske statsborgere under uddannelse i Danmark

4.2.1.1. Sydslesvigere

Sydslesvigere. Tilhørforholdet godtgøres ved at fremlægge bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole. Kan sådant bevis ikke fremlægges, forelægger styrelsen ansøgningen for Sydslesvigsk Kultursamfund.

4.2.1.2. Islandske statsborgere

Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var eller på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år før den 6. marts 1946 har været bosat her i landet, jfr. § 2 i lov om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov.

4.2.1.3. Flygtninge

Personer, der af Justitsministeriet er overgivet til Dansk Flygtningehjælp. Foreligger dokumentation fra flygtningehjælpen eller socialforvaltningen herom, udfyldes kun ansøgningsskemaet. Der skal ikke vedlægges »Oplysningsskema for UDLÆNDINGE«.

4.2.1.4. Indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

4.2.1.5. EF-borgere

Til statsborgere fra de europæiske fællesskabers andre medlemsstater gives støtte efter samme regler som for danske statsborgere i det omfang, det følger af EF-retten. Der gives således støtte til børn af statsborgere fra de europæiske fællesskabers andre medlemsstater, hvis disse statsborgere enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser. Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her. I disse tilfælde gives der også støtte til støtteberettigende uddannelser uden for Danmark.

4.2.1.6. Nordiske statsborgere. Betingelser om erhvervsarbejde og sidestillede forhold

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde. Med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Praktikarbejde forud for en uddannelse.

3) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke ud over sammenlagt 1 år inden for det oven for nævnte sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover.

4) Sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af følgende art

a. Registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de oven for under 3) nævnte.

b. Perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

c. Sygdomsperioder ud over de oven for under 4) omhandlede.

d. Militærtjeneste i hjemlandet.

4.2.1.7. Andre statsborgere. Betingelser om erhvervsarbejde og særlig tilknytning til Danmark

Andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande, hvis de umiddelbart før ansøgningstidpunktet har haft ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde, eller forudgående praktikarbejde eller hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende.

4.2.1.8. Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Udlændinge i øvrigt har ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

4.2.1.9. Særligt skema

Støtteansøgning fra en udlænding, der ikke tidligere har fået statens uddannelsesstøtte, skal indsendes sammen med »Oplysningsskema for UDLÆNDINGE« (formular 4). Flygtninge kan dog umiddelbart indgive ansøgning om uddannelsesstøtte, og ansøgningen vedlægges bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen for anerkendelsen som flygtning.

Alle - bortset fra statsborgere fra de nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdtilladelse er gyldig.

4.2.2. Anden offentlig støtte

Uddannelsessøgende, der får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få stipendium og studielån. Dette gælder f.eks. uddannelsessøgende, der

- får folkepension eller førtidspension i henhold til lov om social pension,

- får efterløn,

- er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

- får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning,

- er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter,

- får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom,

- får arbejdsløshedsdagpengene eller uddannelsesydelse i henhold til reglerne om arbejdstilbud til ledige.

Uddannelsessøgende, der i henhold til den sociale bistandlovs § 42, stk. 1, modtager hjælp til uddannelse, kan søge stipendium, men kan ikke samtidig få studieløn eller statsgaranteret lån.

Uddannelsessøgende, der modtager støtte i henhold til andre bestemmelser i bistandloven, barselsdagpenge eller sygedagpenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.

4.2.3. Studieaktivitet

Der kan kun tildeles uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er studieaktive. Fra støtteåret 1989/90 er der indført nye regler om studieaktivitet. For uddannelsessøgende i videregående uddannelse, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, gælder de hidtidige regler fortsat. I ungdomsuddannelser gælder de nye regler først fra støttetildelingen i støtteåret 1990/91.

4.2.3.1. De nye regler

Efter de nye regler er en uddannelsessøgende studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der går det muligt at gennemføre uddannelsen uden overskridelse af den normerede studietid. En uddannelsessøgende, der ikke deltager i foreskrevne prøver, betragtes normalt ikke som studieaktiv. Deltagelse i prøver i sommereksamen 1989 har således betydning for støttetidelingen i 1989/90.

4.2.3.2. Tilmelder sig ikke/melder fra

En uddannelsessøgende, som ikke tilmelder sig en foreskrevet prøve eller som undlader at gå op til en foreskrevet prøve, betragtes ikke som studieaktiv. Virkningen heraf er, at støtten stoppes med virkning fra det tidspunkt styrelsen får meddelelse herom og har mulighed for at stoppe støtten. Uddannelsesinstitutionen har derfor pligt til at konstatere, at uddannelsessøgende, der har tilmeldt sig en foreskrevet prøve, nu også deltager i prøven, og til hurtigst muligt at indberette eventuel manglende deltagelse til styrelsen. Når sådan indberetning er sket, tager styrelsen stilling til, om den således for meget udbetalte støtte straks skal tilbagebetales, eller om støtten standses med fremtidig virkning.

4.2.3.3. Består ikke

En uddannelsessøgende, som ikke består de foreskrevne prøver, kan få set bort fra den tid, der er brugt til prøverne. Det kan ske inden for de 12 støttemåneder, der kan ses bort fra til studieskift/ omprøver m.v. Den uddannelsessøgende betragtes derfor kun som inaktiv, hvis de 12 støttemåneder i forvejen er brugt, eller hvis den uddannelsessøgende omgående giver meddelelse til styrelsen om, at støtte ikke ønskes udbetalt inden for de 12 støttemåneder. Når støtte ikke (længere) kan udbetales inden for de 12 støttemåneder, betragtes den uddannelsessøgende som studieinaktiv, og støtteudbetalingen standses. Styrelsen tager stilling til, om eventuelt for meget udbetalt støtte straks skal tilbagebetales, eller om støtten standses med fremtidig virkning. I uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe til en prøve, er den uddannelsessøgende stillet, som om en prøve ikke er bestået, hvis uddannelsesinstitutionen råder den uddannelsessøgende til at gå om.

Består den uddannelsessøgende den væsentligste del af flere foreskrevne samtidige prøver, kurser o.lign. og skønner uddannelsesinstitutionen, at den uddannelsessøgende kan tage den manglende del af prøverne m.m. uden at uddannelsesforløbet bliver forsinket, betragtes den uddannelsessøgende fortsat som studieaktiv.

4.2.3.4. Sygdom

Hvis en unddannelsessøgende ikke går op til prøve på grund af sygdom, dokumenteret ved aktuel lægeerklæring, der er udstedt i umiddelbar forbindelse med sygdommen, kan den uddannelsessøgende få uddannelsesstøtte indtil sygeeksamen. Går den uddannelsessøgende ikke op til sygeeksamen eller går den uddannelsessøgende op, men ikke består, er retningslinierne de samme som ved almindelige prøver. Afholdes der ingen sygeeksamen, træder førstkommende ordinære eksamen i stedet. Den uddannelsessøgende vil herefter kun fortsat kunne oppebære uddannelsesstøtte, hvis han/hun ud over at gå op til den manglende prøve deltager i foreskrevne prøver, som den uddannelsessøgende skal deltage i for at kunne afslutte uddannelsen til normeret tid.

4.2.3.5. Der ses bort fra perioder uden støtte

En uddannelsessøgende kan kun få støtte i perioder, hvor uddannelsesinstitutionen betragter den pågældende som studieaktiv. Ved bedømmelse af, om en uddannelsessøgende er studieaktiv, ses der bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har fået støtte, herunder perioder, hvor der er fravalgt klip. Perioder, der er set bort fra inden for de 12 støttemåneder, som kan bruges til studieskift/omprøver m.v., medregnes heller ikke. Der ses også bort fra perioder, hvor der på grund af sygdom, rådsarbejde, udførelse af videnskabeligt arbejde og andre særlige forhold er dispenseret fra støttetidsreglerne. Specielt med hensyn til arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold gælder, at det kan sidestilles med studieaktivitet i indtil 1 år. Eksempel: En uddannelsesøgende har ved fravalg af støttetid eller på grund af uforbrugt støttetid opsparet 3 måneders klip. En prøve skal ifølge studieplanen bestås. Deltager den uddannelsessøgende ikke i prøven, kan støtteudbetaling fortsætte i 3 måneder, hvorefter den straks standses. Først når prøven er bestået, kan støtteudbetaling på ny finde sted. Det skal understreges, at der ikke må ske forbrug af støttetid i større takt end den konstaterede studieaktivitet.

4.2.3.6. Uddannelsessøgende, der har begyndt en uddannelse før 15. marts 1988

For uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 gælder de hidtidige regler om studieaktivitet fortsat, dvs. at de betragtes som studieaktive, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

4.2.3.7. Ungdomsuddannelser

De hidtidige regler gælder også for støttetildelingen i ungdomsuddannelser i 1989/90.

4.2.3.8. Uddannelsesinstitutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis uddannelsesinstitutionen finder, at en uddannelsessøgende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen. Meddelelsen skal være begrundet. Uddannelsesinstitutionen skal samtidig give den uddannelsessøgende meddelelse om denne indberetning således, at den uddannelsessøgende har mulighed for at fremsætte sine eventuelle bemærkninger hertil. Den uddannelsessøgende skal samtidig have oplysning om, at støtten vil blive stoppet, hvis styrelsen følger uddannelsesinstitutionernes indstilling.

Ansøgninger om støtte i 1989/90 skal indsendes til styrelsen inden for de normale frister, selv om resultatet af prøverne ikke foreligger. Så snart uddannelsesinstitutionen kender prøveresultaterne, tages der stilling til spørgsmålet, om den uddannelsessøgende fortsat kan betragtes sum studieaktiv, og der skal ske indberetning til styrelsen om studieinaktivitet.

4.3. Tiden for støtte Klippekortet

Fra støtteåret 1989/90 er tiden for støtte fastlagt i reglerne om klippekortet. Reglerne giver de uddannelsessøgende visse muligheder for selv at bestemme støttens placering inden for studieforløbet, se afsnit 4.3.5.

4.3.1. Støttetiden svarer til den normerede studietid

Den uddannelsessøgende får tildelt et antal »klip« svarende til den normerede studietid for uddannelsen. For hvert klip gives der en måneds støtte. En måneds støtte betragtes som et klip, selv om støtten er nedsat på grund af for høj egenindkomst eller på grund af forældreindkomsten. Ved opgørelsen af den normerede studietid fratrækkes perioder med lønnet praktik på 3 måneder og derover.

Støttetid betragtes som forbrugt, selv om støtten kræves tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen efter støtteårets udløb. Hvis en uddannelsessøgende betaler hele den modtagne støtte tilbage inden 1. maj i støtteåret, dog senest ved støtteperiodens udløb, medregnes den udbetalte støtte ikke i den forbrugte støttetid.

Til gennemførelse af prøveforberedende enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau kan der højst gives støtte i 36 måneder. Der kan også gives op til 36 måneders støtte til gennemførelse af enkeltfagsundervisning på HF-niveau.

4.3.2. Hvad skal medregnes?

Klip, der er brugt til tidligere afbrudt eller afsluttet uddannelse, medregnes ved opgørelsen af støttetiden i den igangsværende uddannelse. Dog medregnes undervisning på folkeskoleniveau ikke. Også perioder med uddannelsesydelse medregnes for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter 13. december 1988.

4.3.2.1. Ungdomsuddannelse

I ungdomsuddannelser medregnes både forbrug i tidligere ungdomsuddannelser og i tidligere videregående uddannelse. Det er dog kun klip brugt efter 1. august 1989, der medregnes.

Inden for ungdomsuddannelserne findes der dog nogle sædvanlige uddannelsesforløb, der betragtes som samlede uddannelsesforløb med den virkning, at der kan gives støtte i hele forløbet. Det drejer sig om følgende uddannelsesforløb

Efg-basisår og en af følgende uddannelser

- Edb-assistent

- Laborant

- Levnedsmiddelassistent

- Teknisk assistent

- Teknisk tegner

- Farveriassistent

- Tekstilassistent

- Trikotageassistent

- Konfektionsassistent

- Højere Handelseksamen (HH) eller

- Højere Teknisk Eksamen (HTX)

Erhvervsfagligt grundkursus inden for søfartsområdet og en af følgende uddannelser

- Kystskipperuddannelsen

- Sætteskipperuddannelsen

- Fiskeskipperuddannelsen

- Skibskokuddannelsen

4.3.2.2. Videregående uddannelse

I videregående uddannelser medregnes klip brugt i ungdomsuddannelser ikke. For uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989 er der fastsat særlige regler om indplacering i klippekortsystemet, se afsnit 4.3.9. og 4.3.10.

Styrelsen kan godkende, at der for en gruppe af uddannelsessøgende anvendes en anden støttetid for en deleksamen eller for et helt studium end den normale, når studietiden for disse uddannelsessøgende er forlænget på grund af ganske særlige forhold, f.eks. ændringer i studieplanerne, kødannelser og lignende.

Styrelsen kan bestemme, at der ved beregning af støttetiden for uddannelsessøgende i videregående uddannelse skal tages hensyn til uddannelsesstøtte, der er oppebåret efter færøske regler.

4.3.3. Der kan ses bort fra 12 klip

Ved opgørelsen af støttetiden kan der ses bort fra 12 støttemåneder i ungdomsuddannelse og 12 støttemåneder i videregående uddannelse.

Der kan ses bort fra de 12 støttemåneder, hvis de er brugt til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Der kan kun ses bort fra støttetid brugt til den første afbrudte ungdomsuddannelse og til den første afbrudte videregående uddannelse. Der kan også inden for de 12 støttemåneder ses bort fra støtte brugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået.

Ved uddannelse, hvor der ikke afholdes prøve, kan der ses bort fra støtte brugt til at gennemføre uddannelsesperioder, som den uddannelsessøgende er blevet pålagt at gå om. Det samme gælder i uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe, hvis uddannelsesinstitutionen råder den uddannelsessøgende til at gå om.

Inden for de 12 støttemåneder kan der i ungdomsuddannelser yderligere ses bort fra støttetid forbrugt til adgangsgivende kurser. Det drejer sig om værkstedskurser, der er afgangsgivende til videregående uddannelser, gymnasiale suppleringskurser, teknikumingeniøruddannelsens adgangskursus samt forskole til sygeplejerskeuddannelsen.

I videregående uddannelse kan der inden for de 12 støttemåneder ud over støttetid brugt til studieskift og omprøver ses bort fra støtte oppebåret i perioder med forældreafhængig støtte.

4.3.4. Dispensationer

Styrelsen har mulighed for at dispensere fra støttetidsreglerne. Der kan ses bort fra forbrugt støttetid, hvis studier har været udelukket af særlige forhold som f.eks. rådsarbejde eller lignende i indtil 1 år, sygdom, graviditet, fødsel eller videnskabeligt arbejde. Det er en betingelse for, at der kan ses bort fra de nævnte perioder, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold.

Styrelsen kan endvidere forlænge støttetiden, hvis der foreligger andre særlige forhold.

Styrelsen kan godkende, at der ikke sker medregning af støttetid brugt i en videregående uddannelse, der er umiddelbart afgangsgivende til en anden videregående uddannelse. Ved uddannelser, hvor den almindelige adgangsbetingelse er studenter-, højere forberedelses- eller højere handelseksamen, og hvor den uddannelsessøgende har en af disse eksaminer, kan der ikke ses bort fra en tidligere videregående uddannelse.

4.3.5. Den uddannelsessøgende kan selv bestemme støttens placering

Den uddannelsessøgende kan undlade at søge støtte i et støtteår for derved at undgå at bruge klip.

I videregående uddannelse har den uddannelsessøgende også andre muligheder for selv at bestemme støttens placering i studieforløbet.

4.3.6. Der kan fravælges indtil 4 klip

En uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan fravælge indtil 4 måneders støtte hvert støtteår.

Klip, der er fravalgt, udbetales ikke. Fravalget er bindende og kan ikke ændres i løbet af støtteåret. Meddelelse om fravalg skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for udbetalingsmåneden og senest den 1. maj i støtteåret. De fravalgte klip lægges altid sidst i støtteåret.

Når en uddannelsessøgende fravælger klip, forhøjes fribeløbet med 5.700 kr. pr. fravalgt klip. Støtteperioden omfatter også de måneder, hvor der er fravalgt klip, og de uddannelsessøgende bliver også indkomstkontrolleret for disse måneder.

4.3.7. Dobbeltklip

Er en videregående uddannelse normeret med en studietid på mere end 4 år, kan den uddannelsessøgende anvende opsparede klip til at fordoble støtten de sidste 12 støttemåneder af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis den uddannelsessøgende har klip til gode svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover har opsparet et antal klip.

Hvis den uddannelsessøgende ikke har klip nok til, at der kan udbetales dobbeltklip i hele perioden, udbetales dobbeltklippene så langt den opsparede støtte rækker. Anmodning om udbetaling af dobbeltklip og om standsning af udbetaling af dobbeltklip skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for udbetalingsmåneden, dog senest den 1. maj i støtteåret.

Inden for samme støtteår kan en uddannelsessøgende ikke både fravælge klip og få udbetalt dobbeltklip.

Klippekortet -------------------------------------------------------------------~ I ungdoms- I videregående uddannelser uddannelser -------------------------------------------------------------------~ Hvor lang tid kan Svarende til Svarende til der ydes støtte? normeret studietid normeret studietid -------------------------------------------------------------------~ Hvad medregnes? Klip brugt til Klip brugt i tidligere uddannelser tidligere (både ungdomsud- videregående dannelser og uddannelser videregående uddannelser) Kun klip brugt efter 1. august 1989 medregnes. -------------------------------------------------------------------~ Der kan ses bort fra Første studieskift Første studieskift 12 støttemåneder (inden for de første (inden for de første brugt til 12 måneder) 12 måneder) Prøver der ikke er Prøver der ikke er bestået bestået Adgangsgivende Støtte i periode med kurser forældreafhængig støtte -------------------------------------------------------------------~ Der kan dispenderes Rådsarbejde Rådsarbejde ved forsinkelse Sygdom/graviditet Sygdom/graviditet, på grund af m.v. videnskabeligt arbejde m.v. -------------------------------------------------------------------~ Kan der fravælges Nej Ja, indtil 4 klip støtte? pr. støtteår -------------------------------------------------------------------~ Kan der udbetales Nej Ja, inden for de dobbeltklip? sidste 12 måneder af uddannelsen i uddannelser på mere end 4 år -------------------------------------------------------------------~

Der vil blive tildelt støtte efter de nye støttetidsregler fra 1. august 1989, selv om den uddannelsessøgende har begyndt en uddannelse på et tidligere tidspunkt.

I ungdomsuddannelser medregnes kun klip brugt efter 1. august 1989.

4.3.8. Indplacering i klippekortsystemet

For uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, vil indplaceringen i klippekortsystemet ske således

4.3.9. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

1. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid plus 1 år med fradrag af indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse samt ved en eventuelt afsluttet eller afbrudt støtteberettigende videregående uddannelse, uanset om der har været ydet uddannelsesstøtte.

Ved indplaceringen kan der ses bort fra indskrivningsperioder-efter de retningslinier, som er nævnt under afsnit 4.3.4. Reglen om, at der kan ses bort fra 12 støttemåneder brugt til studieskift/ omprøver m.v. gælder dog ikke her.

Der ses herudover bort fra perioder med orlov og fra perioder med lønnet praktik i tidligere uddannelser. Perioder med lønnet praktik i den igangværende uddannelse medregnes. Der ses endvidere bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har kunnet få støtte, fordi den uddannelsessøgende ikke har været studieaktiv. Der kan i det samlede studieforløb højst ses bort fra 3 år på grund af inaktivitet.

Styrelsen kan godkende, at der ses bort fra perioder med erhvervsarbejde, aftjening af værnepligt eller manglende børnepasningsmuligheder. Forudsætningen for, at der kan ses bort fra disse perioder er, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er modtaget støtte i de nævnte perioder, heller ikke statsgaranteret lån.

Hvis der, i henhold til de hidtil gældende retningslinier, tidligere er set bort fra indskrivningsperioder, lægges disse dispensationer til grund ved indplaceringen.

4.3.10. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988-31. juli 1989

2. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse den 15. marts 1988 eller senere, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til normeret-studietid. Heri fradrages perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte (stipendium og studielån) til den igangsværende uddannelse og til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser. Der fradrages endvidere perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige til videregående uddannelser, der er påbegyndt efter den 13. december 1988.

I forbindelse med indplaceringen kan der ses bort fra støttetid i det omfang, det fremgår af afsnit 4.3.3. og 4.3.4.

