Legislator Case Law & Legislation
C19892204854 DK

Skrivelse vedr. undervisningsudvalg for videregående teknikeruddannelser m.v. (De tekniske skoler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1989 22048 Historic

Skrivelse vedr. undervisningsudvalg for videregående teknikeruddannelser m.v.

(De tekniske skoler)

Skoler, der gennemfører en eller flere videregående teknikeruddannelser inden for et teknikerområde, skal nu nedsætte undervisningsudvalg efter § 13 i teknikerloven, lov nr. 232 af 22. april 1987.

Der er etableret 3 teknikerområder, nemlig

1) Fremstillingsindustriområdet, der omfatter følgende uddannelser

- Elektroniktekniker

- Maskintekniker

- Måletekniker

- Trætekniker

- Produktionstekniker

- Industriel produktudvikler

- VF-uddannelsen

2) Proces- og Levnedsmiddelområdet, der omfatter følgende uddannelser

- Levnedsmiddeltekniker

- Mejeritekniker

- Laboratorietekniker

- Miljøtekniker

- Kemotekniker

3) Byggeri- og Energiforsyningsområdet, der omfatter følgende uddannelser

- Byggetekniker

- Bygningskonstruktør

- Landmålingstekniker

- GVS-mester

- VVS-tekniker

- Gastekniker

- Elektroinstallatør

- Stærkstrømstekniker

- Videregående maler

Hvert udvalg skal, efter lovens bestemmelser nedsættes i samråd med de lokale afdelinger af de organisationer, der er repræsenteret i områdets teknikerudvalg, og skal iøvrigt sammensættes af lokale fagkyndige. Organisationerne m.v. i teknikerudvalget og skolens lærere og studerende i områdets teknikeruddannelser skal være repræsenteret i udvalget.

I teknikerudvalgene er følgende organisationer m.v. repræsenteret

1) Teknikerudvalget for Fremstillingsindustriområdet.

- Jernets Arbejdsgiverforening

- Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Danmark

- Industrifagenes Arbejdsgiverforening

- Tekstilindustrien og Beklædningsindustriens Sammenslutning

- Teknisk Landsforbund

- Dansk Metalarbejderforbund

- Dansk El-Forbund

2) Teknikerudvalget for Proces- og Levnedsmiddelområdet

- Slagteriernes Arbejdsgiverforening

- Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

- Industrifagenes Arbejdsgiverforening

- Jernets Arbejdsgiverforening

- Foreningen af Arbejdsledere i Danmark

- Kommuner og amtskommuner

- Teknisk Landsforbund

- Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Forbund

- Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund

3) Teknikerudvalget for Byggeri- og Energiforsyningsområdet

- Entreprenørforeningen

- Elektroinstallatørernes Landsforening, ELFO

- Murerfagets Arbejdsgivere

- Dansk VVS-installatørforening og Dansk Smedemesterforening i fællesskab

- Praktiserende Arkitekters Råd

- Dansk Formands Forening

- Kommuner og amtskommuner

- Teknisk Landsforbund

- Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark

- Dansk El-Forbund

- Dansk Bygningskonstruktørforening

Undervisningsudvalgenes opgave er, at rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører teknikerområdets uddannelser, herunder efteruddannelse, ligesom de skal medvirke til at formidle forbindelsen mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning.

Undervisningsudvalget kan tage initiativ over for skolen med hensyn til etablering af lokalt tilpassede dele af uddannelsen.

Desuden forudsættes undervisningsudvalgene at spille en aktiv rolle i samarbejde med skolerne i forbindelse med skolernes pligt til at følge behovet for udvikling af uddannelserne og i udviklingen af forslag till Undervisnings- og Forskningsministeren vedrørende behov for ændringer og nye initiativer.

Af hensyn til orientering af teknikerudvalgene skal man anmode skolerne om at oplyse undervisningsudvalgenes sammensætning, herunder hvilke organisationer m.v., der har udpeget medlemmerne.

P.m.v.

e.b.

Merete Friberg

fuldm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →