Legislator Case Law & Legislation
C19892204954 DK

Skrivelse om udsendelse af ny formular angående helbredserklæring/helbredsattest til brug ved tjenestemandsansættelse mv. i folkeskolen (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1989 22049 Historic

Skrivelse om udsendelse af ny formular angående helbredserklæring/helbredsattest til brug ved tjenestemandsansættelse mv. i folkeskolen

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

Hermed følger ny formular nr. 2 af juni 1989 angående helbredserklæring/helbredsattest til brug ved tjenestemandsansættelse mv. i folkeskolen (format A4). Formularen bedes taget i brug straks.

Formularen bedes i hvert enkelt tilfælde udfyldt omhyggeligt med angivelse af samtlige ønskede oplysninger.

Yderligere eksemplarer kan rekvireres i Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulærecentral (Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K - Tlf. 33 92 51 03).

I fortsættelse af ministeriets skrivelse af 7. september 1988, hvormed fulgte Finansministeriets cirkulæreskrivelse LP nr. 94/88 af 19. august 1988 om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelse i staten, folkeskolen og folkekirken mv., skal Undervisnings- og Forskningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Finansministeriet meddele, at pensionssikringen efter Undervisningsministeriets cirkulære af 25. februar 1987 om pensionssikring af timelærere m.fl. er obligatorisk for ansatte i de af cirkulæret omfattede stillingskategorier.

Der kan derfor ikke længere i folkeskolen ansættes timelærere, faste vikarer m/læreruddannelse og vakancevikarer, der ikke kan omfattes af pensionssikringen for disse stillingskategorier.

Og da det er en forudsætning for at blive omfattet af pensionssikringen, at den pågældende er helbredsbedømt, kan der således ikke længere ske ansættelse i disse stillingskategorier uden forudgående bedømmelse af ansøgerens helbredsmæssige egnethed til at bestride den pågældende stilling, medmindre der selvsagt er tale om overgang fra en anden stilling, hvor helbredsbedømmelse er sket.

Tilsvarende gælder, at en timelærer m.fl., der var ansat pr. 1. april 1986, men som ikke ønsker nu at lade sig helbredsbedømme, ikke kan forblive ansat i den pågældende stillingskategori, men må afskediges.

Der henvises endvidere til § 18 i Undervisningsministeriets cirkulære af 24. november 1977 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd m.fl. ved kommunernes og amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen, som herefter finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansættelse i en stilling i folkeskolen som timelærer, fast vikar m/læreruddannelse og vakancevikar.

Det tilføjes, at cirkulæret af 24. november 1977 er taget op til revision.

Formularen er - i A5-format - optrykt som bilag.

P.m.v.

e.b.

Jens Kroman

fm.

Bilag.

Formular nr. 2 (Bedes angivet ved rekvisition)

Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager H. C. Andersens Boulevard 43 1553 København V

Angående HELBREDSERKLÆRING/HELBREDSATTEST for: --------------------------------------------------------------------- Fulde navn (Evt. tidligere navne bedes anført i parantes): --------------------------------------------------------------------- CPR.-nr. --------------------------------------------------------------------- Ønskes ansat fra den: som (ansættelsesbrevets stillingsbetegnelse): --------------------------------------------------------------------- Forudgående offentlige ansættelser, herunder såvel tjenestemandsansættelse (statslig eller kommunal), ansættelse på tjenestemandslignende vilkår med medlemsskab af statsgaranteret pensionskasse samt overenskomstansættelse med nøje angivelse af de enkelte ansættelsesperioder og eventuel pensionsordning bedes anført: Ansættelsessted Tidsrum Pensionsordning ----------------------------------------------------------- 1) 2) 3) 4) --------------------------------------------------------------------- Indsendt af Kommune --------------------------------------------------------------------- Retur til: (Fuldstændig tilbagesendelses- adresse bedes anført af kommunen) ------------------ --------------------------- Dato Underskrift (Foranstående del af blanketten udfyldes af kommunen) (Er der behov for at meddele yderligere oplysninger, må disse vedlægges som bilag) -------------------------------------------------------------

Helbredsnævnets udtalelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →