Cirkulære om faget design på kursus til højere forberedelseseksamen (Til rektorer og forstandere for samtlige hf-kurser)

Cirkulære om faget design på kursus til højere forberedelseseksamen

(Til rektorer og forstandere for samtlige hf-kurser)

I henhold til lov om højere forberedelseseksamen, § 2, stk. 2, godkender ministeriet hermed, at der tilbydes undervisning i design som tilvalgfag.

Oprettelse af faget er betinget af direktoratets godkendelse af lærerens faglige og pædagogiske kompetence i faget.

For faget gælder følgende bestemmelser

Timetal

2-årige kurser: 4 ugentlige timer i eet år.

Enkeltfagskurser: 127 timer.

Formål

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår

- færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design ud fra bl.a. brugersynspunkter,

- viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske, økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser,

- indsigt i og forståelse for designprocesser.

Undervisning

Undervisningen bygges op omkring et antal mindre samt et større projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Endvidere indgår der til støtte for projekterne et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk art.

Antallet af projekter afpasses efter disses omfang, men der skal ske en progression i kompleksitet gennem forløbet.

Eleverne skal i et omfang afhængigt af de valgte projekter arbejde med følgende stofområder

a. industrielle produkter

b. grafisk kommunikation

c. håndværksbaserede produkter

d. arkitektur og byplanlægning.

I projekterne og/eller i kursusforløbene indgår følgende emner

- funktion

- form

- ergonomi

- æstetik og perception

- materiale- og farvelære

- økonomi, herunder markedsforhold

- produktion og cirkulation

- miljøforhold, herunder brug og genbrug

- teknologi

- stil

I fagets praktiske dimension indgår endvidere

- opmåling

- afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, fotografering)

- modelfremstilling (herunder edb).

Ikke alle emner skal belyses i alle projekter.

Emnerne skal belyses under mindst to af følgende synsvinkler

- funktionen

- processen

- historien.

Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner, f.eks. praktiske opgaver på skolen, besøg på virksomheder eller i begrænset omfang egentligt praktikophold, hvor eleven deltager i en virksomheds arbejde.

De teoretiske emner skal integreres i det praktiske arbejde, og det praktiske arbejde skal indgå som et naturligt element i det samlede undervisningsforløb.

Porjekterne skal uarbejdes af hele holdet eller i mindre grupper.

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid. Der opgives det større projekt og det hertil knyttede teoretiske stof samt ca. halvdelen af det stof, som iøvrigt er gennemgået i undervisningen.

Eksaminanden prøves i eet sprøgsmål, som skal inddrage såvel det opgivne større projekt som teoretiske og praktiske dele af det øvrige opgivne pensum. Eksaminationen kan finde sted på grundlag af ekstemporal materiale.

Der eksamineres 2 1/2 elev i timen.

VEJLEDENDE RETNINGSLINJER FOR UNDERVISNINGEN.

Formål

Det er fagets formål at gøre eleverne til kvalitetsbevidste brugere af design.

Eleverne skal i undervisningen gives en oplevelse af og indsigt i design som et samspil mellem funktion, form og proces. Faget lægger vægt på elevernes eget praktisk/kreative arbejde med løsning af design-problemer. Ikke med det formål at gøre dem til designere, men for at skabe sammenhæng mellem fagets teori og praksis ved at lære eleverne at stille spørgsmål, eksperimentere med svarerne og få mulighed for at virkeliggøre egne ideer.

De skal lære at se design som et resultat af tekniske og kulturelle betingelser. Samtidig skal de gennem beskæftigelsen med design fra forskellige perioder erhverve en indsigt i forskelle i de menneskeskabte omgivelser og i menneskets værdier og mål, som de kommer til udtryk i dets redskaber og omgivelser.

Undervisningens indhold

Designfaget definerer sit stofområde bredt. Faget behandler formgivning af brugsgenstande og omgivelser af enhver art: industrielt design, grafisk kommunikation, håndværk, arkitektur samt by- og landskabsplanlægning.

Fagets centrale kategorier er form og funktion, tilbrivelsesprocessen og de ydre, herunder historiske, betingelser for design.

Undervisningen skal give eleverne redskaber og viden, så de bliver i stand til at arbejde analytisk og til en vis grad praktisk med design. Undervisningen skal endvidere inddrage faktorer, der har indflydelse på de valg, der foretages under design-processen. I beskrivelsen af faget er disse anført som emner, der kan belyse det stof, der arbejdes med f.eks.: teknologi, ergonomi, æstetik, økonomi og markedsvilkår.

I nogle forløb vil det være relevant at fokusere på et par enkelte emner og belyse det valgte stofområde grundigt ud fra dem. I andre forløb kan et design og dets historie beskrives i en kalejdoskopisk form, hvor alle emner behandles kursorisk. Samtlige emner skal imidlertid inddrages i løbet af undervisningen.

