Skrivelse vedrørende information om flygtninge (Refusion, danskundervisning og kontanthjælp, børnetilskud og børnetillæg, familiesammenføring, tolkning) (Til kommuner og amtskommuner)

Bilag 2

Datoen for opholdstilladelsen. (jfr. afsnit A, punkt 2)

For at sikre at refusionsperioden i alle tilfælde bliver 6 1/2 år, bør refusionsperioden regnes fra indvandringsdatoen (datoen for tilmelding til cpr).

I CPR-systemet anvendes begrebet "indvandringsdatoen", der for flygtninge m.fl. er defineret således, jr. CPR-meddelelse nr. 9/1987

- flygtninge registreres som indvandret den dag, da de overgives fra Direktoratet for Udlændinge til Dansk Flygtningehjælp

- for kvoteflygtninge og familiesammenførte m.fl. anvendes den faktiske indvandringsdato, dog højst op til 3 måneder før meddelt opholdstilladelse

- for personer med midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, anses indvandringsdatoen for den dato, der fremgår af skrivelsen fra Justitsministeriet (brevdatoen).

(Tilmelding til folkeregistret skal dog kun ske hvis tilladelsen giver ret til mindst 3 måneders ophold).

På næste side gives en oversigt over de opholdstilladelser, der er nævnt i § 134, stk. 3. (Hvis pågældende er, eller har været, overgivet til Dansk Flygtningehjælp, kaldes opholdstilladelsen et overgivelsesbrev.)

Opholdstilladelsen udgør dokumentation for at den pågældende er omfattet af bestemmelsen om fuld refusion i 6 1/2 år. Når det drejer sig om familiesammenførte (nr. 3.-6. i oversigten) er det i nogle tilfælde nødvendigt at referencepersonens*) opholdstilladelse indgår i dokumentationen.

Refusionsperioden kan aldrig strække sig udover en sammenhængende periode på 6 1/2 år, uanset ændring i opholdsstatus og fravær fra landet i en periode. --------------------------------------

*) Referencepersonen er den "i Danmark fastboende person" som udlændingen har tilknytning til, og som berettiger at vedkommende opnår opholdstilladelse efter familiesammenføringsbestemmelserne.

Personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens:Dokumentation for at den pågældende er omfattet af bistandslovens § 134, stk. 3

1. § 7, stk. 1 + 2 Opholdstilladelsen 2. § 7, stk. 4 og § 8 Opholdstilladelsen 3. § 9, stk. 1, nr. 2-4, Opholdstilladelsen + og som indrejser med referencepersonens opholdstilladelse opholdstiloladelse 4. § 9, stk.1, nr. 2-4, og som indrejser med opholdstilladelsen*) + opholdstilladelse, referencepersonens men søger og får opholdstilladelse flygtningestatus 5. § 9, stk. 1, nr. 2-4, opholdstilladelsen + men som indrejser uden referencepersonens opholdstilladelse opholdstilladelse 6. § 9, stk. 1, nr. 2-4, og indrejser uden opholdstilladelsen opholdstilladelse, men søger og får flygtningestatus 7. § 9, stk. 2, nr. 2 opholdstilladelsen overgår efter 2 år til § 9, stk. 2, nr. 4. 8. Uledsagede flygtninge- det fremgår af børn med opholdstilla- opholdstilladelsen at det delse efter drejer sig om en § 9, stk. 2, nr. 4 mindreårig, der har søgt asyl.

*) Siden omkring midten af september 1988 giver opholdstilladelsen

(med flygtningestatus) også oplysning om den tidligere opholdsstatus.

Herefter er det normalt ikke nødvendigt at referencepersonens

opholdstilladelse indgår i dokumentationen.

-----------------------------------

Bilag 3

Checkliste i forbindelse med familiesammenføring for herboende

flygtning

Navn: Nationalitet: Udl.nr.: Cpr.nr.: Ovennævnte søger om familiesammenføring med Ægtefælle Nej Ja Samlever Nej Ja Børn Nej Ja antal Far Nej Ja Mor Nej Ja Ansøgning fra ovennævnte indsendt til Asylafdeling Nej Ja Dato Attester fremsendt til Asylafdeling Nej Ja Dato Art Ansøgning om familiesammenføring Anmodning om rejsearrangement til asylafdelingen, DF Nej Ja Dato Bemærkninger

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

----------------------------- Center

Skrivelse vedrørende information om flygtninge

(Refusion, danskundervisning og kontanthjælp, børnetilskud og

børnetillæg, familiesammenføring, tolkning)

(Til kommuner og amtskommuner)

Bistandslovens § 134, stk. 3, om refusion af udgifter til flygtninge, er ændret med virkning fra 1. januar 1989. I dette brev beskrives refusionsordningen.

Et følgende afsnit om danskundervisning i forbindelse med kontanthjælp efter henholdsvis § 37 og § 42 gælder både flygtninge og indvandrere. Socialministeriet har efter drøftelse med Dansk

Flygtningehjælp opstillet nogle retningslinier for anvendelse af bistandslovens § 42, når det gælder flygtninge i den indledende integrationsfase.

Der gives svar på nogle spørgsmål vedrørende børnetilskud, børnefamilieydelse og børnetillæg. Også dette afsnit kan efter omstændighederne finde anvendelse på indvandrere.

Brevet indeholder en vejledning om familiesammenføring til herboende flygtninge. Endelig henledes opmærksomheden på Socialministeriets tolkeservice.

Der henvises til den detaljerede indholdsfortegnelse på næste side.

Kommunernes Landsforening, Dansk Flygtningehjælp, Amtsrådsforeningen og Socialministeriet udsendte i maj 1987 pjecen FLYGTNINGE I DANMARK -integrationsarbejdet. Der kan stadig henvises til denne pjece. Reglerne om refusion efter bistandslovens § 134, stk. 3, er imidlertid beskrevet fuldt ud i dette brev.

Medarbejdere i kommuner og amtskommuner er velkomne til at forelægge spørgsmål skriftligt eller telefonisk for Socialministeriets 5. kontor eller for Socialstyrelsens 1. Bistandskontor, Kristineberg 6, Postbox 2555, 2100 København Ø, tlf. 31 29 91 22.

Med venlig hilsen

Aase Olesen

/PerLyngsie

Indhold.

A.Refusionsordningen, bistandslovens § 134, stk. 3.

1.Personkredsen.

2.Datoen for opholdstilladelsen (fastlæggelse af refusionsperioden).

3.Spørgsmål vedrørende personkredsen mv.

B.Nogle refusionsspørgsmål.

1.Udgifter til tolkning. Administrationsudgifter.

2.Opgørelse af institutionsudgifter.

3.Ejendomsudgifter i daginstitutioner.

4.Refusionsanmeldelse ved udgiftsdeling mellem kommune og amtskommune.

5.Refusionsanmeldelse når der foreligger refusionstilsagn fra en fraflytningskommune.

6.Refusionsberettigede udgifter når kun den ene ægtefælle er omfattet af refusionsordningen.

7.Om hjælp til en asylsøger, der gifter sig med en ikke-flygtning.

C.Om danskundervisning mv. i forbindelse med kontanthjælp.

1. Som betingelse for at få hjælp efter § 37.

2.Om anvendelse af § 42.

D.Om børnetilskud og børnetillæg mv.

1.Til uledsagede børn.

2.Om særligt børnetilskud, når den ene af forældrenes opholdssted er ukendt.

3.Om børnetillæg efter bistandsloven til personer med forsørgelsespligt over for børn i udlandet.

E.Familiesammenføring til flygtninge: Proceduren.

F.Socialministeriets tolkeservice.

Bilag 1.Bistandslovens § 134, stk. 3, + uddrag af udlændingeloven.

Bilag 2.Datoen for opholdstilladelsen.

Skema med oversigt over de forskellige situationer med hensyn til opholdstilladelse.

Bilag 3.Checkliste ved uafsluttede sager om familiesammenføring.

A. Bistandslovens § 134, stk. 3.

1. Personkredsen

Med virkning fra 1. januar 1989 er uledsagede "flygtninge"-børn omfattet af den særlige flygtningerefusion. Et uledsaget "flygtninge"barn er i denne sammenhæng en mindreårig asylsøgende udlænding, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Det er endvidere blevet tydeliggjort at personer, der oprindeligt har fået en midlertidig opholdstilladelse af humanitære grunde efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, fortsat er omfattet af refusionsordningen, selv om en senere opholdstilladelse er udstedt efter § 9, stk. 2, nr. 4, jfr. nedenfor.

Bestemmelsen omfatter herefter udlændinge med opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven

-§ 7, dvs. udlændinge omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland,

-§ 8, dvs. udlændinge der kommer hertil som led i en aftale med FN's højkommissær eller efter lignende international aftale,

-§ 9, stk. 2, nr. 2, dvs. udlændinge som ikke anses for berettigede til en opholdstilladelse efter § 7, men hvor væsentlige hensyn af humanitær karakter alligevel taler for en opholdstilladelse; disse opholdstilladelser gives normalt for perioder af i alt to år, og forlængelse af opholdstilladelse efter de to år gives normalt efter § 9, stk. 2, nr. 4,

-§ 9, stk. 1, nr. 2-4, når den person i Danmark som udlændingen har tilknytning til (referencepersonen), selv er kommet til landet efter en af de bestemmelser der er nævnt ovenfor, eller hvor tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, -mindreårige asylsøgende udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. (uledsagede "flygtninge"børn).

I bilag 1 er gengivet bistandslovens § 134, stk. 3, og uddrag af udlændingeloven.

2. Datoen for opholdstilladelsen.

Refusionsperioden er 6 1/2 år, regnet fra datoen for opholdstilladelsen. "Datoen for opholdstilladelsen" er imidlertid ikke noget entydigt begreb. Nogle opholdstilladelser gives med virkning fra indrejsedagen, som kan ligge op til flere år tilbage. Andre har virkning fra brevdatoen (datoen for afgørelsen), selv om pågældende først indrejser senere. En tredje mulighed er ansøgningsdatoen.

For at sikre at refusionsperioden i alle tilfælde bliver 6 1/2 år bør refusionsperioden regnes fra datoen for tilmelding til cpr.

Bilag 2 opregner de forskellige situationer med hensyn til opholdstilladelse og angiver hvorledes det dokumenteres, at en person er omfattet af refusionsordningen.

3. Spørgsmål vedrørende personkredsen mv.

Ved familiesammenføring. Ægtefælle og børn, der opnår opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne (§ 9, stk. 1, nr. 2 og 3), er selvstændigt omfattet af refusionsbestemmelsen. Refusionsperioden følger således ikke den herboende ægtefælle.

Ved dødsfald. Dør en flygtning hvis ægtefælle har opholdstilladelse som familiesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan den efterladte ægtefælles opholdsstatus blive ændret til § 9, stk. 2, nr. 4, (som ikke er omfattet af flygtningerefusion, bortset fra uledsagede "flygtninge"børn og personer der oprindeligt har haft opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, "humanitære flygtninge"). Efter Socialministeriets opfattelse er den efterladte ægtefælle imidlertid fortsat omfattet af flygtningerefusion som følge af den oprindelige opholdsstatus, - parallelt med de "humanitære flygtninge".

Ved skilsmisse. På samme måde bortfalder refusionen heller ikke i tilfælde af skilsmisse. Opmærksomheden henledes på at opholdstilladelsen til den familiesammenførte kan inddrages hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, eller bortfalde når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet beslutning om hjemsendelse. Det gælder dog ikke hvis den pågældende med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de to sidste år.

At en flygtning (§§ 7-8) har forladt landet i en periode har normalt ingen indflydelse på hans opholdstilladelse. Den bortfalder kun hvis han har opnået beskyttelse i et andet land eller frivilligt er rejst hjem, jfr. udlændingelovens § 17, stk. 3.

Refusionsperioden kan aldrig strække sig udover en sammenhængende periode på 6 1/2 år, uanset ændring i opholdsstatus og fravær fra landet i en periode.

B. Nogle refusionsspørgsmål.

1.Udgifter til tolkning kan ikke anmeldes til særskilt refusion.

Tolkning i forbindelse med en flygtnings henvendelse til kommunale og amtskommunale myndigheder er at betragte som en administrationsudgift. (Administrationsudgifter er ikke omfattet af refusionsbestemmelsen.)

I det omfang det er muligt stiller Flygtningehjælpen tolkebistand til rådighed, når en flygtning i integrationsperioden har brug for kontakt med kommuner eller andre myndigheder.

Der kan endvidere henvises til Socialministeriets tolkeservice, jfr. afsnit F.

2.Når en flygtning optages i en institution er det den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til refusion. Drejer det sig om en institution som nævnt i bistandslovens § 135, stk. 3, opgøres udgiften på samme måde som ved den opgørelse der danner grundlag for udgiftsdeling mellem kommune og amtskommune.

Det samme gælder for under-67-årige der har ophold på en af de institutioner, der er nævnt i § 135, stk. 5, nr. 3 og 4 (jfr. stk. 6). For over-67-årige anmeldes efter samme takst.

Der skal således ikke foretages en særskilt opgørelse af udgifter vedrørende flygtninge.

3.Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres efter principperne i Socialministeriets (nu ophævede) cirkulære af 27. december 1976 om regnskabsaflæggelse og refusion, pkt. 28-32. Disse regler blev anvendt på daginstitutionsområdet indtil 31. december 1986. Der kan opnås refusion også udover de tidligere gældende maksimumsgrænser.

4.Når en udgift efter de almindelige finansieringsregler skal deles mellem kommune og amtskommune, bør driftsherren (den ansvarlige myndighed) selv hjemtage hele refusionen, så længe der er refusion efter § 134, stk. 3, (fx for døgninstitutioner: amtskommunen, for familiepleje: kommunen).

5.Hvis en kommune har sikret sig refusionstilsagn fra en fraflytningskommune, jfr. bistandslovens §§ 11 og 47, bør kommunen undlade at sende refusionskrav til fraflytningskommunen, så længe der er refusion efter bistandslovens § 134, stk. 3. Det er mest hensigtsmæssigt at kommunen selv direkte henter statsrefusionen hjem.

6. Når der ydes hjælp til en familie hvor kun den ene ægtefælle er omfattet af refusionsbestemmelsen, skal udgiften konteres så det er muligt at udskille flygtningens andel. Hjælp til fælles børn fordeles med halvdelen til hver af forældrene. Hjælp der alene vedrører den der ikke er omfattet af refusionsbestemmelsen, kan ikke refunderes efter § 134, stk. 3. Det gælder såvel ydelser efter fx § 46a til medicin eller lignende, som hjælp efter §§ 37 og 42.

7. Asylsøger, der gifter sig med en som ikke er omfattet af bistandslovens § 134, stk. 3.

Hvis parret har behov for kontanthjælp behandles asylsøgeren på samme måde som enhver anden udlænding, der er gift med en herboende. Det er således kommunen der udbetaler kontanthjælp. En asylsøger der er gift med en dansker, en herboende udlænding eller med en flygtning, har som hovedregel ikke ret til at være indkvarteret på et asylcenter, idet forsørgelsespligten påhviler ægtefællen.

I særlige tilfælde kan Direktoratet for Udlændinge dog give tilladelse til indkvartering på et asylcenter, selv om asylsøgeren er gift med en dansker eller en herboende udlænding. I så fald vil direktoratet fastholde at ægtefællen fortsat har forsørgelsespligten, og en forudsætning for indkvarteringen vil være at ægtefællerne underskriver erklæringer herom, udfærdiget af direktoratet.

For alle asylsøgere, som er indkvarterede på asylcentre, dækkes udgifterne til kost, logi, tøj og lommepenge (foreløbigt) af direktoratet, gennem Dansk Røde Kors.

Hvis der gives asyl får flygtningen normalt tilbud om at deltage i Flygtningehjælpens integrationsprogram, og flygtningen er nu omfattet af bestemmelsen om fuld refusion. Flygtningehjælpen og kommunen bør aftale proceduren for udbetaling af ydelser til familien. Når flygtningen overgår til kommunal forsørgelse må kommunen kontere hjælpen, så det er muligt at udskille flygtningens andel (jfr. pkt. 6 ovenfor).

En asylsøger der gifter sig med en dansker kan have særligt behov for rådgivning om udlændingelovens bestemmelser om opholdsret.

Kommunen kan indhente vejledning herom i Direktoratet for Udlændinge, i Socialstyrelsen eller i Dansk Flygtningehjælp.

C. Om danskundervisning mv. i forbindelse med modtagelse af kontanthjælp.

1.Danskundervisning som betingelse for at få hjælp efter bistandslovens § 37.

Efter bistandslovens § 40, stk. 1, er det en betingelse for at få kontanthjælp at den der søger hjælpen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Er ansøgeren gift, skal også ægtefællen opfylde denne betingelse.

Bestemmelsen er nærmere beskrevet i pkt. 12 i Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven. Her skal fremhæves to eksempler på hvornår betingelsen kan anses for opfyldt

-Betingelsen kan opfyldes ved deltagelse i uddannelsestilbud, der kan medvirke til at forbedre de fremtidige erhvervsmuligheder. Det forudsættes at tilbuddet strækker sig over en stor del af hverdagen, således at det kan ses som et alternativ til almindelig beskæftigelse.

For en flygtning eller indvandrer kan deltagelse i danskundervisning være et middel til at forbedre erhvervsmulighederne. Efter en konkret vurdering kan det derfor stilles som betingelse for at modtage hjælp efter § 37 at flygtningen el-ler indvandreren deltager i danskundervisning, når den tid, der bruges til undervisningen - sammen med den tid, eleven skal bruge til at forberede sig - forventes at svare nogenlunde til en almindelig arbejdsdag.

Der kan ikke ydes kontanthjælp til en person der afviser et tilbud, så længe tilbuddet står åbent, hvis det efter en konkret vurdering skønnes at der ikke er nogen rimelig grund til at afvise tilbuddet. Det gælder også hvis tilbuddet gives til en hjemmegående ægtefælle, som afslår tilbuddet.

Hvis tilbuddet senere bortfalder er der mulighed for at give kontanthjælp, men hjælpen bør i så fald ydes med tilbagebetalingspligt efter lovens § 26, stk. 1, nr. 1.

-Betingelsen kan i nogle tilfælde anses for opfyldt ved børnepasning, jfr. § 40, stk. 1, nr. 4 og 5.

Dette vil således være tilfældet når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund af pasning af børn, og det sociale udvalg ikke kan anvise anden pasningsmulighed.

Det gælder også i tilfælde hvor den ene af ægtefællerne er afskåret fra indtægtsgivende arbejde på grund af arbejdsløshed, sygdom eller uddannelse efter § 42, og den anden ægtefælle i længere tid ikke har haft indtægtsgivende arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.

2.Hvornår kan der ydes hjælp efter bistandslovens § 42 til flygtninge m.fl.

Overgang til at modtage hjælp efter § 42 bør normalt ikke ske før flygtningens sproglige handicap er så vidt overvundet at der kan lægges en erhvervsplan, og det med rimelighed kan forventes at flygtningen vil kunne gennemføre mere erhvervsrettede uddannelses- eller optræningsaktiviteter. Efter Flygtningehjælpens opfattelse nås dette niveau i reglen først efter 9-12 måneders sprogundervisning.

Den erhvervsrettede uddannelsesaktivitet kan fx bestå i danskundervisning der, i fortsættelse af danskundervisning med alment sigte, har til formål at forberede flygtningen til at gå i gang med en bestemt uddannelse eller optræning i overensstemmelse med den revalideringsplan, der er lagt for den pågældende.

Dansk Flygtningehjælp bør så vidt muligt inddrage kommunen i sine overvejelser om anvendelse af § 42, således at beslutninger herom træffes i samarbejde eller forståelse med kommunen. (Dette forudsætter at flygtningens fremtidige opholdskommune kendes.)

Kommunerne bør, navnligt ved længerevarende uddannelsesforløb, være opmærksomme på at der kun skal ydes hjælp efter § 42 sålænge betingelserne for at få hjælp efter denne bestemmelse er opfyldt. Når hjælpen ydes på grund af et sprogligt handicap, bør kommunerne således være opmærksomme på at det sproglige handicap efterhånden kan blive overvundet.

Efter Socialministeriets opfattelse bør kommunerne følge tilsvarende retningslinier, når det gælder indvandrere.

D. Om børnetillæg og børnetilskud mv.

1.Om udbetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse til uledsagede børn.

Hvis et barn modtager kontanthjælp, ligestilles hjælpen med offentlig forsørgelse, jfr. pkt. 5 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Der er i så fald ikke ret til børnetilskud og børnefamilieydelse.

Hvis barnet ikke forsørges af offentlige midler, kræver udbetaling af ordinært børnetilskud at betingelserne i lovens § 2 er opfyldt, og udbetaling af særligt børnetilskud at betingelserne i § 4, stk. 2 eller 3, og § 5 er opfyldt.

2.Om udbetaling af særligt børnetilskud i tilfælde hvor den ene af forældrenes opholdssted er ukendt.

Efter § 4, stk. 3, nr. 2, i børnetilskudsloven udbetales særligt børnetilskud, når kun en af forældrene lever.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt at skaffe en dødsattest, kan der efter omstændighederne anvendes anden form for dokumentation der sandsynliggør at den pågældende ikke længere er i live.

Det kan i særlige tilfælde være rimeligt at se bort fra kravet om dokumentation. Det kan fx være tilfældet hvis et barn kommer fra et krigshærget område, og det efter oplysningerne i det konkrete tilfælde må anses for sandsynligt at barnets far eller mor er død, samtidig med at det må påregnes at der ikke kan fremskaffes yderligere oplysninger eller dokumentation fra det pågældende land.

Det er kommunen der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde træffer afgørelse, om betingelserne for at få udbetalt særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 2, kan anses for opfyldt.

3.Om betaling af børnetillæg efter bistandsloven til personer der har forsørgelsespligt over for børn i udlandet.

Betaler en flygtning underholdsbidrag til et barn, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme beløb som det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget, jfr. bistandslovens § 37.

Udbetaling forudsætter normalt at der foreligger en dansk bidragsresolution eller en udenlandsk bidragsafgørelse, der kan danne grundlag for inddrivelse i Danmark.

En dansk bidragsresolution kan kun udfærdiges efter begæring fra den bidragsberettigede, jfr. § 18, stk. 2, i lov om børns retsstilling.

Anmodning om fastsættelse af bidrag kan fremsættes over for statsamtet der hvor den bidragspligtige bor eller opholder sig. Det gælder også hvis den bidragsberettigede og barnet bor i udlandet.

En udenlandsk bidragsafgørelse kan danne grundlag for inddrivelse af børnebidrag i Danmark. Det forudsætter ligeledes en begæring fra den bidragsberettigede, idet den udenlandske bidragsafgørelse af statsamtet skal forsynes med en påtegning om at fuldbyrdelse kan ske i Danmark. (Det gælder dog ikke afgørelser truffet i de øvrige nordiske lande.)

Foreligger der ikke en dansk bidragsresolution, eller en udenlandsk bidragsafgørelse der kan danne grundlag for inddrivelse i Danmark, bør der ikke udbetales børnetillæg efter bistandslovens § 37, stk. 4, 2. pkt. Kommunen kan vejlede om at den bidragsberettigede, som bor i udlandet, kan sende en anmodning om fastsættelse af børnebidrag til statsamtet.

E. Hvis en flygtning ønsker familiesammenføring.

Proceduren.

1.Hvem kan komme til Danmark?

-Ægtefælle (samlever). § 9, stk. 1, nr. 2, i udlændingeloven (bilag 1 indeholder uddrag af udlændingeloven).

- Børn under 18 år. § 9, stk. 1, nr. 3.

-Forældre over 60 år. § 9, stk. 1, nr. 4. Opholdstilladelsen kan dog, jfr. stk. 3, betinges af forsørgelsesgaranti fra herboende.

2.Hvem afgør familiesammenføringssager?

Direktoratet for Udlændinge - ankeinstans Justitsministeriet.

3.Hvordan søges der om opholdstilladelse?

Direktoratet for Udlændinge tager først stilling i en familiesammenføringssag, når der foreligger ansøgning fra den/de pårørende som ønsker at komme til Danmark, og herboende er indforstået med familiesammenføringen.

Herboende kan via Dansk Flygtningehjælps asylafdeling til Direktoratet for Udlændinge forhåndsanmelde ansøgningen om familiesammenføring. (Skemaer kan rekvireres fra Asylafdelingen).

