Cirkulære om evaluering og meddelelser til hjemmene

Cirkulære om evaluering og meddelelser til hjemmene

I henhold til §§ 32-37 i bekendtgørelse nr. 589 af 10. september 1987 om gymnasiet og §§ 11 stk 2g og 15i i bekendtgørelse nr. 415 af 11. juli 1988 om lærerråd mv fastsættes følgende bestemmelser

I. Intern evaluering

Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres til intern brug, så elever og lærere informeres om udbyttet af undervisningen, jf. gymnasiebekendtgørelsens § 32. Formålet med den løbende evaluering er at vejlede elever og lærer med henblik på den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Den enkelte lærer får herigennem mulighed for at justere undervisningens progression og niveau i relation til elevens faglige formåen. Den interne evaluering skal desuden danne grundlag for en detaljeret vejledning af den enkelte elev med hensyn til både den faglige udvikling og arbejdsmetoder. Evalueringsformen fastlægges af elever og lærer i fællesskab og tilpasses undervisningens form og indhold.

Læreren følger udviklingen i såvel den enkelte elevs som hele holdets udbytte af undervisningen. Med passende mellemrum drøftes dette kollektivt og individuelt med eleverne. Hele undervisningsforløb evalueres, fx. ved tests, særlige opaver/rapporter eller samtaler.

I forbindelse med arbejdet med skriftlige discipliner giver læreren en vurdering af elevens arbejde i form af en karakter og/eller skriftlige eller mundtlige kommentarer. Samtidig vejledes eleven med hensyn til arbejdsmetoder og faglige detaljer, således at eleven bliver i stand til fortsat at forbedre sit skriftlige arbejde.

II. Ekstern evaluering

Ifølge gymnasiebekendtgørelsen skal der endvidere foretages evaluering af den enkelte elevs faglige kvalifikationer til ekstern brug. Dette sker ved følgende former for bedømmelse: Årskarakterer, eksamenskarakterer, standpunktskarakterer og vidnesbyrd.

Medtællende årskarakterer, der skal anføres på elevernes eksamensbeviser, gives ved udgangen af det skoleår, hvor faget afsluttes. Årskaraktererne gives af faglæreren og udtrykker dennes bedømmelse af elevens standpunkt ved skoleårets slutning . Umiddelbart før sådanne karakterer fastsættes drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. Karaktererne skal være givet senest 7 dage før den første skriftlige prøve og skal være indført i eksamensprotokollen, før skemaet for den mundtlige eksamen offentliggøres.

Der gives standpunktskarakterer i de fag, hvori der til studentereksamen gives årskarakterer. Standpunktskaraktererne skal gives to gange i løbet af skoleåret, og for fag, der fortsætter i det følgende skoleår, tillige ved skoleårets afslutning (ikke-medtællende årskarakter). Rektor fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer. Disse karakterer kan ledsages af et i ord affattet vidnesbyrd om elevens anlæg for og arbejde i faget. Hvis en karakter er under 6, skal den ledsages af et vidnesbyrd, og tilsvarende gælder, hvis en karakter er to karakterpoint eller mere lavere end den forudgående bedømmelse.

III. Terminsprøver og årsprøver

Terminsprøver i 2g og 3g og skriftlige årsprøver i 1g og 2g afholdes efter reglerne i gymnasiebekendtgørelsens § 33. Desuden afholdes der hvert år 3 mundtlige eksaminer/årsprøver, med mindre undervisningen fortsætter, og elevernes udbytte evalueres på anden måde. Karaktererne for terminsprøver indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer.

Direktoratet udsender meddelelse til skolerne om fag, hvori der på de enkelte klassetrin skal afholdes mundtlig eksamen. Rektor fastsætter, efter indstilling fra lærerrådet og høring i elevrådet, ordning og omfang af mundtlige årsprøver efter 1g og 2g eller eventuelt andet arbejde for klasserne i tiden efter, at undervisningen efter normalt skema er ophørt og indtil sommerferien. Der skal dog som minimum afholdes 4 mundtlige årsprøver/eksaminer efter eksamensreglerne i løbet af de to år. Med hensyn til 2 mundtlige årsprøver kan lærer og elever vælge at udnytte muligheden for at afprøve andre evalueringsformer, fx på grundlag af specielt tilrettelagte undervisningsforløb, udadrettede aktiviteter eller lignende.

IV. Lærerforsamlingsmøder

I forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer, såvel i skoleårets løb som ved dets afslutning, og umiddelbart før den endelige fastsættelse af medtællende årskarakterer i de fag, der afsluttes, drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde.

På lærerforsamlingsmødet ved skoleårets slutning behandles spørgsmål om rådgivning af eleverne i 1g og 2g om fortsættelse i næste klasse. Resultatet af årsprøver og lignende er vejledende for lærerforsamlingens behandling. Hvis der ikke er enighed om, at en elev bør fortsætte i næste klasse, drøfter lærerforsamlingen, hvilke råd der skal gives den pågældende elev. Rektor skal skriftligt over for eleven eller dennes forældre referere de synspunkter, der er fremkommet under drøftelserne. Afgørelse af, om en elev skal fortsætte i næste klasse træffes af eleven - eller hvis denne er under 18 år og ugift af forældremyndighedens indehaver.

V. Meddelelser til hjemmene

Skolen skal (for ugifte elever under 18 år) give meddelelse til hjemmet, hvis den løbende evaluering giver anledning til bekymring for en elevs standpunkt, således at skole og hjem i et samarbejde kan søge elevens problemer løst. Kontakten mellem skolen og hjemmene varetages endvidere ved afholdelse af forældremøder og ved skriftlig meddelelse af standpunktskarakterer, årskarakterer og lærerforsamlingens eventuelle råd.

Forældremøderne afholdes med deltagelse af lærere, elever og disses forældre mindst en gang om året. Ved sådanne måder orienteres forældrene om resultaterne af den løbende evaluering.

VI.

Dette cirkulære træder i kraft den 1. august 1989, og samtidig ophæves cirkulære af 2. september 1984 om evaluering og meddelelse til hjemmene afsnit I og III (* 1). Afsnit II i sidstnævnte cirkulære er ophævet med cirkulære om behandlingen af forsømmelsessager af 2. september 1988.

P.m.v.

e.b.

Lisa Rasmussen

undervisningsinspektør