Indplacering i klippekortet

Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse

før 15. marts 1988 ! i perioden 15. marts 1988-31.juli 1989 ---------------------------!---------------------------------------~ Sædvanlig studietid + 1 år ! Normeret studietid - Indskrivningsperioder ! - Forbrugt støttetid + Dispensationer ! + Klip brugt til studieskift/ ! omprøver m.v. (højst 12 klip) ! + Dispensationer ---------------------------!---------------------------------------~ Resterende klip ! Resterende klip

4.4. Betingelser, der angår ansøgers økonomiske forhold

Tildeling af stipendium og studelån er afhængig af den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold: egenindkomsten. Ved egenindkomsten forstås ansøgers samlede indtjening i støtteperioden eller støtteperioderne uden fradrag (bruttoindkomsten), men med tillæg af 75% af den del af ansøgers nettoformue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31. december 1988. Det er ikke længere muligt at få opgjort formuen ved støtteperiodens begyndelse. I støtteåret 1989/90 kan en uddannelsessøgende have en egenindkomst på 34.000 kr. (fribeløbet), uden at der sker nedsættelse af stipendium og studielån. Hvis der fravælges klip, forhøjes fribeløbet med 5.700 kr. pr. fravalgt klip. Fribeløbet forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn, som er under 18. år. Forhøjelsen gives for hele støtteperioden, hvis betingelserne for forhøjelsen er til stede i en del af støtteperioden.

Det tildelte stipendium medregnes ikke i egenindkomsten (fribeløbet). Hvis den uddannelsessøgende er selvstændig erhvervsdrivende eller ejer af en udlejningsejendom anerkendes dog fradrag i erhvervsindkomsten for udgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter skattevæsenets regler. Evt. underskud kan ikke modregnes i anden indkomst. For almindelige lønmodtagere kan styrelsen alene anerkende et fradrag i egenindkomsten for kørselsgodtgørelse, udbetalt af arbejdsgiveren i forbindelse med benyttelse af eget befordringsmiddel ved udførelse af arbejde i firmaets tjeneste (erhvervsmæssig kørsel). Kørselsgodtgørelsen medregnes til bruttoindkomsten, men styrelsen kan godkende et fradrag for kørselsudgifterne, som er godkendt af skattevæsenet, dog højst med et beløb svarende til den modtagne godtgørelse.

Overstiger egenindkomsten i støtteåret 34.000 kr., nedsættes stipendium og studielån. Så længe der er både stipendium og studielån til rest, fordeles nedsættelsen med halvdelen på stipendiet og halvdelen på lånet. Derefter sker nedsættelsen fuldt ud i stipendiet henholdvis studielånet for uddannelsessøgende, der modtager forældreafhængig støtte. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt størst muligt studielån.

Er støtteperioden kortere end støtteåret (12 måneder), f.eks fordi ansøger først fylder 18 år i løbet af støtteåret, nedsættes fribeløbet, tillæg for børn og formuetillæg forholdsmæssigt. Fribeløbet (uden tillæg for børn) udgør f.eks. for 6 mdr. = 17.000 kr.

Ansøgers egenindkomst tages foreløbig i betragtning på grundlag af oplysningerne i ansøgningskemaet om, hvad egenindkomsten forventes at ville udgøre i støtteperioden. Hvis en uddannelsessøgende har flere støtteperioder inden for samme støtteår, beror støttetildelingen på en samlet opgørelse af den uddannelsessøgendes indtægter i støtteårets støtteperioder og formueforholdene. Den uddannelsessøgendes egneindkomst er da de samlede indkomster i støtteperioderne med tillæg af 75% af den del af nettoformuen, der den 31. december 1988 overstiger 100.000 kr. Er støtteperioderne sammenlagt kortere end støtteåret, reguleres formuetillæg, fradrag og fribeløbet forholdsmæssigt.

4.4.1. Egenindkomst

I ansøgers egenindkost indgår enhver indkomst,der henføres til eller indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, bortset fra tildelt stipendium. Se i øvrigt om formuetillæg nedenfor. Hvis ansøger har indkomst i udlandet, som ikke er skattepligtig i Danmark, og indkomst på Færøerne og i Grønland, medregnes denne. Særlig indkomst medregnes ikke.

I egenindkomsten medregnes ansøgerens samlede indkomster i støtteperioden (eller støtteperioder inden for samme støtteår) bortset fra tildelt stipendium. Det er bruttoindkomsten, der lægges til grund. Fradrag anerkendes ikke.

Ansøgeren skal medregne sin personlige indkomst (uden fradrag) og positiv kapitalindkomst (uden fradrag af negativ kapitalindkomst) efter skattevæsenets regler.

Eksempler på indkomster, der skal medregnes: Indkomst fra ansættelsesforhold, indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, indkomst som medhjælpende ægtefælle, rente eller udbytte, indtægt udlejning af fast ejendom eller løsøre, syge- og barselsdagepenge, afkast (renter) er erstatninger, der er udbetalt som engangsbeløb. Det samme gælder legater, medmindre de er givet med uddannelsesformål for øje. Fradrag i indkomsten anerkendes således ikke. Se om selvstændige erhvervsdrivende afsnit 4.4.

Følgende beløb medregnes ikke: Stipendium, studielån fra SU, løbende udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, f.eks. erstatning for tab af erhvervsevne og meenerstatning, tilskud til tilbagebetaling af statsgaranteret studielån i henhold til den enhver tid gældende lovgivning herom, renter og præmie af beløb på en uddannelseskonto i henhold til lov om uddannelsesopsparing, støtte fra forældre, herunder bidrag fastsat af statsamtet og løbende udbetalinger på børnepension, lejeværdi af egen bolig, boligsikring, børnetilskud, hjælp ydet efter § 42, stk. 1, i loven om social bistand og suppelerende hjælp i henhold til bistandsloven. Indbetalinger på kapitalpensioner, der er oprettet i henhold til arbejdsgiverordningen efter skattevæsenets regler, medregnes ikke i bruttoindkomsten. Andre former for indbetalinger på kapitalpensioner kan ikke fradrages. Ansøgers ægtefælles indkomst medregnes heller ikke.

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, skal medregnes for den periode, hvori den indtjenes, uanset udbetalingstidspunktet. Indkomsten angives for hele den støtteperiode, der er angivet i ansøgningsskemaet som den forventede støtteperiode, selv om ansøgeren f.eks. først i løbet af denne fylder 19 år og på-grund af forældrenes indkomst først kan få stipendium fra dette tidpunkt. Angående den endelige opgørelse af egenindkomsten henvises til 4.4.3.

4.4.2. Formueforhold

Ansøgers nettoformue er den skattepligtige nettoformue. Har ansøger formue på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, som ikke er skattepligtig i Danmark, medregnes denne.

Af det beløb, hvormed en ansøgers nettoformue (formueposter - gældsposter) pr. 31. december 1988 overstiger 100.000 kr., lægges 75% til indkomsten. Den skattepligtige nettoformue fremgår af skattevæsenets åropgørelse for 1988.