Ansøgning fra pårørende skal indgives gennem nærmeste danske repræsentation (ambassade/konsulat). (Ansøgningen foretages på rødt skema, der forefindes på enhver dansk repræsentation).

Henvendelse til den danske repræsentation kan indebære en risiko for de pågældende. Det bør derfor understreges at denne henvendelse sker på eget ansvar.

4.Krav om dokumentation af familieforholdet.

Altid originale attester, fx vielsesattest, fødselsattest, etc. Attesterne fremsendes anbefalet til Direktoratet for Udlændinge, eventuelt via Flygtningehjælpens asylafdeling.

5.Opholdstilladelse/pas.

Hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, udsteder

Direktoratet opholdstilladelse via den danske repræsentation (ambassade/konsulat) til den/de pårørende, - som derefter selv skal afhente opholdstilladelsen ved henvendelse til repræsentationen, medbringende nationalitetspas der skal være gyldigt mindst 2 måneder ud over tilladelsens gyldighed. - Disse opholdstilladelser udstedes normalt med en gyldighed af 12 måneder.

Hvis der foreligger anden rejselegitimation end nationalitetspas, skal legitimationen som udgangspunkt være gyldig mindst 6 måneder ud over tilladelsens gyldighed.

6.Rejsen til Danmark.

Flygtningehjælpens asylafdeling kan være behjælpelig med at arrangere og betale rejsen for ægtefæller og mindreårige børn.

7.Flygtningestatus.

Ansøgning om asyl indgives til Direktoratet for Udlændinge. Ansøgerne må påregne at blive indkaldt til et interview hos politiet, med henblik på at få baggrunden for ansøgningen nærmere belyst.

8.Rådgivning.

Flygtningehjælpens asylafdeling yder rådgivning og drager omsorg for det praktiske i forbindelse med indrejse og registrering. Henvendelse kan ske skriftligt eller pr. tlf.

Dansk Flygtningehjælp Asylafdelingen Borgergade 103 Postbox

53 1002 København K.

Oplys venligst altid ansøgers navn, nationalitet, udlændingenummer, adresse og telefonnummer.

------------------

Ved overgivelse fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne af flygtninge, som har uafsluttede familiesammenføringssager, afkrydser sagsbehandleren en checkliste og vedlægger den, samt en genpart af denne vejledning, i den enkelte flygtnings sag. Checklisten er vist i bilag 3.

Flygtningehjælpens sagsbehandler sender kopi af checklisten til

Flygtningehjælpens asylafdeling sammen med oplysninger om kommende sagsbehandler i kommunen, adresse og tlf.nr.F. Socialministeriets tolkeservice.

Hos Socialministeriets indvandrerkonsulenter har det gennem en årrække været muligt at få tolkebistand via telefon. Denne service er naturligvis også til rådighed i forbindelse med flygtninges tilflytning til kommuner.

Socialministeriets telefontolkeservice har telefonnummer 31 18 25 44 og er åben mandag-fredag. Nogle af sprogene er kun til disposition på særlige tidspunkter. Åbningstider for de enkelte sprog er

SERBOKROATISK og TYRKISK mandag-fredag kl. 9-16, dog torsdag til kl. 18.

ARABISK, FRANSK, ITALIENSK, SPANSK og URDU mandag-fredag kl. 9-12.45 og torsdag kl. 16-18.

Der kan også tilbydes telefontolkeservice på andre sprog, fx

FARSI, FINSK, GRÆSK, KURDISK og TAMIL.

I disse tilfælde bliver man ikke stillet direkte ind til en tolk, men man bliver som regel ringet op indenfor 15-30 minutter af en tolk, der via telefonen klarer sprogproblemet.

Det er vederlagsfrit at benytte ministeriets telefontolkeservice. Har man medhør på telefonen, er telefontolkning en kommunikationsmulighed i mange situationer.

Når det ikke er tilstrækkeligt med tolkning via telefon, - hvis tolken må være fysisk til stede, kan indvandrerkonsulenterne henvise til freelance-tolke. I disse tilfælde betales tolkens honorar og eventuelle transportudgifter normalt af den offentlige myndighed, der skal bruge tolken.

Ingen