Retningslinier for, hvornår kommunen skal efterkomme krav om refusion for udbetalte dagpenge til fiskere, i perioden 1. april 1983 - 1. januar 1987 jf. dagpengelovens § 3, stk. 5.

Retningslinier for, hvornår kommunen skal efterkomme krav om refusion for udbetalte dagpenge til fiskere, i perioden 1. april 1983 - 1. januar 1987 jf. dagpengelovens § 3, stk. 5.

Vestre Landsret afsagde den 6. marts 1989 dom i nogle konkrete fiskersager, hvorefter de sagsøgte kommuner blev tilpligtet at refundere de dagpengebeløb, nogle fiskeskippere inden for ovennævnte periode fejlagtigt havde udbetalt de sygemeldte fiskere.

I dommen anføres, at arbejdsgivere efter den oprindelige dagpengelov i princippet altid skulle betale dagpenge i arbejdsgiverperioden også til løsarbejdere. Ved ændring af loven (lov nr. 571 af 27 oktober 1982) blev dette ændret, idet der blev vedtaget en lempelse af arbejdsgivernes dagpengepligt, jf. lovens § 3, stk. 5.

Lovændringen trådte i kraft den 1. april 1983. Bestemmelsen i § 3, stk. 5 gav anledning til fortolkningstvivl om dagpengepligtens omfang specielt for de fiskeskippere, der påmønstrede fiskere til et togt (løsarbejdere). Derfor udsendte Sikringsstyrelsen meddelelse af 6. marts 1986 til kommunernes social- og sundhedsforvaltninger.

Som følge af dommen af 6. marts 1989 og den usikkerhed, der nu råder hos fiskerkommuner om fremgangsmåden ved behandling af sager om refusion af udbetalte dagpenge, der herefter kan ventes rejst mod dem, har en kommune i juni 1989 indsendt 3 konkrete sager til afgørelse i Dagpengeudvalget. Kommunen har samtidig bedt om at få præciseret de betingelser der må stilles til dokumentation for at refusionskrav kan imødekommes.

Dagpengeudvalget har - på grundlag af oplysningerne i de 3 sager - i et principielt møde truffet den afgørelse i 2 af sagerne, at arbejdsgiveren (kutterejernes Frivillige Dagpengeforsikringsordning) fritages for dagpengeforpligtelsen, mens der blev besluttet afslag på anmodning herom i den 3. sag, idet der ikke var fremskaffet tilstrækkelig dokumentation for tilbagebetalingskravet i denne sag.

Dagpengeudvalget har kompetence til at træffe afgørelse om arbejdsgiverne har haft pligt til at betale dagpenge og i hvilket omfang. Fritagelse af arbejdsgiver bevirker efter dommen, at der udløses et refusionskrav mod kommunen, der svarer til det beløb, kommunen skulle have betalt sikrede.

På grundlag af Dagpengeudvalgets afgørelse i de konkrete tilfælde kan Socialstyrelsen oplyse, at de betingelser, der må kræves opfyldt, for at kommunerne kan imødekomme de refusionskrav, der vil blive rejst er følgende

1) Sikredes underskrift på anmodningen.

2) Indtægtsoplysninger fra skattevæsenet.

Hvis den registrerede årsindtægt ikke berettiger til det udbetalte beløb (normalt maksimum), må der foretages en konkret vurdering.

3) Der må som hovedregel foreligge lægelig dokumentation ved sygdom af en vis varighed, - f.eks. 14 dage.

4) Det udbetalte beløb må dokumenteres.

5) Så vidt muligt må togtets varighed, - og datoen for næste togts start dokumenteres. Hvis dagen for næste togts begyndelse er dagen efter 1. sygedag vil arbejdsgiveren være forpligtet til at udbetale dagpenge.

Socialministeriet har overfor Socialstyrelsen tilkendegivet, at der vil blive udbetalt refusion til kommunen med 75% jf. dagpengelovens § 42, hvis der betales refusion i de tilfælde, hvor sagen er dokumenteret i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af 1 - 5.

Ministeriet har endvidere henstillet, at kommunerne, samtidig med at dagpengebeløbene refunderes, tager forbehold om tilbagebetaling, hvis en højesteretsdom skulle ændre landsrettes afgørelse.

Kirsten Bitsch / Lisbets Hauge

Ingen