Form og funktion

Skal eleverne kunne arbejde med design, er det nødvendigt at give dem en begrebsdannelse - et sprog, der fungerer som et redskab i det praktiske arbejde, som metode til analyse og som terminologi i formuleringen af iagttagelser.

Redskaber til den rent formelle analyse kan være begreber som: proportion, kontrast, tekstur, struktur, farve, taktile kvaliteter. Målet for denne rent æstetiske vurdering er, at eleverne bliver i stand til at redegøre for sammenhænge mellem materiale, form og farve, og f.eks. nå frem til en bevidsthed om, at en given form ændrer karakter, når den udføres i forskellige materialer eller med forskellige farver.

I design-sammenhæng har det imidlertid ingen mening at tale om form isoleret fra funktionen. Form og funktion udgør et hele.

Formens rolle er tilpasningen til funktionen, at gøre produktet til et godt redskab, så den som et minimum ikke forulmeper sanserne eller distraherer funktionen og som i et vellykket design bliver en del af funktionen. Den begrebsdannelse, man kan tage i anvendelse i arbejdet med et designs funktion, vil være afhængigt af, hvilket design der er tale om.

Vidt forskellige krav kan stilles til forskelligt design; det kan være krav til ergonomi, teknisk funktion, holdbarhed, læsbarhed eller samspil med omverdenen. I de enkelte tilfælde vil sådanne krav indgå med forskellig vægt.

Eleverne skal derfor øves i at definere de problemer, et konkret design søger at løse. Det er de samme krav, eleverne skal vænnes til at stille som brugere af design.

I fagets formål er brugersynsvinklen placeret som det første.

Brugersynsvinklen kan både opfattes som en individuel størrelse, og som en kollektiv, der beskæftiger sig med det design, alle er fælles om: offentlig kommunikation, gadeinventar og den offentlige og private planlægning af byrum og landskaber.

De senere år har også aktualiseret opmærksomheden på designs miljøforhold. Derfor er det også undervisningens mål at bevidstgøre om de konsekvenser for mennesker og miljø, et produkt har gennem sin cyklus, fra råstofudvinding, fremstilling over brug til kassation.

Historie

Faget skal give eleverne en bevisthed om de ydre, herunder historiske, betingelse for design: på den ene side den teknologiske udvikling og dens betydning for produktionsprocessen og de materialer, der står til rådighed for produktionen, og på den anden side de menneskelige værdire og mål, som de har udviklet sig gennem tiden.

Problemstillinger, der inddrager produktion, økonomi og cirkulation vil kunne behandles i et arbejde med f.eks. håndværkets rolle før og efter industraliseringen.

Brugsgenstande kan fungere som en kilde til indsigt i tidligere tiders dagligliv og give eleverne en konkret og levende forståelse for andre livsbetingelser end deres egne. Design kan i denne sammenhæng også omfatte kulturelle og kunstneriske strømninger samt sociale sammenhænge.

Det er ikke hensigten, at design-historien skal gennemgås kronologisk. Den skal indgå som en blandt mange synsvinkler på emnet og placere design i et bredere perspektiv.

Undervisningens tilrettelæggelse

Det gennemgående princip for undervisningen er projektforløb.

Projekterne er praktisk-teoretiske og sammenhængen mellem praksis og teori skal betones i undervisningens tilrettelæggelse. For at skabe faglige forudsætninger for projekterne er der indlagt en række kursusforløb, hvor der arbejdes med fagets redskabsside. Endelig kan der indgå virksomhedsbesøg og praktikophold.

Projektforløbene

Projektformens første fase er typisk erkendelsen af et problem og formuleringen af de væsentligste krav til dets løsning. Derefter formuleres en design-opgave, som kan løses praktisk i grupper eller individuelt. Under løsningen af opgaven kan der efter lærerens og holdets skøn indlægges teoretisk stof, herunder evt. eksempler på professionelt design. Der kan også være tale om at indlægge et kursusforløb, der udvikler praktiske færdigheder, som opgaveløsningen har skabt behov for.

Ved det praktiske arbejdes afslutning foregår både en formidling og en evaluering. Evalueringen omfatter såvel arbejdsprocessen som dens resultater. Til sidst inddrages projektets terori.

Et projektforløb behøver ikke slavisk følge denne model. Det teoretiske stof kunne f.eks. ligge først i forløbet. En pædagogisk fordel ved modellen er imidlertid, at eleverne i den praktiske proces tvinges til at formulere de overvejelser, som indgår i design-processen.

I arbejdet med den praktiske opgaveløsning er det vigtigt at vænne eleverne til en kreativ arbejdsmåde, hvor der løbende foregår formulering af nye problemer, afprøvning af ideer og forsøg med modeller og skitser i en visuel og verbal dialog mellem eleverne.