Opgørelse af formue i fast ejendom (herunder ejerlejlighed) sker altid på grundlag af ejendomsværdien ifølge den årsregulering/ årsomvurdering, der forelå ved udgangen af 1988.

Andelslejlighed medregnes med den regulerede nettoværdi af andelsbeviset ifølge foreningens årsregnskab, opgjort pr. 31. december 1988.

Opgørelsen af formueposter (aktiver) og gældsposter (passiver) sker efter skattevæsenets regler. Vedrørende fastsættelse af kursværdien for pantebreve kan nedenstående tabel udarbejdet af skattevæsenet, anvendes som vejledende for fastsættelse af værdien.

Tabel til kursfastsættelse af pantebreve

-------------------------------------------------------------------~ --------- Restløbetid år ---------------~ Fra 4 Fra 7 Fra 10 Fra 15 20 år til til til til og under under under under derover Rentefod p.a.: 7 år 10 år 15 år 20 år -------------------------------------------------------------------~ under 6% 75- 90 70- 85 60- 75 55- 70 50- 65 Fra 6 til under 8% 80- 90 75- 90 70- 85 65- 80 60- 75 Fra 8 til under 10% 85- 90 85- 95 75- 90 75- 90 70- 85 Fra 10 til under 12% 95-100 90-100 90-100 85-100 85-100 Fra 12 til under 14% 100-105 100-105 100-110 95-110 95-110 Fra 14 til under 16% 105-110 105-110 110-115 110-120 110-125 Fra 16 til under 18% 110-115 115-120 120-125 125-135 125-140 Fra 18 til under 20% 115-120 120-125 130-135 140-145 140-150 Fra 20% og derover 120-125 130-135 140-145 150-155 155-165 -------------------------------------------------------------------~

For pantebreve, der kan indfries til pari, skal der ikke anvendes en kurs over 100.

Se i øvrigt Statsskattedirektoratets brochure punkt 93: »Sådan udfyldes selvangivelsen 1988.«

Obligationer og aktier medregnes til kursværdien.

Arv medregnes efter skattevæsenets regler.

Nettoformuen opgøres som nævnt efter skattevæsenets regler.

Styrelsen ser dog bort fra: Engangserstatninger i.h.t. lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, f.eks. erstatning for tab af erhvervsevne og meenerstatning, beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto, båndlagte kapitaler, medmindre båndlæggelsen er foretaget af ansøger selv eller af en af ansøgers nært beslægtede i forbindelse med gaveoverdragelse.

En gift ansøger skal ved opgørelsen af nettoformuen kun medtage sin del af ægtefællernes formue- og/eller gældsposter.

Selv om der i et ægteskab er fælleseje, er ægtefællerne i princippet selvstændige personer med hver sin formue, idet hver af dem ejer det, de hver især har indbragt i ægteskabet eller senere har erhvervet f.eks. ved indtjening, arv eller gave. Tilsvarende henregnes til den enkelte ægtefælle de gældsposter, som han/hun havde ved ægteskabets indgåelse eller senere har pådraget sig (herunder studiegæld). Dette gælder uanset, hvordan formue og gæld er placeret mellem ansøger og ægtefællen på selvangivelsen.

Med hensyn til fast ejendom gælder som hovedregel, at den, der har underskrevet skødet, anses for ejer. Har begge ægtefæller underskrevet skødet, betragtes hver af ægtefællerne som ejer af halvdelen, medmindre anden fordeling fremgår af skødet. Dokumentation i form af tingbogsattest kan kræves. Kan en formue eller en gældspost ikke bevisligt henføres til den ene af ægtefællerne, medregner ansøgeren halvdelen af det pågældende beløb. Er ansøger blevet separeret eller skilt, er det også ansøgers nettoformue pr. 31. december 1988, der lægges til grund.

Ved opgørelse af gældsposterne (passiverne) skal der i nogle tilfælde ske en kursfastsættelse af restgælden. Dette skal således ske for pantegæld i fast ejendom i form af sælgerpantebreve og gæld til realkreditinstitutter. Der henvises i øvrigt til de retningslinier for, hvilke typer gældsposter der skal kursfastsættes, som Statsskattedirektoratet har anført i brochuren: »Sådan udfyldes selvangivelsen 1988«. punkt 84.

4.4.3. Indkomstkontrol (tilbagebetaling - 7%-tillæg - supplerende tildeling - indkomst forud for uddannelses begyndelse og efter uddannelses ophør - indkomstperiode)

Stipendium og studielån tildeles i støtteperioden foreløbig på grundlag af ansøgers oplysninger om forventet egenindkomst. Ved støtteårets udløb sender styrelsen hver støttemodtager et skema til angivelse af den faktisk opnåede egenindkomst i støtteperioden. Skemaet skal snarest tilbagesendes til styrelsen i udfyldt stand. Hvis skemaet ikke tilbagesendes til styrelsen, vil hele støtten for 1989/90 blive krævet tilbagebetalt med renter. Har egenindkomsten overskredet 34.000 kr. (fribeløbet), skal det overskydende stipendiebeløb og studielån med påløbne renter straks tilbagebetales.

Om nedsættelsen af stipendium og studielån se afsnit 4.4. og for de 18-årige afsnit 4.5.1.

Når styrelsen har fået oplysninger om støttemodtagers faktiske indkomst i støtteperioden, beregnes det beløb, som endelig kan tildeles for støtteperioden. Evt. overskydende beløb, som er udbetalt for meget, tillægges 7% og kræves straks tilbagebetalt. 7%-tillægget beregnes dog ikke, hvis støttemodtager tilbagebetaler det overskydende beløb til styrelsen, før fristen for at tilbagesende det første indkomstkontrolskema udløber. Denne frist fremgår af indkomstkontrolskemaet.

Hvis støttemodtageren ikke kan betale gælden, incl. 7%-tillægget, straks når kravet fremsættes, kan styrelsen ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales. Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år, og den laveste ydelse er 200 kr. om måneden. Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1% over den til enhver tid gældende diskonto.

På indkomstkontrolskemaet for 1989/90 kan den uddannelsessøgende gøre opmærksom på, at han/hun mener at have krav på supplerende stipendium og studielån, hvis tildelingen er blevet reduceret på grund af en tidligere oplyst forventet egenindkomst, der var større end den faktiske egenindkomst.

Ved den endelige opgørelse af egenindkomsten opgøres indkomsten samlet for hele støtteåret (1/8-31/7), hvis den uddannelsessøgende i hele støtteåret har været indskrevet på en støtteberettigende uddannelse og var fyldt 18 år og ikke har været udelukket fra støtte på grund af manglende studieaktivitet eller overskridelse af tiden for støtte. Dette gælder også, selv om støttemodtageren har anmodet om at få standset støtteudbetalingen på grund af for høj egenindkomst eller har fravalgt støtte i nogle måneder af støtteåret.

Har en støttemodtager ikke været under uddannelse i støtteåret 1988/89, kan styrelsen efter anmodning godkende, at indtægten i de måneder af støtteåret 1989/90, der ligger forud for uddannelsens begyndelse, ikke medregnes ved opgørelsen af egenindkomsten. Der kan så ikke modtages støtte for disse måneder, og eventuelt for meget udbetalt støtte skal tilbagebetales. Er uddannelsen afbrudt eller afsluttet i juni måned, og er støttemodtageren ikke under uddannelse i det følgende støtteår, kan styrelsen efter anmodning herom godkende, at der ved beregningen af egenindkomsten ses bort fra indkomsterne i juli måned, mod at støtten for juli måned tilbagebetales. Fribeløbet nedsættes forholdsmæssigt.

Det afgørende er således ikke, om den uddannelsessøgende modtager støtte i hele støtteåret, men at den uddannelsessøgende er støtteberettiget. Indtægten medregnes således eksempelvis for hele støtteåret, selv om den uddannelsessøgende kun får uddannelsesstøtte halvdelen af året (fylder 19 år i januar og har været udelukket fra stipendium på grund af forældreøkonomien).

Ved den endelige opgørelse af egenindkomsten medregnes formuetillægget på grundlag af nettoformuen.

4.5. Betingelser, der angår ansøgers forældres økonomiske forhold

4.5.1. 18-årige ansøgere

Indtil udgangen af det SU-kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, er tildelingen af stipendier afhængig af ansøgers forældres samlede indkomstgrundlag. Der kan tildeles maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede korrigerede indkomstgrundlag ikke overstiger 167.700 kr. Ved højere korrigeret indkomstgrundlag aftrappes stipendiestøtten og bortfalder ved et korrigeret indkomstgrundlag på 274.700 kr. Se i øvrigt tabellen bilag 4.

Det er kun stipendiet, der nedsættes og eventuelt bortfalder på grund af forældrenes indkomstgrundlag. Studielånet nedsættes ikke, men kan forhøjes i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder således stipendiet helt, kan den uddannelsessøgende som udeboende få et lån på op til 52.000 kr. og som hjemmeboende op til 38.000 kr. Er den uddannelsessøgende kun 18 år en del af støtteperioden, nedsættes beløbene forholdsmæssigt.

Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en forhøjelse af fribeløbet.

Bortfalder stipendiet (36.000 kr.) helt, og der kun søges forhøjet studielån på 10.000 kr., forhøjes fribeløbet med 26.000 kr., d.v.s. at der i alt må tjenes 60.000 kr. (34.000 kr. + 26.000 kr.). Hvis der tjenes mere end fribeløbet, nedsættes studielånet tilsvarende, indtil studielånet når ned på 16.000 kr. Derefter sker nedsættelsen efter de almindelige gældende regler. Se afsnit

4.4.

Forældrenes indkomstgrundlag sammenlægges, når begge forældre lever, er gift med hinanden og ikke separerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 31. december forud for støtteåret.

Er den uddannelsessøgendes forældre ikke gift med hinanden, eller er de separeret og har de samtidig ikke fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 31. december forud for støtteåret, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest alene har haft forældremyndigheden, i betragtning. Har ingen af forældrene alene haft forældremyndigheden, tages indkomstgrundlaget i betragtning for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteperiodens begyndelse er nærmest knyttet til.

Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og støtte har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

4.5.2. Nyt indkomstgrundlag

Ved beregning af den forældreafhængige støtte bruges i støtteåret 1989/90 indkomstgrundlaget for 1990. Indkomstgrundlaget, som nu danner grundlag for beregning af indkomstafhængige offentlige ydelser, er et nyt begreb, som afløser socialindkomsten.

Indkomstgrundlaget for 1990 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1988. Styrelsen får i de fleste tilfælde oplysning om indkomstgrundlaget direkte fra Statsskattedirektoratet.

For personer, som ikke er skattepligtige eller er begrænset skattepligtige i Danmark, som ikke har været skattepligtige et helt indkomstår, eller hvor der er sket dødsfald, beregner styrelsen indkomstgrundlaget.

4.5.2.1. Hvordan opgøres indkomstgrundlaget?

Indkomstgrundlaget er summen af den personlige indkomst, den positive (netto) kapitalindkomst samt eventuelt et beregnet formueafkast. De to første beløb fremgår af årsopgørelsen for 1988, medens formueafkastet kun anføres på støttemeddelelsen fra styrelsen. Der vil kun kunne blive tale om et beregnet formueafkast, hvis der pr. 31.12.1988 er opgjort en formueskattepligtig værdi af danske aktier m.v. (anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser og indestående i kontoførende investeringsforeninger) og af udenlandsk formue. Formueafkastet vil i så fald blive beregnet som 11% af summen af disse formuebeløb, minus det faktiske afkast i 1988 af samme formuegoder og minus evt. negativ kapitalindkomst i 1988. Bliver det beregnede formueafkast negativt, sættes det til 0. Der sker modregning mellem ægtefæller.

4.5.3. Søskende

Har ansøgeren søskende, der er under 18 år, eller søskende, der i løbet af støtteperioden er under 18 år eller er 18 år og under uddannelse, fradraget i forældrenes indkomst 17.800 kr. pr. søskende. Er betingelsen opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteperioden.

4.5.4. Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgers forældre er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn, og bruttoindkomsten herved falder væsentligt, kan styrelsen efter ansøgning fastsætte et nyt beregningsgrundlag. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden, og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstgrundlaget og med tillæg af positiv kapitalindkomst og beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget for 1990.

4.5.5. Ændringer i forældreindkomst i løbet af støtteperioden

Hvis ansøgers forældres forhold ændrer sig i løbet af støtteperioden, kan den tildelte støtte efter anmodning på et særligt skema ændres i følgende tilfælde

1) Hvis forældrene er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn.

2) En forældres død, hvis dette indbærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, for kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Ændrer skattemyndighederne forældrenes indkomstgrundlag for støtteperioden, lægges de ændrede indkomstgrundlag til grund.

Ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har som hovedregel virkning fra SU-kvartalet efter begivenhedens indtræden.

5. Ændring af tildelt støtte

5.1. Regulering af støtte

Efter anmodning på (ændringsansøgningsskema) fra støttemodtager vil støttetildelingen kunne blive reguleret i løbet af støtteåret i følgende tilfælde

1) Støttemodtagerens egenindkomst ændres væsentligt i forhold til det forventede beløb.

2) Støttemodtageren får et barn eller adopterer et barn i løbet af støtteperioden.

3) Støttemodtageren bliver i løbet af støtteperioden udeboende i stedet for hjemmeboende.

5.2. Oplysningspligt for støttemodtagere

En uddannelsessøgende, som søger om at få tildelt uddannelsesstøtte skal give alle de oplysninger, som er nødvendige for støttetidelingen om sine studiemæssige og økonomiske forhold. Oplysningerne, der afgives under strafansvar, afgives på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i de økonomiske eller uddannelsesmæssige forhold, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til uddannelsesinstitutionen. Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse,

- uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i støtteansøgningen,

- orlov fra uddannelsen,

- lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det er oplyst på ansøgningsskemaet, jfr. afsnit 4.1.4.

