Cirkulære om foranstaltninger for kursister med brudte undervisningsforløb m.v. i forbindelse med overgangen til den nye kursusstruktur (Til rektorerne for samtlige studenterkursus)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om foranstaltninger for kursister med brudte undervisningsforløb m.v. i forbindelse med overgangen til den nye kursusstruktur
(Til rektorerne for samtlige studenterkursus)
I henhold til bekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 1989 (studenterkursusbekendtgørelsen) § 55, stk. 3 fastsættes hermed følgende overgangsregler i forbindelse med studenterkursusbekendtgørelsens ikrafttræden
1. Kursister, som ikke består studentereksamen i maj/juni-eksamensterminen 1990 tilbydes en ekstraordinær reeksamination i august/september eksamensterminen 1990. Kursisten kan kun aflægge fornyet prøve i fag, i hvilke der er aflagt prøve i den ordinære eksamenstermin, og kursisten afgør selv i hvilke af disse fag, der aflægges fornyet prøve. Der kan aflægges fornyet prøve i såvel skriftlige som mundtlige fag. Iøvrigt gælder samme retningslinjer som fastsat i bekendtgørelsens § 25.
2. Kursister, som i skoleåret 1990/91 får kursus tilladelse til at få II. klasse om eller optages i II. klasse med anden baggrund end I. kursusklasse i det forudgående skoleår følger undervisningen i II. klasse i skoleåret 1990/91 i de obligatoriske fag samt for kursister fra andre grene end den matematisknaturfaglige så vidt muligt biologi i I. klasse og vælger selv 3 valgfag i overensstemmelse med deres tidligere undervisning, i hvilke fat de skal følge undervisningen. Der gives årskarakterer i de fag, der følges, medens årskarakterer fra tidligere bevares i de resterende fag. For sådanne kursister afholdes der eksamen i 1991 efter reglerne i bekendtgørelse om studentereksamen m.v. i gymnasiet af 25. maj 1984. Der er indgået aftale med Amtsrådsforeningen om, at kurser med omgængere kan anvende op til 40 vikartimer i skoleåret til konferencetimer og støtteundervisning for disse elever. Antallet af omgængere skal indberettes til direktoratet inden den 1. juli 1990 og direktoratet forbeholder sig mulighed for i byområder at samle omgængere på enkelte skoler.
3. For kursister, som i henhold til cirkulære af 7. september 1984 optages i II. kursusklasse, og som ikke kan få overført tidligere erhvervede karakterer, men som normalt ville kunne følge undervisning i I. kursusklasse på aftenhold, kan rektor i skoleåret 1989/90 forlænge de i cirkulæret anførte tidsfrister med 1 år.
4. Kursister, som i skoleåret 1991/92 optages i II. kursusklasse med anden baggrund end I. kursusklasse i det foregående skoleår følger reglerne i punkt 2, idet dog kursister på den sproglige linje fritages for naturfag, og deres tidligere erhvervede karakter i matematik overføres til eksamensbeviset, og kursister på den matematiske linje, som tidligere har modtaget undervisning i tysk, fritages for engelsk, og deres tidligere erhvervede karakter i tysk overføres til eksamensbeviset.
Eventuelle tvivlstilfælde forelægges direktoratet til afgørelse.
P.m.v.
e.b.
Steffen Jensen
undervisningsinspektør