Skrivelse om information om udskydelse af ikrafttrædelse af nye regler om kontanthjælpsmodtageres betaling for deres børns ophold i daginstitutioner m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om information om udskydelse af ikrafttrædelse af nye regler om kontanthjælpsmodtageres betaling for deres børns ophold i daginstitutioner m.v.
Folketinget vedtog i december 1988 et lovforslag om en række ændringer i reglerne om kontanthjælp efter bistandsloven, og disse ændringer træder i kraft den 1. april 1989.
Samtidig med lovforslaget drøftede Folketinget ændringer i bekendtgørelsen om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn, hvorefter kontanthjælp - efter en omregning - skal indgå i beregningsgrundlaget for betalingen. Det var dengang hensigten, at den ny bekendtgørelse også skulle træde i kraft den 1. april 1989.
Disse nye regler er imidlertid endnu ikke endelig fastlagt.
Såvel kontanthjælpsmodtagere som kommuner bør have en rimelig tid til at indrette sig på de nye regler, og det kan derfor nu oplyses, at ikrafttrædelsestidpunktet for bekendtgørelsen vil blive udskudt fra den 1. april 1989.
Der vil snarest blive fremsat meddelelse om bekendtgørelsen og ny ikrafttrædelsesdato.