- ændring i boligstatus fra udeboende til hjemmeboende,

- tildeling af en anden offentlig ydelse, som tilsigter at dække leveomkostningerne, f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, hjælp efter § 42, stk. 1, i bistandsloven (udelukker kun studielån og statsgaranteret lån)

- hel eller delvis fritagelse for at betale opholdsudgifter på kostskoler, skolehjem m.v.

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning eller på gymnasialt suppleringskursus falder under den fastsætte grænse.

5.3. Skæringstidspunkter

Følgende ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har først virkning fra SU-kvartalet, efter ændringen er sket: ændring af boligstatus fra hjemmeboende til udeboende, væsentlig ændring i forældrenes indkomstgrundlag og hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Øvrige ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har virkning fra den 1. i en måned, hvis ændringen er sket fra dette tidspunkt ellers fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis den uddannelsessøgende får anden offentlig ydelse, som udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvist, eller hvis den uddannelsessøgende erklæres ikke-studieaktiv, har ændringen virkning fra et tidspunkt, der fastsættes af styrelsen i det enkelte tilfælde. Hvis betingelserne for at få forhøjet fribeløbet på grund af egne børn er tilstede i en del af støtteperioden, gives forhøjelsen for hele perioden.

5.4. Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den uddannelsessøgende skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån, studielån eller statsgaranteret lån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte.

5.5. Uddannelsesinstitutioners oplysningspligt

Uddannelsesinstitutionen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte.

Det gælder oplysning om

- uddannelsens afbrydelse,

- uddannelsens afslutning,

- orlov

- ændring af boligstatus fra udeboende til hjemmeboende,

- tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, hjælp efter § 42, stk. 1, i bistandsloven (udelukker kun studielån og statsgaranteret lån),

- hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter,

- lønnede praktikperioder, som indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på ansøgningsskemaet, jfr. afsnit 4.1.4.,

- manglende studieaktivitet,

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning eller på gymnasialt suppleringskursus falder under den fastsatte grænse.

Se i øvrigt cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, bilag 2.

6. Forrentning og tilbagebetaling

6.1. Lån 4

Om studieløn (lån 5) se afsnit 3.2.

Lån 4 (statslån ydet i perioden 1982/83 til 1987/88). Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen. Lånet (og de påløbne renter) forrentes i uddannelsestiden med 3% under den til enhver gældende diskonto og derefter med 1% over diskontoen. Diskontoen er pr. 15. februar 1989 7%.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville-kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt. Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser. Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af statslån med påløbne renter skal begynde 1 år efter, at uddannelsen ophører, dog tidligst den 1. august. Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger om gældens størrelse. Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager f.eks. på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt eller store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

6.2. Statsgaranterede studielån

Uddannelsessøgende, der tidligere har optaget statsgaranteret lån i et pengeinstitut, men endnu ikke hævet hele beløbet, kan fortsat hæve på lånet, indtil uddannelsen afsluttes eller afbrydes. Lånet forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut. Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes. I garantierklæring var angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter. Hvis der var udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den sidst udstedte erklæring. Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på dette forventede tidspunkt, kan styrelsen fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntager og pengeinstitut på en formular, der er forhåndsgodkendt af styrelse. Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af styrelsen, når omstændighederne taler for det.

Styrelsen kan endvidere bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Styrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et senere tidspunkt, hvis låntager ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning, og dette skyldes arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder. Låntager skal rette henvendelse herom til styrelsen med dokumentation for det pågældende forhold.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig, nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med betalingen aftales med det pågældende pengeinstitut uden henvendelse herom til styrelsen. Låntager må i givet fald selv rette henvendelse til pengeinstituttet.

Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke tilbagebetalingsydelserne til tiden, forfalder gælden til betaling, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af styrelsen. Efter indfrielsen overgives fordringen til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravet inddrevet hos låntager. Forrentningen af sådanne indfriede lån fastsættes af Hypotekbanken.

6.3. Lån 1

Lån 1 er statslån, der er udbetalt støtteårene 1970/71 til 1974/75. Tilbagebetalingen begynder normalt 1 år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse. Tilbagebetalingen sker med kvartalsvise ydelser og principielt over 10 år.

Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Forrentninger er diskontoen + 1%.

Der kan gives udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntageren ikke kan overholde den fastsatte afviklingsordning på grund af dokumenteret fortsat uddannelse, arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder.

6.4. Lån 3

Lån 3, der af Ungdommens Uddannelsesfonds midler sidste gang tildeltes i støtteåret 1969/70, er rentefri.

Tilbagebetalingen begynder normalt 1 år efter uddannelsens afslutning eller af brydelse. Tilbagebetalingen sker med halvårlige ydelser.

Der gælder samme regler om udsættelse med tilbagebetaling som for lån 1.

Bilag

Bilag 1.

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte er udeladt her. Der henvises til Z LBK nr. 416 af 14/06/1989

Bilag 2.

Cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte er udeladt her. Der henvises til Z CIR nr. 36 af 17/03/1989

Bilag 3.

Beløbssatser i støtteåret 1989/90.

Beløbene er angivet uden pristalsregulering

1. Stipendium og studielån (højeste beløb) Stipendium Studielån 1.1. Hjemmeboende .......................... 22.000 kr. 16.000 kr. 1.2. Udeboende ............................. 36.000 kr. 16.000 kr. 2. Egenindkomst 2.1. Fribeløb (egenindkomstgrænse) .................... 34.000 kr. 2.2. Egenformuegrænse ................................. 100.000 kr. 2.3. Tillæg pr. barn .................................. 14.100 kr. 3. Forældreindkomst (kun 18-årige) 3.1. Nedre grænse for maksimalt stipendium ............ 167.700 kr. 3.2. Øvre grænse for stipendium ....................... 274.700 kr. 3.3. Fradrag pr. søskende ............................. 17.800 kr. 4. Fradrag for kost og logi .......................... 13.800 kr. 4.1. Fradrag for kost alene ........................... 6.300 kr. 5. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter (maksimalt) ........................................... 14.500 kr. 6. Overgangsordninger (påbegyndt videregående uddannelse før 15. marts 1988) 6.1. Studielån (udeboende - 22 år før 15. marts 1988) . 19.700 kr. 6.2. Statsgaranteret lån (overskredet tiden for stipendium ....................................... 47.400 kr. 7. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse, som-fravælger støttetid, kan øge egenindkomsten for hver fravalgt støttemåned med .................. 5.700 kr.

Bilag 4.

Stipendietabel

(afhængig af forældreindkomster)

Beløbene er angivet uden pristalsregulering

Helårsstøtte 1989/90 (12 mdr.) for ansøgere på 18 år under hensyn til forældres økonomiske forhold. (Er støtteperioden mindre end 12 måneder, nedsættes stipendiet forholdsmæssigt).

