Legislator Case Law & Legislation
C19892200309 DK

Cirkulære om faget kemi som GSK-undervisning - jævnfør bekendtgørelse om studentereksamen af 25. maj 1984 (Til rektorerne for samtlige gymnasieskoler og hf-kurser)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1989 22003 Historic

§ 1

Kemi 1

Faget er supplering fra 9. klasse-niveau op til mF-niveau svarende til faget kemi i 1g og 2g på mF-gren og kan tilrettelægges som et helårskursus med 5 timer/uge eller som et halvårskursus med 10 timer/uge.

Formål

Formålet er at give eleverne kendskab til kemiske arbejdsmetoder, fænomener og love og at meddele et indtryk af kemiens anvendelse og samfundsmæssige betydning.

Undervisningen

Undervisningen omfatter

1. Almen kemi.

Atomer, molekyler og ioner. Det periodiske system. Kemisk binding, herunder molekylernes rumlige opbygning. Fortyndede opløsningers egenskaber. Reaktionkinetik og lige vægtslære. Syre-baseprocesser. Redoxprocesser.

2. Uorganisk og organisk kemi.

De vigtigste grundstoffer og nogle af deres forbindelser. Herunder skal carbonforbindelserne medtages med henblik på bindingstyper, nomenklatur og de vigtigste funktionelle grupper (f.eks. hydoxyl, carbonyl, carboxyl, amino) samt de vigtigste reaktionstyper.

3. Valgfrit stof.

Gennemgangen af de under 1 og 2 nævnte emner bør optage ca. 75 pct. af undervisningstiden. Den resterende del bør anvendes til at uddybe et eller flere af de ovenfor nævnte emner eller til at beskæftige sig med andre områder af kemien.

Undervisningen skal indeholde teoretiske problemstilliner, demonstrationsforsøg og elevforsøg. De eksperimentelle elementer skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen og skal hvile på kvantitative og kvalitative iagttagelser, således at eleverne får kendskab til metoder og generelle kemiske lovmæssigheder.

Omfanget af laboratoriearbejdet er 20 - 25 timer.

Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter (inklusive instruktion og materialeudlevering).

Eksaminationstid (inklusive censur): Der eksamineres 3 eksaminander pr. time.

Der opgives det læste stof, inklusive det valgfrie stof. Omfanget af det læste stof kan anslås til ca. 250 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale.

Den enkelte elev prøves i et spørgsmål, som skal være udformet bredt, og hvori det opgivne eksperimentelle stof kan indgå. Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eleven er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Cirkulære (1 sp) 1989 22003 Historic

§ 2

Kemi 2

Faget er supplering fra mS-niveau til mF-niveau og tilrettelægges som et halvårskursus med 4 timer/uge.

Formål

Formålet med undervisningen er at de studerende opnår kundskaber i kemi der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematisk-fysiske gren. De studerende skal dels erhverve kendskab til kemiske arbejdsmetoder, fænomener og love dels få et indtryk af kemiens anvendelse og samfundsmæssige betydning.

Undervisningen

Undervisningen omfatter nedenstående punkter A, B, C og D, hvor punkt A må forudsættes bekendt og derfor kan behandles kursorisk.

A. Atomer, molekyler og ioner. Det periodiske system. Kemisk binding, herunder molekylers rumlige struktur. Kemiske mængdeberegninger (støkiometri), herunder molbegrebet.

Grundlæggende reaktionstyper: fældnings-, syre/base- og redoxreaktioner.

B. Kemisk ligevægt, herunder massevirkningsloven, ligevægtsloven, forskydning af ligevægte, heterogen ligevægt.

Beregninger af pH for opløsninger af stærke og svage syrer og baser, pufferopløsninger, indikatorer og syre/basetitreringer. Reaktionskinetik, herunder reaktionshastighedens afhængighed af temperatur, koncentration og katalyse.

C. Uorganisk kemi, herunder halogener, svovlforbindelser og nitrogenforbindelser. Fremstillingsmetoder for enkelte stoffer. Praktiske anvendelser.

D. Organisk kemi, herunder carbonhydrider og halogensubstituerede carbonhybrider, alkoholer, phenoler, ethere, carbonylforbindelser, carboxylsyrer, estere, polymere stoffer. Reaktionstyper i den organiske kemi, herunder forbrænding, substitution, addition og kondensation.

Ved gennemgangen af emnelistens punkter skal der lægges vægt på at belyse kemiens betydning i det moderne samfund.

