Arbejdsskadestyrelsens vejledende retningslinier for anerkendelse af asbestrelaterede maligne sygdomme

Arbejdsskadestyrelsens vejledende retningslinier for anerkendelse af asbestrelaterede maligne sygdomme

Anerkendelseskriterier for ASBESTrelaterede maligne sygdomme.

l. LUNGECANCER

Alle histologiske typer af lungecancer kan anerkendes. Ved tvivl om relevant eksposition i forhold til tobaksforbrug, taler adenocarcinom og perifer lokalisation af primærtumor noget for asbest som årsag, mens andre carcinomer med central lokalisation taler noget for tobak som årsag.

l.l. Eksposition

Litteraturen om sammenhængen mellem asbest og lungecancer peger ret klart på, at der ved eksposition under 25 (fibre/cm3) år ikke kan påvises nogen øget risiko for lungecancer. Det svarer til, at der ved den i praksis relevante grænseværdi på 0,3 fibre/cm3 over et arbejdsliv på 50 år ikke vil kunne forventes en målelig overhyppighed af asbestbetinget lungecancer. Anerkendelse efter paragraf l0, stk. 1 og 2, forudsætter derfor, at ekspositionen overstiger 25 (fibre/cm3) år. Det svarer til f.eks. l fiber/cm3 i 25 år, 2 fibre/cm3 i l2.5 år etc. Sporadisk eller sparsom asbesteksposition kan derfor ikke anerkendes som årsag til lungecancer efter paragraf l0 stk. 2. De erhvervsgrupper, der typisk kan komme på tale udgør arbejdere på Dansk Eternitfabrik i Ålborg, isolationsarbejdere, der har arbejdet meget med asbest, herunder på skibsværfter og lignende.

Lejlighedsvist bremsearbejde (automekanikere), skæring af eternitplader (tømrere), afrensning af diatome- eller asbest-isolerede rør (VVS) m.v. vil normalt ikke kunne medføre en SAMLET asbestudsættelse af ovennævnte omfang, uanset at der kan være en relativt høj eksposition mens selve arbejdet foregår. Anerkendelse efter paragraf l0 stk. 2 for de sidstnævnte grupper kan dog komme på tale, hvis det nævnte arbejde gennem mange år har udgjort den væsentligste del af arbejdsopgaverne. Dette vil imidlertid være sjældent. I de nævnte tilfælde med lejlighedsvis eksposition og lungecancer hos ikke-rygere vil anerkendelsesspørgsmålet afhænge af en konkret vurdering af asbestekspositionen, lidelsens art og lokalisation.

Det er en forudsætning for anerkendelse efter paragraf l0 stk. 2, at der er en LATENSTID på mindst l0 år fra første udsættelse for asbest til diagnosetidspunktet.

Det er ikke en forudsætning for anerkendelse, at der samtidigt er andre tegn på asbestbetinget lunge- eller lungehindesygdom. Ved usikre ekspositionsoplysninger taler typisk lungeasbestose for relevant eksposition. Pleura-plaques er uden relevans med hensyn til vurderingen af ekspositionens størrelse.

Ved dødsfald, hvor det ikke er muligt at vurdere ekspositionen anamnestisk, taler et BETYDELIGT ANTAL asbestlegemer for relevant eksposition. Enkelte asbestlegemer er almindeligt forekommende og taler ikke i sig selv for relevant asbesteksposition. Få eller ingen asbestlegemer taler mod relevant asbesteksposition FORUDSAT at der har været tale om repræsentativ vævsprøveudtagelse og systematisk eftersøgning af asbestlegemer. Dette forudsætter normalt, at der er tale om retsmedicinsk obduktion.

l.2 Konkurrerende årsager

Tobaksrygning kan medføre forbehold. Forbeholdet skal i princippet udgøre den del af den samlede risiko ved udsættelse for asbest og tobaksrygning, der kan tilskrives tobaksrygningen. Den formentlig mest asbestudsatte gruppe i Danmark er ansatte på Eternitfabriken i Danmark, der tidligere var eksponeret i niveauet 2 fibre/cm3. Denne eksposition medførte en fordobling af risikoen for lungecancer, hvilket er i god overensstemmelse med litteraturen. Tobaksrygning medfører en risikoøgning på ca. l for hvert gram tobak, der ryges per dag. l0 cigaretter medfører således ca. en l0-dobling af risikoen, 20 cigaretter ca. en 20-dobling etc.

Risikoen for lungekræft ved udsættelse for asbest og tobak er lig med tobaksrisikoen x asbestrisikoen.

Forbeholdets størrelse afvejes under hensyn til længden og omfanget af henholdsvis asbestudsættelsen og tobaksforbruget. Tobaksforbrug under l0 år vurderes individuelt. Ved asbesteksposition væsentligt over 25 (fibre/cm3) år får forbeholdet mindre betydning. LATENSTIDEN til diagnosetidspunkt indgår også i vurderingen af forbeholdets omfang. Tobaksforbruget de sidste l0 år forud for diagnosen har ringe eller ingen betydning.

2. LARYNXCANCER

Behandles som lungecancer.

3. MESOTELIOM

Der er formentlig en dosis-response sammenhæng, men den er dårligt bestemt. En nedre grænse for ekspositionen kan i dag ikke angives med rimelig sikkerhed. Enkelte betydelige ekspositioner kan formentlig være årsag til mesoteliom efter lang latenstid.

Latenstiden er normalt lang og synes at afhænge af ekspositionens sværhedsgrad. Anerkendelseskriterier er

a) sikker eksposition ved bearbejdelse af asbestholdigt materiale,

b) latenstid normalt over 20 år, ved massiv eksposition dog ned til l0 år.

Tilfælde med mindre end l0 års latenstid afvises. Det samme gælder tilfælde, hvor ekspositionen er »miljø«-bestemt, f.eks. ophold i bygninger med lofter, gulve m.v. som indeholder asbest.

4. ANDRE CANCERFORMER

Der er ikke tilstrækkelige holdepunkter for, at andre cancerformer kan anerkendes efter paragraf l0 stk. 2.

Sikringsstyrelsen, maj 1989

F. B. Svarrer

Direktør

Ingen