Meddelelse. Charterafgift - specialpristyper
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse. Charterafgift - specialpristyper
Til rejsearrangører
Charterafgift - specialpristyper
Momsnævnet har tidligere i 1989 truffet afgørelse om, at en række
flyrejser af specialpristypen må anses som afgiftspligtige efter
lov om afgift af charterflyvning.
Det blev samtidig besluttet, at afgiftspligten skulle indtræde for
rejser, der påbegyndes efter den 31 december 1989.
Efter charterafgiftsloven skal afgiften betales af de flyselskaber,
der udfører afgiftspligtige charterflyvninger.
Flyselskaberne blev ved Meddelelse af juni 1989, F 5208/89, som
vedlægges til orientering, underrettet om momsnævnets afgørelse,
herunder om omfanget af afgiftspligten og tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden.
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau
Forening blev ligeledes orienteret om afgørelsen.
SAS har som repræsentant for Bound of Airline Representatives for
Denmark i oktober 1989 anmodet Skatteministeriet om en
overgangsordning med henvisning til administrative problemer med
at iværksætte momsnævnets afgørelse.
Til orientering kan det oplyses, at Skatteministeriet herefter har
besluttet at ændre tidspunktet for afgiftspligtens indtræden,
således at der ikke skal betales afgift af billetter af
specialpristypen, som flyselskaber og deres agenter har udstedt og
solgt før den 1 december 1989, selv om flyrejsen påbegyndes efter
den 31 december 1989.
Hvis De ønsker yderligere oplysninger om charterafgiften, bedes De
henvende Dem til Deres distriktstoldkammer.
Bilag Meddelelse af juni 1989
Ingen