Konsekvenserne, som anvendelse af kemiske forbindelser kan få for miljøet i naturen såvel som i hjemmet og på arbejdspladsen, omtales.

Omfanget af laboratoriearbejdet er ca. 16 timer.

Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Forberedelsestid: ca. 20 minutter (inklusive instruktion og materialeudlevering)

Eksaminationstid (inklusive censur): Der eksamineres 3 eksaminander pr. time.

Til eksamen opgives det læste stof nævnt under punkterne B, C og D svarende til ca. 125 - 150, alt efter det anvendte undervisningsmateriale.

Den enkelte elev prøves i et spørgsmål, som skal være udformet bredt, og hvori det opgivne eksperimentelle stof kan indgå. Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eleven er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Cirkulære (1 sp) 1989 22003 Historic

§ 3

Kemi 3

Faget er en supplering fra mF-niveau til mK-niveau og tilrettelægges som et helårskursus med 4 timer/uge.

Der afleveres et ugentligt sæt skriftlige opgaver af et omfang svarende til et sæt eksamensopgaver.

Undervisningen omfatter 12 centrale stofområder, der skal behandles med henblik på at de studerende erhverver forudsætninger for at kunne løse opgaverne ved den skriftlige prøve i kemi på matematisk-kemisk forsøgsgren.

Der skal således finde en særlig grundig behandling sted af punkterne 6, 9, 10 og 11 med henblik på differenspensum, der udgøres af 6a, 9a, 10a, og 11a.

1. Elektronstruktur, orbitaler, kvantetal.

2. Grundstoffernes periodesystem.

3. Kemisk binding. Bindingsenergi.

4. Kemiske mængdeberegninger (støkiometri), eksempler på grænseværdier.

5. Redoxreaktioner.

7. Kemisk ligevægt, herunder kompleksligevægte og heterogene ligevægte.

8. Syre-base reaktioner og syre-base ligevægte, herunder pH-beregninger, Bjerrumdiagrammer og syre-base titreringer.

9. Termodynamik, herunder behandling af entalpi, entropi og Gibbs' energi.

10. Elektrokemi, ledningsevne.

11. Uorganisk kemi.

12. Organisk kemi.

Differenspensum

6a Reaktionshastighedens afhængighed af koncentration og temperatur; herunder begrebet aktiveringsenergi i forbindelse med omtale af katalyse. Reaktionskinetik for 0.-,1.- og simpel 2. ordens reaktioner behandles, herunder hastighedskonstantens temperaturafhængighed.

9a Behandlingen omfatter entalpi, entropi og Gibbs's energi, herunder standarddannelsesværdier. Termodynamikkens 1. hovedsætning omtales og sammenhængen mellem de tre nævnte størrelser belyses. Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed og sammenhæng med tilvækst i Gibbs' energi omtales.

10a Elektrokemiske reaktioner belyses ved Nernst's ligning, og elektrodepotentialer herunder standardpotentialer, og elektromotorisk kraft behandles.

11a Carboxylsyre, estere, fedtstoffer, polyestere, aminosyrer, amider, polyamider, proteiner og saccharider gennemgås.

Omfanget af laboratoriearbejdet er ca. 25 timer; der udarbejdes 10 rapporter, der rettes og kommenteres af læreren.

Eksamen

Til eksamen afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve er den samme prøve som stilles til mK-grenens elever.

Den mundtlige prøve

Forberedelsestid: ca. 30 minutter (inklusive instruktion og materialeudlevering).

Eksaminationstid: (inklusive censur) Der eksamineres 2 eksaminander i timen.

Til den mundtlige prøve opgives ovennævnte punkter 6a, 9a, 10a, og 11a, omfattende ca. 140 sider, afhængig af det anvendte undervisningsmateriale og desuden opgives de 10 rapporter, eleverne selv har udarbejdet.

Eksamenspensum udvælges således, at det giver et alsidigt billede af undervisningen.

Den enkelte elev prøves i to spørgsmål, et i det opgivne pensum og et i en af de 10 rapporter.

P.m.v.

e.b.

Palle Bak Petersen

undervisningsinspektør

Cirkulære (1 sp) 1989 22003 Historic

Cirkulære om faget kemi som GSK-undervisning - jævnfør bekendtgørelse om studentereksamen af 25. maj 1984

(Til rektorerne for samtlige gymnasieskoler og hf-kurser)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →