Arbejdsmarkedsbidrag (Ambi)

Bilag 4

Hvem skal bruge momsangivelsens rubrik A og B?

Toldvæsenet beregner bidraget for alle momsregistrerede virksomheder, bortset fra momsregistrerede virksomheder, som skal bruge lønsumsmetoden.

Beregningen sker på grundlag af de oplysninger, De har givet på momsangivelsen, og de oplysninger, toldvæsenet har om virksomhedens evt. import.

For at toldvæsenet kan beregne bidraget korrekt, skal nogle - få - virksomheder udfylde rubrik A eller B på momsangivelsen.

Hvem skal udfylde rubrik A?

Rubrik A skal udfyldes af virksomheder, som udgiver eller importerer aviser, da de skal betale ambi af dette avissalg. Virksomhederne skal skrive omsætningen af aviser i rubrikken.

Købmænd, kiosker og andre detailhandlere skal ikke skrive deres avissalg i denne rubrik.

Hvem skal udfylde rubrik B?

Rubrik B skal udfyldes af virksomheder, der har delvis fradragsret for købsmoms, fordi de har både momspligtigt og momsfrit, men ambipligtigt salg. Rubrikken skal dog kun udfyldes, hvis

- der udtages varer og driftsmidler fra den momspligtige til den momsfri, men ambipligtige del, eller

- købsmomsen for investeringsgoder reguleres, fordi investeringsgodets anvendelse forskydes mellem den momspligtige og den momsfrie del.Virksomheden skal i disse tilfælde skrive det momsbeløb, som købsmomsen reguleres med.

Hvis reguleringen har forøget momstilsvaret, skal De skrive foran tallet. Hvis reguleringen har formindsket momstilsvaret, skal De skrive + foran tallet.

Eksempel

En vognmand har både momspligtig varetransport og momsfri, men ambipligtig hyrevognskørsel. Hele omsætningen er altså ambipligtig.

Omsætningen i købsåret fordeler sig sådan

Varetransport 6 mio. kr.

Hyrevognskørsel 2 mio. kr. ----------

Samlet omsætning 8 mio. kr. ----------

Virksomhedens fradragsret for købsmomsen af varer og ydelser, der bruges både i den momspligtige del af virksomheden og i den momsfri, men ambipligtige del af virksomheden, beregnes sådan

6 mio. kr. x 100 ------------------------- = 75% (6 mio. kr. + 2 mio. kr.)

Virksomheden køber et edb-anlæg til 100.000 kr. + moms 22.000 kr., ialt 122.000 kr. Edb-anlægget bruges både i den momspligtige og i den momsfri, men ambipligtige del af virksomheden.

Virksomheden kan derfor i købsåret medregne 75% af momsbeløbet på edb-anlægget = 16.500 kr. til købsmomsen.

Ved toldvæsenets beregning af ambigrundlaget for den momsregistrerede del af virksomheden (varetransporten), vil 75.000 kr. (16.500 x 100 : 22) blive regnet med til virksomhedens køb. Den resterende del af købsbeløbet + moms skal vognmanden medregne til købet på årsangivelsen for den momsfri, men ambipligtige del (hyrevognskørslen), fordi hele købet vedrører den ambipligtige virksomhed, dvs. 25.000 kr. + 22% moms = 30.500 kr.

Hvis fradragsretten for købsmoms det følgende år ændres til 50%, fordi omsætningen i den momspligtige og den momsfri del af virksomheden nu fordeler sig med 5 mio. kr. på varetransporten og 5 mio. kr. på hyrevognskørslen, skal der efter momsreglerne reguleres for 1.100 kr. for edb-anlægget.

Der skal imidlertid ikke reguleres for ambi, fordi edb-anlægget fortsat bruges fuldt ud til ambipligtige formål.

Da toldvæsenet ved beregningen af ambi bruger momstallene fra momsangivelsen, bliver der beregnet for meget i ambi, hvis virksomheden ikke gør noget. Virksomheden skal derfor skrive momsbeløbet på de 1.100 kr. i rubrik B.

Da momsreguleringen har medført, at der skal betales et større momsbeløb, skal virksomheden skrive foran momsbeløbet i rubrik B. Så kan toldvæsenet se, at virksomhedens ambi skal nedsættes i forhold til den ambi, som toldvæsenet ellers ville beregne på grundlag af momsangivelsens købs- og salgsmoms.

Arbejdsmarkedsbidrag (Ambi)

Forord

Folketinget vedtog i december 1987 at omlægge arbejdsgiverafgifterne fra 1. januar 1988.

Ved omlægningen bortfaldt visse arbejdsgiverafgifter, og der blev indført et nyt arbejdsmarkedsbidrag (ambi), som - med enkelte undtagelser - skal betales af alle virksomheder, foreninger mv.

Som et led i omlægningen blev det besluttet, at private arbejdsgivere skal have en kompensation for deres udgifter til ATP og arbejdsskadeforsikring.

Ambisatsen er på 2,5% af virksomhedens ambigrundlag.

Ambigrundlaget er virksomhedens indenlandske salg minus det indenlandske køb, der er momsbelagt. For visse virksomheder (forsikringsselskaber, banker mv,) er ambigrundlaget virksomhedens lønsum + 90%.

Hvis De er momsregistreret, skal De betale ambi hvert kvartal. Dog skal landbrugs og fiskerivirksomheder betale ambi hvert halvår.

Hvis De ikke er momsregistreret. skal De betale ambi en gang om året.

Virksomheder. som skal opgøre ambi på grundlag af lønsummen, skal betale ambi hvert kvartal.

I de følgende afsnit i vejledningen er der nærmere gjort rede for enkelthederne i loven.

Har De brug for flere oplysninger, er De velkommen til at henvende Dem til distriktstoldkamret.

Specielt om momsregistrerede virksomheder

Ved lovændringen 1. januar 1989 blev det besluttet, at toldvæsenet skal beregne ambi for de momsregistrerede virksomheder, som skal opgøre ambi på grundlag af forskellen mellem det indenlandske salg og det indenlandske momsbelagte køb (momsmetoden).

Momsregistrerede virksomheder, som kun sælger varer og momspligtige ydelser, skal derfor ikke selv beregne og angive ambi. Toldvæsenet beregner nemlig deres ambi på grundlag af oplysningerne i momsangivelsen og de oplysninger, toldvæsenet har om virksomhedens import.

Disse virksomheder får herefter - for hver opgørelsesperiode - en opgørelse fra toldvæsenet, hvor virksomheden kan se, hvordan ambien er beregnet og hvilket beløb, den skal betale, evt. have udbetalt.

For at toldvæsenet kan beregne ambi korrekt, kræves det i enkelte tilfælde, at rubrik A og B på momsangivelsen udfyldes. Læs mere i bilag 4, om hvem der skal udfylde disse rubrikker.

Hvad skal der betales ambi for?

Der skal betales ambi af erhvervsmæssig virksomhed og anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod vederlag.

Det betyder, at der skal betales ambi af: 1. Alle varer og momspligtige ydelser. 2. Alle momsfri ydelser, bortset fra

- social forsorg og bistand, dvs. de aktiviteter, som private driver med et direkte socialt sigte

- amatørsport

- udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Virksomheder, der er frivillig momsregistreret, skal dog også betale ambi af de ydelser, de betaler moms af

- forfatter- og komponistvirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed

- persontransport direkte til og fra udlandet, Der skal dog betales ambi af momspligtig buskørsel i samme omfang, som der betales moms.

Hvem skal registreres?

Alle erhvervsmæssige virksomheder bortset fra dem, der er nævnt i afsnittet »Hvem skal ikke registreres?» - skal registreres, hvis de sælger varer eller ydelser.

Desuden skal man registreres for anden økonomisk virksomhed, når der leveres ydelser mod vederlag.

Det betyder, at organisationer, fonde, selskaber og foreninger, der mod kontingent el.lign. varetager fællesøkonomiske, herunder faglige formål for deres medlemmer, normalt skal registreres.

Virksomheder, der skal registreres, kan opdeles i to hovedgrupper, nemlig momsregistrerede virksomheder og ikke momsregistrerede virksomheder.

Momsregistrerede virksomheder

Denne gruppe omfatter alle momsregistrerede virksomheder, herunder virksomheder, som er frivillig momsregistreret eller pålagt at betale moms.

Det betyder, at virksomheder, som er frivillig momsregistreret for fx udlejning af fast ejendom eller for udenrigs persontransport med fly, færge eller rutebil, skal registreres.

Det samme gælder virksomheder, som er pålagt at betale moms af byggeri for egen regning mv.

Ikke momsregistrerede virksomheder

Denne gruppe omfatter virksomheder, som ikke skal betale moms, men som skal betale ambi, fordi de sælger ambipligtige ydelser.

Som eksempler kan nævnes

- virksomheder, der administrerer fast ejendom

- banker og sparekasser

- kredit- og finansieringsvirksomheder, herunder pensionskasser, investeringsforeninger, kreditforeninger, vekselerere mv.

- forsikringsvirksomheder

- den virksomhed, som organisationer, fonde og foreninger udøver mod kontingent el.lign. for deres medlemmer. Disse foreninger mv. skal dog kun registreres, hvis de har ansatte

- læger og tandlæger

- fysioterapeuter og kiropraktorer samt andre, der udfører sundhedspleje, herunder private klinikker og sanatorier

- kulturelle virksomheder, fx private museer

- lotterier, Tipstjenesten, totalisatorvirksomheder og lign.

- private skoler og kurser

- rejsebureauer

- virksomheder, der udfører persontransport her i landet, fx hyrevognmænd og vognmænd med rutebilkørsel.

De skal også registreres, selv om De kun driver sæson- eller lejlighedsvis virksomhed. Hvis De driver lejlighedsvis virksomhed, fx i forbindelse med foreningsarrangementer, skal De kun registreres for det arrangement, der er tale om.

Udenlandske virksomheder, som driver registreringspligtig virksomhed her i landet, skal også registreres, selv om de ikke har en filial el.lign, her i landet.

Den udenlandske virksomhed skal i sådanne tilfælde registreres ved en person, der bor her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Hvem skal ikke registreres?

Følgende virksomheder skal ikke registreres

- virksomheder, der kun sælger ydelser, som ikke er ambipligtige, fx amatørsportsklubber

- genbrugsbutikker, som er fritaget for at betale moms

- blinde, som ikke sælger varer og ydelser for mere end 110.000 kr. om året.

Distriktstoldkamret kan efter ansøgning fritage arrangementer, hvis overskud fuldt ud bruges til velgørende eller almennyttige formål.

Følgende virksomheder skal kun registreres, hvis de driver momspligtig virksomhed, og de skal kun registreres for den del, de betaler moms af

- virksomheder, hvor ambigrundlaget for den momsfri del ikke er over 3.000 kr. om året. Hvad ambigrundlaget er, kan De læse mere om længere fremme

- offentlige virksomheder

- halvoffentlige virksomheder, dvs. private institutioner m.fl., som ikke har ret til refusion eller tilskud efter § 2, stk. 2 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Der er tale om institutioner m.fl., hvis driftsudgifter overvejende dækkes af offentlige midler

- foreninger og fonde, hvis midler kun bruges til velgørende eller almennyttige formål. Det er en betingelse, at foreningen eller fonden ikke leverer ydelser mod vederlag

- trossamfund, der er anerkendt i henhold til kongelig resolution. Det samme gælder trossamfund, som Kirkeministeriet har givet vielsesbemyndigelse, samt folke- og frikirkelige organisationer og missionsselskaber, frie kirkelige organisationer, private og selvejende kirkelige institutioner, frimenigheder og frikirker.

Hvordan bliver man registreret?

De skal henvende Dem til distriktstoldkamret. Der kan De få en registreringsanmeldelse og en vejledning i, hvordan den skal udfyldes.

Registreringen efter denne lov og efter momsloven sker på samme blanket.

Anmeldelsen skal afleveres til distriktstoldkamret senest 8 dage før, De påbegynder Deres virksomhed.

Virksomheder, der har samme ejer, bliver normalt registreret under et, dvs. at der kun laves et registreringsforhold.

Virksomheder, der ikke har samme ejer, bliver registreret hver for sig.

Det er muligt at fravige disse hovedregler ved en del- eller fællesregistrering, se nedenfor.

De får et registreringsbevis som dokumentation for, at De er blevet registreret. På registreringsbeviset står bl.a. det nummer - virksomhedsnummer - som De er registreret under,

Delregistrering

Delregistrering betyder, at virksomheden opdeles i flere selvstændige enheder, som hver især får et registreringsforhold og skal føre hver sit regnskab.

Der kan være flere grunde til at blive delregistreret. Der kan fx være tale om flere virksomheder med samme ejer, som fungerer uafhængigt af hinanden, og hvor virksomhederne fører hver sit regnskab. Her kan det være praktisk at lade de enkelte virksomheder registrere hver for sig.

Hvis Deres virksomhed delregistreres for moms, delregistreres den også for ambi.

Når toldvæsenet vurderer, om en ansøgning om delregistrering kan imødekommes, bliver der lagt vægt på om

- virksomheden udadtil tilkendegiver sig som selvstændig virksomhed

- virksomheden fører selvstændigt regnskab

- virksomheden også sælger/køber varer og ydelser til/fra andre virksomheder

- der sker fakturering og betaling til/fra den registrerede virksomhed.

Fællesregistrering

Fællesregistrering betyder, at flere selvstændige virksomheder registreres under et.

Fællesregistrering medfører, at salg af varer og ydelser mellem de fællesregistrerede virksomheder sker, uden at den enkelte virksomhed skal medregne salget til sit ambigrundlag.

Fællesregistrering medfører også, at virksomhederne hæfter solidarisk for ambi.

Virksomheder, som er fællesregistreret for moms, bliver normalt også fællesregistreret for ambi.

Hvis man ikke er momsregistreret, vil man normalt også kunne blive fællesregistreret for ambi.

Uanset om virksomheden er momsregistreret eller ej, er det en betingelse for at blive fællesregistreret, at virksomhederne hver for sig bruger samme metode til at opgøre ambigrundlaget.

Ændringer i virksomhedens forhold

Hvis der sker ændringer i virksomhedens forhold, fx navn, adresse eller ansvarlig ledelse, skal De skriftligt meddele det til distriktstoldkamret inden 8 dage.

De skal også underrette distriktstoldkamret inden 8 dage, hvis der sker ændringer, som medfører, at Deres afregnings- og registreringforhold skal ændres.

Det er fx tilfældet, hvis en momsregistreret virksomhed påbegynder eller ophører med et momsfrit salg, samt hvis en momsregistreret virksomhed eller en virksomhed, der har brugt momsmetoden, får aktiviteter, som gør, at den skal bruge lønsumsmetoden.

På bagsiden af registreringsbeviset er der en »ændringsmeddelelse«, som De skal udfylde og sende til distriktstoldkamret, hvis der sker ændringer.

Virksomheden sælges eller ophører

Hvis De sælger Deres virksomhed, overdrager den til en ny ejer, eller ophører, skal De afmelde Dem fra registrering. Afmeldelsen sker på en blanket, som De kan få på distriktstoldkamret.

Hvis De ophører med Deres virksomhed, skal De betale ambi af Deres beholdning af varer og driftsmidler. Det kan De læse mere om længere fremme.

Momsregistrerede virksomheder

Virksomheder, som kun har momspligtigt salg

Toldvæsenet beregner ambi for alle momsregistrerede virksomheder, som kun har momspligtigt salg.

Beregningen sker på grundlag af de oplysninger, De har givet på momsangivelsen, og de oplysninger, toldvæsenet har om virksomhedens evt. import.

I momsvejledningen kan De læse om, hvordan momsangivelsen skal udfyldes. Hvis De er i tvivl, om De skal udfylde rubrik A eller B, bør De læse bilag 4 til denne vejledning.

Når toldvæsenet har beregnet Deres ambi, får De en opgørelse og et girokort.

Det fremgår af opgørelsen, hvordan toldvæsenet har beregnet den ambi, De skal betale.

Kompensation for ATP mv. og eventuelt bundfradrag fremgår også af opgørelsen.

Momsregistrerede virksomheder som også har momsfrit men ambipligtigt salg.

Hvis De skal opgøre det momsfri salg efter lønsumsmetoden, som omtales, skal De bruge lønsumsmetoden for hele Deres virksomhed.

Skal De derimod opgøre det momsfri salg efter momsmetoden, som omtales, beregner toldvæsenet ambi for den momspligtige del, mens De selv skal opgøre og angive ambi for den momsfri del.

Læs også afsnittet »Hvilken metode skal De bruge, hvis De har både-og?»

Hvis De har både momspligtigt og momsfrit salg, får De altså to opgørelsesperioder, nemlig kvartalet for den momspligtige del (for landbrug og fiskeri mv. halvåret) og kalenderåret for den momsfri del.

De skal opgøre Deres ambi for den momsfri del på grundlag af forskellen mellem det indenlandske salg og det momsbelagte indenlandske køb. Læs mere herom i afsnittet »Hvordan opgøres ambigrundlaget efter momsmetoden?».

For at toldvæsenet kan beregne Deres ambi korrekt, skal nogle - få - virksomheder udfylde rubrik A eller B på momsangivelsen.

Hvis De er i tvivl, om De skal udfylde rubrik A eller B, bør De læse bilag 4.

Ikke momsregistrerede virksomheder

Hvad er ambigrundlaget - og hvordan beregnes det?

Ambigrundlaget er det beløb, De skal beregne ambi af.

Der er to måder at beregne ambigrundlaget på. Den ene er forskellen mellem virksomhedens indenlandske salg og dens indenlandske momsbelagte køb (momsmetoden). Den anden er virksomhedens samlede lønsum + 90% (lønsumsmetoden).

De kan ikke vælge mellem metoderne. Det er virksomhedens art og aktivitet, der afgør, hvilken metode De skal bruge.

Hvem skal bruge lønsumsmetoden?

Følgende virksomheder skal beregne ambi på grundlag af lønsummen + 90%

- forsikringsvirksomheder

- banker, sparekasser og andre kredit- og finansieringsvirksomheder, fx pensionskasser, kreditforeninger, børsmæglere, vekselerere og andre, som låner penge ud, administrerer værdipapirer eller formidler finansiering

- lotterier, Tipstjenesten og lign. Derimod skal tipsforhandlere, detailhandlere m.fl., som sælger lotterisedler og lign., bruge momsmetoden, og deres provision skal ikke regnes med til salget

- turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed. Derimod skal rejsebureauer bruge momsmetoden

- almennyttige boligselskaber

- organisationer, fonde og foreninger, herunder almennyttige boligselskaber og loger mv. Toldvæsenet beregner dog ambi for organisationer, foreninger m.fl., som er momsregistreret for alle ambipligtige aktiviteter. Se også oversigten på næste side.

Hvilken metode gælder for organisationer, fonde og foreninger, herunder almen-nyttige boligselskaber, loger mv.?

---------------------------------------------------------------- Organisation, forening el.lign. uden Toldvæsenet beregner ambi ansatte, momsregistreret for alle efter momsmetoden. ambipligtige aktiviteter. ---------------------------------------------------------------- Organisation, forening el.lign. med Toldvæsenet beregner ambi ansatte, momsregistreret for alle efter momsmetoden. ambipligtige aktiviteter. ---------------------------------------------------------------- Organisation, forening el.lign. uden Toldvæsenet beregner ambi ansatte, momsregistreret for en del, efter momsmetoden for den men ikke for alle ambipligtige momspligtige del. Der skal aktiviteter. ikke betales ambi af den del, der ikke betales moms af. ---------------------------------------------------------------- Organisation, forening el.lign. med Lønsumsmetoden. ansatte, momsregistreret for en del, men ikke for alle ambipligtige aktiviteter. ---------------------------------------------------------------- Organisation, forening el.lign. uden Foreningen skal ikke ansatte, ikke momsregistreret. registreres. ---------------------------------------------------------------- Organisation, forening el.ling. med Lønsumsmetoden. ansatte, ikke momsregistreret. ----------------------------------------------------------------

Hvem skal bruge momsmetoden?

Ikke momsregistrerede virksomheder skal bruge momsmetoden, hvis de ikke har aktiviteter, der er nævnt i afsnittet »Hvem skal bruge lønsumsmetoden?» Som eksempler på virksomheder, der skal bruge momsmetoden kan nævnes

- læger og tandlæger

- fysioterapeuter og kiropraktorer samt andre, der udfører sundhedspleje, herunder private klinikker og sanatorier

- kulturelle virksomheder, fx private museer

- private skoler og kurser

- rejsebureauer

- virksomheder, der udfører persontransport her i landet, fx hyrevognmænd og vognmænd med rutebilkørsel.

Hvilken metode skal De bruge hvis De har både-og?

Hvis De både har aktiviteter, der er nævnt under lønsumsmetoden, og aktiviteter, der er nævnt under momsmetoden, eller De har salg af varer og momspligtige ydelser, skal De som udgangspunkt bruge lønsumsmetoden.

Det betyder, at fx en handelsvirksomhed, der sideløbende driver finansieringsvirksomhed - der ikke har karakter af en biaktivitet - som hovedregel skal bruge lønsumsmetoden for hele virksomheden.

Det gælder dog ikke, hvis finansieringsvirksomheden drives mod honorar, sådan som det fx er tilfældet med advokaters formueforvaltning. Disse »finansieringsvirksomheder« skal ikke bruge lønsumsmetoden.

Renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg (egen produktion) medfører ikke, at virksomheden anses som en finansieringsvirksomhed.

Det samme gælder renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter samt renter, udbytter og kursgevinster fra virksomhedens kapitalanbringelse i obligationer, aktier, pantebreve mv. (»passiv kapitalanbringelse«).

Afgørelsen af, om Deres finansielle indtægter har en sådan karakter og omfang, at De skal bruge lønsumsmetoden, beror i øvrigt på en vurdering i det enkelte tilfælde. De bør drøfte spørgsmålet med Deres distriktstoldkammer.

Deres virksomhed kan på visse betingelser delregistreres. Se afsnittet om delregistrering.

Hvordan opgøres ambigrundlaget efter momsmetoden?

Virksomheder, der skal bruge momsmetoden, skal opgøre ambigrundlaget som forskellen mellem virksomhedens indenlandske salg og indenlandske momsbelagte køb.

Salget og købet skal opgøres efter samme principper, som gælder i momsloven.

Hvad skal regnes med til salget?

Til salget medregnes

- salg af ydelser her i landet

- indehaverens private forbrug af ydelser, som virksomheden handler med

- ydelser, som virksomheden handler med, og som bruges af personalet eller til repræsentation, gaver og lign.

- ydelser, som virksomheden handler med, og som bruges til ambifri formål.

Salg af driftsmidler og inventar

Salg af driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar og lign,) skal regnes med til salget med den fulde salgspris. Det gælder også, selv om De kun har medregnet en del af anskaffelsesprisen til købet. Hvis De sælger Deres virksomhed eller en del af den gælder der særlige regler.

Salg til udenlandske kunder

Ydelser, De udfører i udlandet, skal ikke regnes med til salget, fx en lægeydelse, der udføres i Tyskland.

Ydelser, De udfører her i landet for en udenlandsk kunde, fx en tandlægeydelse for en udenlandsk turist, skal regnes med til salget. Det samme gælder rejser, som rejsebureauer sælger til udenlandske turister, uanset rejsemålet.

Hvis den udenlandske kunde er en virksomhed, kan den i visse tilfælde få godtgjort ambi. Distriktstoldkamret kan give nærmere oplysninger om godtgørelsesordningen.

Erstatningsleverancer

Erstatningsleverancer, dvs. leverancer, De leverer gratis som erstatning for en tidligere leverance, skal ikke regnes med til salget.

Hvordan opgøres salgsværdien?

Værdien af det enkelte salg er det beløb, som kunden skal betale for ydelsen.

Hvis en anden end kunden, fx det offentlige, betaler en del af ydelsen, skal De også regne denne del med i værdien,

Hele salgsprisen og alle omkostninger skal regnes med, uanset om de indgår som en del af prisen eller afkræves kunden særskilt.

Afbetalingstillæg

Finansieringstillæg, afbetalingstillæg og lign., som lægges til salgsprisen, når De sælger på afbetaling eller kredit, skal regnes med til værdien.

Renter

Når De sælger på afbetaling eller kredit, gælder følgende regler

Renterne skal regnes med til værdien, hvis de lægges til købesummen med et samlet beløb, og det ikke fremgår, hvor stor en del af den enkelte betaling (rate), der er renter.

Renterne skal ikke regnes med til værdien, hvis de beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen. Det skal fremgå af købekontrakten, evt. i form af en rentetabel, hvor meget renterne er af den enkelte betaling (rate). Det kan også fremgå af bilag vedrørende betalingerne (ratekvitteringerne).

Byttehandel

Ved byttehandel forstår man salg, hvor der helt eller delvis betales med andet end penge. Her er værdien virksomhedens almindelige salgspris.

Hvis der ikke findes en almindelig salgspris, skal De bruge en kalkuleret salgspris. Den skal indeholde alle omkostninger og den avance, der normalt indgår i værdien for sådanne ydelser.

Personalesalg

Når De sælger til personalet, skal De medregne den opnåede pris.

Værdien skal dog mindst være kostprisen for ydelsen.

Hvornår skal salget regnes med? De skal gøre salget op for hver opgørelsesperiode. Ved opgørelsen er det i princippet tidspunktet for leveringen til kunden der afgør, hvornår salget skal regnes med.

Med faktura

Hvis De udsteder faktura, skal De gøre salget op på grundlag af de udstedte fakturaer, dvs. at salget for perioden bliver summen af det fakturerede salg. Faktureringen skal ske inden eller lige efter leveringen.

Med afregningsbilag

Hvis afregning for salget sker på grundlag af et afregningsbilag fra køberen, skal De regne salget med i den periode, hvor afregningsbilaget er dateret. Afregningsbilaget skal udstedes inden eller lige efter leveringen.

Kontantsalg

Hvis ydelsen betales samtidig med leveringen, kan De gøre salget op direkte på grundlag af de modtagne betalinger.

Regulering for kreditsalg

De kan vente med at bogføre fakturaer og afregningsbilag, til kunden betaler. Hvis De gør det, skal De regulere for det salg, som ikke er betalt ved slutningen af perioden.

Hvis De gør salget op på grundlag af modtagne betalinger (kasseregnskabet), skal De regulere for salg på kredit. De skal også regulere for den betaling, der vedrører salg på kredit i tidligere perioder.

Eksempel

Salg ifølge kasseregnskab 190.000 kr.

+ udestående fordringer

ved periodens slutning 40.000 kr. ----------- 230.000 kr.

- udestående fordringer

ved periodens start 20.000 kr. -----------

periodens salg 210.000 kr. -----------

Forudbetaling og acontobetaling

Kunden kan betale forud, dvs. at betaling for ydelsen sker helt eller delvis

- før leverancen

- inden leverancen er slut, eller

- inden fakturaen skrives.

De skal regne forudbetalinger mv. med til salget, når betalingen sker.

Hvis De skriver en acontobegæring med de samme oplysninger som en faktura, skal De regne beløbet med til salget i den periode, hvor acontobegæringen er dateret.

Regulering af salget

De kan i visse tilfælde regulere salget. Det gælder

- prisafslag mm. på allerede solgte ydelser

- tab på debitorer.

Prisafslag

Hvis De giver en kunde afslag i prisen på en ydelse, der tidligere er regnet med til salget, kan De trække prisafslaget fra.

Tab på debitorer

Hvis De får et tab på en fordring, som vedrører en ydelse, De tidligere har regnet med til salget, kan De trække tabet fra efter følgende regler

når det ved slutningen af et konkurs eller dødsbo (gældsfragåelsesbo) kan dokumenteres, at De ikke har fået fuld dækning

- når Deres tilgodehavende ved en tvangsakkord (almindelig tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel af fordringen

- når De ved en frivillig akkord har fået nedsat Deres krav, og De har tiltrådt akkorden for at få størst mulig dækning.

Frivillig akkord giver Dem ikke altid ret til at regulere salget. Distriktstoldkamret kan vejlede Dem nærmere om betingelserne.

Distriktstoldkamret kan tillade regulering i andre tilfælde, hvis det skønnes, at fordringen er endelig tabt.

Det er altid en betingelse, at De kan dokumentere, hvad De har gjort for at inddrive fordringen.

Hvis kunden på et senere tidspunkt betaler, skal De regne beløbet med til salget.

De må ikke regulere for tab (kursdifference), der opstår ved salg eller transport til tredjemand af en fordring til en lavere værdi end pålydende.

Forventet tab på debitorer

De kan normalt ikke trække et forventet tab på debitorer fra i salget.

Hvis der er tale om et forventet tab i konkurs- eller dødsboer (gældsfragåelsesboer), kan De dog tage et foreløbigt fradrag, før bobehandlingen er slut. Det er en betingelse, at De har en erklæring fra kurator om, at dividenden ikke forventes at overstige en vis procent.

De kan også tage et foreløbigt fradrag, hvis kunden har anmeldt betalingsstandsning. Det er en betingelse, at De har en erklæring fra skifterettens tilsyn om, hvor stor dividenden højst kan blive.

De skal regulere endeligt i regnskabet, når boet sluttes.

Privatforbrug og anden udtagelse

Ydelser, som De udtager til privat brug, skal regnes med til salget.

Det samme gælder ydelser, der bruges til repræsentation, gaver eller aflønning af personale.

Værdien er virksomhedens kostpris. Værdien skal regnes med på det tidspunkt, hvor ydelsen udtages.

Driftsmidler

Hvis driftsmidler (maskiner, inventar, køretøjer og lign.) overgår til privat brug eller til et andet formål, hvor De ikke kan medregne værdien af købet, skal driftsmidlerne regnes med til salget. Det gælder fx, hvis ejeren flytter inventar fra virksomheden til sin bolig.

Værdien (kostprisen) nedsættes med 20% for hvert hele år, der er gået siden købet.

Ophør, salg eller overdragelse af virksomheden

Hvis De afmelder Deres virksomhed fra registrering, hæfter De for ambi af beholdninger af varer og driftsmidler.

Hvis varelager og driftsmidler sælges som led i afviklingen af Deres virksomhed, skal De medregne salget efter de almindelige regler.

Hvis varelager eller driftsmidler sælges som led i et salg af hele Deres virksomhed eller en del af den, må De ikke medregne salget, hvis den ny ejer er eller bliver registreret for ambi.

De skal inden 8 dage give distriktstoldkamret skriftlig besked om den ny ejers navn og adresse og om salgsprisen for varelager og driftsmidler, der overtages af den ny ejer.

Hvis De beholder varer eller driftsmidler til privat brug, skal disse regnes med til salget. Værdien er kostprisen.

Værdien af driftsmidler nedsættes med 20% for hvert hele år, der er gået siden købet.

Hvad kan regnes med til købet?

De kan til købet medregne køb af varer og ydelser til brug for virksomheden.

Som hovedregel er det kun de indenlandske køb, for hvilke der findes en faktura med moms, De kan medregne.

Hvis De køber varer eller ydelser, der ikke kun vedrører Deres ambipligtige salg, kan De kun medregne en del af købet. De nærmere regler kan De læse om i afsnittet »Køb, der også vedrører private eller ambifri formål«.

Hvornår kan købet regnes med?

De kan medregne købet i den opgørelsesperiode, hvor fakturaen er dateret.

Hvis De gør købet op på grundlag af de betalte fakturaer (kasseregnskabet), har De ret til at regulere for de køb, der endnu ikke er betalt ved slutningen af perioden.

De skal regulere på grundlag af en specificeret opstilling over gæld til leverandører ved periodens begyndelse og slutning.

Eksempel

Køb ifølge kasseregnskab 40.000 kr.

+ ikke betalte fakturaer

ved periodens slutning 42.000 kr. ---------- 82.000 kr.

- ikke betalte fakturaer

ved periodens start 32.000 kr.

periodens køb 50.000 kr. ----------

Dokumentation

De skal kunne dokumentere de beløb, De regner med til købet.

Fakturaer og afregningsbilag

Fakturaer og afregningsbilag skal oplyse om

- dato

- sælgers navn og adresse

- købers navn og adresse

- varens eller ydelsens art, mængde(omfang) og pris.

Købers navn skal være det navn, som De er registreret under hos toldvæsenet.

De kan bruge fakturaer fra detailhandlere på højst 200 kr. som dokumentation, selv om Deres navn og adresse ikke står på fakturaen. På benzinregninger skal der stå bilens indregistreringsnummer.

Fakturaer og afregningsbilag, der ikke opfylder kravene, kan ikke bruges som dokumentation. Købekontrakter og slutsedler kan heller ikke bruges.

Kreditnotaer

Hvis en leverandør giver kreditnota for et køb, skal De nedsætte købet med beløbet fra kreditnotaen. Det gælder fx ved rabatter og prisafslag. Det gælder også, hvis sælgeren tager varer eller driftsmidler tilbage som følge af manglende betaling.

Hvordan opgøres købsværdien?

Det er købets værdi inkl. moms, der kan medregnes.

Køb af biler, der kan regnes med til købet, medregnes med bilens pris uden registreringsafgift. Af skemaet side 22 fremgår, hvilke biler, der kan regnes med til købet.

Køb, der kun vedrører den ambipligtige virksomhed

Sådanne køb kan medregnes med hele købsværdien, hvis De har en regning med moms.

Eksempler.

- varer og ydelser, der købes til videresalg

- varer og ydelser, der bruges ved salg af ambipligtige ydelser

- opførelse, reparation og vedligeholdelse af virksomhedens lokaler

- køb af inventar og driftsmidler

- kontorartikler

- køb af varer, der forbruges i virksomhedens drift

- el, varme, telefon mv., der bruges i virksomheden

- rengøring

- arbejdstøj og uniformer, der ejes af virksomheden, og som personalet bruger under arbejdet

- annoncer

- reklameartikler og tryksager.

Køb, der ikke kan regnes med

Følgende kan aldrig regnes med til købet, selv om købet helt eller delvis vedrører virksomheden

- import

- privatforbrug

- kost eller anden aflønning til personale i form af naturalier

- opførelse, reparation og vedligeholdelse af bolig for virksomhedens ejer eller personale

- opførelse og drift af sommerhuse og lign. for virksomhedens personale

- præmier og lign.

- repræsentation og gaver, fx restaurationsbesøg, tobak, chokolade, vin, spiritus og blomster

- hotelophold. Der gælder dog særlige regler for rejsebureauer

- køb og drift af personbiler til højst 9 personer. Taxivognmænd kan dog medregne køb og drift af taxier til købet, hvis der er moms på regningen.

Særregler

Reglen om, at der skal være moms på regningen, gælder ikke i følgende tilfælde

- ved køb af en momsfri, men ambipligtig ydelse, når ydelsen købes til videresalg, fx persontransport

- ved køb af varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 4, stk. 2, hvis de købes til videresalg eller brug i produktionen, fx momsfri dentalvarer og tanderstatninger

- taxivognmænd kan medregne ydelser leveret af bestillingscentraler mv.

- rejsebureauer kan medregne køb af varer og ydelser, der direkte kommer den rejsende til gode. Det gælder fx hotelophold, transport, mad og leje af bil, uanset om købet sker i Danmark eller i udlandet.

Køb, der også vedrører private eller ambifri formål

Hvis De køber varer eller ydelser, der også bruges til

- private formål

- ambifri formål

kan De kun medregne en del af købet.

Køb, der vedrører privatforbruget

Køb, der bruges både i virksomheden og af ejeren privat, kan medregnes med den del, der skønnes at vedrøre virksomheden.

Det gælder fx køb af olie, el, gas, vand og telefon.

De kan normalt bruge den fordeling, som skattevæsenet har godkendt.

Hvis skattevæsenet ikke har godkendt en fordeling, kan De bruge den fordeling, som skattevæsenet normalt bruger.

Medarbejdertelefoner

De kan medregne halvdelen af udgifterne til telefoner, der er installeret hos personalet af hensyn til deres arbejde, hvis

- telefonselskabet sender regningen til

virksomheden

- regningen lyder på virksomhedens

navn

- virksomheden betaler regningen.

Hvis De opkræver mere end halvdelen af regningen hos den ansatte, kan De kun medregne virksomhedens faktiske andel af regningen.

Køb, der vedrører både ambipligtigt og ambifrit salg

Virksomheder, der har både ambipligtigt og ambifrit salg, kan ikke medregne køb, der kun bruges til det ambifri salg.

Hvis De har køb, der bruges til både det ambipligtige og det ambifri salg, kan De medregne en del af købet. Denne del beregnes på grundlag af forholdet mellem det ambipligtige salg og det samlede salg i virksomheden i det pågældende år.

Eksempel

Taxivognmand med kørsel her i landet og kørsel direkte til og fra udlandet.Indtægter fra kørsel her

i landet 600.000 kr.

Indtægter ved direkte

udlandskørsel 200.000 kr.

Beregning af fradrag for køb af fx en taxi, der bruges til begge

formål: 600.000 x 100 ------------------- = 75% (600.000 + 200.000)

Ved salg af den brugte taxi skal den fulde salgspris medregnes.

Bygninger

Udgifter til lokaler, der bruges til udlejning eller som bolig for virksomhedens ejer, kan ikke regnes med til købet. Det gælder også, selv om lokalerne bruges i virksomheden.

Hvis De er frivillig momsregistreret for udlejning af lokaler, kan De medregne udgifterne til lokalerne til købet. Til gengæld skal lejen så medregnes til salget.

Opførelse

Hvis De opfører bygninger, der skal bruges »blandet«, dvs. til både ambipligtigt og ambifrit formål, kan De regne udgifterne med til købet efter følgende regler

Udgifterne til virksomhedens lokaler kan medregnes til købet. De kan regnes med på grundlag af forholdet mellem de byggeudgifter, der skønnes at vedrøre virksomhedens lokaler, og de samlede byggeudgifter.

Hvis alle lokaler er af samme standard, kan De lave fordelingen på grundlag af etagearealet.

Reparation og vedligeholdelse

Der gælder følgende regler for udgifter til reparation og vedligeholdelse af bygninger, der bruges »blandet«

Udgifter kan medregnes med den del, som direkte vedrører virksomhedens lokaler, hvis leverandøren har opdelt prisen for det udførte arbejde på regningen.

Udgifter til reparation og vedligeholdelse, som ikke direkte vedrører et enkelt lokale, fx udvendig vedligeholdelse eller reparation af varmeanlægget, kan medregnes forholdsmæssigt efter etagearealet.

Lokaler, der bruges blandet

Hvis et enkelt lokale bruges »blandet«, fx et kontor, kan De medregne udgifterne til købet efter reglerne i afsnittet »Køb, der vedrører både ambipligtigt og ambifrit salg.

De kan ikke medregne udgifter til lokaler, som De også bruger privat.

Biler

Der gælder følgende regler for, hvad De kan regne med til købet

------------------------------------------------------------------ Køb Leje Drift Medregnes til salg? ------------------------------------------------------------------ I. Personvogne 0 0 0 Nej - uanset om bilen bruges helt eller delvis i virksomheden (Der gælder dog særlige regler for taxaer) ------------------------------------------------------------------ II. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons a) Bruges kun i virksomheden Hele Hele Hele Ja - kørsel mellem bopæl og beløbet beløbet beløbet virksomhed er privat kørsel b) bruges ikke kun i 0 1/3 af Hele Nej virksomheden beløbet beløbet ------------------------------------------------------------------ III. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons a) bruges kun i virksomheden Hele Hele Hele Ja beløbet beløbet beløbet b) bruges ikke kun i Del af Del af Del af Ja virksomheden beløbet beløbet beløbet ------------------------------------------------------------------ IV. Andre biler Reglerne om disse biler kan De få på distriktstoldkamret. ------------------------------------------------------------------

Hvis en bil, der kun har været brugt i virksomheden, overgår til også at blive brugt fx privat, kan der blive tale om, at den skal medregnes til salget. Reglerne står i afsnittet »Privatforbrug og anden udtagelse«.

I tilfælde, hvor en del af beløbet kan medregnes til købet, skal De opgøre denne del efter reglerne i afsnittet »Køb, der også vedrører private eller ambifri formål«.

Hvordan opgøres ambigrundlaget efter lønsumsmetoden

Ambigrundlaget for de virksomheder, der skal bruge lønsumsmetoden, er virksomhedens samlede lønsum + 90%. Den samlede lønsum er alle former for løn og løntillæg, der gives til virksomhedens ansatte.

Hvem er ansatte?

Ved vurderingen af, om en person er ansat i virksomheden, lægger toldvæsenet afgørende vægt på, om lønnen er A-indkomst. Det er altså ikke afgørende om der rent faktisk trækkes A-skat.

Der lægges i øvrigt vægt på, om den pågældende

- er omfattet af ATP

- er omfattet af ferieloven med ret til feriepenge eller ferie med løn.

Bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger anses normalt ikke som ansatte.

Ansatte i udlandet

De skal medregne løn til ansatte i udenlandske filialer, afdelinger, kontorer eller datterselskaber, hvis De betaler ATP for de ansatte.

Hvad skal regnes med til lønsummen?

Til lønsummen skal medregnes enhver form for løn, der gives til de ansatte, dvs.

- års-, måneds-, 14-dages-, uge-, dag eller timeløn, inkl. alle løntillæg

- akkordfortjeneste, produktionstillæg mv.

- betalinger til kapitalpensioner mv., både arbejdsgiver- og lønmodtagerandel

- ATP, både arbejdsgiver- og lønmodtagerandel

- lønmodtagerens AUD-bidrag

- indskud på pensionsforsikringer

- gratialer

- bonus

- honorarer.

Naturalaflønning

De skal medregne naturalaflønning til lønsummen, hvis den berettiger til feriegodtgørelse.

Efter feriereglerne skal De medregne naturalier til lønsummen, hvis der er tale om vederlag, som er skattepligtige for modtageren, og som vedkommende efter arbejdsforholdet har et retligt krav på at få.

Naturalier, som alene gives efter arbejdsgiverens skøn, fx gaver, samt naturalier, som ikke er et direkte vederlag for udført arbejde, såsom fortæring mv., giver ikke ret til feriegodtgørelse, og skal derfor ikke medregnes til lønsummen.

De skal ikke medregne udgifter for den ansatte, som godtgøres efter regning. Det samme gælder godtgørelser efter statens takster, fx kørselsgodtgørelser, hotelbeløb, time- og dagpenge.

Hvornår skal lønnen regnes med?

De skal regne lønnen med i den opgørelsesperiode, hvor den skal udgiftsføres.

Hvis De efter skattereglerne skal regne lønnen med på et andet tidspunkt, fx udbetalingstidspunktet, skal De dog først regne den med i den periode, hvor den beskattes.

Kompensation for ATP og arbejdsskadeforsikring

Virksomheder, der er

- omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og

- registreret efter ambi-loven

og som har udgifter til ATP, får kompensation for en del af arbejdsgiverens udgift til ATP og den gennemsnitlige udgift til arbejdsskadeforsikring (ASF). Lønmodtagerens AUD-bidrag fratrækkes i kompensationen.

Offentlige og halvoffentlige virksomheder m.fl., der ikke er omfattet af AER-loven, får ikke kompensation.

Hvis De ikke har udgifter til ATP, kan De ikke få kompensation for evt. udgifter til arbejdsskadeforsikring.

Kompensationen beregnes af ATP på grundlag af de ATP-bidrag, De har betalt i en forudgående beregningsperiode på 3 måneder. Når ATP har opgjort kompensationen, meddeles beløbet til toldvæsenet. I beløbet har ATP modregnet lønmodtagerens andel af AUD.

Hvis Deres ambi opgøres halvårligt (landbrugs- og fiskerivirksomheder m.fl.), beregnes kompensationen på grundlag af de ATP-bidrag, De har betalt i en forudgående beregningsperiode på 6 måneder.

Hvis De skal opgøre Deres ambi en gang om året, beregnes kompensationen på grundlag af de ATP-bidrag, De har betalt i en forudgående beregningsperiode på 12 måneder.

Hvis der i perioden er foretaget rettelser vedrørende tidligere indbetalt ATP, vil kompensations- og AUD-beløbet også være rettet.

Kompensationsbeløbene fremgår af den angivelse eller opgørelse, som toldvæsenet sender til Dem.

Det er vigtigt, at De betaler Deres ATP-bidrag til tiden. Kompensationen og lønmodtagerens AUD-bidrag beregnes nemlig kort efter sidste rettidige betalingsdato for ATP-bidraget.

Hvis De betaler ATP-bidraget for sent, kan det forsinke afregningen af kompensationsbeløbene, idet de først vil være med på den næste angivelse eller opgørelse, De får fra toldvæsenet.

Hvis De - efter at De er blevet registreret - får et SE-nummer, skal De kontakte Deres distriktstoldkammer.

Kompensationen er for hver gang, der er betalt fuldt ATP-bidrag

(1989)

Periode +ATP +ASF -AUD =Kompensation ------------------------------------------------------------------ År 1.166,40 kr. 1.800,00 kr. 1.130,40 kr. 1.836,00 kr. Halvår 583,20 kr. 900,00 kr. 565,20 kr. 918,00 kr. Kvartal 291,60 kr. 450,00 kr. 282,60 kr. 459,00 kr. (1990) Periode +ATP +ASF -AUD =Kompensation ------------------------------------------------------------------ År 1.166,40 kr. 1.800,00 kr. 1.277,28 kr. 1.689,12 kr. Halvår 583,20 kr. 900,00 kr. 638,84 kr. 844,56 kr. Kvartal 291,60 kr. 450,00 kr. 319,32 kr. 422,28 kr.

Hvis De ikke kan godkende kompensationsbeløbet, kan De henvende Dem til distriktstoldkamret. Der kan De få oplyst de beløb, som ligger til grund for beregningen.

Hvis det ATP-beløb, som toldvæsenet har fået oplyst fra ATP, ikke svarer til det beløb, De mener, De har betalt, må De henvende Dem til ATP, telefon 48 24 11 00.

Lettelser for mindre virksomheder

Bundfradrag til personligt ejede virksomheder

Personligt ejede virksomheder - dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber samt andre virksomheder med personlig og ubegrænset hæftelse - får et bundfradrag på op til 6.000 kr. om året.

De 6.000 kr. gives kun til personligt ejede virksomheder, som ikke har ansatte, der betales ATP for, og som har drevet ambipligtig virksomhed hele året.

Selv om De kun har været registreret en del af året, får De alligevel bundfradrag. Hvis Deres virksomhed registreres eller afmeldes i løbet af året, beregner toldvæsenet et forholdsmæssigt fradrag.

Bundfradraget gives med et acontobeløb i forbindelse med den enkelte opgørelsesperiode og er i øvrigt beregnet på grundlag af ATP's oplysninger om indbetalte ATP-bidrag.

Bundfradraget nedsættes med 2.000 kr. for hver gang, der er betalt, hvad der svarer til et fuldt ATP-bidrag.

Bundfradraget kan ikke overstige Deres ambi.

Efter årets udløb laver toldvæsenet en endelig beregning og regulering af årets bundfradrag.

Erklæringsordning for personligt ejede virksomheder

Personligt ejede virksomheder, som ikke har ansatte, der skal betales ATP for, og som har et ambigrundlag mellem 0 og 240.000 kr. om året, kan give en erklæring om, at de opfylder betingelserne for at få et bundfradrag, der er lige så stort som deres ambi.

Hvis De giver en erklæring, slipper De for at angive og betale ambi.

Baggrunden for erklæringsordningen er, at Deres bundfradrag bliver lige så stort som den ambi, De skal betale.

Erklæringsordningen kan ikke bruges af personligt ejede virksomheder, der har ansatte. Ved ansatte forstås i denne sammenhæng ansatte, som der betales ATP-bidrag for.

Hvis De har givet en erklæring, har De pligt til at underrette distriktstoldkamret, hvis De får ansatte, som De skal betale ATP-bidrag for, eller hvis ambigrundlaget i løbet af året bliver over 240.000 kr.

Erklæringen har virkning fra begyndelsen af det år, hvori den afgives, forudsat den afgives inden 1. marts.

Erklæringen gælder, indtil den tilbagekaldes eller forudsætningerne ikke længere er til stede.

De kan tilbagekalde erklæringen til begyndelsen af et år.

De skal give Deres erklæring på en blanket, som De kan få på distriktstoldkamret.

Bundgrænse for ikke personligt ejede virksomheder

Virksomheder, der ikke er personligt ejede - fx selskaber, fonde og foreninger - skal kun betale ambi, hvis deres ambi før modregning af evt. kompensation overstiger 2.000 kr. om året.

Hvis ambien gør det, skal de første 2.000 kr. også betales.

Erklæringsordning for ikke personligt ejede virksomheder

Ikke personligt ejede virksomheder kan give en erklæring om, at deres ambi ikke overstiger 2.000 kr. om året. Derved undgår de at angive og betale ambi.

Virksomheder, som ikke har givet en erklæring, får ganske vist ambi, som ikke overstiger 2.000 kr. om året tilbagebetalt, når året er gået, men ved at give en erklæring slipper de for at lægge beløbet ud.

Har De givet en erklæring, har De pligt til at underrette distriktstoldkamret, hvis Deres ambi overstiger 2.000 kr. om året.

Erklæringen har virkning fra begyndelsen af det år, hvori den afgives, forudsat den afgives inden 1. marts.

Erklæringen gælder, indtil den tilbagekaldes eller forudsætningerne ikke længere er til stede.

De kan tilbagekalde erklæringen til begyndelsen af et år.

De skal give Deres erklæring på en blanket, som De kan få på distriktstoldkamret.

Hvornår skal De angive og betale ambi?

Momsregistrerede virksomheder

Virksomheder, som kun har momspligtigt salg

Hvis De kun har momspligtigt salg, skal De ikke angive ambi. Toldvæsenet beregner ambi på grundlag af Deres momsangivelse og de oplysninger, toldvæsenet har om virksomhedens import.

Når toldvæsenet har beregnet ambi, får De en opgørelse og et girokort.

Opgørelsesperioderne og betalingsfristerne fremgår af skemaerne.

Virksomheder med kvartalet, måneden eller ugen som momsperiode.

------------------------------------------- Opgørelses- Opgørelse Sidste rettidige perioder udsendes betaling -------------------------------- ----------- 1.1 -31.3 20.6 20.7 1.4 -30.6 20.9 20.10 1.7 -30.9 20.12 20.1 1.10-31.12 20.3 20.4 ------------------------------------ ------- Virksomheder med halvåret som momsperiode ------------------------------------------- Opgørelses- Opgørelse Sidste rettidige perioder udsendes betaling -------------------------------- ----------- 1.1 -30.6 20.11 20.12 1.2 -31.7 20.12 20.1 1.3 -31.8 20.1 20.2 1.4 -30.9 20.2 20.3 1.5 -31.10 20.3 20.4 1.6 -30.11 20.4 20.5 1.7 -31.12 20.5 20.6 1.8 -31.1 20.6 20.7 1.9 -28.2 20.7 20.8 1.10-31.3 20.8 20.9 1.11-30.4 20.9 20.10 1.12-31.5 20.10 20.11 ----------------------------------- --------

Virksomheder, som også har momsfrit, men ambipligtigt salg

Har De foruden momspligtigt salg, hvor toldvæsenet altså beregner ambi, også et momsfrit salg, skal De selv angive ambi for den momsfri del. Det skal ske en gang om året på en angivelse, som toldvæsenet sender til Dem.

Hvis De har både momspligtigt og momsfrit salg, får De altså to opgørelsesperioder, nemlig kvartalet for den momspligtige del (for landbrug og fiskeri mv. halvåret) og kalenderåret for den momsfri del.

Angivelses- og betalingsfristen for den momsfri del er

------------------------------------------- Opgørelses- Sidste rettidige angivelses- periode og betalingsdag ------------------------------------- ------ 1.1-31.12 20.4 ------------------------------------------- Ikke momsregistrerede virksomheder Ikke momsregistrerede virksomheder skal selv opgøre og angive bidraget på en angivelse, som toldvæsenet sender. Angivelses- og betalingsfristerne fremgår af skemaerne. Husk, at De skal sende angivelsen, selv om De ikke skal betale noget. Virksomheder, som skal bruge lønsumsmetoden ------------------------------------------- Opgørelses- Sidste rettidige angivelses- periode og betalingsdag ------------------------------------- ------ 1.1 -31.3 20.7 1.4 -30.6 20.10 1.7 -30.9 20.1 1.10-31.12 20.4 ------------------------------------------- ------------------------------------------- Virksomheder, som skal bruge momsmetoden ------------------------------------------- Opgørelses- Sidste rettidige angivelses- periode og betalingsdag ------------------------------------- ------ 1.1-31.12 20.4 -------------------------------------------

Betalingsregler

Hvis sidste rettidige betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, flyttes sidste rettidige betalingsdag til den næste hverdag.

Betalingen er rettidig, hvis

- beløbet betales til postvæsenet sidste rettidige betalingsdag

- girering fra Deres girokonto ekspederes inden kl. 9 dagen efter sidste rettidige betalingsdag

- distriktstoldkamret får en check med posten dagen efter sidste rettidige betalingsdag.

Checks, som postgirokontoret modtager inden kl. 9, bliver indsat på Deres konto samme dag. Først den næste hverdag bliver beløbet indsat på toldvæsenets girokonto.

Når De betaler, skal De bruge det girokort, som toldvæsenet har sendt til Dem, også hvis De girerer fra Deres egen girokonto.

Hvis De betaler beløbet med en check til distriktstoldkamret, skal De vedlægge girokortet.

Hvis Deres ambi er under 50 kr., skal den ikke betales.

Ansvar og hæftelse

Den, der driver virksomhed som ejer, forpagter el.lign, hæfter for betaling af ambi.

Hvis en udenlandsk virksomhed er registreret ved en person, der bor her i landet, hæfter denne person og den udenlandske virksomhed solidarisk for betaling af ambi.

Hvis flere virksomheder er registreret under et (fællesregistreret), hæfter de solidarisk for betaling af ambi. Den, der hæfter for betalingen, skal sørge for, at angivelsen udfyldes rigtigt og sendes til tiden.

Udbetaling fra toldvæsenet

Virksomheder med negativt ambigrundlag får udbetalt en ambigodtgørelse på 2,5% af ambigrundlaget.

Er Deres virksomhed momsregistreret, får De godtgørelsen senest 3 uger efter, at toldvæsenet har fået momsangivelsen. Det er dog en betingelse, at De har indsendt angivelsen til tiden, og at toldvæsenet har haft mulighed for at kontrollere den.

Hvis Deres virksomhed får momsen tilbage hver måned eller hver uge, får De godtgørelsen senest 3 uger efter, at momsangivelsen for den sidste måned/uge i kvartalet er modtaget.

Kompensationen til virksomheder, der skal have ambigodtgørelse, udbetales særskilt. Udbetalingen sker ca. 3 måneder efter kvartalets udløb. Til landbrug og fiskeri mv. sker udbetalingen ca. 4. måneder efter halvårets udløb.

Godtgørelse til ikke momsregistrerede virksomheder udbetales senest 3 uger efter sidste rettidige angivelsesdag, forudsat toldvæsenet har fået angivelsen til tiden og har haft mulighed for at kontrollere den.

Godtgørelsen udbetales kun, hvis alle ambi- og momsangivelser for tidligere perioder er indsendt.

Hvis De skylder ambi, renter mm. for tidligere perioder, bliver denne gæld modregnet inden udbetalingen.

Hvis De skylder andre beløb til statskassen, fx told, moms, punktafgifter eller skat, kan denne gæld også modregnes i godtgørelsen.

Godtgørelser under 50 kr. udbetales ikke.

Overskridelse af frister

For sen angivelse

Hvis De har indsendt momsangivelsen for sent og derfor har fået foreløbigt fastsat momstilsvaret til et skønnet beløb, får De også foreløbigt fastsat Deres ambi til et skønnet beløb. Hvis De på denne måde har fået foreløbigt fastsat Deres ambi, skal De betale et gebyr på 150 kr.Hvis De selv skal angive ambi, kan toldvæsenet foreløbigt fastsætte Deres ambi til et skønnet beløb, hvis De indsender angivelsen for sent. Hvis Deres ambi bliver foreløbigt fastsat til et skønnet beløb, skal De betale et gebyr på 150 kr. De skal dog stadig angive ambi for perioden. Der bliver reguleret på grundlag af angivelsen, når distriktstoldkamret har fået og godkendt den.

De skal betale ambiforhøjelse, hvis De ikke sender angivelsen til tiden. Forhøjelsen er på 1% af Deres ambi, dog mindst 500 kr. og højst 1.100 kr. Hvis De for samme periode har fået forhøjet Deres momstilsvar, forhøjes Deres ambi dog ikke.

Ambiforhøjelsen opkræves særskilt.

Hvis der er en særlig grund til, at angivelsen afleveres for sent, kan De skriftligt søge distriktstoldkamret om at blive fritaget for forhøjelsen.

For sen betaling

Hvis De ikke betaler ambi til tiden, skal De betale rente. Renten er 1,3% pr. påbegyndt måned, regnet fra forfaldsdagen. Forfaldsdagen er den 1. i den måned, hvor bidraget skal betales.

Renten kan ikke trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Hvis distriktstoldkamret har foreløbig fastsat Deres ambi, beregnes renten fra den dag, hvor beløbet forfaldt til betaling.

Renten opkræves særskilt.

Hvis De betaler ambi for sent flere gange, kan Deres opgørelsesperiode og kredittid blive forkortet.

Ved rykkere for betaling af ambi, skal De betale et gebyr på 50 kr. pr. rykker.

Restancer

Skyldige ambibeløb vil med renter blive inddrevet ved udlæg.

Hvis De betaler, efter at der er foretaget udlæg for skylden, skal De også betale omkostninger (retsafgift og andre inkassoomkostninger).

Hvilket regnskab skal De føre?

Momsregistrerede virksomheder

Hvis De kun sælger varer og momspligtige ydelser (altså ikke sælger momsfri ydelser), skal De ikke føre et særligt ambiregnskab.

Hvis De ud over salg af varer og momspligtige ydelser også sælger momsfri, men ambipligtige ydelser, skal De føre et regnskab over det momsfri salg. Regnskabet skal føres på samme måde som beskrevet for de ikke momsregistrerede virksomheder.

Ikke momsregistrerede virksomheder

Generelt

Hvis De ikke er momsregistreret, skal De føre et regnskab, der gør det muligt at opgøre den ambi, De skal angive og betale til toldvæsenet. Regnskabet skal samtidig give toldvæsenet mulighed for at kontrollere, at Deres ambi bliver rigtig beregnet og betalt.

Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab. Det betyder, at regnskabet skal føres som en del af det regnskab, De fører i forvejen.

Deres ambi skal fremgå af regnskabet for hver opgørelsesperiode.

Regnskabet føres på grundlag af de enkelte bilag eller med summariske posteringer. Hvis regnskabet føres med summariske posteringer, skal der være specifikationer (journaler, kladder, edb-specifikationer, kassestrimler el.lign.), som viser, hvordan de summariske poster er sammensat.

De skal føre regnskabet sådan, at toldvæsenet kan sammenholde posteringerne i regnskabet med de tilhørende bilag.

De skal også indrette regnskabet sådan, at De kan give toldvæsenet oplysning om Deres køb og salg af varer/ydelser.

Virksomheder, som skal bruge lønsumsmetoden

Hvis Deres virksomhed skal bruge lønsumsmetoden, skal De føre regnskab over virksomhedens lønsum inkl. pensionsbidrag, gratialer, honorarer, naturalaflønning mv. til de ansatte.

Beløb, som ikke skal medregnes til ambigrundlaget, skal fremgå særskilt af regnskabet eller af en opgørelse for den enkelte periode.

Virksomheder, som skal bruge momsmetoden

De skal føre regnskab over salg, udtagelser til privat brug samt udtagelser til ambifri formål.

Salg, som ikke skal medregnes til ambigrundlaget, skal fremgå særskilt af regnskabet.

De skal også føre et regnskab over indenlandsk køb af varer og ydelser til brug i virksomheden.

Køb mv., som ikke kan medregnes til ambigrundlaget, skal fremgå særskilt af regnskabet eller af en opgørelse for den enkelte opgørelsesperiode.

Kasseregnskab

De skal føre kasseregnskab (kassekladde), hvis De er bogføringspligtig, eller hvis De er pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven.

Alle ind- og udbetalinger skal så vidt muligt noteres i kasseregnskabet hver dag. De skal enten gøre det for hver enkelt post eller med et samlet beløb. Hvis De gør det med et samlet beløb, skal De specificere beløbet på et særskilt bilag i form af kassestrimler, særskilte lister el.lign.

De skal jævnligt stemme kassen af.

Opbevaring af regnskabsmateriale

Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Regnskabsmaterialet skal være tilgængeligt for toldvæsenet. Som regnskabsmateriale anses

- forretningsbøger, fx varekøbsbøger, ordrebøger, bestillingsbøger, kørebøger, varesalgsbøger og salgskladder

- regnskabsbilag, fx købsfakturaer, afregningsbilag, kopier af salgsfakturaer og kreditnotaer, regninger, notaer, fabrikationssedler, arbejdskort, lønbilag, efterposteringsark, kassestrimler og lageroptællingslister

- årsregnskaber.

Vejledning og kontrol

Kontrollen med Deres regnskab mv. varetages af det distriktstoldkammer, hvor De er registreret.

Navn og adresse på Deres distriktstoldkammer står på registreringsbeviset.

Vejledning

Hvis der opstår tvivlsspørgsmål eller problemer i forbindelse med reglerne om ambi, om regnskabsførelse, beregning eller angivelse af ambi, kan De henvende Dem til Deres distriktstoldkammer.

I mange tilfælde vil toldvæsenet selv henvende sig til nyregistrerede virksomheder og aflægge dem et vejledningsbesøg. Besøget vil som regel først ske et års tid efter, at De er blevet registreret. Derved kan De og toldvæsenet i fællesskab gennemgå regnskabet, bl.a. for at se, om der er fejl og misforståelser, som betyder, at De måske betaler for meget eller for lidt i ambi.

Toldvæsenets erfaringer viser, at fx fejl i et edb-regnskab ofte kan have stor økonomisk betydning for en nystartet virksomhed, hvis fejlen først opdages efter en årrække.

Benyt Dem derfor af toldvæsenets tilbud om vejledning. Det koster kun en telefonopringning til distriktstoldkamret.

Toldvæsenets kontrolbeføjelser

For at toldvæsenet kan løse opgaven med at kontrollere, at Deres ambi bliver rigtig angivet og betalt, har toldvæsenet fået nogle kontrolbeføjelser.

Toldvæsenet har bl.a. ret til at efterse lokaler, der bruges af registreringspligtige virksomheder (fx butiks-, fabrikations-, kontor- og lagerlokaler).

Toldvæsenet har også ret til at efterse virksomhedens varebeholdninger, forretningsbøger, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale samt korrespondance, Toldvæsenet kan forlange, at regnskabet udleveres eller sendes til distriktstoldkamret.

Toldvæsenet har desuden ret til at efterse varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, som handler med registrerede virksomheder. Endelig har toldvæsenet ret til at få oplysninger fra disse virksomheder om deres salg til eller køb fra registrerede virksomheder.

Pengeinstitutter m.fl. skal, hvis toldvæsenet ønsker det, oplyse om deres økonomiske mellemværender med navngivne registrerede virksomheder.

Virksomhedens opgaver

Virksomhedens ejer og de personer, der er ansat i virksomheden, skal vejlede og hjælpe toldvæsenet ved eftersynene, fx ved at gennemgå forretningsbøger og andet regnskabsmateriale samt ved at opgøre kassebeholdning og varelager.

De skal, hvis toldvæsenet ønsker det, udlevere eller sende forretningsbøger, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale samt korrespondance til toldvæsenet. Det gælder også, selv om materialet er hos fx revisor eller regnskabskonsulent.

Virksomheden skal også oplyse, hvor meget den har solgt til registrerede kunder, og hvor meget den har købt, hvis toldvæsenet beder om det.

Efterbetaling og skønsmæssig ansættelse

Hvis toldvæsenet konstaterer, at Deres ambi er forkert, så De har betalt for lidt i ambi eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, skal De efterbetale det, De skylder.

Hvis det skyldige ambibeløb ikke kan opgøres ud fra Deres regnskaber, laver toldvæsenet en skønsmæssig ansættelse af Deres ambi. De kan indbringe ansættelsen for momsnævnet.

Toldvæsenets kontrolarbejde

Toldvæsenets kontrol med ambi sker enten som en regnskabskontrol eller som en udbetalingskontrol.

Regnskabskontrol

Toldvæsenet laver regnskabskontrol for at tage stilling til hele virksomhedens regnskab og afregning af ambi for en længere periode.

Kontrollen sker ved besøg i virksomheden, hvor man normalt gennemgår årsregnskaberne for de sidste 4 år og laver en mere detaljeret revision af regnskabet for en kortere eller længere del af perioden.

Kontrollen kan også ske ved, at De bliver bedt om at sende årsregnskaber for de sidste 4 år samt bilag for et af årene til gennemgang på distriktstoldkamret.

Hvis De ikke har hørt fra toldvæsenet inden 2 måneder efter, at regnskabskontrollen er sluttet, betyder det, at toldvæsenet ikke senere vil kontrollere disse regnskaber igen.

Det gælder dog ikke, hvis der senere kommer oplysninger frem, som tyder på, at der er sket større unddragelser eller unddragelser ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Udbetalingskontrol

Toldvæsenet laver udbetalingskontrol for at tage stilling til, om et bestemt beløb kan udbetales. Denne kontrol sker, når De angiver negativ ambi.

Udbetalingskontrol sker normalt ved besøg i virksomheden inden udbetalingen. Ved besøget kontrollerer toldvæsenet kun de forhold, som har givet anledning til, at Deres ambi er negativt.

Udbetalingskontrol er altså kun en foreløbig kontrol og ikke en endelig godkendelse af virksomhedens regnskab og aktiviteter mv. En senere regnskabskontrol vil derfor også omfatte perioden med den negative angivelse.

Straffebestemmelser

Det er strafbart at overtræde ambi-loven, hvis det sker ved forsæt eller grov uagtsomhed. Det gælder også, hvis De overtræder de forskrifter, som er udstedt efter loven.

Den, der begår en sådan overtrædelse, kan straffes med bøde.

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskassen ambi.

Hvis overtrædelsen begås af aktie-, anparts-, andelsselskaber og lign., kan selskabet som sådant pålægges bødeansvar.

Klagevejledning

Direktoratet for Toldvæsenet

De kan indbringe distriktstoldkamrets afgørelser for Direktoratet for Toldvæsenet.

Adressen er

Direktoratet for Toldvæsenet Amaliegade 44

1256 København K

Direktoratet træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan indbringes for momsnævnet.

Klager bedes af praktiske grunde sendt gennem distriktstoldkamret.

Skatteministeriet

Afgørelser, som direktoratet har truffet i 1. instans, kan indbringes for Skatteministeriet, Departementet.

Adressen er

Skatteministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Klager bedes af praktiske grunde sendt gennem distriktstoldkamret.

Momsnævnet

Nævnet træffer endelig administrativ afgørelse af

- spørgsmål om ambipligtens omfang

- spørgsmål om ambigrundlaget

- klager over de skønsmæssige ansættelser, toldvæsenet laver.

Klager bedes af praktiske grunde sendt gennem distriktstoldkamret.

Hvis De ønsker at indbringe en skønsmæssig ansættelse for nævnet, skal distriktstoldkamret have anmodningen senest 4 uger efter, at De har fået skriftlig besked om ansættelsen.

Nævnet har lavet en vejledning om toldvæsenets skønsmæssige ansættelser, som udsendes sammen med den skønsmæssige ansættelse. I vejledningen kan De læse om, hvordan De skal forholde Dem, hvis De ønsker at indbringe en skønsmæssig ansættelse for nævnet.

Hvis De ønsker at møde personligt for nævnet, inden nævnet træffer afgørelse, skal det fremgå af anmodningen.

Nævnets adresse er

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv. Slotsholmsgade 12

1216 København K

Nævnet har 6 medlemmer: 2 repræsenterer Skatteministeriet og 4 repræsenterer erhvervslivet.

Ingen