Kursusforløbene

Kursusforløbene kan omfatte indlæring af faglig viden, metode og praktiske færdigheder. Deres funktion i forhold til projekterne er redskabsmæssig. Det er lærernes opgave at søgrge for gennemførelsen af de nødvendige kursusforløb. Projektformen vil ofte medføre, at eleverne selv erkender og formulerer behovet for de redskabsmæssige forudsætninger.

Kursusforløbet vil således kunne placeres såvel i et projektforløb f.eks. lige før det praktiske arbejdes igangsætning eller imellem to projektforløb. Kursusforløbenes varighed vil afhænge af stoffet og vil typisk strække sig over 2-8 timer.

Eksempler på kursusforløb

Fotokursus.

Et elementært kursus i kameraets funktion vil være tilstrækkeligt som introduktion til det praktiske arbejde.

Fotos kan indgå i forbindelse med registreringsopgaver (f.eks. i forbindelse med arkitektur, men også til gengivelse af modeller, der ikke kan flyttes og præsenteres til eksamen).

Tegnekursus.

Målet med et tegnekursus er at give eleverne endnu et sprog, hvormed de kan kommunikere ideer, når de arbejder i grupper. Kurset kan indeholde øvelser i at udføre diagrammer og perspektiv- og projektionstegning.

Et teoretisk kursusforløb med tilknytning til fotografi eller tegning kunne omhandle visuel perception og dermed give bedre forudsætninger for f.eks. et arbejde med arkitektur eller typografi.

Det større projekt

Det større projekt indgår som en vigtig del af evalueringsgrundlaget ved eksamen. Det er derfor nødvendigt, at det placeres sent i forløbet, så eleverne kan gå ind i projektet med den størst mulige ballast af viden, metode og praktiske færdigheder.

Det større projekt er ligesom de øvrige projekter både praktisk og teoretisk. Det tager udgangspunkt i et afgrænset emneområde, inden for hvilket eleverne i grupper på tre-fire elever arbejder med en praktisk opgave og et tilhørende teoretisk stof, knyttet til et delemne i det fælles emneområde, holdet har valgt at arbejde med. Såvel det overordnede fælles emneområde og gruppernes delemner aftales mellem elever og lærer.

Den praktiske opgaves løsning skal have en form, så den kan fremlægges til eksamen: F.eks. som skitser (en model i to eller tredimensional form), som tegning eller som fotografisk gengivelse. Eleven kan dog vælge udelukkende at redegøre mundtligt for idee, proces og løsningsforslag. Elevernes noter fra projektforløbet kan medbringes til eksamen. De forelægges ikke for censor. For de fleste elever vil en visuel dokumentation formentlig lette redegørelsen ved eksamen.

Eksempler på emneområder kunne være design af en konkret produkttype, grafisk kommunikation, rumindretning eller urban scenografi.

Det er vigtigt at vælge områder, hvis delemner spænder så vidt, at de giver plads for elevernes forskellige interesser. Med f.eks. »bilen« som emneområde kunne delemnerne have arbejdstitler som

- ergonomi: førerpladsens indretning

- bilisme/by- og landskabsplanlægning

- bilen som image- og identitetsskaber

- karosseri/form - funktion (og tilsyneladende funktion) produktionsprocesser: før Ford, efter Ford, computer- og robotteknologi

- miljø og økologi

Ved eksamen kunne det ekstemporale materiale f.eks. være en række afbildninger af en 2CV. Et eksamensspørgsmål kunne have følgende formulering: »Foretag en beskrivelse, analyse og vurdering af produktet ud fra det forelagte materiale og tag stilling til følgende: I 1948 lød konsttuktørernes opgave: »Fremstil en mobil paraply, hvormed bonden kan køre sine æg til markedet, uden at et eneste går i stykker!» Bilen har været i produktion i 40 år - i 70'erne som foretrukket køretøj af en puritansk venstrefløj - i 80'erne som »tjekket« køretøj for dem, der har langt bedre råd'.

Udstillinger.

I et fag, der arbejder med fremstilling af synlige produkter, vil det være naturligt, at elevernes arbejder præsenteres uden for faglokalet. Det kan være i form af udstilling på skolen, men også uden for den. De lokale forretninger ville f.eks. kunne bruges som udstillingssted.

Virksomhedsbesøg.

Gennem virksomhedsbesøg kan eleverne få en direkte oplevelse af det praktiske arbejde med design. Et virksomhedsbesøg vil typisk være af en skoledags varighed og deres antal begrænset. Derfor er det vigtigt at udvælge virksomheder, der både kan redegøre for og demonstrere så mange facetter af designprocessen som muligt.

Forudsætningen for et vellykket virksomhedsbesøg er, at besøget forberedes i timerne, så eleverne får gjort sig klart, hvilke problemstillinger, de vil kunne få beskrevet gennem deres egne spørgsmål. Besøget efterbehandles i undervisningen.

Praktik

Det er praktikopholdets formål at give eleverne lejlighed til at opleve, hvordan der arbejdes professionelt med design uden for faglokalet, hvor designprocesserne nødvendigvis må have modelkarakter.

Det er en forudsætning for det faglige udbytte, at praktikken placeres så sent i undervisningsforløbet, at eleverne har tilstrækkelig faglig viden og metode til at kunne vurdere praktikstedets arbejdsmåder.

Elevernes udbytte vil være størst, hvis de kan indgå i arbejdsprocesserne, men det er ingen betingelse. Eleverne kan også have nytte af en observatørrolle, hvis praktikstedet er villig til at indgå en dialog med eleverne.

Praktikken kan finde sted på virksomheder, der beskæftiger sig med design i bred forstand: f.eks. industrivirksomheder, arkitektfirmaer, egentlige design-firmaer, reklamebureauer, kunsthåndværkere og institutioner, der beskæftiger sig med bygge~ og byplanlægning i offentligt regie. Eventuelt kan også institutioner, der uddanner designere komme på tale som praktiksteder.

Praktikopholdet kan evt. organiseres som en sammenhængende periode på praktikstedet. Elevernes erfaringer fra praktikopholdet skal indgå og evalueres i undervisningen.

Tværfaglighed

Design indeholder stof fra så mange fagområder, at faget er tværfagligt i sig selv. Der indgår stof fra f.eks. biologi (ergonomi og økologi), samfundsfag (økonomi, produktion og cirkulation), billedkunst og perception (æstetik, historie, visuelle analysemetoder). Elever, der har en kombination af design og et af disse valgfag vil kunne bruge deres specialviden fra det »andet« fag både i klasseundervisningen og i gruppearbejder. En naturlig arbejdsform i projektarbejdet vil være, at eleverne supplerer hinanden med viden fra andre fag. En gruppe, der har et fælles »andet« valgfag vil kunne arbejde samme i et projekt, hvor det to områder har en fælles berøringsflade.

Progression og elevmedbestemmelse

Undervisningens første forløb planlægges af læreren, så det kan tjene som introduktion til fagets områder. Derefter skal eleverne i stigende grad inddrages i undervisningens planlægning, både med henblik på valg af stofområder og valg af arbejdsformer.

I et fag, hvor elevernes ideeskabende virksomhed er central, er det vigtigt, at eleverne inddrages. Deres motivation til arbejdet er væsentlig for undervisningens gennemførelse.

Det er lærerens ansvar, at der foregår en progression i undervisningen. Eleverne skal i stigende grad kunne arbejde med design ud fra flere synsvinkler, kunne gå i dybden med problemer inden for enkelte områder i faget og kunne løse stadigt mere komplekse analytiske eller praktiske opgaver.

Kravet om progression betyder ikke, at forløbene skal vokse i varighed. Med elevernes større fortrolighed med faget vil mange emner kunne bearbejdes hurtigere sent i undervisningsforløbet.

Hjemmearbejde

Forberedelsen kan både være af praktisk og teoretisk karakter. Det kan være opmålings- og registreringsopgaver i forbindelse med analyser af almindeligt forekommende brugsgenstande, grafisk kommunikation, rumindretning eller arkitektur. Enten som foto eller i skitsetegning. Eleverne kan også få til opgave at lave ideeudkast til igangværende projekter og hjemmearbejdet kan være forberedelse af et teoretisk stof.

Der er ikke skriftlig afleveringspligt i faget.

Eksamen

Eksaminationen skal inddrage det større projekts emneområde, eksaminandens større projekt samt teoretiske og praktiske dele af det øvrige pensum. Eksaminationen kan finde sted på grundlag af ekstemporalt materiale, som skal være et konkret foreliggende design eller gengivelser af design, der beskriver emnet så udtømmende, at en stillingtagen bliver mulig. Elevarbejder, der indgår i løsningen af det større projekts konkrete designopgave skal forefindes i lokalet i en form, så de kan indgå i eksamination som samtale- og vurderingsgrundlag. Eksaminanden skal i en samtale beskrive, analysere og vurdere det forelagte design og i et vist omfang kunne perspektivere ud fra det.

Til eksamen opgiver eleverne

- det stof med tilknytning til det større projekt som er fælles for hele holdet eller som er specielt for den enkelte gruppe,

- ca. halvdelen af den øvrige undervisnings stof, der udvælges så det er velegnet i en perspektivering af det større projekts problemstilling.

P.m.v.

e.b.

Steffen Jensen

Undervisningsinspektør

Ingen