--------------------------------------------------------------------~ Forældres Stipendium Stipendium korrigerede hjemmeboende udeboende indkomst- grundlag --------------------------------------------------------------------~ kr. kr. kr. 167.700 og derunder 22.000 36.000 168.000 21.942 35.902 169.000 21.747 35.577 170.000 21.553 35.252 171.000 21.358 34.927 172.000 21.164 34.601 173.000 20.970 34.276 174.000 20.775 33.951 175.000 20.581 33.626 176.000 20.387 33.301 177.000 20.192 32.975 178.000 19.998 32.650 179.000 19.803 32.325 180.000 19.609 32.000 181.000 19.415 31.674 182.000 19.220 31.349 183.000 19.026 31.024 184.000 18.831 30.699 185.000 18.637 30.373 186.000 18.443 30.048 187.000 18.248 29.723 188.000 18.054 29.398 189.000 17.859 29.072 190.000 17.665 28.747 191.000 17.471 28.422 192.000 17.276 28.097 193.000 17.082 27.772 194.000 16.887 27.446 195.000 16.693 27.121 196.000 16.499 26.796 197.000 16.304 26.471 198.000 16.110 26.145 199.000 15.915 25.820 200.000 15.721 25.495 201.000 15.527 25.170 202.000 15.332 24.844 203.000 15.138 24.519 204.000 14.943 24.194 205.000 14.749 23.869 206.000 14.555 23.543 207.000 14.360 23.218 208.000 14.166 22.893 209.000 13.972 22.568 210.000 13.777 22.242 211.000 13.583 21.917 212.000 13.388 21.592 213.000 13.194 21.267 214.000 13.000 20.942 215.000 12.805 20.616 216.000 12.611 20.291 217.000 12.416 19.966 218.000 12.222 19.641 219.000 12.028 19.315 220.000 11.833 18.990 221.000 11.639 18.665 222.000 11.444 18.340 223.000 11.250 18.014 224.000 11.056 17.689 225.000 10.861 17.364 226.000 10.667 17.039 227.000 10.472 16.713 228.000 10.278 16.388 229.000 10.084 16.063 230.000 9.889 15.738 231.000 9.696 15.413 232.000 9.500 15.087 233.000 9.306 14.762 234.000 9.112 14.437 235.000 8.917 14.112 236.000 8.723 13.786 237.000 8.528 13.461 238.000 8.334 13.136 239.000 8.140 12.811 240.000 7.945 12.485 241.000 7.751 12.160 242.000 7.557 11.835 243.000 7.362 11.510 244.000 7.168 11.184 245.000 6.973 10.859 246.000 6.779 10.534 247.000 6.585 10.209 248.000 6.390 9.883 249.000 6.196 9.558 250.000 6.001 9.233 251.000 5.807 8.908 252.000 5.613 8.583 253.000 5.418 8.257 254.000 5.224 7.932 255.000 5.029 7.607 256.000 4.835 7.282 257.000 4.641 6.956 258.000 4.446 6.631 259.000 4.252 6.306 260.000 4.057 5.981 261.000 3.863 5.655 262.000 3.669 5.330 263.000 3.474 5.005 264.000 3.280 4.680 265.000 3.085 4.354 266.000 2.891 4.029 267.000 2.697 3.704 268.000 2.502 3.379 269.000 2.308 3.054 270.000 2.113 2.728 271.000 1.919 2.403 272.000 1.725 2.078 273.000 1.530 1.753 274.000 1.336 1.427 274.699 1.200 1.200 274.700 0 0

Skrivelse/håndbog om statens uddannelsesstøtte 1989/90 (* 1)

INDHOLD

Nye regler for støtteåret 1989/90

1. Administration af SU

1.1. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

1.2. Uddannelsesinstitutionens opgaver

1.3. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

1.4. Undervisnings- og Forskningsministeriet

1.5. Den kommunale ligningsmyndighed

1.6. Rådet for Uddannelsesstøtten

2. Ansøgningsprocedure

2.1. Ansøgningsprocedure

2.2. Ansøgningsfrister

2.3. Indkomstkontrol

3. Støtteformer

3.1. Stipendium

3.2. Studielån

3.3. Overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 3.3.1. Forhøjet studielån 3.3.2. Statsgaranteret lån

4. Betingelser for at få støtte

4.1. Betingelser, der angår uddannelsen 4.1.1. Godkendelse af uddannelser 4.1.2. Godkendte ungdomsuddannelser 4.1.3. Godkendte videregående uddannelser 4.1.4. Løn under uddannelsen 4.1.5. Enkeltfagsundervisning 4.1.6. Uddannelser i udlandet 4.1.7. Studieophold i udlandet

4.2. Betingelser, der angår den uddannelsessøgende 4.2.1. Udlændinge 4.2.1.1. Sydslesvigere 4.2.1.2. Islandske statsborgere 4.2.1.3. Flygtninge 4.2.1.4. Indrejst sammen med forældre 4.2.1.5. EF-borgere 4.2.1.6. Nordiske statsborgere 4.2.1.7. Andre statsborgere 4.2.1.8. Uddannelsesstøtte fra hjemlandet 4.2.1.9. Særligt skema 4.2.2. Anden offentlig støtte 4.2.3. Studieaktivitet 4.2.3.1. De nye regler 4.2.3.2. Tilmelder sig ikke/melder fra 4.2.3.3. Består ikke 4.2.3.4. Sygdom 4.2.3.5. Der ses bort fra perioder uden støtte 4.2.3.6. Uddannelsessøgende, der har begyndt en uddannelse før 15. marts 1988 4.2.3.7. Ungdomsuddannelser 4.2.3.8. Uddannelsesinstitutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

4.3. Tiden for støtte. Klippekortet 4.3.1. Støttetiden svarer til den normerede studietid 4.3.2. Hvad skal medregnes? 4.3.2.1. Ungdomsuddannelse 4.3.2.2. Videregående uddannelse 4.3.3. Der kan ses bort fra 12 klip 4.3.4. Dispensationer 4.3.5. Den uddannelsessøgende kan selv bestemme støttens placering 4.3.6. Der kan fravælges indtil 4 klip 4.3.7. Dobbeltklip 4.3.8. Indplacering i klippekortsystemet 4.3.9. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 4.3.10. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988-31. juli 1989

4.4. Betingelser, der angår ansøgers økonomiske forhold 4.4.1. Egenindkomst 4.4.2. Formueforhold 4.4.3. Indkomstkontrol

4.5. Betingelser, der angår ansøgers forældres økonomiske forhold 4.5.1. 18-årige ansøgere 4.5.2. Nyt indkomstgrundlag 4.5.2.1. Hvordan opgøres indkomstgrundlaget 4.5.3. Søskende 4.5.4. Støtte på grundlag af forældres aktuelle økonomiske forhold 4.5.5. Ændringer i forældreindkomst i løbet af støtteperioden

5. Ændring af tildelt støtte

5.1. Regulering af støtte

5.2. Oplysningspligt for støttemodtagere

5.3. Skæringstidspunkter

5.4. Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

5.5. Uddannelsesinstitutioners oplysningspligt

6. Forrentning og tilbagebetaling

6.1. Lån 4

6.2. Statsgaranterede studielån

6.3. Lån 1

6.4. Lån 3